/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
VW motorproblemer
Fra : h_bmv
Vist : 4452 gange
100 point
Dato : 28-03-04 11:40

Bilen er en VW Golf 2 fra 1987 1,6 motorkode EZ, med Pierburg 2E2 kaburator og et fransk originalmonteret tændingssystem ”dyseli”. Bilen er helt standard original, ikke noget Johnny-Briantun her.

Jeg regnede egentlig med at skulle have en anden motor i, men der var en som sagde at jeg skulle prøve at få den testet og justeret først, men det er jeg alligevel lidt for nærig (læs: fattig) til med de time- og reservedelspriser som er i dag. Der skal sikkert gøres meget mere end blot justuring, så jeg må prøve at finde og rette det værste selv først, og så få den justeret ordentligt bagefter. Så jeg må selv i gang…

Motoren ryger og går meget dårligt ved koldstart. Og motoren gik i det hele taget lidt dårligt selv når den var blevet varm.
Den går for højt i tomgang.
Næsten altid uanset om det er tomgang, kørsel lige ud af vejen eller påløb høres det at motoren enten sætter lidt ud eller osse er det små skud i udstødningen, det høres og mærkes som små "plum" lyde i udsødningen.
Og så eftertænder den også for lige at sætte prikken over i’et, og den reservedel som kan være skyld i dette er ikke blot en gammeldags magnetventil, men en speciel tingest til 6-700 kr.

Jeg har talt med et værksted i Hobro som har speciale i Golfer, de både importerer og sælger Golfer og ophugger Golfer til reservedele til privatfolket. Men selv de har ikke brugte kaburatorer liggende, så det bliver vist en større sag at skulle finde brugte reservedele til den kaburator. Hvis de skal prøve at få motoren til at køre godt igen for mig, så tager de kun timeprisen + reservedele, men til gengæld vil de have den en halv dag, og så det kan jo godt løbe op…
Til sammenligning tager de 2500 kr for en anden motor, så hvad kan betale sig???

Motoren bruger faktisk ikke olie, jeg har aldrig været nødt til at fylde ekstra på mellem olieskift. Kører på Texacos ”EXTRA” 10W-40 olie, og 10 000 mellem skift.
Bilen har aldrig svigtet mig i de 3-4 år jeg har haft den, den har altid startet og kørt.


Jeg har fundet og rettet 2 fejl inden for de sidste dage, som hver især har hjulpet lidt:

Det store vakuum-plasticrør mellem indsugningsmanifolden og bremseforstærkeren: Det stykke slange som slutter plasticrøret til manifolden var råddent og havde en kæmpe gabende slids. Et nyt stykke slange hjalp lidt på speeder responsen…!

Tæmdingstidspunktet var osse galt. Jeg har en tændingspistol. Men der er kun en pil nede ved remskiven, ikke en gradskala, så nu har jeg sq stillet den efter gehør lige netop så den tændingsbanker, "klirrer" lidt når den bliver presset i små omdrejninger. Det har virkelig hjulpet nu har den fået sit gamle, faktisk rigtig gode, optræk tilbage, den er kvik og omdrejningsvillig igen.
Men altså hakket i remskiven kører nu næsten helt omme ud for det bagerste hjørne af motoren, viser tændingspistolen, og det er vel at mærke når vakuumslangen til tændingsforstillingen er taget af som foreskrevet.
Jeg har lige haft det øverste tandremsdæksel af for at se om tandremmen skulle være for løs eller se dårlig ud på nogen måde. Den så fin ud, var faktisk lidt for stram, den kunne ikke drejes helt op i 90 grader på det lange stykke. Så jeg tror ikke den kan være hoppet en tand, jeg ved heller ikke om en tand er nok til øjeblikkeligt motorhaveri?

Og jeg har lige fundet en ledning som var knækket af sit stik på vej op til den klokke som kølevandet cirkulerer i til styring af chokeren. Håber koldsstarts problemet lå her, for jeg ved ikke hvordan det er med disse sidste kaburatorer med ”pull down” systemer, termotidsventiler, kombineret med vakuum dåser og for at det ikke skal være løgn; en vakuum tank som det er på Pierburg 2E2 kaburatoren i golfen her.
Har lige konstateret at problemet heller ikke lå i den ledning…

Så koldstartsproblemet er der stadig, der er stadig forkerte lyde i udstødningen og den eftertænder stadig, og går stadig for højt i tomgang, som jeg kvier mig lidt ved at blot justere ned, for hvad kan være skyld i at den er kommet til at gå for højt??.

Nogen direkte bud på problemerne? Nogen gode ideer? Skulle der sidde en prof, som har erfaring med kaburatoren eller hele bilen?

Vh.

 
 
Accepteret svar
Fra : tempra

Modtaget 110 point
Dato : 28-03-04 12:28

Hej!!
Jeg havde engen en VW Scirocco og med den samme motor og karburator og jeg vil prøve at hjælpe dig et stykke af vejen..
2E2 karburatoren er en drillepind og svær at justere, men det kan anbefales at skifte alle vacumslanger ud især hvis de er gamle. Dyserne i toppen af karburatoren kan meget vel være slidt da de sikkert har sidet der siden den var ny, der er også et andet problem nemlig at karburatoren er samlet i 3 lag og der kan være gået en pakning mellem et af disse lag. Endelig er der en gummi skive/membran mellem manifold og karburator denne kan være utæt..
Kontroler at magnetventiler virker, og at bimetal fjederen i Klokken til kølevandet virker.
Vær opmærksom på bevægelige alu dele at de ikke er iret sammen..
Tændings tidspunkt:
På denne bil er du nød til at have en tændingspistol hvor du stiller graderne på pistolen og hvis jeg ikke husker helt galt er det 7 grader før top, også justerer du indtil mærket på skiven og pilen passer overfor hindanden.

VH tempra

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 28-03-04 12:39

Det var nogen rigtig gode bud tempra, det kommer til at tage noget tid inden det er prøvet igennem , men tak! Andre bud er selvfølgelig stadig velkomne

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 28-03-04 14:52

Av for den, kan se den sidste sætning dér har en forkert ordlyd. Alle indlæg er altid velkomne, det var noget i den retning jeg ville sige med det, hvis jeg da skulle have skrevet noget om det. Det er jo noget af det som er ideen med Kandu, så det giver jo sig selv. Jeg blev bare så glad for tempra's svar.

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 28-03-04 14:53

Av for den, kan se den sidste sætning dér har en forkert ordlyd. Alle indlæg er altid velkomne, det var noget i den retning jeg ville sige med det, hvis jeg da skulle have skrevet noget om det. Det er jo noget af det som er ideen med Kandu, så det giver jo sig selv. Jeg blev bare så glad for tempra's svar.

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 28-03-04 14:55

Ej faen... den skulle kun komme een gang.

Kommentar
Fra : penelope


Dato : 28-03-04 15:28

Hej
Har du skiftet tændrørskabler ellers tror jeg det kunne være en god ide. De bliver trætte og der kan let være et brud på det ledende materiale, som du ikke kan se udefra.
Mht. udskiftning af motoren: Det er meget godt med den pris du nævner for en anden motor, men så sætter de alle de gamle ting på, inklusive karburatoren og da det er den der er problemer med, er du jo lige vidt?

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 28-03-04 23:40

Tændkablerne er nye. Jeg skal selv skrue en evt. ny motor i. Jeg mener nu at der plejer at følge kaburator med på en "ny" motor

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 29-03-04 08:52

Lige meget hvilke benzinmotorer vi taler om SÅ ER DET ESSENTIELT AT FORBINDELSERNE MELLEM LUFTFILTER OG VENTILER ER 110% TÆTTE!!! Dvs at ALT hvad du har af forbindelser herunder slanger pg anlægsflader mellem karb og manifold SKAL slutte tæt. Du har som jeg kan forstå udskiftet vakumslangen som var mør og revnet...så er det jo udelukket. Når den ellers kan starte og IKKE som du siger bruger nævneværdig olie, så må der stadig være en "brist" i ovennævnte forbindelser?! Hvis denne brist var "markant" stor/større ville motoren ikke kunne køre holdes igang.
Prøv at teste/checke om alle disse "fobindelser" er tætte ved at bruge en dåse startgas til at spraye på diverse steder ved karb, manifold osv mens motoren er kold (af hensyn til brandfaren) ...det KAN gøres med varm motor med forsigtighed. Hvis motoren stiger i omdrejninger/ændrer motorgang/lyd når du sprayer et sted er der på dette sted en utæthed.

Held og lykke!!!

Mvh
Palle Jensen

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 29-03-04 11:55

Tak Palle Jensen,

det vil jeg lige prøve igen med startgas.

Det tyder på på at jeg i hvert fald har fået påvirket problemerne. I går startede og kørte bilen næsten perfekt. Blot gik den stadig lige vel højt i tomgang, og havde kun en anelse af de forkerte lyde i udstødningen. Men da var temperaturen osse omkring de 10 plusgrader. Her til morgen var koldstart problemet der igen , blot ikke så voldsomt som det plejer.

Jeg har prøvet at tilsætte noget "Roma" i benzinen da jeg tankede, noget som påstås at kunne rense kaburatoren, ved ikke om det kan være det som har hjulpet lidt, eller om den slags er helt effektløst?

Vh.

Kommentar
Fra : tempra


Dato : 29-03-04 20:24

Jeg kom lige i tanke om det måske kunne være en svømmer fejl så der er for lidt benzin i karburatoren. Det er en ret kedelig fejl med E2E karburatoren da den så skal skilles ad, men hvis den over fyldes så vil det kunne ses ved spældet om de render over..
Igen det er en kedelig karburator at få til at virke 100% og den der dyr at skifte ud med en ny. Hvis det går helt galt for dig og den slet ikke vil, så brug en karburator og manifold fra en Passat / golf 1,8.. Dette begrunder jeg med at E2E karburatoren sidder kun i GT modeller, derfor mener jeg at karburatoren fra en 1,8 kan bruges...

VH tempra

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 29-03-04 22:19

Tak tempra

Men passer 2E2 kaburatoren ikke fra de fleste 1,6 og 1,8 VW motorer, eller hvad er det du siger? findes der en helt anden kaburator som kan komme til at passe over? nå, jeg må ud til en hugger og se hvad der sidder i forskellige VW biler hvis det bliver aktuelt

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 29-03-04 22:27

[hør]

Det kunne jo være godt hvis jeg kunne få den forenklet, så ered' it' så møj' bøvl mæen' , å' it' så møj' da' ka' gå i støkker.

Kommentar
Fra : engparken


Dato : 31-03-04 10:04

Hej h_bmv.
Jeg vil lige høre om du har fundet fejlen på din bil fordi jeg har næsten den samme fejl på min bil. Håber at høre fra dig Hilsen Engparken.

Kommentar
Fra : tempra


Dato : 31-03-04 18:28

Hej igen h_bmv..
Så vidt jeg husker så sidder 2E2 karburatoren kun på GT modeler.
Motoren og topstykket er, set udvendigfra det samme, så indsugningsmanifold fra en 1,8 passer og dermed også 1,8 karburatoren. Så gælder det bare om at justere på luftskrue osv. for at få den til at gå pænt.. Standard Karburatoren som sidder på en 1,8 er meget enkel, og let at justere.
Hvis du vælger at skifte manifold og karburator, så vil jeg anbefale at du får en med manuel choker hvis du kan finde en..
Man har engang kunnet købe en omsætter fra 2E2 til standard men jeg er ikke sikker på at man kan det mere..

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 31-03-04 21:21



Engparken:
Ja jeg rapporterer her når der sker noget, så du kan følge det. Sagen står stadig som rapporteret her over.

Tempra:

Endnu en gang tak, det er nogen virkelig gode oplysninger som du kommer med. Men denne gang, en "omsætter"? hvad søren mener du?


Kommentar
Fra : tempra


Dato : 01-04-04 20:23

Da jeg kørte med VW scirocco (den samme motor) Kunne man få den gummi"fidus" der sidder mellem manifold og karburator i en sådan udformning at man brugte sit eget manifold og en standard VW golf karburator, men jeg tror ikke at man kan få den mere..

Tempra

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 01-04-04 23:03

Ok,tak tempra

Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 04-04-04 21:12

HALLO "Engparken"!!!
Udover de gode svar jeg har fået her, så tror jeg at jeg lige har fundet noget rigtig guf på linket her. Folk som har netop de problemer som jeg har. Der er bl.a. nogen som har fundet ud af at det kan være gasspjældet på 2. trin som hænger, og der er en tråd hvor man kan downloade sider fra pierburgs egen reparationsmanual YES!



Kommentar
Fra : h_bmv


Dato : 04-04-04 21:14
Godkendelse af svar
Fra : h_bmv


Dato : 11-05-04 22:03

Tak Tempra. Jeg må indrømme at jeg gav fortabt, og fik nogen til at kigge på det. Motoren er kommet til at gå godt igen med den samme karburator. Jeg har ikke kunnet få at vide hvad der konkret var galt. Jeg undskylder for at der er gået så lang tid. Vh.               

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408825
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste