Trykket i kølesystemet i en bil ligger meget tæt omkring 1bar, uanset mærke og model.
Trykket hæver kølervæskens kogepunkt til ca. 120grdr, så man undgår at kølevandet koger i "pletter" i det varme topstykke lige over brændkammeret eller bag cylindervæggene.
Den billigste metode at trykprøve på, er at anskaffe sig et ekstre (nyt) tryklåg til påfyldningen og så montere en cykel(kugle)ventil i det gamle låg.
Et nyt tryklåg koster mellem ca. 50-150,- helt afhængig af model.
I mange tilfælde kan man være heldig, at der i forvejen sidder en helt almindelig dækventil monteret et eller andet sted i kølesystemet, beregnet til udluftning.
Her kan man så direkte pumpe tryk på og direkte måle det tilstedeværende tryk med en ganske almindelig dækmåler.
Fidusen er, at man pumper tryk på til ca. 1bar, og lader det stå en time eller 2, hvorefter man igen tjekker trykket.
Det skal stadig være 1bar.
Pumper man yderligere tryk ind, risikerer man at sprænge en kølerslange eller varmeapparatet, da hele systemet ikke er konstrueret til større tryk end 1 bar.
Evt. overtryk lukkes ud af tryklåget, som netop har en overtryksventil på 1bar indbygget.