Hej Ronni -
Det er en XU5 motortype. Variant betegnelsen findes på et lille sølvfolie skilt - enten selvklæbende eller nittet fast - lige ved siden af kanten til topstykket. Ofte bagved generatoren.
Det er en bogstavkode med 3 bogstaver. Din 1.6L hedder nok BDZ eller BDY.
Denne kode fortæller direkte hvilken motorstyring bilen er født med (Bosch, MagnetiMarelli, osv).
Den er altid med monopoint indsprøjtning (elektronisk styret dyse karburator) i en 405'er.
Som tommelregel kan du regne med, at TU motortypen først findes fra ca. årgang 1995 i 1,6L udgaven.
TU motortypen er oprindelig udviklet som 1.1L og kom næsten samtidigt som både 1.0L og 1.4L udgaver, fra ca. begyndelsen af 1988.
Det er PSA's oprindelige kompakt motor og den blev introduceret i 205, 405, AX, BX og de tilsvarende små varebiler.
XU motortypen er af ældre dato og udviklet som en all-round motortype, med mindste størrelse 1,6L (somme tider betegnes den 1,5L afhængig af hvordan man afrunder cylinder volumen).
Fra ca. 1980.
Dens storebror er XU9'eren, med 1,9L volumen. Den er bortset fra slaglængde, krumtap og knastaksel (og ventiltider), fuldstændigt mage til.
XU7 (1,8L) og XU10 (2,0L) er nyere typer og er på mange punkter ændret.