|
| Kommentar Fra : blyb |
Dato : 07-10-03 12:59 |
|
Hej Nicolehh
Du har vel selv været med til at lade din datter blive så morsyg som du beskriver.
Du bliver nødt til, at sætte grænser for denne adfærd -og hvordan det skal gøres ved du vel bedst selv.
Carina
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 07-10-03 13:07 |
|
Din datter er ved at komme i den alder hvor hun oplever den første seperationsangst fra dig! Det er naturligt at børn i den alder begynder at blive mere selvstændige og oplever en angst for det. Det er kun en overgang, kan jeg trøste dig med. Det er p...hårdt, men det er vigtigt at du selv kan give slip og give hende luft også. Jeg kan ikke lade være med at tænke på din anden tråd hvor du spørger om at skære tænder!! Jeg tror din datter har det svært lige nu, og den bedste støtte du nok kan give hende er at vise hende at du elsker hende over alt på jorden, men også selv siger fra når det bliver for meget hængen om halsen. Du må fortælle hende at hun er dejlig og at du elsker hende overalt på jorden, men samtidig må du sige til hande at: mor skal altså lige: *det du skal gøre* Det kan være at du trænger til at få læst i en bog, lave mad, hvile dig..hvad ved jeg- og så må hun altså hyle og skrige..hold ud. Fortæl hende at du lige skal bruge 10 min. på *et eller andet* Hvis hende så på uret hvor den store viser skal være når du er færdig, eller stil et æggeur, når det ringer er du klar igen. Start endelig med små intervaller på 2 min. og forøg dem gradvist.
Håber du kunne bruge noget af dette..ellers er det også ok!
Men hold ud med det du bestemmer dig for, det er dig der skal vise din datter, hvordan vi skal leve i denne verden...det ved hun ikke selv!
Mange venlige hilsner
Sus
| |
| Kommentar Fra : blyb |
Dato : 07-10-03 14:28 |
|
Hej Nicolehh
Mango skriver om seperationsangst, som allerede viser sig i 8.mdr alderen. Den angst børn udviser i den alder hænger i større grad sammen med, at de endnu ikke er bevidste om, at forældrene kommer tilbage efter en adskillelse.
Da din datter er 19. mdr skulle hun meget gerne være ude over det stadie.
Derimod er et barn på ca. 1½ år er ved at udvikle sig til at blive mere socialt og er meget bevidst om, hvem det hører til. Det er en vanskelig tid med hensyn til adskillelse fra forældrene, da barnet er helt bevidst om, at forældrene eksisterer, selvom de ikke er til stede. Barnet regner med sine forældre og reagerer selvfølgelig på adskillelsen, men i dit eget hjem burde der ikke være de store problemer, da hun netop har den alder, hvor hun godt ved, at du er i nærheden selv om hun ikke kan se dig.
Det er en hård kamp som du står over for og selvfølgelig skal du vise hende al mulig kærlighed, men du er nok nødt til at være konsekvent, da det i aller højeste grad også handler om, hvem der i sidste ende får sin vilje og hvordan man opnår sine behov dækket.
Hilsen
Carina.
| |
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 07-10-03 14:55 |
|
Jeg kan sagtens følge jer begge...
Ang. seperatilonsangst:
Måske det Kan tænkes at det er der den hænger???
Da hun første gang blev "offer" for seperationsangst var hun kun 4-5 mdr. og det forsvandt igen da hun var omk. de 8 mdr. som normalt er den alder det indtræffer ved...
Men om der så er kommet en eftervirkning af at det kom så tideligt første gang, det ved jeg jo ikke..??
-hvis nogen kan svare på det vil jeg da være glad...!!
Den med at vise hende uret eller stille et ur til at ringe, ved jeg ikke helt om hun er gammel nok til at forstå...
vi er så småt begyndt at brugeuret til at vise hende hvornår hun skal i seng, men jeg tror ikke helt hun forstår det, bare at det er en "leg"?!!?
Nej, hun er ikke i tvivl om at jeg er her, selvom hun ikke kan se mig, det beviser hun hver aften når hun er lagt i seng, ved at kalde på mig, og sige godnat når jeg svare hende med et godnat!!
Hun ved udemærket, at jeg er lige på den anden side af døren, om det er for at teste om jeg nu også er der, det ved jeg heller ikke!??!
Jeg har lidt svært ved at være konsekvent og bare tage den tid jeg nu skal bruge, der er jo ingen, heller ikke hendes far, der kan holde ud at se hende "lide", skrige, vride sig og græde efter "moar", mens jeg lige er optaget af noget andet...!!!
| |
| Accepteret svar Fra : blyb | Modtaget 500 point Dato : 07-10-03 15:31 |
|
Hej igen Nicolehh
Det kan også være pokkers vanskelig at være konsekvent, men ved ikke at være det, fastholder du hende blot i troen på, at det er hende der vinder jeres små daglige kampe.
Det du skriver om en eventuel eftervirkning- af et for tidligt møde med seperationsangst, tror jeg ikke er tilfældet, med mindre oplevelsen ligefrem var så stærk traumatisk for hende- og I dengang ikke var i stand til at gøre hende tryg igen.
Nej du må ned og bide i gulvtæppet- lægges i en spændetrøje eller hvad ved jeg ved hendes næste forsøg på at manipulere ved din beslutning om, at lige nu skal mor noget andet og hun derfor for en stund må nøjes med sin far*GGG*
Hilsen
Carina
| |
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 07-10-03 15:39 |
|
Hej igen Carina...
Jeg vil prøve det, men lader lige tråden stå åben så der er mulighed for at andre kan komme med noget, jeg måske også kunne prøve...
Men tak for rådet!!
| |
| Kommentar Fra : blyb |
Dato : 07-10-03 15:42 |
|
Jeg har lige været inde på din hjemmeside, som du henviser til i et andet spørgsmål.
Må herefter konstaterer, at du godt kan finde spændetrøjen frem. Mindre kan simpelthen ikke gøre det.
Hun er bare for for skøn.
Carina
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 07-10-03 15:53 |
|
tjaae, seperationsangs..det har du nok ret i, men kunne ikke lige finde et andet ord der dækkede det jeg mente
Alle børn oplever jo den der frigørelses proces, i forskellige aldre og det er den jeg mente.
Men, der er ikke andet at gør, som Carina skriver...hvis du da vil ud af den omklamring...konsekvens og det er dig der viser vejen, du er den voksne der ved hvordan man gør!
Venligst
Sus
| |
| Kommentar Fra : blyb |
Dato : 07-10-03 16:13 |
|
Kom lige i tanke om, at du skriver hun kalder på dig efter at hun er blevet lagt i seng.
Det gjorde min søn også i samme alder, og dengang undrede jeg mig over, at svarede jeg ham med ordene "Mor er inde i stuen" så lød det næste spørgsmål
"Hvor henne i stuen?"*LOL*
Det synes jeg faktisk illustrerer meget godt, at de netop kan begynde at sætte billeder på en situation de ikke deltager i - eller hvad?
Hilsen
Carina.
| |
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 07-10-03 16:34 |
|
Hehe...
vi plejer også at føre en lille "godnat"samtale...
når hun kalder svarer jeg "jaah?"
Så går der et par sek.så kommer det igen: "moar?"
Og efter et par gange siger jeg at hun skal sove, så svarer hun "ja"
Så går der et par sek. så kommer det der indefra:
"baba" (far)
Og så kan vi ikke lade være med at grine af hende, dog ikke så hun kan høre os...
Det er sq ikke til at stå for...
Men så lægger hun sig også til at sove!!
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 07-10-03 16:39 |
|
Det lyder rigtig fint..ja man kan dælme ikke lade være med at grine vel?
Men jeg synes i klarer det kanon flot og jeg var også lige inde på jeres hjemmeside..hvor er hun bare bedårende.
Mvh
Sus
| |
| Kommentar Fra : blyb |
Dato : 07-10-03 16:40 |
|
*LOL
Altså kan farmand godt bruges
Bedste hilsner
Carina
| |
| Kommentar Fra : Tulletine |
Dato : 07-10-03 20:10 |
|
Hej Nicolahh
Min mand leger anderledes med min datter end jeg gør og nogen gange er det tydeligt at hun hellere vil være hos mig da jeg er vildere i legen end min mand. Jeg har derfor måtte vise min mand hvordan jeg gør så hun syntes det er okay at være hos far i længere tid. Nu kender jeg ikke din private situation men fra veninder ved jeg at deres børn ikke gider deres far i netop den alder din datter har da de simpelthen ser dem for lidt. Hvis din mand er en af dem der kommer hjem ved 17-18 tiden og kun er sammen med jeres datter i kort tid inden hun skal i seng så når de ikke at "finde" hindanden inden det er sengetid. Måske i skal gemme hendes ynglingsleg til ham om aftenen så de har noget sjovt sammen.
Bare lige et par hurtige forslag herfra for nu skal jeg op og putte. Hvilket jeg i øvrigt gerne vil lære at være mere konsekvent omkring men det er jo en anden historie.
Kh.
TulleTIne
| |
| Godkendelse af svar Fra : nicolehh |
Dato : 11-10-03 19:42 |
|
Tak for svaret blyb.
Vi har prøvet det et par gange nu, og det har da hjulpet lidt...
tror ikke jeg kommer tættere på, end det svar du har givet mig!
Endnu engang TAK!!
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|