/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Vinterklargøring
Fra : Agelby


Dato : 10-10-01 17:23

Halløj gruppe!

Kan I løfte sløret for, hvordan vi bærer os ad.

Det er vores første vinter som bådejere, så vi er i den grad novicer.

Nogle siger, at motorolien og oliefiltre m.m. skal skiftes inden vi sætter
båden på land - andre siger, at det hører til forårsklargøringen at skifte
disse ting.

Den tidligere ejer har altid skiftet olien, filtre og tærezink om foråret -
hvad er rigtigst?

V.h.

Henrik & Mette Agelby



 
 
Bjarke M. Christense~ (10-10-2001)
Kommentar
Fra : Bjarke M. Christense~


Dato : 10-10-01 19:05

Det er der ingen tvivl om. Dieselforbrændingen udvikler nogle agressive
stoffer der sætter sig i olien og disse vil stå og tære i motoren i løbet af
vinteren. Det kan kun undgås ved at skifte olien om *efteråret*.
Tærezink kan du skifte når det passer dig, bare der hele tiden er noget at
tære af. Da der ikke "spises" ret meget af denne i vinterhalvåret betyder
det i praksis, at det er hip som hap.

Se eventuelt artiklen "Vinterkonservering af Volvo Penta 2001,
trin-for-trin"
http://MAXImalt.dk under "Teknik og vedligehold". Den skrev jeg da jeg
selv var ny (baseret på en original Volvo manual) og har forbedret den lidt
efterhånden som jeg er blevet klogere.

/Bjarke


"Agelby" <agelby@post7.tele.dk> wrote in message
news:3bc475ba$0$255$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Halløj gruppe!
>
> Kan I løfte sløret for, hvordan vi bærer os ad.
>
> Det er vores første vinter som bådejere, så vi er i den grad novicer.
>
> Nogle siger, at motorolien og oliefiltre m.m. skal skiftes inden vi sætter
> båden på land - andre siger, at det hører til forårsklargøringen at skifte
> disse ting.
>
> Den tidligere ejer har altid skiftet olien, filtre og tærezink om
foråret -
> hvad er rigtigst?
>
> V.h.
>
> Henrik & Mette Agelby
>
>



john lundsgaard (11-10-2001)
Kommentar
Fra : john lundsgaard


Dato : 11-10-01 14:53


"Agelby" <agelby@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3bc475ba$0$255$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Halløj gruppe!
>
> Kan I løfte sløret for, hvordan vi bærer os ad.
>
Hej

Jeg er helt enig med Bjarke omkring det med skift af filtre og olie.

Selv kører jeg motoren varm (med ferskvand fra en slange til kølevand), og
når den er rimelig varm, så skifter jeg olie og filtrer, og starter der
efter motoren igen (kortvarigt), Jeg afslutte med at lade den suge ren
kølervæske (frostvæske) gennem kølesystemet.

Derudover får toilet og vaskafløb en tur md kølervæske, - så de ikke
frostsprænger, ligesom pantrypumpen til ferskvand pumpes helt tør, og
vandtanken tømmes.

Så fjernes alle instrumenter, hynder, tovværk, sejl, tøj, proviant, bøger,
og generelt alt hvad der kan fjernes (stort set) uden værktøj, hvorefter der
vaskes indvendigt fra for til agter (med en efterfølgende spuleslange).
Vandet pumpes ud, det resterende tørres op, og vinter presenningen lægges
over på sit stativ, så de er luftcirkulation men ikke "huller" hvorefter
alle luger og lemme åbnes.

Sådan står skuden til ca. 1-4, og det viser sig år efter år, at man kan
starte forårsklargøringen i et rent, tørt og velduftende skiv.

Lad være med at efterlade en hel masse i skivet, og forsøge med tæt
tillukning, og evt. tørremidler. Resultatet er fugt og dårlig lugt.

Arbejdet med at tømme skivet, tage grejet hjem, vaske det der kan vaskes
(sejl, presenninger, spayhood, køjetøj etc.) er ikke så stort, og gevinsten
er rent grej til foråret og en mget længere holdbarhed af tingene.

go' fornøjelse

hilsen John



Sven Fafner (11-10-2001)
Kommentar
Fra : Sven Fafner


Dato : 11-10-01 18:48

On Thu, 11 Oct 2001 15:53:00 +0200, john lundsgaard wrote:

>Selv kører jeg motoren varm (med ferskvand fra en slange til kølevand),

Jeg har hørt at man ikke må sætte en haveslange på kølevandsindtaget.
Man risikerer at trykket i kølesystemet bliver for højt. Det er bedre
at tage kølevandsslangen af ved skroggennemføringen, stikke køleslangen
i en spand og lade motoren suge ferskvand fra spanden i sit eget tempo.
Haveslangen kan man så bruge til at holde spanden fyldt med vand.

Jeg gør nu ikke så meget ud af at køre motoren igennem med ferskvand.
Jeg begynder med at tappe søvandet af motoren ved at åbne motorens
lænseventil. Derefter skifter jeg motorens tærezink, det er nemt når
motoren ikke er fuld af vand. Så lukker jeg lænseventilen og lader
motoren suge en spandfuld kølervæske så udstødningssystemet bliver
vasket godt igennem med kølervæske. En medhjælper står ved
udstødningen og opsamler kølervæsken i en spand. Den opsamlede
kølervæske hælder jeg i søtoilettet og pumper det ud (atter med en
medhjælper med en spand udenfor). Til slut hælder jeg noget af
kølervæsken i en dunk og stiller den i båden bare for at se at det ikke
fryser til is i løbet af vinteren. Resten af kølervæsken afleverer jeg
som kemikalieaffald.

Husk at fortynde kølervæsken som angivet på dunken (normalt 1:1).

I år vil jeg tage termostaten ud af motoren inden jeg lader den suge
kølervæske, så jeg er sikker på at hele kølesystemet bliver fyldt med
kølervæske. Det modvirker korrosion.

Jeg tapper vand af vandudskilleren. Den har en skrue i bunden så jeg
tappe vand af uden at der kommer luft i dieselsystemet.

Impelleren lader jeg blive siddende. Den har bedst af at blive på sin
plads, omgivet af kølervæske, siger Yanmar. Til foråret tager jeg den
ud og inspicerer den grundigt for revner. Jeg skifter impelleren
forebyggende hvert 3. år.

Jeg skifter også smøreolie og oliefilter inden vinteren.

Dieselfilteret skifter jeg til foråret når jeg har sejlet båden hen på
plads, da jeg ikke gider lufte brændstofsystemet ud om efteråret. Jeg
fylder dieseltanken helt op med diesel, så der ikke dannes kondensvand.

Jeg lader batterierne grundigt op, så tåler de frosten bedre. I løbet
af vinteren lader jeg dem op to-tre gange.

Jeg er enig med John i at det betaler sig at bruge tid på at gøre båden
ren og tage alle løsdele hjem i varmen.

--
Venlig hilsen
Sven Fafner


Agelby (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Agelby


Dato : 14-10-01 14:59

Tak for hjælpen

Mette og Henrik Agelby




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408869
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste