---

Hej allesammen

Vores søn, er 1 år og indtil for en uge siden gik mor hjemme, men er så startet i aftenvagt og vi overlapper hinanden på hendes arbejdsdage. Men spørgsmåler er... Førhen og når jeg er alene sammen med ham, er han stort set altid glad, men min kæreste, klager over at han hele tiden vil hænge på armen, og selvom han hænger der så piber han alligevel, og ligeså snart jeg træder ind af døren så ophører det ????

Vores søn er meget glad eller har i hvert fald været indtil nu, idag for første gang så jeg et rigtigt "udbrud" og vil ikke kalde det gråd, nærmere hysteri... han bakker hen af gulvet og kaster ting fra sig, det eneste der tog opmærksomheden var et puslespil, og nogle bøger som holdt i ca 20 sekunder ...

Vores søn mangler ikke opmærksomhed eller omgang med andre børn da min kæreste TIT har besøg af veninderne som har fuldstændig jævnaldrende børn... og når jeg kommer hjem fra arbejde bruger vi de 2 - 3 første timer på ren leg og intet andet....


Mvh
Basil ( som spørger fordi hans kæreste virkelig er ked af det )

---

hej basil28.
det skal hun ikke være.det bunder jo i at han plejer at være med mor, og tror nu kun det er en overgang
han lige skal vænne sig til.min den mindste piver da tit når mor er på arbejde selv om hun er glad for at være med mig.
men se nu tiden lidt an ikke og held og lykke.

johnni.

---

Lad nu ikke drengen overtage styringen af hele hjemmet. Børn i den alder kan godt finde ud af, at far og mor bliver lidt "febrilske" og kommer let til at "bruge" sine små-klynk til at styre familien. Lad ham rase lidt en gang i mellem, og prøve at beskæftige sig selv lidt. Han bør lære, at alt ikke drejer sig om ham, så bliver han faktisk en glad gut. Der vil jo hele tiden blive forandringer, som han er nødt til at acceptere. Din kone skal ikke have dårlig samvittighed, af den grund.
Emesen.

---

Nej, giv den lille fyr lidt tid - hans verden er blevet ændret og han bliver jo nødt til, at vænne sig til, at mor kommer igen. Det har han bare ikke alder eller forudsætninger for at forstå endnu, staklen tror at hun er forsvundet hver gang, hun tager på arbejde - så er han jo nødt til, at holde godt fast i hende, når hun er der.
Men han skal nok hurtigt finde ud af at det er sådan, det hænger sammen, så I skal nok få fred i hjemmet igen
Ripley

---

Hej Basil

Det kan jo ligge mange grunde til det.

1. Børn kommer hele tiden ind i nye kriser, fordi de konstant udvikler sig og bliver mere bevidst.

2. Det er så mellem et og to års alderen at barnet finder ud af at mor og barn er to individuelle individer. Barnet har indtil da "følelsen/troen" af, at mor og barn er en person.

3. Jeres barn skal nok vende sig til at mor ikke er der altid, hvilket er en krise i sig selv og faktisk meget sundt for jeres barn. Jeres barn vil der igennem lære at blive et lille selvstændigt væsen og vide at mor ALTID kommer hjem igen. Men det tager jo lidt tilvænning. Så det ville være godt at arbejde med tiltroen til at mor kommer hjem igen.

4. Det ville være en god ting at far bygger et nyt bånd op med barnet. Feks. gå i svømmehallen, fodre ænder ved søerne og besøge legepladserne og uden at hele tiden skal have venninder på besøg med børn. For der bliver hans opmærksomhed hele tiden afledt af andre. Det er også sundt for børn at have ro omkring sig, ved at lave noget for sig selv bla. ved at lave noget finger malling, tegne, puzzlespil og en tegnefilm som afslapning og selvfølgelig også fælles lege med mor og far hvor disse ting jeg har skrevet er inkluderet.

5. Hvis barnet har været vandt til at mor altid er der så snart der er den mindste krav på opmærksom, ved feks. at tude eller hele tiden kalde på mor. Så vil det blive et stort problem, når mor ikke er der. I skriver at mor leger 2-3 timer dagligt med jeres barn. Det er meget, også bliver det et krav for jeres barn at mor er der osse når hun ikke er der. De lære jo hurtígt og har deres faste vaner/rytmer. Så når mor træder ind af døren er at tude, for så kommer mor rendende. Børn er meget kloge og de ved hvad der virker og hvad der ikke virker. Det lære de allerede som små babyer.

6. Barnet skal lære at der også er tider hvor det ikke er barnet der er i centrum, men at det måske er mor og far der skal være i centrum. Sådan er det osse i dyrflokken - nogle gange er det dyrungerne og nogle gange er det de voksne. Og de kan ikke styre forældrene, for reglerne er som de nu engang er..

Håber min liste kunne bruges til noget..

Mvh
Gisele

---

Hej Basil
Jeg er selv mor til tre, og jeg kender problemet.
Selvfølgelig r det en omvæltning for sådan en lille mand, men det går over ret hurtigt, for han finder ud af, at han ikke er forladt, han skal bare vænne sig til noget andet. Det lyder da fint med al den opmærksomhed i har givet den lille, men jeg tror i får ris til egen r.., for det er svært at forstå for sådan en størrelse at man ikke får samme opmærksomhed, for forældrene bliver jo naturligt trætte efter arbejde. Det er bare så svært som forældre at se sit barn være ulykkeligt. Men han er 1 år og adskillelsesprocessen er jo startet.
mvh binky

---

Tak for svaret gisele.
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.