On Sun, 2 Sep 2001 22:30:11 +0200, "Foo Bar" <noone@nowhere.com>
wrote:
Hej Claus.
>> Er der nogen der ved om der SKAL være dette ?
>
Det kan egentligt siges meget kort, men da jeg ikke rigtigt kan fatte
mig i korthed kommer der en lille historie ud af det:
Der skal være det udstyr på cyklen som den er typegodkendt med.
Det være sig spejle, lydæmpere, blinklys, parkeringslys osv.
Der vil derfor være stor forskel på hvilke krav der stilles til
forskellige årgange MC'er.
Tag f.eks. bremselys på forbremsen.
Kravet om bremselys på forbremsen kom en gang i 70'erne, sån't ca.
samtidig med at statens motorsagkyndige erkendte at forbremsen var en
MC's hovedbremse og ikke bagbremsen som de havde hævdet i årevis.
Der hvor spøgen bliver helt fin er ved syn af ældre Mc'er der larmer
som bare fanden.
Støjkravene er langsomt skærpet således at kravet til en moderne MC er
82 dBa eller mindre end hvad min plæneklipper bidrager med.
Paso'en fra 1988 er typegodkendt til 95 dBa.
Og cykler der er ældre kan have højere grænser eller slet ingen
Det er nok årsagen til at f.eks. Harlyer med gamle stel (og dermed
også gamle papirer) er højt i kurs.
Mange cylker har i lydpotterne stemplet med en tekst der kundgør at de
monterede potter er beregnet til den MC de er monteret på.
Altså uden "modifikationer".
Hvis man vil vide hvad der er tvunget til at overholde til et syn er
der kun et at gøre.
Læs den originale typegodkendelse og den lovgivning der var gældende
dengang cyklen blev synet første gang.
Et par sjove anekdoter fra en svunden tid (tilbage i 60'erne):
Dengang måtte et kåbeglas ikke hælde mere end 15 grader fra lodret.
En overtrædelse medførte en omgående indkaldelse til syn.
Der måtte ikke monteres blinklys på en MC.
Der gik flere år fra at andre lande havde indført samme før de danske
motorsagkyndige bøjede sig for fremskridtet og (tvunget) syntes at det
var en god ide.
De første MC'er der kom til DK som var standardmonteret med kåbe havde
(naturligvis) problemer med at have samme styrudslag som en gammel
Triumph eller BSA.
F.els. kunne Velocette Truxton ikke indregistreres før der havde været
en større kamp med myndighederne hvor Mogens Damkier til sidst
stillede i synshallen med ekvipagen.
"Når en gammel støder som jeg kan køre cyklen som den er kan alle".
Og så gav man sig - endelig.
I moderne tider kæmper man stadig med bagskærmens længde.
Var der nogen sagde stænklapper?
Og den helt sjove:
Vi kan nu importere cykler fra udlandet og få dem godkendt på en EU
godkendelse eller hvis de har været indregisterert i et andet EU land
i mere end 6 måneder.
Hvad nu hvis cyklen i et andet EU land har været godkendt med den
bagskærmslængde den er født med?
Skal vi så stadig montere den med en forlænget bagskærm for at
tilfredsstille de danske "motorsagkyndige"?
Jeg tror sådane en sag et lige til EU's harmoniseringsudvalg.
Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Yamaha XS500
Ducati Paso 750
oz9zi@(no.spam)gruby.dk
www.gruby.dk