|
|
nej det ville jeg bestemt ikke gøre.
Hvorfor i alverden skulle hun dog det ?
| |
| Kommentar Fra : emesen |
Dato : 26-04-04 09:03 |
|
Det er jo svært.
>>"konfirmationsgaven "<< er jo noget som huskes, så når "barnet" bliver ældre og måske er ked af det mangelende besøg, er det måske godt, at den manglende interresse ikke var ensidig.
Ikke en anbefaling - kun en betragtning.
Emesen.
| |
| Kommentar Fra : Sunowich |
Dato : 26-04-04 09:04 |
|
Skal han så nonfirmeres som det hedder i dag det der svarer til Borgerlig konfirmation ??Hvis han skal det ville jeg da vise ham den tanke ved at give en gave: Det lyder ellers som et temmeligt fjernt forhold må jeg sige For hvis man elsker sin søn ka man vel ikke være i tvivl
Mvh Sune
| |
|
Burde og skulle er to af de mest begrænsende ord i det danske sprog... Har du LYST til at give ham en gave?
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 26-04-04 09:11 |
|
Det er ikke mig der har problemet BP.
Knægten ser ikke sin mor, for at gøre faderen "glad". Faderen har stærke psykopatiske træk og indoktrinerer knægten temmelig voldsomt. Det må man gerne i dk, og kan du få drengen til "selv at sige fra", er alt jo OK.
| |
| Kommentar Fra : nete062 |
Dato : 26-04-04 09:12 |
|
det er da din samvittighed, og din første indskydelse du vælge ud fra. Men måske ville sønnen når han bliver ældre, blive glad ved at han har en gave fra sin mor. Også selvom de ikke ses nu.Det kunne jo være som årene går at de kommer til det.
Mvh. Nete062
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 26-04-04 09:13 |
|
Jeg er selv efter eget ønske ikke blevet konfirmeret, da jeg havde fået guds-begreberne lidt galt i halsen og som 14-årig ikke rigtig vidste, om og hvordan jeg troede på Gud. Jeg valgte det hele fra og fik således ingen fest og ingen gaver.
Men jeg tror, at man må tage lidt hensyn til de øvrige forhold. Jeg er vokset op i en stor og tryg familie og har aldrig følt mig "ikke elsket". Hvis drengen, som ikke bor hos sin mor og ikke er i kontakt med hende evt. føler sig svigtet af hende eller ikke tilstrækkeligt elsket, ville jeg nok som mor vælge at give ham en gave, uanset om han holder fest eller ej. Det kan være en symbolsk handling, som viser interesse og opmærksomhed.
| |
|
3773
Det lyder jo som en trist situation, men har jo i virkeligheden ikke meget med spørgsmålet at gøre, jeg synes stadig at moderen skal gøre op med sig selv om hun har LYST til at give ham en gave, det tyder jo ikke på at drengen af egen overbevisning har fravalgt sin mor, og en eller anden dag kan det jo være at knægten selv gennemskuer sin far (såfremt du har ret) og så vil han måske søge støtte og kærlighed fra sin mor... Hvis hans seneste minde om hende er at hun ikke ofrede ham opmærksomhed på hans nonfirmation, så kan det være han vil undlade at søge den støtte, og så kan de begge (mor og søn) gå rundt med en masse frustrationer resten af livet.
| |
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 26-04-04 09:16 |
|
hvis hun føler at hun vil give en gave, så syntes jeg da helt klart at hun skal gøre det, om der er en anledning til det eller ej, er jo ingen hindring, hun viser bare drengen at hun tænker på ham...
Som nete er inde på, det kunne jo være at han får lyst til at se hende igen, når faren ikke længere har så meget magt over ham, fx. når han bliver 18...
Og så er det ikke til nogen skade, at moren har vist sin interesse.
| |
| Kommentar Fra : nenita |
Dato : 26-04-04 09:19 |
|
3773
Jeg syntes absolut hun skal give ham en gave, efter hvad du skriver er det jo bestemt ikke morens ønske ikke at se drengen og heller ikke drengens ønske inderst inde.
Det behøver ikke være en stor dyr gave, bare en lille ting som huskes senere.
Nenita
| |
|
3773
Hvad er det du gerne vil høre herinde??
Vil du bare gerne have ret i at drengens far er psykopat, eller vil du have svar på dit spørgsmål??
Der er kommet indtil flere reelle indlæg og kommentarer til det du spurgte om, og dine eneste kommentarer handler om at drengen bliver indoktrineret af sin far
| |
|
3773
Det forstår jeg godt, uden i øvrigt at kende din forbindelse til sagen er det jo ubehageligt for de involverede parter, men giv mig ret i, at det indledende spørgsmål ikke rigtig åbnede for posen.
At drengen kun kontakter sin mor for at rage til sig er naturligvis ikke rimeligt, men nok meget "teen-agersk".
Hun kan jo foreslå ham, at når han ikke holder fest, så vil hun da gerne invitere ham til middag, hvor han så kan få sin gave, så de to kan holde deres egen lille fest... Lyder det som afpresning??? Det er det også
| |
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 26-04-04 09:28 |
|
jeg syntes helt klart at de skal have al den kontakt de kan, om det så bare er for at fortælle hvad han syntes hun skal give ham i gave, og for at afleve en gave til en fest han måske ikke holder, det er også kontakt, og hvis andet ikke er muligt lige nu, så må det være det...
Hvis andet kontakt skaber unødvendige problemer for en eller begge parter, er der jo ingen grund til at lave en masse ballade...
| |
|
3773
Det kan være temmelig "farligt" at diagnosticere med mindre man selvfølgelig har de faglige kvalifikationer.
Men når du VED at manden er psykopat, så VED du vel også hvad den rigtige fremgangsmåde vil være.
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 26-04-04 09:30 |
|
Se det er en af løsningsforslagene BP. "Man" ved bare ikke lige om man har lyst! Faren har selvfølgelig lovet en check (men han skal jo heller ikke holde fest, så mon ikke der er råd).
På en eller anden måde mener jeg det er forkert at "købe" ungerne, eller hva'? Er det ikke et skråplan?
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 26-04-04 09:30 |
|
3773
Hvorfor ser drengen ikke sin mor?
Hun har da krav på samkvem, og det er ikke noget faderen bestemmer, men amtet.
mvh ans
| |
|
Gu er det forkert at købe drengen, men hvis det kan skaffe dem en hyggelig aften, og måske åbne drengens øjne for at han har en mor der elsker ham, og at han ikke behøver vælge mellem sin far og sin mor, men han kan få de mbegge, så kan det jo være starten på noget nyt.
Det vigtigste er at moderen ikke falder i fælden og begynder at tale negativt om drengens far, han må for alt i verden ikke blive tvunget ud i en stillingtagen til sin egen loyalitet overfor nogen af dem.
| |
| Kommentar Fra : nenita |
Dato : 26-04-04 09:37 |
|
Det lyder som min eks..
Ups, undskyld, ingen forbindelse til spørgsmålet!!
Nenita
| |
|
3773
Hvad mener du med om det lyder bekendt??
Der kan være mange årsager til at man udviser ovenstående adfærd, jeg nævner i flæng:
Psykopati
Sociopati
Maniodepressiv
Autisme/DAMP
Eller det kan være en overdreven liberal indstilling til livet som sådan
| |
| Kommentar Fra : nenita |
Dato : 26-04-04 09:48 |
|
3773
Hvor gamle er de andre børn? Har de heller ingen kontakt med moderen?
Nenita
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 26-04-04 09:53 |
|
3773
Kender du moderen, hvis ja, hvad siger hun så?
| |
| Kommentar Fra : bentjuul |
Dato : 26-04-04 09:58 |
|
Hej 3773
Det virker som om du har besluttet hvad svaret skal være fordi du finder nye vinkler på at undgå gaven, dit indlæg kl. 09.44 syntes jeg viser det.
Og din slutbemærkning i det indlæg betyder - at faderen får ret med hensyn til moderen i drengens øjne. Tænk dig godt om inden en beslutning træffes det er en meget følsom alder, knægten har.
//bentjuul
| |
|
Lad os holde det religiøse helt udenfor.
Og som jeg skrev tidligere, glem burde og skulle, og tænk på ordet VIL
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 26-04-04 10:13 |
|
Et eller andet dybt inde i mig, advarer mig mod at købe børn vha materialistiske dimser og isenkram. På den måde opelsker man jo ligefrem den kræve-ind-mentalitet vi dybest set ikke holder af. Jeg har bestemt ikke noget mod at forkæle ungerne - mine egne eller andres. Der skal bare være en mening med galskaben. Jeg tror dog mere på oplevelserne og samværet. I min erindring, tæller samværet med mine forældre tungere end materielle ting. Og dengang fik vi slet så meget som ungerne får i dag. Men de ting vi fik, burde netop stå i hukommelsen, men gør det ikke. Til gengæld kan jeg huske mange ting vi lavede sammen.
Hvis man beslutter sig for at give et eller andet, var en oplevelse ikke bedre end en dims?
| |
| Kommentar Fra : Toupie |
Dato : 26-04-04 10:14 |
|
Hej 3773
Min søn skal nonfirmeres og han får både festen og gaverne. Han tror ikke på Gud men vil som sine kammerater godt "fejres" og det kan jeg som mor godt forstå. Jeg mener festen er lige så vigtig om det så er en kon eller non firmation, for det handler om "et positivt" minde, som ungerne kan tage med sig resten af livet, men det handler også i stor grad om at de er på vej ind i voksenverden og at dette bliver fejret
Min holdning til om moderen skal give sin søn en gave er klart JA, uanset om hun ser ham eller ej. Hun bestemmer selv størrelsen på gaven, for hun behøver ikke ligge under for andres normer (det er der ingen der burde) men en gave til sin søn, er nok det mindste hun kan gøre for at vise sin søn, at det ikke er ham hun "fravælger" men faderen med de psykopatiske træk.
// Toupie
| |
| Kommentar Fra : bentjuul |
Dato : 26-04-04 10:14 |
|
Jeg er med på at der ingen konfirmation er, hvilket er meget brugt i dag. Men som BP skriver, glem burde og skulle har hun lyst til at give ham en gave ?
//bentjuul
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 26-04-04 10:17 |
|
Tak for kaffe... sikken en streng
Der er mange gode indslag (også lidt uden for spørgsmålet)
Skal han ha' gave... ja! Selvfølgelig skal han da det, hvorfor "straffe" fordi han blankt kan erkende: "Det her er jeg ikke parat til endnu", eller har lyst til endnu. For en på 14 er det hulens svært selv at tage stilling til "DÅBEN", som en konfirmation jo er. Jeg vil æde min gamle hat på at 90% af konfirmanderne i dag KUN skal konfirmeres fordi der falder gaver af, eller fordi de påduttes det af forældrene - flyder med strømmen.
Det var så min mening om han skal ha' en gave
Alle de andre problemstillinger blander jeg mig lige helt uden om, da jeg ikke har et dybt nok kendskab til 'den problemstilling.
Hygge...
Søren
| |
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 26-04-04 10:17 |
|
Men hvis der ikke er fysisk kontakt, så er det jo også svært at gemme minderne om hvad de har lavet sammen... !?!?
Men kontakt er der jo, SMS er jo også en kontakt, dog ikke nok, men den er der...
Og når faren ikke "tillader" mere, så kan de jo faktisk kun enten trodse ham eller vente til drengen bliver gammel nok til selv at bestemme...
Ellers må drengen jo flytte hjem til sin mor!
Det var jo også en mulighed, hvis det er det han hellere vil...?!!?
Så har han kontakten, trygheden og behøver ikke føje sin far.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 26-04-04 10:19 |
|
Det er tanken der tæller og ikke beløbets størrelse på gaven.
Moderen har jo ikke mulighed for at give sin søn en oplevelse, så derfor ville en gave til ham være en erindring fra moderen.
mvh ans
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 26-04-04 10:26 |
|
Jeg takker ærbødigst for inputs'ene og vil vise dem til moderen. Lader lige tråden stå, hvis andre skulle få lyst til at medgive deres mening.
PS Hvad er er jeres gaveprisniveau? Jeg ved knægten forventer noget rimelig voldsomt. Dvs minimum adskillige gange mere end en fødselsdagsgave.
| |
|
Mit personlige oplæg til en gave:
Brug pengene på en oplevelse, hvad er hans fritidsinteresser?
Hvis han eksempelvis går op i fodbold, så giv ham et "gavekort" på en landskamp sammen med hans mor, derefter kan de gå ud og spise, eller noget andet.
Den fysiske gave kan så være lidt billigere, men en ting der vil få ham til at huske deres dag sammen
| |
| Kommentar Fra : Toupie |
Dato : 26-04-04 10:32 |
|
CLAN:
Du har helt ret Min søns argument for ikke, at blive konfirmeret er "jeg vil ikke stå der og lyve overfor så mange mennesker" men han fik også valget, for jeg mener heller ikke børn skal lade sig konfirmerer udelukkende for festens skyld, og kender jeg min søn ret, så ville han hellere undvære festen end stå og lyve overfor så mange mennesker
3773: det er forskelligt fra familie til familie, så det er et spørgsmål hun må beslutte selv.
// Toupie
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 26-04-04 10:34 |
|
Prisniveau...
Som Ans skriver:
Citat Det er tanken der tæller og ikke beløbets størrelse på gaven |
Som en guide, så kan man jo starte ved at sammenligne med en fødselsdags- eller jule- gave. Gaveræset i dag er kørt helt og aldeles af sporet... meningen bag gaven glemmes totalt - uheldigvis er vi selv skyld i dette.
Søren
NB: Vi har b.l.a. derfor afskaffet fødselsdags- eller jule- gaver her i huset... kun de helt små, som ikke kan forstå det, får stadig. Nu er familiesammenværet det vigtigste.... ikke gaverne!
| |
| Kommentar Fra : bentjuul |
Dato : 26-04-04 10:34 |
|
Jeg vil foreslå at de tager på en rejse sammen og på den måde får nogle oplevelser sammen. Jeg ved godt at noget sådant ligger i den dyre ende, men samværet er det vigtigste her.
//bentjuul
| |
| Kommentar Fra : dscoop80 |
Dato : 26-04-04 12:47 |
|
Hvis de ikke har nogen kontakt, og det er sønnen's beslutning a' han ik' vil besøge moderen, ka' jeg ikke se nogen grund til overhovedet at hun skulle gi' ham en gave...
/Cooper
| |
| Kommentar Fra : tinah |
Dato : 26-04-04 22:03 |
|
Jeg vil holde mig udenfor snakken om hvorvidt de unge skal have gaver eller ej i denne situation.
- men bare sige, at ved den konfirmation jeg var til i går, sagde præsten " I siger ikke ja til at tro for evigt,
men ja til at prøve denne vej, at tro."
Det holder fint med det jeg har sagt til min egen 14-årige datter. Hun ved, efter i går, ikke helt om
hun vil konfirmeres, så jeg har sagt at hun fint kan starte med at gå til præst. Finder hun ud af hen af vejen
at det ikke er hende, er der intet galt i at stoppe -
| |
|
Er denne tråd ikke ved at tage en anden retning end spørgsmålet handler om??
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 27-04-04 08:27 |
|
Jo, back to buiseness
"Ingen konfirmation - ingen gaver, eller hva"?"
| |
| Kommentar Fra : 25 |
Dato : 27-04-04 17:35 |
|
Hvordan har mor og søn det?
Er der overhovedet kontakt?
Hvis de overovedet ikke vil være i nærheden af hinanden og ikke kan tåle hinanden, så ingen gaver!!
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 27-04-04 17:59 |
|
3773
Du har nu fået en del indlæg om for/imod gave. Hvad er moderens indstilling?
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 30-04-04 09:24 |
|
Ans - nok nærmest Nej. Ved seneste kontakt blev hun blankt afvist. Han ville bare oplyse gaveønsker, men gad ikke engang selv hente den. Umiddelbart lød han som faderens forlængede arm rigeligt opblandet med indestænkt teenagervrede.
25 - Jo, kantakt i lange perioder overvejende hvor han bor mere hos mor end hos far. Men små bitte ting kan få ham til at holde sig væk, godt hjulpet af faderens "mor er dum og har været grim ved far" udtalt med klare barneøjne. Årsagerne til skilsmissen har barnet fuldt og helt fortrængt. Men når drengen har rodet sig ud i klister, ved han godt hvor han skal skaffe sig hjælp henne og det er IKKE hos faderen.
Til begge. Det grimme er, at han ligenu har en meget negativ periode. Han vil ikke snakke. Han vil ikke besøge. SMS'er bare med gaveønsker.
| |
| Kommentar Fra : bentjuul |
Dato : 30-04-04 09:42 |
|
Ans det virker jo som hjernevask - og kontakt via sms'er er ikke rigtig kontakt. Synd for begge, men kan nok ikke løses før at drengen begynder at frigøre sig og tænke selv.
//bentjuul
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 30-04-04 10:16 |
|
Ja, meget beklageligt. Men det må man desværre gerne. Bekrigelse af modparten efter en skilsmisse, via ungerne, er fuld accepteret og lovligt. Det har ingen konsekvenser.
Vi vil gerne give drengen et eller andet. Men at sende noget og ikke få "noget" igen (tak eller drengens glæde ved dimsen) er ikke meget ved. At forære ham en "oplevelse" - der tror jeg han takker nej - som tingene er pt.
..og Bent - det er hjernevask - et par eksempler, og du ville kalde mig dybt løgnagtig. Men ikke i dette forum.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 30-04-04 17:07 |
|
3773
Nu skriver du at han i perioder bor hos sin mor, men p.t. bor han hos sin far. Drengen er jo i et stort dilemma. Det er svært når forældre bliver skilt. Jeg synes at moderen skal give ham en gave og glemme at hun måske ikke lige med det samme får et tak. Hun er trods alt den voksne og må have den erfaring at man kan have dårlige perioder, som går over igen. Som mor ville jeg ikke kunne tilgive mig selv, hvis jeg ikke gav min søn en gave på "nonfirmationsdagen" selv om han er i en dårlig periode. Det virker som om hun vil hævne sig. En hævn, som jeg tror hun vil få det svært med fremover. Det har jo vist sig at drengen bliver god igen. Hun kan så sige undskyld til ham fordi han ikke fik en gave på selve dagen, men ordet undskyld skruer ikke tiden tilbage.
Jeg synes stadig at han skal have en gave på selve dagen. Det er tanken der tæller.
Håber at problemet bliver løst tilfredsstillende for alle parter.
mvh ans
| |
|
Oij det er en svær situation. Umiddelbart tænkte jeg " Nej fa'me ikkenikkenej, men så alligevel...bob bob. Drengen sidder jo i klemme mellem en psykopatisk far og en mor der ikke aner sine levende råd.
Jeg ville klart tilbyde ham en "oplevelse" af en eller anden art. Siger han nej - ok, det er der ski ikke noget at gøre ved, men jeg vil dog have en ren samvittighed, hvad angår det dilemma om drengen skal "be-gaves" på sin konfirmationsdag!
| |
| Kommentar Fra : Tulletine |
Dato : 10-05-04 18:10 |
|
Hej 3773
Mit foreslag er at moderen får lavet en MEGET personlig gave. Selvom det er en dreng - måske af den hårde slags så vil han, når han er alene, elske den.
F.eks. lave et flot album med billeder og beskrivelse af hans barndom. Skrive i kortet at han jo nu går fra barn til voksen og derfor altid skal have et minde om den skønne tid de 2 har haft sammen. Den skal laves 100% ikke noget halv færdigt. Den skal simpelthen sparke røv og have alle de små finesser om dengang han sagde ..... og da morfar tog ham med hen til ........ osv osv.
Sms til ham at nu ligger hans gave klar og han kan hente den når han har tid/lyst. Skriv intet om hvad det er og han vil med garanti være for nysgerrig og hente den.
I øvrigt skal i holde fast i sms´erne. Det er en MEGET vigtig kommunikationsform for den aldersgruppe og i kan måske oparbejde en tættere kontakt til ham ved at småsnakke med ham via det. Det vil også være lettere for ham at skrive til jer i en sms hvad han tumler med af problemer og tanker en face-to-face eller i telefonen. Moren kan skrive lidt hver dag om hvad hendes dag er gået med osv.
Jeg håber i finder en løsning for de handlinger i gør nu vil præge mor-søn forholdet fremover.
Kh
TulleTine
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 11-05-04 11:50 |
|
End of story.
Drengen ville IKKE selv hente gaven. Moderen besluttede nej. Der var forberedt to rigtig fede oplevelser (jeg ville vældig gerne have haft dem). Der blev derforuden snakket om en lille ekstra-fest hos moderen - men nej!
Takker for masser af inputs og drøngode kommentarer både for og imod.
Øv øv - ikke en happy end, men livets barske realiteter.
Accept til BP for ekstraordinær god indsats - den kommentar var nok den jeg synes var bedst - men igen tak til alle.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|