Så måtte jeg bide i græsset!!
Tirsdag aften var vi ude at æde noget asfalt på de små veje omkring
Egtved-Nørup. De gik kanon af de små, snoede veje - ihvertfald de
første 10km. I et venstresving med god nedlægning, kommer der lige
pludseligt en kat ud fra en mark, for at krydse vejen
![Aii, er det rigtigt?](images/smileys/really.gif)
. Jeg retter
cyklen så meget op jeg kan i svinget og får bremset så meget ned, at jeg
kommer udenom katten og forsøger at lægge den ned igen, men jeg er nu så
langt ude i vejkanten at jeg kommer i kontakt med noget af de
asfalt-slagger de ligger i vejkanterne og som ofte ligger på kørebanen.
Cyklen "ruller" på slaggerne videre ud over asfaltkanten og ud i
græsrabatten, hvor jeg ikke så mange muligheder tilbage, andet end at
komme af cyklen inden jeg ryger videre ned i den 1m dybe grøft m.
tilhørende mark, som er omgrænset af et kraftigt stødhegn. Jeg får,
instinktivt lavet et "rullefald af cyklen, hvorved jeg forstuver
håndleddet og får nogle blå mærker på skulder og hofte. Jeg ruller 5-6m
i rabatten, hvorefter jeg kan rejse mig op, lettere fortumlet, og kan se
Bol d'Oren ligge nede på marken, kuret ind under hegnet - Godt jeg
ikke tog den vej!!!.
I min irritation over hændelsen, får jeg selv rejst cyklen og bukseret
den op på vejen, for at tilse den.
Forgaflen har fået et lille tryk, forskærmen er demoliseret, smadret
lygtehus, styret har forårsaget en god bule i tanken, ridser på
"anderøven" og venstre motordæksel. Jeg får dyret startet, den står og
sprutter og ryger i 10 sek, indtil olie/benzin er på "plads" igen,
hvorefter jeg kan køre de 15km hjem uden videre problemer.
Man må sige at det var heldigt sluppet, både fysisk,psykisk og
økonomisk, når det nu endeligt skulle være. - Dog har det ikke
bedret mit forhold til løsgående katte!!
--
Mvh. Sand
|| Bol d'Or || - " Off-road "