I mangel af den sædvanlige reporter Rittigs tilstedeværelse må jeg så selv
til pennen:
Vi skulle jo af sted til Sønderjydsk terræncross i Søgårdslejren ved Padborg
her i weekenden. Det er det sidste store løb i sæsonen, og plejer at være
velbesøgt, ikke mindst af en masse tyskere. Der har før været afholdt en
afdeling af Enduro DM, men det er man fragået, alligevel sadlede 4 mand fra
Aalborg Offroad Klub to vogntog, og drog afsted lørdag kl 12. Konvojen
bestod af:
Lars Henrik og Poul Pik i LHs Punto med Dantrailer,
Suzuki 125 cross, Yamaha WR200 enduro.
Gamle Ole og mig i min Golf og Oles grotesk ombyggede Dantrailer. Han har
lavet en overbygning der er større en en stationær pølsevogn og den virker
som et decideret drivanker.
Vores medbragte kædesave: Honda CR500 bundtræksmonster, Yam. WR200 enduro.
Da der var mødetid til løbet kl 7.30 søndag morgen, og der er 285 km derned
tog vi som sagt af sted lørdag middag, også ligesom for at få en TUR ud af
det... Vi rumlede derned af, afbrudt af diverse stop for sjatpisseri,
Monarchlasagne mv mv... Vi havde bestilt to dobbeltrum på en b&b på en
bondegård i Øster Gejl lidt nord for Kruså, (mon der også er et sted der
hedder Over Gejl?) og vel ankommet spændte vi fra, og rasede straks i Golfen
ned til Mutter Poetzsch hvor vi gik amok i Grønne Royaler og Red Buller. Og
så startede lørdagens største udfordring. At finde et sted hvor vi kunne se
Fede Brians boksekamp! Jeg havde skrevet en liste ud fra De gule sider, med
beverdinger i 40 km radius af Hesteløkken. Første bud, "Laredo" i Kruså, jo
de skulle da se den, men vidste ikke om der var plads, da stamkunderne jo
kom først. Nå, vi regnede med det, og tog til Flensborg for at spise på en
hyggelig græske restaurant ned til vandet. Vel proppede med lam og rødvin
kørte vi så til Laredo ved 22 tiden , men ha!, der var selvfølgelig stuvende
fyldt. Efter nogen tilfældig kørsel rundt i omegnen endte vi med at følge
kampen med øl og whiskysjusser i de brune sofaer på "hotellet". Jeg fik
SMSer fra min ven Jens i Århus, der fulgte den på internet via svensk tvs
tekst-tv! Det var egentlig spændende nok:
" 4 runde. stadig på benene, men famler"
"6. runde, Nielsen virker mere sikker. T går på ny i offensiven, N,
forsvarer sig godt."
og så den lakoniske: "stoppet af øjenskade"
og Jens´ egen tilføjelse: "og han vil have revanche. Tosse"
Nå, men på hovedet i seng, og op igen kl 6.30. Vi rasede af til Søgårdlejren
og fandt et godt sted at slå ryttergård op, tre af os havde på behørig vis
udsmykket Oles trailer med et flot skilt: "Oles Is og Pølser", som der gik
en halv dag inden han opdagede
![Blink](images/smileys/wink.gif)
Vi holdt ved siden af Desperate Dan fra
Hobro, som havde familien med, og de fik mit kamera om halsen, og tog en
masse fotos i dagens løb. Formiddagen til starten kl 11 gik med at oprette
pit, proppe mad og vand i sækken, klæde om, og lure på alle de overfede
maskiner tyskerne har med sig, de får ellers nok brugt nogen DM på hjul
dernede. Det er en stor trøst at mange af dem ikke kan køre for en toøre,
selvom de har de lækreste maskiner. Men en 140KG Yamaha XT600 er altså ikke
nogen ideel cross/enduro maskine, og læderbukser med frynser er heller ikke
den mest velegnede påklædning.
Starten foregår normalt ved at 200+ motorcykler holder på 3-4 rækker med
stoppet motor, og på givet signal, f.eks. med et tudehorn, starter vi
motorerne og blæser derudaf med knude på gashåndtaget. Der har været en
masse bøvl de sidste par år, med tyvstarter og omstarter, "men i år skulle
det være anderledes". Ind over marken kørte en politibil, og løbet blev
blæst i gang med sirenen! Ganske virkningsfuldt, og også sjovt.
Et godt tip til disse starter er at komme til at holde bag nogen 2-taktere,
da de springer let i gang og således er væk i en fart, mens 4takterne tit
skal sparkes flere gange. Jeg holdt i 3. række, ikke skidegodt, men kom dog
godt af sted hen over stepperne. Den første tid kører jeg sædvanligvis som
en gammel tandløs kælling, men havde dog alligevel et par succeser. I første
sving er der altid nogen der sidder fast i et mudderhul, så det skal man
bare køre uden om. Det første stykke tid kørte vi i "gåsegang", og jeg fik
overhalet en 5-6 stykker der ikke så ud som om de havde set et sving før, så
det gik egentlig rigtig godt, og da sporet efter et par km. gik op ad en
rimelig stejl, fedtet og lang skrænt fik jeg nytte af min offroad og
kratluskererfaring. Trafikken var ganske simpelt gået i stå, og folk kæmpede
med at komme op. Jeg kastede mig resolut ud i skovbunden parallelt med
sporet, skovbund med grene osv. er der rigtig godt bid i, og jeg overhalede
uden problemer 20-30 stykker, og grinede højlydt. At jeg så givetvis blev
overhalet af de fleste senere i løbet er så en anden sag.
Banen var noget afkortet pga. områder der var regnet helt til sjap, og en
omgang var ca. 10 km.
Vi havde forsøgt noget nyt antidugmiddel på brillerne, og det vil jeg ikke
sige var nogen ubetinget succes, vejret var meget diset, og den megen fugt
og tåge gjorde at brillerne duggede som om jeg sad i et regulært dampbad.
Jeg måtte derfor holde ind 5-6 gange og tørre briller af med lokumspapir jeg
havde forberedt til formålet i min bæltetaske. Trods det kunne jeg det meste
af tiden ikke se ret meget ud gennem dem, og da jeg er en forsigtigper måtte
jeg tulle med pinlig hastighed rundt på banen. Jeg kørte i pit efter 4
omgange, og regnede med at skulle tanke og bøvle selv, men Johnny havde fået
maskinstop inden starten, og ham og Per udgjorde et uhyre effektivt pitteam,
og tankede min maskine så hurtigt at jeg knapt fik nogen pause, kun en stor
slurk vand og lidt energisnask., og en ny gang brilletørring. Ole kom ind
netop som jeg kørte ud, han kørte på de sidste dampe i tanken, og havde
startproblemer efter tankningen, og spildte 5 minutter på det.
Min moral var højnet af det gode pitstop, og jeg blæste af sted med god
hane, og de næste tre omgange jeg nåede at køre gik noget bedre,
sigtbarheden var i top, men det kan ikke skjules at kræfterne ikke var de
samme som i starten. Jeg måtte også stoppe og nedbringe totalvægten med ca
et kg, det er ikke alt saftevandet der kan svedes ud.
Mange steder var der ganske leret og glat, og andre steder var der decideret
dynd, og mange sad da fast i dybe furer i vådområderne. Det er let at regne
ud at med 200+ kørere der kører op mod 10 omgange i samme spor bliver der
noget opkørt. Det er jo i praksis 2000 forbikørende motorcykler med gassen i
bund, og det kunne i den grad ses mange steder. Jeg slap for den slags ved
snu og forsigtig kørsel, og havde kun en enkelt afstigning, et sted går
banen over en asfaltvej, og når der kommer godt med fugtig skovbund ud på
den skal der håndhæves yderst forsigtig omgang med gasgivningen, da man
ellers laver en fin piruette til fornøjelse for hjemmeværnspatruljen der
står for afspærringen.
Ellers blev banen faktisk bedre som tiden gik, og de allerfleste store
pløresøer var kørt tørre til sidst, da solen også havde vist sig. Ligefrem
støvet blev det dog aldrig!
Løbets varighed er 2 timer + en omgang, og da jeg kom til målstregen efter 2
t. og 15 min, regnede jeg med at skulle have 1-2 omgange mere, afhængig af
den førende kørers målgangstid, men jeg fik det ternede flag, og løbet var
ovre ligesom det gik rigtig godt. Jeg var blevet overhalet et par gange af
Ole Pølsemand og Poul Pik, så dem vidste jeg godt jeg var langt bagefter
(som om jeg nogensinde havde haft en chance) men spændende var det jo om jeg
havde hamret Lars Henrik. Og ohøj, jeg var i ryttergården før ham, og vi
havde kørt lige mange omgange, så der var stor tilfredshed hos mig, og en
lidt anden stemning hos LH, haha, skadefryden ville ingen ende tage.
Der gik så et par timer med at klæde om, pakke, og vente på resultatet.
Vejret var storartet, det var som en sommerdag, og vi sad i tshirt i græsset
og huggede ringriderpølser i os. Ventetiden gik også med at grine af en
tysker der havde medbragt en hardcore-hillclimb mc, en ombygget FJ1200 med
en svinggaffel på over en meter, Honda crossforgaffel, og et traktordæk
bagpå, og afgangsrør med de vildeste megafoner. Den høvlede han så rundt på
markerene med, i Rachau2001-tshirt og uden hjelm, lige dele vanvid og sjov.
på sand tysk maner lavede han også et par jordbrændere, den kunne grave sig
i til navet på under 10 sekunder, og sende en stråle i vel 20 meters højde.
Sikke sjov.
Desværre gik der ged i resultatberegningerne, en del kørere havde tabt cifre
på nuymmerpladerne pga. det fugtige vejr, og da vi havde ventet en god times
tid tog vi af sted, da vi alligevel ikke regnede med at skulle have sølvtøj
med hjem.
Tilbage var kun 4 timers hjemtur med en sælsom lugt i kabinen, udstrålende
fra kørernes personlige udrustning (vi skulle nok have lagt det hele ud i
traileren). Vi indlagde det sædvanlige Monarch-stop osv, og nu står der to
ubegribeligt mudrede maskiner i garagen, et bagagerumfuldt af dåseøl og
Redbull, og jeg er så træt at jeg
![Sover allerede](images/smileys/sleep.gif)
![Sover allerede](images/smileys/sleep.gif)
![Sover allerede](images/smileys/sleep.gif)
![Sover allerede](images/smileys/sleep.gif)
![Sover allerede](images/smileys/sleep.gif)
![Sover allerede](images/smileys/sleep.gif)