|
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 27-04-04 09:06 |
|
Hej igen... Godt at høre fra dig...
Jeg syntes du skal gå ind i dine gamle indlæg her på siden og se nogen af de mange besvarelser der er kommet på tidligere tråde, for der har du faktisk svaret, især det indlæg du lavede om jalousi...
da var det din mand der var jaloux, nu er det faktisk dig der bliver det...
Det er en klam følelse ikk´...
Men prøv at læse det igennem igen, så vi ikke sider her og gentager os selv gang på gang...
Og så kan vi jo altid svare dig hvis du har flere spørgsmål.!
| |
|
Det er jo en frygtelig situation du står i og jeg føler med dig.
Men der er et par ting du må gøre op med dig selv.
Elsker du ham så højt, at du vil acceptere at have det skidt i en periode før din tillid er genopbygget?
Den periode er der jo ingen der kan sige hvor lang er, og er ikke noget der sker fra dag til dag, men langsomt, og sikkert alt for langsomt i forhold til hvordan du har det.
Eller har du mistet tilliden til ham for evigt, for så er der kun en ting at gøre hvis du skal bevare dig selv i nogenlunde hel stand, og det er at forlade ham.
Det eneste du IKKE må, det er at tage det op som et emne imellem jer, du har valgt at tilgive ham, og give det en chance, og det er derfor ikke fair overfor nogen af jer, at tale mere om det, dit valg indebærer "desværre" at du selv må slås med dine indre dæmoner, du har med andre ord fritaget ham fra ansvaret.
| |
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 27-04-04 09:11 |
|
Men lige et godt råd...
Du er nødt til at snakke med ham om det HVER gang det dukker op i dit sind, ellers kvæler det/han dig...
Det er ham der har skabt problemet, og hvis han ikke kan holde ud at hjælpe/støtte dig gennem det, så må du, undskyld mig, droppe ham, for så er han ikke til at stole på, for han vil gerne lave balladen, men vil ikke tage konsekvensen...
(han ser gennem fingrene med hvad han har gjort)
| |
|
Dejavu... Jeg har oplevet noget lignende.. Jeg havde lige fået barn med min kæreste og vi havde lige købt hus sammen.. Da at der var gået et stykke tid synes jeg at hun virkede lidt mærkelig.. hun vågede over sin mobil som om at hun skjulte noget og imens at vi gik og istandsatte lod hun en dag sin mobil ligge ubemærket..og jeg kunne ikke styre min nysgerrighed og ganske rigtigt lå der en besked fra en at jeg ikke kendte hvor at der stod at han savnede hende osv.. jeg viste hende beskeden men hun nægtede at det var en hun kendte og at det var en at der måtte have skrevet til et forkert nummer men jeg viste hende så at hans nummer stod gemt i hendes tlf.bog og hun besluttede så for at fortælle mig "sandheden" at det var en at hun havde chattet med.. hun lovede mig også at afbryde kontakten med ham,det gik også fint et stykke tid indtil at jeg opdagede at de stadigvæk havde kontakt..der blev det for meget og jeg skred....Huset er solgt og jeg knokler stadig om samkvæm med mit barn..
Jeg lever nu i et nyt lykkeligt forhold, men frygten er der stadig..hvad nu hvis det sker igen??
Jeg tror at det er svært bare at glemme frygten, men tiden læger alle sår som man siger..
| |
| Kommentar Fra : calista |
Dato : 27-04-04 09:47 |
|
Dejavu her også
Jeg konfronterede ham med sms'erne, jeg råbte og skreg, tudede, baldrede det nærmeste service osv osv. Vi har snakket om det til hudløshed og gør det stadig, når spøgelset titter frem hos mig. Dette skete for 2 år siden, men jeg tænker stadig over det, når vi har små- kriser.
Tilliden led et ordentligt knæk, men den er blevet genopbygget.
For din egen skyld bliver du nødt til at snakke om det igen og igen, også selv om han evt stejler. Forklar ham at det er et problem for dig, og du må have luft.
God vind
cali
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 27-04-04 09:51 |
|
Jeg tror ikke, at der er nogen af os herinde, der kan sige til dig, hvordan du skal arbejde med dig selv,så du ved, at det er dig, din mand elsker, at han begik en fejl, og at det aldrig vil ske igen.
Det er der ingen garanti for!
Jeg har selv engang levet i 10 år med en mand, der bedrog mig fra day 1! Fandt først ud af det efter 10 år, hvor han flyttede og ikke ville tale om noget. Det ville alle vores nære venner og familie dog, og pludselig tegnede der sig et billede af en mand, jeg ikke kendte. Jeg fik et chok uden lige, men det stod dog klart, at jeg ikke kunne/ville leve videre med sådan en mand, så jeg var aldrig i tvivl om, at det skulle være slut, selvom jeg elskede ham meget og stadigvæk holder af ham for hans gode sider.
Sagen var dog den, at i vores forhold som i så mange andres, lå "sandheden" ét eller andet sted midt imellem hans version af historien og min. Ganske vidst var det ham, der havde bedraget mig med faste elskerinder og en masse løse, og ganske vidst, var det ham, der ikke ville kommunikere, når jeg forsøgte at få ham i tale. Alligevel tror jeg på, at man er to om at skabe et forhold. Og jeg kunne jo bare have forladt en mand, jeg ikke var lykkelig med! Jeg tror simpelthen, at jeg dengang ikke turde åbne øjnene for, hvad der egentlig skete; jeg valgte en falsk tryghed og betalte siden en dyr pris for dette. Det, jeg egentlig prøver på at sige, er, at man nok er nødt til at vove at have antennerne oppe og turde mærke, hvad der sker i ens forhold/ægteskab. Det er jo muligt, at han aldrig vil bedrage dig (for det synes jeg han har gjort) mere, men det er også muligt, at han vil. Det kan ingen vide. Jeg forstår inderligt, hvis du vil gøre alt for at nå til forståelse med din mand; især fordi I har et barn sammen. Men gem ikke dine følelser og sanser af vejen. Gør op med dig selv, hvor meget du er villig til at tåle og udholde, men vær realistisk omkring, at manden meget vel kan fortsætte sine eskapader.
En anden mulighed er måske parterapi? Jeg ved jo ikke, hvor godt, I får talt sammen, og med en god terapeut kan begge parter føle mod til at sige de ting, som ellers kunne være for svære og smertefulde at få sagt uden én, som kan styre slagets gang.
Hvis der ligger en masse uudtalte behov, svigt, vrede osv. imellem jer, som gør, at din mand søger bekræftelse ved at opleve, at han er lækker i andre kvinders øjne; at han rent faktisk kan score dem, hvis han vil, så er det vel værd at få talt ud om?
Det er også muligt, at hans behov for at flirte/score udspringer af et grundlæggende behov for bekræftelse, som intet har med dig at gøre, og så er der faktisk ikke noget, du kan stille op i forhold til sådan en mand. Så vil det fortsætte og fortsætte......
| |
| Kommentar Fra : louisez |
Dato : 27-04-04 10:09 |
|
vores forhold er selvfølgelig ikke problem frit..
vi har også problemer som i alle ander parforhold..
det er ikke min mand som ikke vil snakke om det som er sket det er mig der føler at nu er der gået 4 mdr siden og jeg har valgt at tilgive ham også synes jeg ikke jeg kan blive ved at bringe det fram... men vi snakkede om de s¨sent som i går..
når jeg spøger ham hvofor han blev ved med at have kontakt til hende selv om han sage til mig at han havde brudt den så siger han at han ikke ved hvorfor... og det har jeg nok svært ved at forholde mig til..
det sker meget i ens forhold når man får et barn ens forhold bliver sat lidt på en prøve og før var vi jo kun os selv også kom vores søn og det tog nok en masse af min tid fra ham...
som sagt er det ikke moget som jeg går og tænker på hverdag men når det dukker op er det spøgsmål som hvorfor skete det at ham som jeg bare stolet på 100% holte noget hemmeligt for mig... ?? spøgsmål som hvad har der stået i de beskeder han har skrevet til hende? og hvad var hans plan med det hvis ikke jeg havde opdaget det??? osv spøgsmål jeg aldrig får svar på...
det taget 1 sek at bryde en tillid men det tager meget lang til at genopbygge den helt igen..
| |
|
UDENFOR KATEGORI
Axelise:
God fornøjelse næste fredag og velbekomme
| |
| Kommentar Fra : calista |
Dato : 27-04-04 10:14 |
|
Hmm..hvor er det lige jeg har hørt det før??
Du bliver nødt til at snakke om det!!
Spørg ham, sig til ham, at "det ved jeg ikke" ikke er et svar du kan bruge til noget. Forklar ham det samme som du skriver her inde.
En anden ting, du kommer ikke selv videre, når du går og stiller dig selv spørgsmål om hvad han har skrevet i de beskeder. Det vde kun han og "hende".
Jeg bad forøvrigt min mand om simkortet, det er ikke så dyrt igen, at få nyt mobilnummer. Simkortet knækkede jeg. Måske lidt plat, hvad ved jeg. Men det beviste overfor mig, at han mente han ville stoppe.
| |
|
Jeg mener ikke I skal blive ved med at tale om det skete. Så længe der til stadighed rippes op i det, så vil du ikke kunne komme videre. Jeg forstår så heller ikke, hvorfor det er så vigtigt for dig at blive ved med at tale om det skete, og hvorfor han genoptog kontakten til denne pige? De har haft et eller andet kørende ja, men er det ikke at påføre dig selv yderligere smerte at få ord på hvad der reelt er sket imellem dem, og hvorfor?
Jeg er bange for, at du mister din mand, hvis du fortsætter med at tage det op. Der er trods alt grænser for, hvor længe du skal agere den forsømte og bedragede hustru. I hver tilfælde skal du være forberedt på, at der kan være en risiko for at din mand pludselig siger stop - og er du klar til det?
Held og lykke.
NB. Den med at knække simkortet - jo det er en mulighed
| |
|
Hej Louise
Der er ingen garantier for, at det aldrig sker igen. Hverken med den mand du har nu eller en ny mand...
Du har 3 muligheder: 1. Du kan fjerne dig selv fra problemet. 2. Du kan fjerne problemet eller 3. Du må lære at leve med det. Alle 3 har deres fordele og ulemper. Sådan er livet - tør øjnene og kom videre... Jeg ved, det er hårde ord. Snak er godt, men meget snak er ikke altid bedre.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|