"Kåre Nejmann" <post@kan.dk> skrev i en meddelelse
news:5kobstgtvj5iau8dseis1tqn31pt0ob5c4@4ax.com...
> "Lasse Lundberg" <lasse@lundberg-net.dk> wrote:
>
> >så ligger hele fidusen i gode højtalere og specielt mikrofon.
> Og i den sammenhæng kunne jeg godt tænke mig at vide, om der er nogen
> der har erfaringer med den slags ørepropper, som har indbygget
> højtaler og mikrofon (egentlig en pickup, som opfanger vibrationer i
> kæbeknoglen).
>
> Jeg har fået en brochure for et mærke kaldet Inviso og er link til
>
www.nextlink.to, hvis nogen vil kigge nærmere.
Hej Kåre. Jeg klipper lige et tidligere indlæg ind fra 24. juli 2000:
I lyset af en tidligere tråd om vindstøj, ørepropper og
kommunikationsanlæg har jeg foretaget lidt research, idet det blev
påstået, at det er så godt som umuligt at få fat i et
kommunikationsanlæg, der kan bruges over 80 km/t pga. vindstøj.
Konklusionen er, at det kan man sandsynligvis godt.... men det bli'r
dyrt. Pænt dyrt, endda.
Udgangspunktet er en boks, som sørger for kommunikationen mellem
personerne. De fås ned til kr. få hundrede, men jeg har forelsket mig i
en trådløs version, som har en rækkevidde på op til et par km: Kenwood
Funkey. (Kenwood Kenwood UBZ-LH68, se
http://www.kenwood-electronics.de/com_lpd_frmset.htm), som i princippet
er en lille walkie (~hvilket betyder, at der skal to til et sæt :-/ ).
Jeg ved ikke, om produktet sælges (eller er lovligt!) i Danmark, men man
kan få fat i det fra Louis i Tyskland (en gang til for Prins Knud:
http://www.louis.de). At det er trådløst betyder også, at man kan bruge
det til at tale sammen mellem motorcykler og ikke kun på den samme mc.
Det må da kunne bruges til noget! Dimsen fås i flere farver(!) og koster
~ DM 200,- ~ Dkr. 770,- pr stk.
Av.
Men det er ikke gjort med det. Man kan ganske vist købe et specielt
"mc-sæt" af disse her Kenwood Funkeys inklusiv to headsets med mikrofon
& øretelefon for DM 599,- ~ Dkr 2.300,-, men det løser ikke problemet
med vindstøj, idet mikrofonerne er af en type, der sidder lige foran
munden - og som dermed er dejligt eksponerede for turbulens og anden
støj.
Løsningen til mikrofon-delen er et produkt fra Nextlink.To (besynderligt
navn), som vi tidligere har diskuteret her i gruppen. Det er i
virkeligheden et høreapparat med indbygget mikrofon. (Resumé: Mikrofonen
rører ved kæbeknoglen i øret og får lyden derfra - og derved elimineres
al luftbåren støjforurening; fx vindstøj og motorlyd). Denne avancerede
øreprop med lydanlæg støbes specielt til brugerens øre - og man betjener
det ved en fingerkontakt, når man taler.
Jeg har talt med Nextlink.To (som er et dansk firma), og de mener
absolut, at deres øredims passer til Kenwood-apparatet - hvad angår
stik, impedans og andre specifikationer. Han kunne også fortælle, at det
finske mc-politi brugte systemet - og at det var brugbart op til 200
km/t med fuld udrykning.
Hæ. Det lyder sjovt.
Endnu sjovere er imidlertid prisen: Selve øredimsen (inkl. øreaftryk)
koster i omegnen af kr. 3.000,- excl. moms - og dertil kommer kontakten,
hvori der indbygges elektronik (så man bl.a. tilpasser systemet til den
konkrete radio, der skal bruges), og som koster ca. kr. 2.000,-
Prisen for et system til to personer bliver altså kr. 2*(770,- +
(2.000,- + 3.000,-) * 1,25) = ca. kr. 14.000,- inkl. moms. (Dertil
kommer en øreprop til det _andet_ øre
Ergo: Jeg tror, jeg sparer lidt op endnu
![Glad](images/smileys/glad.gif)
. Det skal dog nævnes, at
den flinke mand fra Nextlink.To tilbød os 60 dages returret - når vi nu
som mc'ister var så flinke at teste et nyt anvendelsesområde. Så hvis du
har lyst til at prøve, så drop mig en mail.
Findes andre, som uden indvendinger vil anbefale et lignende og
billigere produkt? Så lad høre!
--
Jakob GSX750F
DMCN#479