Fra mit link
Risikomomentet skyldes, at nogle rundkørslers kurveradius er for lille, hvormed bilisterne ikke tvinges til at sætte farten tilstrækkeligt ned. Dertil kommer, at nogle bilister ikke overholder vigepligten på vej ind og ud. samt at et mindre tal af cyklisterne har en fatal fejlagtig opfattelse af rundkørslerne. Det drejer sig om ti procent.
De tror, det altid er dem, som skal holde tilbage, når bilisterne suser ind og ud af rundkørslerne.
»Rundkørslerne er vanskelige geometriske konstruktioner, som det har vist sig er komplicerede for trafikanterne at komme rundt i, og de nye rundkørsler med opdelinger af cyklister og bilister på kryds og tværs, samt tilbagetrukne cykelstier med vigepligt for cyklisterne nedsætter fremkommeligheden betydeligt,« siger seniorforsker Tove Hels på DTU Transport til DTU Avisen.
Sammen med seniorforsker Mette Møller har hun samlet resultaterne i en dugfrisk rapport. Forskerne går indirekte i clinch med Vejdirektoratet, som skønner, at uheldene er reduceret med omkring 80 procent i rundkørsler, der før var kryds.
Seniorforsker Tove Hels og Mette Møller peger på, at udviklingen givetvis kan være misvisende på grund af mørketal. Vigepligtsuheld er de mest udbredte, men over 95 procent cyklisternes solouheld rapporteres aldrig og kommer derfor ikke politiet for øre. Det samme gælder 75 procent af uheldene mellem cyklister og bilister.
»Den ideelle rundkørsel er entydig i sin konstruktion. Der skal ikke være nogen form for tvivl om, hvem der skal vige for hvem, og hvor man skal placere sig som bilist eller cyklist. Samtidig nedsætter dens konstruktion ikke fremkommeligheden for cyklister,« anbefaler Tove Hels.
Facebook LinkedIn Delicious Newz.dk
Send til netværkUdskrivSend til en venLæs også
Trods færre ulykker: Cyklister utilfredse med rundkørsler (4/1 2007)
Rundkørsler redder mange liv (3/1 2007)
Emner
Biler
RSS Kommentarer (23)
Kurveradius for LILLE ?
Af , 11.01.2008 kl 15:44
I artiklen står, at bilernes hastighed ikke sænkes, når kurveradius er for lille (!). Der skulle vel have stået ...når radius er for STOR... Et afskrækkende eksempel på en sådan rundkørsel var Femvejen i Charlottenlund indtil for et års tid siden, som var så stor at bilerne nemt kunne køre igennem med 50-60 km/t - hvilket selvfølgelig også udmøntede sig i et højt ulykkestal...
Til top | | + 1 | Upassende? Tip debatværten
Cykelsti udenfor rundkørsler
Af Ove Andersen, 11.01.2008 kl 16:01
Det sikreste er vel, når der går en cykelsti udenom rundkørslen.
Er selv kun cyklist, og har mange gange været ved at blive kørt ned, fordi biler ikke overholder vigepligter når de skal køre ud af rundkørsler. Hvis der kommer en lastbil stopper jeg, hvis ikke jeg får øjenkontakt med ham. Skal ikke ind og rode rundt under den, blot fordi han ikke holder tilbage.
Når der er en ekstra cykelsti udenfor rundkørslen er biler og cyklister adskildt. Ulempen er så, at cyklister har hajtænder hver gang de skal over en vejbane, og derfor kan komme til at holde i lang tid, førend der kommer et hul i trafikken. Kan også være frustrerende..
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Kurveradius for LILLE ?
Af Jens Krabbe, 11.01.2008 kl 16:06
Hvis den centrale helle er meget lille, kan bilerne nemt sno sig udenom, og dermed holde en relativ høj fart. Hvis det derimod er svært at komme ind i rundkørslen (snævert eller skarpt hjørne) har bilerne ikke meget fart på. I øvrigt har jeg svært ved at se, hvordan man på sikker vis kan kombinere cykler og biler i samme rundkørsel.
Som cyklist vælger jeg tit at køre tæt ind til hellen for at være synlig og undgå at blive påkørt af biler, der forlader eller kører ind i rundkørslen. Det er simpelthen hul i hovedet som cyklist at køre langs yderkanten af en rundkørsel, for det er der, der er flest krydsende biler.
Som bilist er jeg rædselsslagen for at køre en cyklist ned, jeg har overset. På vej ind i rundkørslen har man ofte dårligt udsyn til venstre, fordi tilkørselsvejen svinger til højre for at lette indkørslen, mens man ved udkørsel skal være meget opmærksom på cyklister, der befinder sig i rundkørslen, så man er sikker på, at der ikke er en på vej rundt fra højre, når man skal svinge ud af rundkørslen.
Rundkørsler er lidt af et mareridt for begge typer trafikanter.
Til top | | + 1 | Upassende? Tip debatværten
Fatalt
Af Steen Simonsen, 11.01.2008 kl 16:29
"... et mindre tal af cyklisterne har en fatal fejlagtig opfattelse af rundkørslerne. Det drejer sig om ti procent. De tror, det altid er dem, som skal holde tilbage, når bilisterne suser ind og ud af rundkørslerne."
Hvordan kan det være et fatalt problem, at de holder tilbage, selv om de ikke skal???
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Fatalt
Af Mads Knudsen, 11.01.2008 kl 16:43
Trafikken kan nemt sinkes (og give anledning til adskillige dyttende horn), når en ansvarsbevidst bilist og en cyklist begge holder tilbage. Og så lige pludselig, så sætter de begge to i gang samtidig...
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Fatalt
Af Christian Clausen, 11.01.2008 kl 17:32
Det kan faktisk være fatalt, eller ihverttilfælde give anledning til sammenstød.
Jeg har selv været vidne til at en fodgænger stod i et fodgængerfelt og holdt tilbage for en bil, selv om hun ikke skulle, samtidig med at bilen stod og holdt tilbage. Efter at de havde stået lidt og kigget på hinanden besluttede de sig *samtidig* for at den anden nok holdt tilbage ....
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Hvad med at række hånden ud
Af Bjarke Mønnike, 11.01.2008 kl 17:42
så bilisten har en chance for at opfatte hvad cyklisten vil.
Jeg har ikke set en cyklist bruge den tegngivning og adfærd som er lovbefalet, korrekt de sidste mange år.
Når en cyklist endelig rækker hånden ud, så sker det uden, at den pågældende har set sig tilbage.
Til top | | + 1 | Upassende? Tip debatværten
Re: Hvad med at række hånden ud
Af Poul-Henning Kamp, 11.01.2008 kl 17:47
Når en cyklist endelig rækker hånden ud, så sker det uden, at den pågældende har set sig tilbage.
Vi behøver i den forbindelse ikke at diskutere de der gule/orange "jeg kom fra den side" lys bilerne er udstyret med ?
Eller gør vi ?
Jeg rækker som cyklist hånden ud hver gang det er til min egen fordel.
Jeg gør det ikke hvis det giver bilen bag mig mulighed for at fræse udenom med alle tegn på foragt for min blotte existens.
Poul-Henning
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Re: Hvad med at række hånden ud
Af Michael Deichmann, 11.01.2008 kl 18:04
det er til min egen fordel.
P-H,
dette er kernen til problemet! Bare fordi du kører på cykel og du er den "svage" giver det dig ikke ret til at handle efter egne regler. Lige præcis denne adfærd er med til at nedbryde respekten hos den del af bilisterne, som faktisk prøver at vise det lovbefalede hensyn og ditto agtpågivenhed.
Skam dig!
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Trafik bisser og ignoranter
Af Bjarke Mønnike, 11.01.2008 kl 18:06
kan findes bilende og cyklende.
Det jeg snakker om, er når en fortvivlet sød og venlig bilist, som jeg, ikke kan blive klar over hvad færdselsregelignoranten på cyklen vil.
Det omvendte problem har jeg når jeg cykler og møder idioten i hans erstatningsferrari hvormed han tror sig eje vejen.
Så på det punkt kan vi sagten blive enige.
Men fri mig for de generelle jeriminader om de skrækkelige rundkørsler.
Da det ikke er alle vejplanlæggere der er lige heldige, så findes der da også rundkørsler der afspejler deres uheld.
Men en rundkørsel er langt at foretrække frem for en lyskurv og er beviseligt årsag til der sker færre alvorlige ulykker der hvor hvor de har erstattet uheldsramte vejkryds.
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Re: Fatalt
Af Steen Simonsen, 11.01.2008 kl 18:08
Trafikken kan nemt sinkes (og give anledning til adskillige dyttende horn), når en ansvarsbevidst bilist og en cyklist begge holder tilbage. Og så lige pludselig, så sætter de begge to i gang samtidig...
Ja, det kan gerne være. Og det er jo forfærdeligt!
Det anbefales aabenbart, at man som cyklist kniber øjnene i og maser frem i trafikken, hvis man antager, man har ret.
Go' fornøjelse! Og RIP. Jeg lever endnu.
Som de vistnok siger udenlands: "Better safe than sorry".
(P.S. Jeg er ikke fanatiker. Prøver bare at overleve. Jeg kører baade cykel, motorcykel og bil, og er saagar forgænger!. Og bilder mig ind, at jeg derfor forstaar alle parter.)
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Cykelsti udenfor rundkørsler
Af Niels Christian Zahl Larsen, 11.01.2008 kl 19:13
Først når det bliver forbudt, også for cyklister, at overhale højre om, vil ulykkerne elimineres - vel at mærke, hvis cyklisterne overholder færdselsloven.
Så længe at cyklister har "forkørselsret" kan vi ikke undgå ulykker.
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
§ 32 stk 1.
Af Per Holm, 11.01.2008 kl 19:24
Trafikken kan nemt sinkes (og give anledning til adskillige dyttende horn), når en ansvarsbevidst bilist og en cyklist begge holder tilbage.
Hvordan kan den situation give anledning til dyttende horn når horn kun må benyttes til at forebygge eller afværge fare?
Mads, lær nu lige de færdselsregler inden du bevæger dig ud i trafiken (eller sætter dig til tastaturet) en anden gang.
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Koldt vand i blodet
Af Søren Løvborg, 11.01.2008 kl 19:46
Nu ingen panik, bare fordi en enkelt rapport kritiserer rundkørsler. "Læs også"-artiklen fra sidste år, "Rundkørsler redder mange liv", fastslår jo det stik modsatte.
Denne nye DTU-rapport kritiserer tilsyneladende jo fejlkonstruerede rundkørsler, og al respekt for det - nogle rundkørsler er ganske rigtigt elendige og ufremkommelige.
Helvedesrundkørsler (
http://maps.google.com/maps?t=...z=19 ) vil vi gerne være foruden.
At 95 procent af cyklisternes *solouheld* ikke rapporteres må i øvrigt siges at være irrelevant for en diskussion om biler der kører cyklister ned.
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
grav cykelstien ind under
Af Martin Schmidt, 12.01.2008 kl 23:45
Det nemmeste er da at lave en tunnel til cykelstien....det koster selvfølgeligt noget ekstra, men er til glæde for alle parter.
Hvis der er 4 sideveje, så støber man først et kors med 4 tunneller der mødes i midten, der kan cyklisterne så dreje ind i den rigtige....
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: grav cykelstien ind under
Af Arne Kruse Nielsen, 13.01.2008 kl 10:25
OK - worse case 4 knallet 40 i tunnellen fra hver sin retning ....
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: grav cykelstien ind under
Af Arne Kruse Nielsen, 13.01.2008 kl 11:00
Tja - skulle der så være en "bunkers" under alle rundkørsler 2,5 til 3 under vejniveau med 4 rør ?
Set løsninger der er bedre med en tunnel/sti-system under hver tilkørselsveje et lille stykke fra rundkørslen så gående, barnevogne og cyklister helt UNDGÅR rundkørslen - der så kun betjener motorkøretøjer.
Ingen NATURLOV at gående/cyklende skal følge bil-nettet - og kan udnytte stisystemer på tværs af vejnettets kantede linieførig.
Så JA - der burde indføreres en regel at der ved anlæggelse af større veje skal laves et passende antal sti-tunnelrør.
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Re: Cykelsti udenfor rundkørsler
Af Arne Kruse Nielsen, 13.01.2008 kl 11:24
Hej Niels
Ja -helt korrekt, særdeles stressende når tunede knallert 40 arrogant drøner indenom med 50 km/t og faktisk har lov til det - selv om andre holder afventede tilbage.
Det burde være forbudt at overhale indenom når man møder et vogntog der er igang med en drejning som det er ALLE andre steder i verden.
Oplevede det i Italien engang i 80érne - at når blinkeren blev slåt ud - var det fordi køretøjet VAR under drejning. RESPEKT - og smidighed i trafikken !
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Cykelsti udenfor rundkørsler
Af Per Holm, 13.01.2008 kl 13:21
Det er som oftest vejbestyrelsens - dvs. vejingeniørernes - skyld.
Hvor der er anlagt cykelsti/bane fører den tit så langt hen mod krydset at cyklister og andre trafikanter på cykelstien - som skal lige ud - ikke har nogen mulighed for at nå til venstre om den kø af biler som holder og venter på at svinge til højre.
Vi er så nogle få cyklister som har overblik nok til at forlade cykelstien i tide, det er en løsning der er effektiv nok, men det kræver som minimum en beklædning som er meget iøjnefaldende for de andre trafikanter. (Det gør alt andet cykling i øvrigt også)
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Re: Cykelsti udenfor rundkørsler
Af Arne Kruse Nielsen, 13.01.2008 kl 15:17
Fy - du må IKKE lægge dig ud i opmarchbåsene og "lege" motorkøretøj .... fy..fy.
Helt ærlig kan jeg nu selv finde på det
Især veje uden cykelsti op til et kryds fra en mindre vej - og der er en hel række biler der blinker til højre. Men man må bare ikke !
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Cykelsti udenfor rundkørsler
Af Per Holm, 13.01.2008 kl 15:28
Hvorfor er det "at lege motorkøretøj" når man kører på kørebanen? Som udgangspunkt er kørebanen fælles for alle kørende i det omfang intet andet er bestemt.
Læs hellere fl. § 49 stk. 2 og 3 igennem et par gange før du færdes i trafikken næste gang. (nu jeg læser dit indlæg en gang til før jeg trykker "send": læs hellere alle de første 7 kapitler (8 kapitler hvis du kører knallert) af færdselloven inden du begiver dig nogen steder hen)
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Rundkørsler for cyklister
Af Martin Veicherts, 13.01.2008 kl 15:34
Måske er det på tide at fortrinsretten til vejene flyttes fra bilister til cyklister - med færre uheld og langsommere gennemkørsel i rundkørsler til følge. Der bør være en cykelsti som yderbane i rundkørsler og gerne med en kantsten ind til inderbanen (bilbanen) for at markere vigepligten helt tydeligt. I øvrigt er det også en meget dårlig ide, at cykelstier tit ender 5-10 m før et kryds eller en rundkørsel, hvor 'man' så forventer sammenfletning! Skal man virkelig være cyklist for at se hvor lidt man tilgodeses i sådan en ordning?
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Re: Rundkørsler for cyklister
Af Per Holm, 13.01.2008 kl 15:57
Nu er det stort set aldrig lykkedes af lave en mindre rundkørsel hvor det for cyklister afmærkede område passer bare tilnærmelsesvist med cyklers og bilers reelle køremåde. Derfor vil det eneste man får ud af at etablere en fysisk adskillelse mellem de to færdselstyper være at mange af cyklisterne være tvunget til at bevæge sig sammen med biltrafikken og det var jo ikke det som var hensigten.
I stedet - og meget bedre - vil det være at etablere en niveaufri arealdeling med fysiske foranstalninger til at sikre at de hurtigste trafikanter - af alle arter - får sig en velfortjent "gyngetur".
Et vellykket eksempel på godt rundkørselsdesign kan beses (og bekøres) her på Frederiksberg i krydset Howitzvej - Solbjergvej.
Til top | | + 0 | Upassende? Tip debatværten
Log ind | Ny bruger
E-mail-adresse:
Adgangskode:
Husk mig
Glemt adgangskode
Seneste nyt
16:37 Det offentlige mangler medarbejdere med forstand på kort
15:44 Omfattende svindel med sprøjtegifte afsløret i Danmark
15:02 35 kæmpeteleskoper på syv kontinenter i samlet aktion
14:55 Q&A: Spørg projektleder om jordvarmeboringer i Horsens
14:49 Ingeniør risikerer fængsel efter dødsulykke
14:38 Skal der kinesere om bord på rumfærgens afløser?
14:36 Private elkunder alene om at punge ud for nyt energisparecenter
13:57 Genernes supermarked er bankerot
13:33 Ladestik til elbiler skal være ens i Kina og USA
12:22 Nu kan danskere køre Tesla-ræs på Rådhuspladsen
11:58 Rystede forskere: Medicinalgigant afsløret i fusk
10:26 Århus-forskere: Sådan bager vi sundt, hvidt franskbrød
Flere nyheder
Seneste debat
Gruppedebat Vindkraft & vandkraft (25 minutter siden) Hvorfor klimaspin virker (32 minutter siden) Hvad er definitionen på et bjerg? (1 time siden) Omstridt Scientology-direktør forlader DTU (1 time siden) Ingeniør risikerer fængsel efter dødsulykke (1 time siden) Rystede forskere: Medicinalgigant afsløret i fusk (1 time siden) Blanding af væske i vakuum (2 timer siden) 350 Røde Ballademagere (2 timer siden) Omfattende svindel med sprøjtegifte afsløret i Danmark (2 timer siden) Nu kan danskere køre Tesla-ræs på Rådhuspladsen (2 timer siden)Seneste 60 | Debatforside Hello World! (3 timer siden) Komponenter (uden SE-nr) (2 dage siden) Den, som trolde trylle kan … (3 dage siden) Hvem er (v)i ? (4 dage siden) En nukleær fremtid (5 dage siden) BC/DC konverter (6 dage siden) Ideer til touch betjent HW søges (8 dage siden) PH std. vs BR08 (8 dage siden) kan race med EV fremme udviklingen? (9 dage siden) En, to, mange … (10 dage siden)
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.