Hej illwill -
Den snurrende elektriske lyd ude bagfra er mest sandsynligt din elektriske benzinpumpe.
Prøv at stoppe motoren, og slå tændingen fra.
Sluk derefter for radio, blæser og andre ting der støjer.
Du skal have helt ro i kabinen.
Nu drejer du stille og roligt tændingen på igen, mens du opmærksomt lytter efter den velkendte elektriske summen.
Benzinpumpen skal nemlig køre ganske kort (1-2 sekunder) når du sætter tændingen på, for at lade benzintrykket op til indsprøjtningen. Herefter kører benzinpumpen kun. når du starter motoren, eller når motoren er i gang.
Det er normalt at benzinpumpen frembringer en svag elektrisk summen, da det er en simpel roterende el-motor som trækker en påbygget fan (vinge) pumpe.
Men man skal kun med særlig opmærksomhed kunne høre den når man holder stille.
Den normale køre-støj skal rigeligt kunne overdøve pumpen.
Noget kunne altså tyde på, at pumpen prøver at fortælle dig noget, som du bør reagere på ...
Den hvislende lyd kunne være en simpel utæthed i luftslangen fra turboen til indsugningen, evt. er slangen ved at glide af, så den har lavet en lille åbning.
Men det KAN også være et lile bitte rusthul i manifoldrøret ned til katalysatoren, eller et lillebitte hul i pakningen til udstødnings manifolden.
Sådanne huller/utætheder kan somme tider direkte lave fløjtelyde når motoren er igang.
Meget irriterende og på lidt længere sigt farligt, da udstødningsgasserne kan komme ind i kabinen.