God aften.
Dengang denne model Sierra med dohc motor blev introduceret på det danske marked fik en ansat hos impor-
tøren ( Ford Motor Compagni) en af disse biler stillet til rådighed. Efter kort tid viste det sig at den havde netop
den fejl med at den af og til ikke ville starte. Den blev naturligvis undersøgt af alle de kloge hoveder hos Ford, dog
uden resultat. Imidlertid fortæller historien at disse mennesker en aften skulle i det kongelige teater, og man skal så
forestille sig fruens reaktion da hun iført sit fineste skrud tager plads i passagersædet med forventning om en dejlig
aften. Sierraen nægter at starte. og efter nogle forsøg stiger fruen ud og i raseri smækker hun døren hårdt i.
Manden prøver lige en gang til og nu starter den som en mis, og aftenen er reddet. Dagen efter ryger bilen ind på
værkstedet hos importøren og der finder man en dårlig stelforbindelse indvendig på højre dørstolpe, Dette stel-
punkt er meget vigtigt da det er stel til det elektroniske styremodul som er anbragt bag handskerummet. Proble-
met er at stelledningen er montere efter at karrosseriet er lakeret, derfor kan der være problemer med forbindelsen,
Uden stel er modulet faktisk strømløs og der er ikke tænding på. Det var også derfor Ford ikke kunne måle nogen
fejl på bilen da modulet så ikke var i stand til at lagre nogen fejlkode. og når den var på værkstedet kørte den ok.
Hvis man vil undersøge dette stelpunkt skal handskerummet afmonteres det gør man ved at åbne det og derefter
trække det bagud. måske skal du også afmontere det stykke plast der sidder ud mod dørstolpen ,
Ude i motorrummet på venstre inderskærm under bremseforstærkeren er der anbragt en lille box med et stik der
indeholder 4 ledninger. det er dette modul der styrer tændingssystemet. Træk stikket af og undersøg stikbenene
for korrosion. Hvis stikket er ok. vil det være et godt bud at udskifte modulet, du kan sikkert få et hos en hugger.
Denne model har ikke nogen egentlig strømfordeler med platiner og andet godt, der er kun tale om et dæksel og
en rotor.
Reiffenstein