/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Rustarbejde
Fra : spejder_ben
Vist : 4750 gange
50 point
Dato : 29-12-07 17:11

Hej
Vil lige starte med at sige godt nytår til alle

Jeg skal i gang med at lave noger rustarbejde på min "gamle" bil. Jeg vil gerne selv lave det meste, men ved ikke lige helt, hvordan man gør. Ved godt hvordan det grundlæggende er og sådan men mangler noget erfaring og de gode fif til at det bliver et godt resultat.
Er der nogen som kender, nogle hjemmesider hvor der er detajeret beskrevet, hvordan man gør?!


 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 29-12-07 17:18

De gode fif er, at du forstår at svejse og har prøvet at svejse i karosseriplade/rustne før......ellers bør du lade være, og i stedet finde en gammel skrotbil at øve dig på, indtil du begiver dig i kast med at svejse på en bil der fortsat skal køre.

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 29-12-07 17:20

Måske du kan finde hjælp her, men du skal være medlem.
http://www.netrep.dk/

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 29-12-07 17:20

Rense rust væk
rustprimer
grunder
spatling
slibning
grunder
lakering

Rusten har bredt sig til et større område end det der er synligt inden du går i gang.

Begynder du at svejse - så skal du tænke på benzindampe som er meget let antændelige.

Svejsning af biler kvæver megen øvelse.

Accepteret svar
Fra : stilkene

Modtaget 35 point
Dato : 29-12-07 17:27

Og læs denne side. - Kan man efterhånden vise mere på skrift?
http://www.ask-alex.dk/content/msn/artikel_1439.html

Kommentar
Fra : transor


Dato : 29-12-07 17:28

Jeg tror ikke du finder noget på en hjemmeside, som er noget bevendt.
Det andet problem er at der står så meget vås på nettet, og det kræver viden om emnet at gemmenskue , hvad der er skidt og hvad der er kanel.

gå i stedet på biblioteket og find en bog om pladearbejde. Det kan være en af dem man bruger til lærlinge på teknisk skole.

Svejsning i rusne plader hører i øvrigt til det svære. Så koncentrer dig hellere om at totaludskifte større partier, således at du kun kommer til at svejse i intakte stykker.
tynd plade slår sig ved svejsning, så nøjes med punksvejsning, ligesom fabrikkerne gør.

Når to pladestykker skal samles laver man en false i den ene med en speciel tang til det samme , så den anden kan likke ind over uden forhøjning. Dererter klippes huller i den yderste plade med ca 5 til 10 cm mellemrum. Gennem hullerne svejses på den bagerse, så hullet fyldes op i puntet. Restwen er spartling, og dy har en ysynlig overgang.

Reperationsdele er ofte i overstørrelse til at lægge ovenpå o g punktsvejse fast.

det kræver værktøj, håndelag og tålmodighed selv at forme nye pladedele af rå plade. Lad være hvis du kan undgå det.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 29-12-07 19:40

Er det en Skoda ??

Kommentar
Fra : Hejdu58


Dato : 29-12-07 20:29

Indendu går i gang skal du have det rigtige udstyr, til at gøre det med, hvis det drejer sig om rusthulder eller pladedele der skal udskiftes, skal du have en CO2 svejser, false & lokketang, en pladesaks og eller en stiksav, en vinkelsliber til at slipe der hvor der skal svejses så det er rendt metal der svejses på, og til sidst trykluft til at kunne blæse ild ud med, for der kan ledt gå ild i det, når der svejses, gammelt rustbeskyttelse brænder findt når det bliver varmt.
Inden du starter så gå bilen igennem, så du ved hvad der skal laves, for mange gange er det letter at skifte et helt panel end det er at lappe mange små hulder.


Kommentar
Fra : bredker


Dato : 29-12-07 20:45

lad dig ikke skræmme af de ting der er komme frem , det er faktisk ret nemt , har du hænderne skruet rigtigt på , kommer du langt med lidt omtanke og sund fornuft
er det en gammel bil , skal du ikke være så bange for at øve dig på den , det bliver nok ikke perfekt , men bare det holder og er lovligt
det eneste du skal holde dig fra , før du får lidt erfaring , er de bærende og sikkerhedsmæssige dele

er du nervøs for at gå igang , så sig til , vi kan godt finde ud af at du kan komme her , så kan du blive hjulpet igang
jeg er heller ikke den bedst til at lave det synsmæssigt , men det holder og er iorden , så må resten komme med rutinen
jeg bor kun en halv time fra dig i bil

Kommentar
Fra : spejder_ben


Dato : 29-12-07 20:52

Jeg er uddannet maskinmester så vil mene mine hænder sidder rigtigt og svejse kan jeg.
Som det ser ud nu er der ikke rigtig noget som skal skiftes. Det er mest overfladerust så det er den behandlingsmetode jeg vil høre lidt mere om.

Det er ikke en skoda, men en Morris Mini

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 29-12-07 20:55

så er det bare med at slibe alt rust væk , spartle og male
men regn med at selv om det ser ud som overfladerust , kan der hurtigt komme huller når du går igang , det meste kommer indefra , og der skal slibes HELT i bund , der må IKKE være bare en sort plet tilbage i bunden af jernet , ellers kommer det igen i løbet ef et år

Kommentar
Fra : severino


Dato : 29-12-07 23:12

Svejsning
Det med at svejse er ikke altid en god løsning, især hvis man trækker større sømme. Autoplader bliver jo udsat for lidt af hvert, som fugtighed og salt, samt skidt og støv der holder på fugtigheden.
En svejsning vil udgløde pladen på svejsestedet, og derfor gøre den langt mere sårbar over for rustdannelse. Svejsestedet bør umiddelbart efter svejsning, rengøres og beskyttes af noget rustbeskyttende.

Slibning
Som nævnt starter rustangreb oftest fra indersiden, og kan være sværd at slibe rent for gravrust. Her kan du med en sandblæsepistol, langt bedre komme ind i krogene. Sådanne sandblæsepistoler er oftest drevet af trykluft, og kræver derfor en kompressor. Men en sådan fyr, kan også bruges i mange andre sammenhæng, når man roder med guldkarreten.

Maling
Her skal du købe en ordentlig rustbeskyttende maling. Det som er i handlen er rimlig god. Men den bedste kvalitet er sværd at opdrive. I det firma hvor jeg arbejder, har vi noget særligt maling, der tåler extreme behandling og påvirkninger.
Vi laver haner til offshore industrien, både til vand, gas, olie og andre mere kradse vædsker, som kræver en god behandling. Disse haner bliver udsat for forskellige temperaturer og vejrlig, lige fra permafrost til den glohede ørken, samt saltholdig luft på boreplatforme.
Så den specialprimer er fantastisk til biler, men den koster så også lidt mere. (Men maleren er flink)

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 30-12-07 09:13

Det med at slibe er meget godt, men hvis pladen er rusten og i forvejen tynd, kan du meget nemt opleve, at slibe igennem (specielt hvis pladen bliver blålig ) og så skal der "lægges på".
En roterende stålbørste har ikke samme slibevirkning, men fjerner det grove rust.
Bedst er sandblæsning på så udsatte steder, men det kræver naturligvis udstyret og en halvstor kompressor, der kan klare mosten.
M.h.t. svejsning erder skrevet andetsteds, at punktsvejsning anbefales. Ja, på udvendigt karrosseri er det ok, men bundplader m.v. skal fuldsvejses med ordentlig gennemsvejsning. Det kræver noget mere erfaring og håndelag.

Kommentar
Fra : severino


Dato : 30-12-07 17:48

Der er tidligere nævnt at pladerne slår sig, når der svejses for meget. Det er også korrekt.
Et lille fif er, hvis man har den mulighed, at opvarme pladen omkring svejsestedet til omkring 100°C, så udlignes en del af de spændinger der opstår i pladerne.
Selv de bunddæksler vi svejser, som er 60-70 mm stålplade, må vi varme op, før vi svejser på dem. Det giver også en pænere svejsning; og de skulle jo også gerne være tætte, når de monteres, for de bliver trykprøvet med op til 700 Bar for højtrykshaner.

Godkendelse af svar
Fra : spejder_ben


Dato : 01-01-08 14:56

Tak for svaret stilkene.
Det var det eneste som svarede på mit spørgsmål.. men tak til alle jer andre som kom med mange gode forslag og råd.

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 01-01-08 15:29

Jeg be`r. -- Godt nytår

Kommentar
Fra : Schultz


Dato : 01-02-08 20:55

Du kan fjerne gravrust med saltsyre, men vær meget forsigtig. Sørg for at bremse syrevirkningen med en base, feks sæbe. Vask, tør og slib den røde farve væk. Mal straks efter med god grundmaling.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste