Efter jeg har været til syn med min Rover 400 i går er der begyndt at komme en underlig lyd fra motoren (ikke at de behøver at have noget med synet at gøre).
Lyden kommer kun når jeg kører i gear og ikke hvis jeg triller i frigear. Det er ikke en konstant lyd men en regelmæssig kortvarig hylen . Illustreret således whiiiiit - pause - whiiiiiiit - pause - whiiiiiit....osv.
Jeg fik skiftet toppakningen i bilen for nogle måneder siden, men der har ikke været problemer umiddelbart efter dette.
Er der nogen der har en idé om hvad hyleriet kan skyldes?
Til synet fik jeg at vide at jeg skulle have skiftet venstre styrekugle. Er der nogen der ved hvad sådan en udskiftning står i hos en mekaniker.
Håber mine problemer er tydelige ellers må I lige bede mig uddybe.