/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Startproblemer
Fra : Hovsan
Vist : 3462 gange
110 point
Dato : 19-11-03 13:10

jeg har en ældre Volvo med automatgear - kører normalt fint - men kan nu ikke starte.

Jeg har hørt at fugt kan have indflydelse og at man her kan bruge Pronto, som iflg. brugsanvisningen skal sprøjtes på strømfordeler, tændspole, tændrør og ledninger - ledningerne kan jeg finde, men hvor finder jeg resten og hvordan ser disse ud?

Væsken er brandfarlig, er der risiko hvis jeg har sprøjtet forkerte steder og bilen går i gang?

Det skulle ikke være batteriet, men såfremt det er muligt, hvordan checker jeg så om det er ok?

Hvis opladning af batteri er løsningen, hvordan går jeg så frem trin for trin uden at skade hverken bil eller mig selv?

Jeg har en oplader Mærket Selmar - turbo 4 med tallene 1 - 5 på en skale med en pil - jeg har checket, at opladeren er 12v.

Højst sandsynligt meget enkelt, men for mig et u-lan.

Hovsan

 
 
Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 19-11-03 13:38

Hej.
Dit første indlæg, brug silikone-spray i stedet for, det afviser vand og er ikke skadeligt.

Hvis der er lys nok på bilen, og at den ikke giver det mindste klik (starter) fra sig, kan det være starteren.
(ledning sort til - stel, ledning rød til +)


Med hensyn til opladning af batteriet, sætter du blot + til + og - til - og du behøver ikke at tage polskoene af batteriet, og lad den lade et nat over, så skulle der være strøm nok, måske skulle du lige checke vandstanden i batteriet (distileret vand) til ca. 1 cm. over cellehøjde.

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 19-11-03 13:54

Til ellebye
Såndan en Silikonespray har den et navn - jeg skal helst selv finde den i Brugsen - der står godt nok på den Pronto jeg har, at den fortrænger vand.

Og hvordan kan jeg finde de steder der skal sprøjtes??

Der er lys i kabinen og lygter.

Vandstand i batteriet - hvad er cellehøjde? Der er to gange 3 huller - der er vand i alle huller, men ikke op til kanten - kan jeg fylde for meget vand på - eller kan jeg bare fylde helt op??



Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 19-11-03 14:20

Hej.

Jeg tror blot det hedder silikone og i sprayform, helt det samme som man bruger til ruskinssko.

Gå som udgangspunkt fra dine tændrørsledninger, tør dem af for snavs, og følg ledningerne til tændspolen, og til strømfordeleren. En god ide (hvis du ikke har elektronisk tænding) er lige at tage dækslet af strømfordeleren og sprøjt med silikone indeni også. Så kan du ikke gardere til bedre.

I selve batteriet er der blyceller, det kan man se gennem vandet, og der er fra højden af denne celle man ikke bør fylde mere vand på en ca. 1 cm. over cellen.
Du må ikke fylde helt op, da vandet omdannes til syre (lidt teknisk) så du risikere to ting, at batteriet er betydeligt længere om at oplade, samt at syren "springer" op i øjnene på en hvis man åbner for cellen.

Hvis der tilsyneladende er strøm nok, kan det være starteren der er gået i udu, og dermed på værksted. Da du har automatgear kan man desværre ikke skubbe bilen igang, så ødelægger du hele gearkassen.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 19-11-03 16:40

Hallo.................et batteri der lades op kan explodere.
Sæt plusklemmen (rød) på batteriets plus.
Sæt minusklemmen (sort) på stelledningen, men ikke oppe på batteriets minus pol
Tænd for din lader
Er du i tvivl om at forbindelsen er ok så "RYK IKKE I DEN RØDE LADELEDNING SOM SIDDER PÅ BATTERIET" så længe der er forbindelse til stel og slet ikke når der er strøm på laderen.
Et batteri som oplades kan afgive gasser som kan antændes af gnister.
Det samme gælder når du låner strøm fra en anden bil.
Emesen.


Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 19-11-03 17:42

>emesen

Det har jeg nu gjort i snart 40 år, og ikke så meget som et problem. Hvorfor er det nu lige blevet til et problem?
Hvis man er bange for at batteriet kan eksplodere kan du jo ikke en gang tage batteriet af og oplade det.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 19-11-03 18:36

Jeg selv og en af mine venner har spræng batterier ved kraftig opladning og et par gnister.
På nogle startkabelsæt kan du se en anvisning på den rigtige metode.
Emesen.


Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 19-11-03 19:11

Nu er det heller ikke en kraftig opladning man giver batteriet med en ganske almindelig hjemmeoplader. Noget helt andet er, hvis man hjælper en anden bil igang ved hjælp at startkabler, så bør/skal man bruge den metode du anbefaler idet man vil få en helt anden ladestrøm. Men det er der til gengæld mange der glemmer.
Jeg vil tro en hjemmelader, lader ved omkring 1/2 A, men til gengæld tager det så noget længere tid.

ellebye

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 19-11-03 19:20

Ja ja - men det er bare når man har prøvet det, er man nok lidt mere nervøs.
Og da jeg så ordet turbo - ringede klokkerne.
I øvrigt brugte jeg og en af mine venner en ret kraftig lader. Min røg op under et arbejdsbord og den anden ødelagde taget i garagen hos en af mine venner.
Emesen.

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 19-11-03 20:43

Hm.....ja, nu har jeg forsøgt mig med Pronto, som jeg havde i huset, men det omtalte strømfordeler kunne jeg ikke få låget af (formoder det er den hvor der går 4 ledninger fra tændrørene til, samt et ekstra) - men i alle tilfælde hjalp det ikke.

Det der så vel kaldes starteren virker god nok - det siger en lyd, som om, bilen vil til at starte, men ikke kan "få fat".

Batteriet er der vand på, så vidt jeg kan se er det nok og ikke for meget.

Altså så opladning af batteriet - kunne ikke finde, hvad der skulle være stelledning, så noget nervøs for evt. følger fik jeg fat i en nabo, som bare satte begge ledninger på batteriet - det er så ikke eksploderet endnu.

Men på den anden side er der på opladeren en viser, som kan bevæge sig imellem 0 og 5 - denne viser røg så op på 3, da laderen var tilsluttet - nu efter et par timer ser det ud som om den er faldet til 2.

For mig ville det være logisk, om bilen når den var opladet viste 5 på opladeren, altså at viseren bevægede sig mod 5 - eller hvad???

Og så lige et spørgsmål, hvordan klarer man det med pointene - er nybegynder her.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 19-11-03 20:58

Jeg har ikke kommenteret et løsningsfoslag, men bare ytret lidt nervøsitet.
Så hvis du har fået en kommentar der løser dit problem eller på vej til at løse det, kan du ud for denne kommentar trykke på acceptér lige over datoen.
Har du ikke fået dit problem løst, spørger du bare videre.
Emesen.

Kommentar
Fra : Dyne


Dato : 19-11-03 21:54

Hej - læste lige med nuher, og kan lige give et svar på det sidste tilkommende spørgsmål.
Den skala der er vist på din lader, der går fra 1 til 5, vil jeg tro er et udtryk for hvor mange ampere den lader med i øjeblikket. 2 ampere betyder at der bliver tilført en strømmængde på 2 amp. i timen. -dvs. et udtryk for hvor meget strøm laderen stopper ind i batteriet. Når den starter på 3 og så senere går ned på 2 er et udtryk for at batteriet er ved at have besvær med at optage mere strøm/energi. Det betyder at batteriet er opladet.
Lidt hovedregning kan også give en pejling.
På dit batteri står der nogle tal. Et af den er sandsynligvis 60, når det er til en større bil (kan også være 45, eller størrer). Det viser den mængde strøm batteriet kan indeholde (mener jeg - ret mig hvis jeg tager fejl) Det vil sige at vi kan regne lidt på hvor lang tid den kan lade eks. ved helt tomt batteri:
60/3amp. => 20timer.
Oveni de 20 timer burde det ligges et par %, da der går lidt energi/støm tabt i kablerne, men på den anden side, hvis du lader være, er du helt sikker på at der ikke sker batteriet noget...
Noget andet er så at jeg ikke ved om din bil er med elektronisk indsprøjtning (dvs. med b21e, b21et eller b230k-motor og hvad der nu ellers lige findes). Hvis den er, så er den ekstra følsom overfor manglende strøm på batteriet, grundet alt det elektriske, som er meget præcist indstillet til at fungere ved en fast spænding (volt). Når amp. på batteriet falder, så falder spændingen også, så det kan sagtens være at dit batteri stadig er ½. Så ser det sådanher ud:
30/3 => 10 timers ladetid.
Med en almindelig hus-lader, der kun lader med den beskedne amp. mængde, skal der rimeligt mange timer til, før end batteriet springer over det - værkstedsladere, kan give starthjælp og dermed lade optil nogle hundrede amp. og det er helt deroppe at batteriet ikke kan klare presset i længere tid af gangen, da den bliver varm. Det kan man til en grænse afhjælpe ved at pille de propper af, som sidder på batteriet - men ikke noget med gnister, når det er gjort, for så springer skidtet!!! (har da selv ladet med 20 amp. i lidt for mange timer (5ca. uden at der skete noget ved det....)
- ret mig hvis jeg nu er helt forkert på den...
- samt spørg hvis der er noget du ikke er helt med på :) - har du fået liv på den, eller får den bare lov at stå natten over.
Mvh Dyne



Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 19-11-03 22:41

>hovsan
Faktisk går batterimåleren mod 0 men når ikke.

Her skal jeg nok have lidt hjælp fra >emesen, er det noget med modstanden der bliver mindre ??

Hvis den stadig blot siger klik efter opladning er det formentlig blot startrelæet der skal udskiftes. Ikke nogen særlig stor operation.

I øverst oppe i højre side over personen kan du taste på den person du syntes pointene skal gå til. Herudover kan du afgive en bedømmelse af, hvor meget du syntes svaret var værd (dårlig,god osv.)

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : Dyne


Dato : 19-11-03 22:44

Hov - kommer lige i tanke om een ting mere du lige så godt kan få med (og det er ikke for at tiltuske mig pointsne, for jeg har jo ikke svaret på selvespørgsmålet...:))
- hvis det skulle ske at du kan høre at det er starteren som sidder fast - hvis der er støm nok mv. og starteren kun giver et klik, er det fordi at den er slidt op. Du kan som en midlertidig løsning slå let på starteren med en svensknøgle eller andet forhåndenværende værktøj. Ikke hårdt, men bare lad nøgle falde fra godt 10 cm højde ned på den, -det kan tit hjælpe i et stykke tid...
Mvh Dyne


Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 19-11-03 22:52

Øh, nu skal jeg passe på, skal jeg forstå det derhen, at jeg skal stoppe ladningen nu, den er nede på 1 og har vel stået fra omkring kl. 18 - lige nu er der ikke lys nok til at se særligt meget.

Var egentlig på vej i seng og tænkte, at jeg blev nødt til at tage bussen i morgen - men måske er der chancer for kørsel.

Får jeg taget al evt. opladet strøm ved at forsøge nu, hvor jeg ikke skal køre - eller er det bedre at vente og tage chanchen?


Accepteret svar
Fra : ellebye

Modtaget 110 point
Dato : 19-11-03 23:05

>Hovsan, nej nej, lad den bare stå natten over du kan ikke skade noget som helst.

Du kan sagtens lige prøve at afbryde strømmen til laderen og tage ledningerne for lige at prøve.

Bagefter syntes jeg alligevel du skulle lade videre til i morgen tidlig.
Lige så snart det bliver frost kan man ikke have strøm nok på batteriet.

Prøv en gang lige inden du går til køjs, vi andre er lige så spændte.

ellebye

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 19-11-03 23:20

Ja, men så sketer der da lidt, med nogle forsøg kom der et par prut - endnu et par forsøg med lidt gefül omkring brug af choker, ja minsandten så startede motoren - hurra, hurra, hurra - bare herligt.

Så nu er spørgsmålet om den ikke skal have lov at lade natten over?

jeg har så hørt, at man skal huske at tage låget af hullerne på batteriet imens man lader og huske at efterfylde med vand - er det noget der har betydning, især lige nu med at tage låget af - kan der komme overtryk eller sådan noget?

Det med efterfyldning og vand det kan jeg jo se i forhold til nu, så det er mere enkelt.

Jeg skal nok huske det med pointene i morgen efter arbejdstid.

Men til alle her - det har virkelig været en dejlig glædelig overraskelse med al den hurtige hjælpsomhed - tak for det.

Og så kan jeg som nybegynder her ikke lige nu finde alle de smileys der ellers hele tiden har været her - og så lige nu, hvor der skulle være fyldt med en masse glade smil - men jeg finder dem nok siden.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 19-11-03 23:29

Det syntes jeg du skal, lade natten over, så er de helt sikkert.
Lad bare hætterne være af de kan hurtig skrues på.
Hvis der er vand nok, de der ca. 1 cm. fra cellehøjde, behøver du ikke at fylde mere på.

Du finder en liste over hvordan du "laver" smileys ved at gå under "kom godt i gang".

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 19-11-03 23:35

Ja, men det forsøger jeg så og håber, at det også lykkes i morgen tidlig.

Godnat

Kommentar
Fra : webgun


Dato : 20-11-03 01:09

emmesen.
Kan dig og dine kammier ikke komme til mig så vi ifællesskab kan lave prøvesprængninger med nogle batterier...kan lige se det for mig...oO hvilken griner!!

tror du de detonerer hvis vi booster dem..lol
har boosteren 120 amp.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 20-11-03 09:47

Et "tomt" batteri vil forbruge mange amp. (højt tal) ved ladning, og forbruget flader ud (mod 0) når det er fyldt. Efterladning fylder batteriet helt op på et par timer når laderens viser står på lavt tal.
Hvis startmotoren siger klik men ikke får motoren til at rotere, er der stor chance for at den kobber/messing "bjælke" som sidder i startmotorens relæ ikke har god kontakt og eller +forbindelsen/stelforbindelsen (flettet kabel fra stel til motorblok) ikke er god.
En Volvo B16/18/20/21 bruger langt over 120 amp i startøjeblikket, så forbindelserne skal være gode.
Webgun - jo det kunne være skægt.
Emesen.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 20-11-03 10:05

>Webgun, >emesen

Skægt og skægt, man skal i hvert fald holde en vis sikkerhedsafstand, og >emesen, jeg håber da ikke nogen kom til skade, det skulle vist ikke være særligt behageligt at få svovlsyre?? over sig.

ellebye

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 20-11-03 11:24

Nej - vi var begge heldige. Og skægt var absolut ikke noget jeg mente. Næe tak een gang må være nok.
Emesen.

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 20-11-03 21:24

Tak for hjælpen alle sammen - ved alle mine afprøvninger tror jeg nok, at batteriet var synderen - men jeg har lært meget, ved nu hvor forskellige dele sidder og betegnelserne - har også ved dagslys fundet ud af, hvor den stelledning sidder, som der selvfølgelig også findes på min bil og meget, meget mere.

Med en noget træg opstart i morges tøffede bilen fint af sted som den skulle - der var ingen overraskelse, da jeg skulle hjem i eftermiddag, hvilket jeg havde frygtet lidt - men undrer mig dog over, hvordan det kan være at batteriet manglede opladning.

Selv om bilen ikke bliver brugt hver dag, synes jeg dog ikke jeg har haft dette problem før uden speciel årsag (har en anden gang glemt at slukke lyset - da var det jo klart det gik galt).

Men tak alle sammen

Godkendelse af svar
Fra : Hovsan


Dato : 20-11-03 21:31

Tak for svaret ellebye. God fornemmelse af niveauet besvarelserne skulle gives på for at blive forstået, samt meget fin opfølgning - blev fulgt "til dørs".
                        

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 20-11-03 21:40

Nu har det i nogle dage været ret tåget og diset, og netop det bryder et batteri sig ikke særlig godt om. Der kan sagtens skabes en spænding mellem poleren og dermed en afladning af batteriet ved fugtigt vejr.

Og hvis tændledningerne også er fugtige "kruber" noget af strømmen udenom tændrørerne og kræver derfor en større startstrøm.

mvh
ellebye


PS! hvis du mener spørgsmålet er besvaret må du meget gerne lukke det.

Hvis du er ny, finder du oppe i højre side ovenover svaret "accepter svaret" og for neden godkend, så lukkes spørgsmålet.

PS! Man bliver helt nogstalgisk når man hører om ældre wolvoer, den første jeg købte var i 1970 og kostede den gang kun 28.000 kr. Ak og ve det var den gang.



Kommentar
Fra : emesen


Dato : 20-11-03 21:50

Nostalgi - Volvo 210 har jeg ombygget til 5prs. med metallad fra 66.......og solgt.
Emesen.

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 20-11-03 21:54

Ja, jeg er ny - første indlæg var mit spørgsmål her - men jeg mener da, at jeg har fået lukket det, selv om det er gået lidt langsomt.

Aha, det med den her krybende strøm giver en ekstra dimenension på forståelsen, som nok er værd at huske - men jeg bemærkede jo så også at laderen gav udsving ved start på 3 på skalane og efter nogle timer 2 og siden 1 - så en stille aften kan jeg jo så give mig til, at regne på det - men min fornemmelse siger mig, at den trængte.

Ja, ja så meget har jeg ikke givet for min Volvo - jeg har ikke det store at rutte med, men den er godt nok kun fra 1985 og ikke fra 1970 - men den kører ellers godt og jeg er da glad for at den normalt opfører sig ordentligt - det her kan man vel blot kalde små unoder jeg skal lære at tackle.

Men med tiden kan det da være jeg bliver så kry, at jeg er med på batterifyrværkeri.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 20-11-03 22:07

Hej.

Nej det var mig der var for hurtig.

mvh
ellebye



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste