|
| Overgåelsesalderen - curlingforældre Fra : ingelein | Vist : 765 gange 100 point Dato : 26-04-16 17:00 |
|
Jeg læste lige om præster, der undrer sig over forældre og børn, der skal overgå hinanden ved konfirmationer.
Der var sågar en konfirmand, der trods ulovligeden blev afhentet af en svæveflyver på en ladvogn. Kæmpestore limousiner optager den i forvejen lille parkeringsplads foran kirken.
Hvad i alverden har vi gang i? Og ikke at forglemme hestevogne. Da vores barnebarn blev konfirmeret sidste år var det hundekoldt ig der bæste en stiv vestenvind. Ikke dest mindre overhalede vi en hestevogn med en barskuldret og lårkort konfirmandinde ude på landevejen. Stakkels pige, gad vide om hun blev syg efterfølgende.
Er vi ved at have mistet grebet om al fornuft? Vores konfirmand sagde: Det bliver dejligt, når dagen er overstået, for pigerne i klassen har ikke snakket om andet end tøj, frisør, sko og negle de sidste 2 måneder.
Hvad er det børnene opdrages til i dag? Egoister?
Der er også blevet normalt at man kalder sit afkom for prinsesse. En psykolog har kaldt det for uanstændigt overfor pigerne, som jo vitterligt ikke er prinsesser, men selvstændige individer.
Ingelein
| |
| Accepteret svar Fra : Mosebaek | Modtaget 110 point Dato : 26-04-16 17:21 |
|
Er fuldstændig enig, ingelein. Det er jo ved at udvikle sig, til det rene galskab. Prestige prestige prestige. Her lægges kimen til de fremtidige RKI "medlemmer". Ak ja....
Hvad med den dag de skal giftes ??? For det skal vel helst overgå konfirmationen.
Men det mest chokerende, er dog forældrenes manglende dømme kraft.
M.
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 26-04-16 18:46 |
|
I det herrens år 1965 fik jeg en transistorradio, et ur, godt 400 kr i kontanter og 3 bankbøger a`15 kr.
Kun 8 personer til middagen, de ældste var syge.
Og ikke noget med blå mandag, vi skulle stille i skolen dagen efter og der blev næsten ikke snakket om konfirmation i timerne.
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 26-04-16 20:19 |
|
Jeg blev konfirmeret i 1957. Holdt i barndomshjemmet. (Hvor jeg mener en konfirmation hører til). Fik knap 300 kr. (Dengang var det meget alm. med en ti`er, i en telegram).
Købte en Agfa Clark kamera (som jeg har endnu) og en lædermappe, da jeg skulle ud at tjene, tre uger senere. Jeg var nok lidt højrøvet, over for mine syv yngre søskender. Nu var man
jo "voksen".
Men allerede dengang, var der nok en vist gruppepres. Skønt mine forældrer ikke var særlig økonomisk velfunderet (for at sige det pænt), husker jeg da, at mor og jeg, var i byen for at købe ny habit, skjorte, butterfly og nye sko. Jo jo.....
M.
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 26-04-16 21:05 |
|
Er det nu også kun de unge der laver den slags - når man ser ældre mennesker blive gift (i kirke) kan de da opføre sig værre end unge og uerfarne unger på 14 år.
Men det er vel et ´tidsfænomen´ eller bare ren og skær kedsomhed - som de lige har set i tv og selv vil afprøve.
Jeg kunne tænke mig at man snart ser bungyjumps ud af diverse kirketårne..?
Og i den forbindelse er 1 ud af 10 vel troende.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 26-04-16 22:48 |
|
Vi er vel nået til den tid, hvor forældrene til konfirmanderne var ligeså "tumpede" med deres bryllup?
Ja, det skal være ligesom hos kendisserne og som man ser det i bladene. Det kunne være interessant at vide, mange af "årets bryllupper" hvor udstyret er vist frem i f. eks Billed Bladet holder lige så længe som banklånet til udstyret . Her tænker jeg altid på en vis Christiane Schaumburg Müller, årets bryllup, som holdt i - var det to år?
Hvis den præst og psykolog jeg læste om gjorde som de gerne ville og ikke konfirmerede børn, som mest tror på "Guds hellige gaver" (mine ord) og man indførte Kapper som ens påklædning for alle i krken, synes jeg at man var nået langt.
Mine forældre var ludfattige. Jeg husker mest, at min søster syede en sort kjole (det bruger man syd for grænsen, til trods for at jeg blev konfirmeret i en dansk kirke) og at jeg selv gik ned til kirken helt alene. Mine forældre var der ikke. Fest? Det husker jeg ikke. Gaver? En frakke og et par grønne sko, strømper og en toilettaske fra naboer og onkler og tanter. Så der må jo ha' været større festivitas.
Selvfølgelig ønsker jeg nutidens konfirmander en god fest, men skal det være udstyrsstykker? Måske skal det være dem vel undt. Gud ved, hvilke tider der venter dem, sådan som verdenssituationen ser ud lige nu.
Ingelein
| |
|
Citat Jeg kunne tænke mig at man snart ser bungyjumps ud af diverse kirketårne..? |
Næææ du, det næste bliver, at der lander en helikopter foran kirken.
| |
| Kommentar Fra : alka |
Dato : 27-04-16 11:41 |
|
Når unge mennesker kan låne 150.000 kr. i banken til at holde bryllup for, så manglede det bare, at deres afkom 14 år efter ikke skulle oplev det samme til deres konfirmation! Ironi kan forekomme.
Jeg er helt enig med dig ingelein.
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 27-04-16 12:02 |
|
Citat Jeg husker mest, at min søster syede en sort kjole |
Lyder som noget indremissionsk fra 1865 hvor kjolen var meeeget stram i toppen..........men nok ikke et problem dengang idet pigerne blev senere udviklet.
Jeg stillede i kirken med en brun jakke i jernbanefløjl. købt et nummer for stor så jeg kunne vokse i den
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 27-04-16 13:18 |
| | |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 27-04-16 14:53 |
|
Er der tale om lidt misundelse ?
Jeg er heldigvis ateistisk opdraget. Hverken døbt eller konfirmeret.
Mine tre storesøstre er heller ikke. Mine børn er heller ikke døbt eller konfirmeret.
Jeg har (vistnok) endnu ikke været med til en konfirmation.
Mit ældste barnebarns konfirmation har jeg set billeder fra. Der var da hverken helikopter eller limousine..
Men stor fest og mange pengegaver, som den fornuftige unge mand samlede i banken.
Næste barnebarn er lige blevet konfirmeret. Det har nok været i samme stil.
Så mangler der bare den yngste. Der er nok 1-2 år til.
Jeg er da bekymret for alle de familier, der ikke har økonomi til at give store fester, købe dyrt tøj og gaver..
Men jeg glæder mig da over at min datter og svigersøn har råd og overskud til at brænde en masse penge af for at fejre at deres børn er blevet voksne.
Det går så godt, så jeg faktisk bider negle og håber at det varer ved. I det mindste til den yngste også er konfirmeret...
Men så kommer der selvfølgelig noget med uddannelse, studier og studiebolig....... Det koster jo også...
......nåmen det kan jo være at nogle af konfirmationspengene bliver sat hen til den tid..
Det er satme dyrt at have børn i dag.. Sikkert også FOR dyrt.. Men det vil jeg lade være op til forældrene og børnene...... Det er jo en anden tid de lever i....
| |
|
Citat Det er satme dyrt at have børn i dag.. Sikkert også FOR dyrt.. Men det vil jeg lade være op til forældrene og børnene...... Det er jo en anden tid de lever i.... |
Det erdyrt, men man har jo, som forælder, en vis indflydelse på niveauet.
Da min datter blev konfirmeret for 7 år siden boede vi et sted med et rimeligt beboerlokale, vi var vist 12 mennesker.
Da min søn blev konfirmeret var vi flyttet, og holdt det hjemme, vi var 15 eller 16 mennesker.
Begge gange fik vi maden ude fra, 100-120 kr. pr. couvert.
Min søn blev hentet på motorcykel, men kun fordi min veninde kendte én hun kunne få til det.
Citat ......nåmen det kan jo være at nogle af konfirmationspengene bliver sat hen til den tid.. |
Nogle af mine børns konfirmations-penge er blevet brugt til bærbar pc, til studiebrug.
Citat Men stor fest og mange pengegaver, som den fornuftige unge mand samlede i banken. |
Dejligt.
Jeg har lige været til en konfirmation, hvor jeg ved afgang fra festen fandt ud af, at konfirmanden havde rendt rundt med ca. 10.000 kr. på sig under festen, og rakt dem videre til en lille dreng (max. 5 år) da han selv skulle slås med nogle andre børn.
Under gavebordet lå der uåbnede kuverter.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 27-04-16 16:27 |
|
Ja... Jeg synes at konfirmationsalderen skulle sættes op til 16 år.. Det ville give mere mening..
Konfirmanderne er jo rene børn .... Især drengene.. Pigerne kan jo godt lige unge kvinder. Både på dagen og på dagene derefter.. Og nogle af dem virker da også modne og fornuftige........ Men jeg ved ikke rigtig hvor dybt det stikker..
Heldigvis er der nok mange andre end mine børnebørn, der også får sådan et betalingskort til unge, så de ikke behøver at have kontanter med i byen på den blå mandag..
Det er jo nærmest livsfarligt at være konfirmand i København..
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 27-04-16 16:31 |
|
@Birgitta forklar lige den med misundelse. hvem hentyder du til og i hvilken forbindelse?
Ingelein
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 27-04-16 18:43 |
|
Jeg er absolut heller ikke misundelig. Tværtom. Jeg er bange for at nutidens ungdom, står foran en brat opvågning, ad åre. Som verden ser ud idag, og dermed også det danske samfund, er der ikke meget at være misundeligt over. Håber de nyder nu`et, for fremtiden kan nemt blive "smalhals".
Man behøver ikke at være fremtidsforsker, for at se vort velfærdssamfund er på hastig retur.
Sagt af Churchill: Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen på enden. Men måske, så er det enden på begyndelsen.
M.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 28-04-16 07:13 |
|
Når man sammenligner konfirmationer i dag med konfirmationer for 50 år siden eller mere, med forargelse, så er det svært at se anden årsag end misundelse.
For 50 år siden var der sikkert også konfirmationer, der skilte sig ud på grund af overdådighed. Ligesom bryllupper til alle tider kan være udstyrsstykker i en håndplukket kirke, kæmpefester og bryllupsrejser, eller en tur på rådhuset med en beskeden sammenkomst bagefter. Men det var ikke noget vi så. Facebook og internet eksisterede ikke dengang.
Skal vi virkelig forarges over, at det går andre bedre økonomisk end det går os selv? Ja, måske.... Men vores børns og børnebørns generation?
Jeg synes at det kan være sjovt at se på den økonomiske udvikling der har været i samfundet i de sidste generationer. Sjovt at sammenligne festerne dengang og nu.
Men sammenligne med glæde over at vores børn og børnebørn har bedre levevilkår og dermed mere økonomisk frihed til at gøre som de har lyst til.. Ikke med sure opstød over at de bruger for mange penge.
Og bekymring for dem, der ikke har råd til så meget i hverdagen... Men selv de fejrer jo børnenes konfirmation med tøj, fest og gaver. Og for børn, der ikke har meget i hverdagen, er DERES konfirmation jo også en overdådig fest.
Lad dem dog feste og glæde sig. Det er et minde for livet. Uanset hvordan økonomien er i hverdagen.
| |
|
Rigtig godt skrevet, Birgitta.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 28-04-16 09:26 |
|
@Birgitta
i betragtning af at jeg hører til de mere velbjærgede i kraft af fornuftige dispositionere livet igennem, har jeg ingen anledning til misundelse. hvordan kan man være misundelig og sammenligne forholdene i dag med forholdene for 50 år siden.
Jeg er vokset op på 2. sal i Flensborg - 5 huse fra et totalt bombet hus i 1943. vi var 6 familier, omkring 30 personer til at dele et toilet bygget ind under trappen til 1. sal. Uden lys iøvrigt. I dag er vi 2 personer om 3 badeværelser. så hvor skulle jeg have plads til misundelse?
Vi giver gerne vore børnebørn tilskud til fornuftige ting også udenfor festlige anledninger. Hvis vi ser at de gør en indsats selv, spæder vi gerne til.
Som min overskrift i tråden siger det, er det KONKURRENCEMOMENTET VED AT OVERGÅ HINANDEN jeg kritiserer.
Jeg er heller ikke misundelig på dem, der får ældrechecken.
Ingeborg
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 28-04-16 09:37 |
|
Citat Lad dem dog feste og glæde sig. Det er et minde for livet. Uanset hvordan økonomien er i hverdagen. |
Ja, med den indstilling kommer man ganske sikkert i RKI . ........ og det er jeg heller ikke spor misundelig over ., men det udløser ganske sikkert en ældrecheck .
Ingelein
| |
| Godkendelse af svar Fra : ingelein |
Dato : 28-04-16 10:06 |
| | |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 28-04-16 11:57 |
|
Selv tak.
Med fare for prædikatet "en gammel mands sure opstød": Jeg er opfødt fattigt men kærligt. I dag er jeg bange for, det desværre tit er omvendt.
Bevis: Ses bl.a. af de utrolige mange skilsmisser. Hvor man tilsyneladende, tilsidesætter børnenes tarv, til fordel for egen lyst (egoisme). Selv i vores lille landsby, er "fænomenet" tydeligt.
De fleste forældrer, nu om stunder, kan sagtens smide en masse penge i hovedet på deres børn. Men er det nu også den eneste behov??
Citat Lad dem dog feste og glæde sig. Det er et minde for livet. Uanset hvordan økonomien er i hverdagen. |
Uanset hvordan økonomien er i hverdagen?? Er det nu også en god læresætning. (Kreditten længe leve). Vi lever i en materialistisk verden, som jeg ikke tror på varer ved, i alt fremtid.
Jeg mangler heller ikke noget. Og det er der ingen af os otte unger, der har gjort. Det skyldes langt henne ad vejen, at vore forældrer lærte os, at sætte tæring efter næring.
Jeg tror ungdommen i dag, gøres en bjørnetjeneste, ved at foregøgle at der er uudtømmelige ressourcer
M.
| |
|
Birgitta skrev:
Citat Lad dem dog feste og glæde sig. Det er et minde for livet. Uanset hvordan økonomien er i hverdagen. Indsæt dit citat her |
ingelein skrev:
Citat a, med den indstilling kommer man ganske sikkert i RKI . ........ |
Mosebaek skrev:
Citat Uanset hvordan økonomien er i hverdagen?? Er det nu også en god læresætning. (Kreditten længe leve). |
Jeg tvivler på, at det var hvad Birgitta mente.
Som eks. kan jeg tage min egen, og mine børns, situation.
Mine børn er vokset op med, at der ikke er blevet brugt penge på unødvendige ting.
F.eks. valgte jeg meget tidligt, at vi ikke skulle have div. spillekonsoller (med dertilhørende ekstra TV), men valgte at købe en fornuftig stationær pc, som kunne klare div. spil.
Men p.g.a. sparsommelighed har vi kunnet tage på udflugter om sommeren, et enkelt år blev det til en uge på vandrehjem.
På samme måde er der blevet råd til, at holde konfirmation for begge børnene.
Så vi har festet og glædet os, og fået et minde for livet, uanset økonomien i hverdagen.
Begge mine børn har fritidsjob (datteren nu også su), selvom min datter nu bliver 20 år, så har hun endnu ikke stiftet gæld, takket være sund fornuft, opdragelse om økonomi, mådeholdenhed, og så selvfølgelig lidt hjælp fra en børneopsparing.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 28-04-16 13:51 |
|
Jeg lever også med en indstilling om at man selv skal gøre en indsats, hvis der er noget man brændende ønsker sig.
Jeg giver gerne et betragteligt beløb til et barnebarn, som står op kl. 5, træner et par timer i kajak, går i skole, træner igen et psr timer efter skolen og gør så rent hos en bager et par timer inden lektierne vinker. Han skal bruge mange penge til konkurrencer udenlands i Team Danmark tøj. Hvis nogen tror at elite sportsudøvere får det gratis, tror de fejl. Klubberne betaler en del af det. I weekenden blev det til 2 guld- og 2 sølvmedaljer ved Copenhagen Spring Regatta. Ham vil vi da gerne støtte mere end f. eks søsteren, som går i 2. g, ikke mener st kunne leve uden en egen gammel brugt bil, kunstige negle og frisørbesøg til 1200 kr.. Det kræver mange timer ved kassen i Bilka, men det er jo hendes valg at hun har behov for det hun må skrabe penge sammen til. Mine/ vores penge bliver det ikke!
I starten havde jeg dårlig samvittighed, når ikke alle børnebørn fik det samme, men det er jeg kommet over.
Ingelein
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 28-04-16 14:10 |
|
@Mosebaek
Jeg er opvokset både fattigt og ukærligt, nærmest lidt i vejen som meget efternøler. Dog havde jeg en kærlig reservemor i min 16 år ældre søster.
Til gengæld fandt jeg selv min store kærlighed som godt 15 årig og det varer ved endnu.
Jeg ved ikke, hvad det er for en verden vi lever i, hvor ens lykke afhænger af brysternes størrelse og materielle ting hurtigst muligt.
Det var dog langt sjovere i halve år at ønske sig f. eks en lampe eller et par sko. Skoene stod som regel på natbordet i lang tid efter købet, til stor glæde. I dag køber jeg skoene.....og glemmer at tage dem på.
Jeg mindes hver dag om at økonomien ikke altid var så god, når jeg bruger en POLARIS vandkedel, som jeg hellere ville ha' end at gå til høstbal i Forsamlingshuset.
Jeg er abslut en gørdetselv kvinde, som måske burde lære at bruge penge i stedet for at tænke på om jeg kan spare noget ved at genbruge osv......
Når min mor, som blev næsten 100 år og i alderdommen havde det økonomisk godt, pugede penge sammen i stedet for at unde sig selv noget, truede jeg hende altid med at jeg ville købe mig en minkpels for det hun efterlod......... og jeg gjorde det sku'. Forinden havde hun dog selv købt en minkjakke som 86 årig. Min mors nabo bemærkning til dette indkøb: " kan det betale sig".......
Ingelein
| |
|
Det som jeg har mest svært ved at forstå er, hvorfor nogen har så stort behov for, at forarges over hvad andre gør, eller ikke gør.
Jeg kan da også ind i mellem se en adfærd, som får mig til, at undres, men jeg ryster det som regel hurtigt af mig, for jeg kan alligevel ikke gøre noget ved, og så længe det ikke direkte har en konsekvens for mig, så kan jeg vel egentlig være ligeglad med hvad andre gør.
De dårlige eksempler (som bl.a. kan ses i luksusfælden) bruger jeg dog ofte i opdragelsesmæssig henseende, til at forklare mine børn hvad de ikke skal gøre.
Men at bruge tid og energi på, at forarges over andres adfærd gider jeg simpelthen ikke, så vil jeg hellere bruge min tid på kreative sysler eller positivt samvær med andre mennesker.
Har i nogensinde prøvet at være i selskab med et menneske, som ikke kan snakke om andet end sine helbredsmæssige problemer?
I så fald, så ved i sikkert, at man ret hurtigt bliver meget træt af den form for underholdning.
På samme måde har jeg det med mennesker, der kun kan se det negative i alting, og absolut vil forarges.
Jeg bliver i dårligt humør af det, og jeg drænes for energi.
Så nu vil jeg starte symaskinen og sy knaphuller i min seneste kreation.
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 28-04-16 17:15 |
|
Citat Når min mor, som blev næsten 100 år og i alderdommen havde det økonomisk godt, pugede penge sammen i stedet for at unde sig selv noget, truede jeg hende altid med at jeg ville købe mig en minkpels for det hun efterlod......... og jeg gjorde det sku'. Forinden havde hun dog selv købt en minkjakke som 86 årig. Min mors nabo bemærkning til dette indkøb: " kan det betale sig"....... |
ingelein...at du kunne......sikken familie.
Troldepige, lad os nu holde det hele nede ved jorden. At blive ved med (også Birgitta) at trække misundelses-kortet, synes jeg er lidt letkøbt. For mig har det ikke det mindste med jeres påstand, at gøre. Kun genstand for en stille undren. Faktisk har jeg lidt ondt, af de unge mennesker, for der vil blive meget at leve op til, senere hen i livet.
Jeg har altid haft tendens til, at gerne ville planlægge år ud i fremtiden. Ikke mindst økonomisk.
Dette med at "slå til Søren" i dag, og ikke vide om man har brød på bordet i morgen, har jeg aldrig haft nerver til.
Så omtalte kort, kan i godt stikke ind igen. Og så har jeg forresten vist ikke mere at sige, i denne debat.
M.
| |
|
Citat At blive ved med (også Birgitta) at trække misundelses-kortet, synes jeg er lidt letkøbt. |
Jeg har på intet tidspunkt nævnt noget om misundelse, kun givet udtryk for undren over, at nogle mennesker kan bruge så meget tid og energi på, at forarges over andre menneskers adfærd, som de dybest set ikke har indflydelse på.
Mosebaek, det handler ikke om, at jeg er uenig med dig og ingelein, for et meget langt stykke af vejen er jeg helt enig med jer, som jeg skrev, så undres jeg også over andre menneskers adfærd. Men jeg lader det ikke fylde så meget i mit liv, at jeg går ind og opretter en tråd om det på et net-forum, og bliver ved med, at tærske langhalm på det.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|