Hejsa -
Sålænge bolten er en smule længere - og absolut ikke kortere - har det ingen betydning med et par mm i forskel. Som tommelregel kan du regne med op til 5mm "over" længde uden risiko for at den går på bagved hjulnavet.
Det er altid værre, hvis den er for kort, da det har meget stor betydning for hvor meget gevind der holder hjulet fast.
Det kan få katastrofale følger i en undvigemanøvre, hvor der ganske pludseligt opstår store sidekræfter på hjulet.
Der er lige én ting mere du skal være opmærksom på med hjulbolte, udover gevind og længde.
Og det er boltens anlæg i hullerne på fælgen.
Det kan være :
a) fladt med skive
b) konisk med 45° eller 60°
c) hvælvet som en kugle
Det skal naturligvis også passe sammen, ellers er der meget stor risiko for, at boltene arbejder sig løs, eller danner revner omkring hullerne i fælgen under kørsel.
Køb kun E mærkede bolte, som overholder de gængse standarder i autobranchen, mht. styrke og udformning.
Boltene er som regel temmelig dyre enkeltvis, op til 75,- pr stk.
Normalt bør de kunne fås til ca. det halve, når du køber et helt sæt.
TIP : prøv din autoriserede forhandler, ofte bliver man positivt overrasket over priserne på smådele.