On Fri, 12 Oct 2001 18:23:56 +0200, "Allan Bojesen"
<allan@bojesen.com> wrote:
Hej.
>Hvilke betydning har modstanden i tændrørshætter, om den er 1k Ohm eller 11k
>Ohm. Er der et væsentligt effekttab hvis der anvendes både radiostøjdæmpede
>hætter og tændrør?
>
Modstanden har for så vidt ikke noget med tændingens funktion at gøre.
Spændingen spolen bygger på i tændingsøjeblikket er "strømløs".
Der går ingen strøm før spændingen har nået et niveau hvor den er høj
nok til at der springer en gnist.
Det vil indtræffe på samme tidspunkt hvad enten modstanden er stor
eller lille.
Dog skal der være en vis effekt i gnisten, og den nedsættes i nogen
grad af modstanden, men når der er tale om en så stor spænding er
modstanden næsten uden betydning.
Jeg ved ikke hvor mange der kan huske radioens barndom, men der havde
man faktisk et begerb der hed gnistsendere.
Noget en vis mand havde skabt i vrede
Princippet var at sætte en afstemt antenne på et gnistgab og så få
radiobølger på en bestemt frekvens ud af det.
Modstandens formål er at dæmpe tændkablets mulighed for at virke som
antenne for det bredbåndede støjspektrum dannelsen af gnisten er årsag
til og dermed at forhindre at vi alle bevæger os rundt med en lille
gnistsender.
At de modstande der anvendes i tændspoler og tændhætter så er noget
skidt der ikke kan bære strømmen og med tiden vokser til uendeligt er
en anden sag.
Om modstanden er 10Kohm eller kun 1Kohm har nok ikke den store
betydning for dæmpningen radiostøjmæssigt set, men jeg vil umiddelbart
tro at hætterne med den lavere modstand har en større
overlevelseschance pga. at der afsættes en mindre effekt i dem i det
øjeblik gnisten springer.
(Og til syn kigger de jo kun på om der er støjdæmpning monterer, ikke
hvor stor den anvendte modstand er).
Og der findes for i øvrigt andre gode metoder at opnå det samme på,
men det koster.
Skærmede tændhætter og skærmede tændkabler er den ultimative løsning
som jeg for i øvrigt mener alle småfly (sportsflyvemaskiner) har.
Det værste der er set på støjdæmpningsfronten er vel nok de såkaldte
boogi cord's - tændkabler med "indbygget modstand", hvilket var
moderne tilbage i midten af 70'erne.
De havde det med at svigte på de mest upassende tidspunkter.
>
>Grunden til mon forvirring er, at hvis jeg køber nogle uoriginale NGK hætter
>er modstanden i disse kun 1k Ohm, og de er mærket som støjdæmpede.
>
Det kan du med sindsro gøre.
Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Yamaha XS500
Ducati Paso 750
oz9zi@(no.spam)gruby.dk
www.gruby.dk