| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Vejrmelding Fra : Hans-Erik Pedersen | 
  Dato :  16-06-11 09:43 |  
  |   |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  16-06-11 10:50 |  
  |  
 
            Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
 Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
 De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
 tjeneste.
 Det var den tid!
 Mvh/Harding
 On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
 > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
 > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
 >
 >  http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
 > Med sejlerhilsen Hans-E
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Jens Bruun (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jens Bruun | 
  Dato :  16-06-11 18:11 |  
  |   
            Harding E. Larsen <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i meddelelsen 
 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com:
 
 > Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 > vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
 
 Langbølge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortbølge.
 
 -- 
 -Jens B.
 
 D.e.f.f.e.s. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Karl Erik Christense~ (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Karl Erik Christense~ | 
  Dato :  16-06-11 19:09 |  
  |  
 
            On 16-06-2011 19:11, Jens Bruun wrote:
 > Harding E. Larsen<hardinge.larsen@gmail.com>  skrev i meddelelsen
 > 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com:
 >
 >> Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 >> vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
 >
 > Langbølge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortbølge.
 >
 Nej nej nej - det har noget med bølgerne på vandet at gøre.
 Hvis du f.eks. sejler i vand med korte bølger, er det kortbølge du skal 
 lytte på   
Karl Erik.
 -- 
 http://dmwebdesign.dk - DM i Webdesign
 http://ranunkelvej.com/b&o/ - Reparation af B&O Red Line højttalere
 http://webdesign.ranunkelvej.com - Artikler om webdesign
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           HEME (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : HEME | 
  Dato :  16-06-11 19:05 |  
  |   
            
Tag nu og følg lidt med Harding   
http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen
Der kommer atter gang i langbølgen!
 HEME
 "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
 Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
 Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
 De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
 tjeneste.
 Det var den tid!
 Mvh/Harding
 On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
 > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
 > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
 >
 >  http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
 > Med sejlerhilsen Hans-E
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  16-06-11 12:49 |  
  |   
            Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
 Få programmerne Zygrib og Frv og du er kørende helt op til 7 dage
 frem.
 
 Mvh/Harding
 
 On 16 Jun., 19:11, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
 > Harding E. Larsen <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i meddelelsen
 > 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64...@g16g2000yqg.googlegroups.com:
 >
 > > Langb lge med begr nset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 > > vejrmeldinger ikke er s aktuelle ude i den store verden.
 >
 > Langb lge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortb lge.
 >
 > --
 > -Jens B.
 >
 > D.e.f.f.e.s.
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Ukendt (17-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  17-06-11 16:12 |  
  |   
            Fantastisk med sådanne udsagn---
 I din verden har alle en sikker internetforbindelse overalt, og derfor slet 
 ikke brug for dampradioen?
 Bruger du også mail til redningstjenester, i stedet for en DSC radio?
 Nå ikke?
 
 Desværre er det jo stadig således, at mange havne ikke tilbyder internet.
 Dem der gør, kan ofte deles op i dem, der ønsker at score kassen på samme, 
 og dem, hvor systemet ikke er pålideligt.
 
 Diverse Grib-systemer kan sikkert være glimrende.
 Nogle af dem er gratis, andre ikke.
 
 Selv foretrækker jeg nu Farvandsvæsenets hjemmeside, når man kan få 
 forbindelse.
 
 *****************************************
 
 "Harding E. Larsen"  skrev i meddelelsen 
 news:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
 
 Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
 Få programmerne Zygrib og Frv og du er kørende helt op til 7 dage
 frem.
 
 Mvh/Harding
 
 On 16 Jun., 19:11, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
 > Harding E. Larsen <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i meddelelsen
 > 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64...@g16g2000yqg.googlegroups.com:
 >
 > > Langb lge med begr nset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 > > vejrmeldinger ikke er s aktuelle ude i den store verden.
 >
 > Langb lge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortb lge.
 >
 > --
 > -Jens B.
 >
 > D.e.f.f.e.s. 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            peter (17-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : peter | 
  Dato :  17-06-11 17:03 |  
  |   
            Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland 
 Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til 
 radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord!
 
 "news tele dk"  skrev i meddelelsen 
 news:4dfb6e24$0$36586$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 
 Fantastisk med sådanne udsagn---
 I din verden har alle en sikker internetforbindelse overalt, og derfor slet
 ikke brug for dampradioen?
 Bruger du også mail til redningstjenester, i stedet for en DSC radio?
 Nå ikke?
 
 Desværre er det jo stadig således, at mange havne ikke tilbyder internet.
 Dem der gør, kan ofte deles op i dem, der ønsker at score kassen på samme,
 og dem, hvor systemet ikke er pålideligt.
 
 Diverse Grib-systemer kan sikkert være glimrende.
 Nogle af dem er gratis, andre ikke.
 
 Selv foretrækker jeg nu Farvandsvæsenets hjemmeside, når man kan få
 forbindelse.
 
 *****************************************
 
 "Harding E. Larsen"  skrev i meddelelsen
 news:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
 
 Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
 Få programmerne Zygrib og Frv og du er kørende helt op til 7 dage
 frem.
 
 Mvh/Harding
 
 On 16 Jun., 19:11, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
 > Harding E. Larsen <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i meddelelsen
 > 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64...@g16g2000yqg.googlegroups.com:
 >
 > > Langb lge med begr nset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 > > vejrmeldinger ikke er s aktuelle ude i den store verden.
 >
 > Langb lge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortb lge.
 >
 > --
 > -Jens B.
 >
 > D.e.f.f.e.s. 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Henning Rasmussen (18-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning Rasmussen | 
  Dato :  18-06-11 18:32 |  
  |   
            
"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
 Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
 Få programmerne Zygrib og Frv og du er kørende helt op til 7 dage
 frem.
 Mvh/Harding
 Kan man også få Morgengymnastikken med de programmer   )
 -- 
   Med sejlerhilsen
 Henning  _/) _/) _/) 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  16-06-11 12:51 |  
  |  
 
            Oldtiden er veloverstået. læg mærke til nuet og fremtiden, den er mere
 til uforskammede bølger  
Nostalgi!
 Mvh/Harding
 On 16 Jun., 20:04, "HEME" <n...@email.com> wrote:
 > Tag nu og følg lidt med Harding   
>
 >  http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen
>
 > Der kommer atter gang i langbølgen!
 >
 > HEME
 >
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
 > Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 > vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
 > Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
 > De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
 > tjeneste.
 > Det var den tid!
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
 >
 >
 >
 > > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
 > > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
 >
 > > http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
 > > Med sejlerhilsen Hans-E- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           HEME (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : HEME | 
  Dato :  16-06-11 20:09 |  
  |  
 
            Også godt for alle dem der ikke er så teknik fixerede. Og så bliver bla. 
 grønlænderne uafhængig af en internetforbindelse til at få nyheder. Alt i 
 alt et fremskridt for nogen. Men selvfølgelig er der dem der har båden fyldt 
 med teknik og de kan jo bare fnyse foragteligt over den nostalgiske teknik 
 genopståen.
 PS Jordbølgen bringer langbølger så dejligt langt, som Jens skriver i et 
 tidligere indlæg. WWR.langbølge.243 (World Wide Radio.på 243 Khz)
 HEME
 "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:a327aac4-4c28-457a-ba85-89e402a2fd29@b1g2000yql.googlegroups.com...
 Oldtiden er veloverstået. læg mærke til nuet og fremtiden, den er mere
 til uforskammede bølger  
Nostalgi!
 Mvh/Harding
 On 16 Jun., 20:04, "HEME" <n...@email.com> wrote:
 > Tag nu og følg lidt med Harding   
>
 >  http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen
>
 > Der kommer atter gang i langbølgen!
 >
 > HEME
 >
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en 
 > meddelelsenews:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
 > Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 > vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
 > Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
 > De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
 > tjeneste.
 > Det var den tid!
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
 >
 >
 >
 > > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
 > > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
 >
 > > http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
 > > Med sejlerhilsen Hans-E- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  16-06-11 12:52 |  
  |  
 
            Endeligt et fornuftigt indlæg, TAK!
 Mvh/Harding
 On 16 Jun., 20:08, Karl Erik Christensen <karle...@none.invalid.dk>
 wrote:
 > On 16-06-2011 19:11, Jens Bruun wrote:
 >
 > > Harding E. Larsen<hardinge.lar...@gmail.com>  skrev i meddelelsen
 > > 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64...@g16g2000yqg.googlegroups.com:
 >
 > >> Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 > >> vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
 >
 > > Langbølge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortbølge.
 >
 > Nej nej nej - det har noget med bølgerne på vandet at gøre.
 > Hvis du f.eks. sejler i vand med korte bølger, er det kortbølge du skal
 > lytte på   
>
 > Karl Erik.
 >
 > -- http://dmwebdesign.dk- DM i Webdesign http://ranunkelvej.com/b&o/- Reparation af B&O Red Line højttalere http://webdesign.ranunkelvej.com- Artikler om webdesign
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Jens Bruun (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jens Bruun | 
  Dato :  16-06-11 19:55 |  
  |   
            Harding E. Larsen <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i meddelelsen 
 24c8fca4-34c5-4dd0-80a6-7d2d7b1afd43@g16g2000yqg.googlegroups.com:
 
 > Endeligt et fornuftigt indlæg, TAK!
 
 Enig. Og bemærkede du usenet-teknikken, eller gælder der helt særlige regler 
 for dig?
 
 -- 
 -Jens B.
 
 D.e.f.f.e.s. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  16-06-11 13:14 |  
  |  
 
            Der der nok ikke GPS eller internet i en grønlændervending men har du
 været i Grønland? Det har jeg været en del gange og deroppe er de ikke
 bagud for os med tekniske tiltag.
 Mvh/Harding
 On 16 Jun., 21:09, "HEME" <n...@email.com> wrote:
 > Også godt for alle dem der ikke er så teknik fixerede. Og så bliver bla.
 > grønlænderne uafhængig af en internetforbindelse til at få nyheder. Alt i
 > alt et fremskridt for nogen. Men selvfølgelig er der dem der har båden fyldt
 > med teknik og de kan jo bare fnyse foragteligt over den nostalgiske teknik
 > genopståen.
 >
 > PS Jordbølgen bringer langbølger så dejligt langt, som Jens skriver i et
 > tidligere indlæg. WWR.langbølge.243 (World Wide Radio.på 243 Khz)
 >
 > HEME
 >
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:a327aac4-4c28-457a-ba85-89e402a2fd29@b1g2000yql.googlegroups.com...
 > Oldtiden er veloverstået. læg mærke til nuet og fremtiden, den er mere
 > til uforskammede bølger  
> Nostalgi!
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 16 Jun., 20:04, "HEME" <n...@email.com> wrote:
 >
 >
 >
 > > Tag nu og følg lidt med Harding   
>
 > > http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen
>
 > > Der kommer atter gang i langbølgen!
 >
 > > HEME
 >
 > > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
 > > meddelelsenews:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
 > > Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 > > vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
 > > Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
 > > De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
 > > tjeneste.
 > > Det var den tid!
 >
 > > Mvh/Harding
 >
 > > On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
 >
 > > > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
 > > > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
 >
 > > > http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
 > > > Med sejlerhilsen Hans-E- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > > - Vis tekst i anførselstegn -- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           HEME (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : HEME | 
  Dato :  16-06-11 20:25 |  
  |  
 
            Nix, ikke Grønland. Kun nævnt her som et eksempel på langbølgens formåen. Og 
 iøvrigt tror jeg ikke at den menige grønlænder har brug for DR som første 
 prioritet, men personligt vil jeg glæde miog over et forhånbentligt genlyt 
 med "Som en rejselysten flåde"  der jo kendetegnede de gl. kort og 
 mellem -bølgeudsendelser. Også når jeg er langt hjemmefra og steder uden 
 internet.
 HEME
 "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:663e087e-b724-4617-9b4a-1591f9b3ac1c@d1g2000yqm.googlegroups.com...
 Der der nok ikke GPS eller internet i en grønlændervending men har du
 været i Grønland? Det har jeg været en del gange og deroppe er de ikke
 bagud for os med tekniske tiltag.
 Mvh/Harding
 On 16 Jun., 21:09, "HEME" <n...@email.com> wrote:
 > Også godt for alle dem der ikke er så teknik fixerede. Og så bliver bla.
 > grønlænderne uafhængig af en internetforbindelse til at få nyheder. Alt i
 > alt et fremskridt for nogen. Men selvfølgelig er der dem der har båden 
 > fyldt
 > med teknik og de kan jo bare fnyse foragteligt over den nostalgiske teknik
 > genopståen.
 >
 > PS Jordbølgen bringer langbølger så dejligt langt, som Jens skriver i et
 > tidligere indlæg. WWR.langbølge.243 (World Wide Radio.på 243 Khz)
 >
 > HEME
 >
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en 
 > meddelelsenews:a327aac4-4c28-457a-ba85-89e402a2fd29@b1g2000yql.googlegroups.com...
 > Oldtiden er veloverstået. læg mærke til nuet og fremtiden, den er mere
 > til uforskammede bølger  
> Nostalgi!
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 16 Jun., 20:04, "HEME" <n...@email.com> wrote:
 >
 >
 >
 > > Tag nu og følg lidt med Harding   
>
 > > http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen
>
 > > Der kommer atter gang i langbølgen!
 >
 > > HEME
 >
 > > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
 > > meddelelsenews:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
 > > Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
 > > vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
 > > Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
 > > De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
 > > tjeneste.
 > > Det var den tid!
 >
 > > Mvh/Harding
 >
 > > On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
 >
 > > > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
 > > > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
 >
 > > > http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
 > > > Med sejlerhilsen Hans-E- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > > - Vis tekst i anførselstegn -- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Jens Bruun (16-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jens Bruun | 
  Dato :  16-06-11 20:27 |  
  |   
            Harding E. Larsen <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i meddelelsen 
 663e087e-b724-4617-9b4a-1591f9b3ac1c@d1g2000yqm.googlegroups.com:
 
 > Der der nok ikke GPS eller internet i en grønlændervending men har du
 > været i Grønland? Det har jeg været en del gange og deroppe er de ikke
 > bagud for os med tekniske tiltag.
 
 Nej? En samlet båndbredde for hele øen, der svarer til en gennemsnitlig 
 dansk internetbrugers? Et indre farvand, der ikke er dokumenteret? Et 
 samfundssystem, der i indskrænkethed, indspisthed og korruption kun overgås 
 af det nordkoreanske? Ja, Grønland er sør'me helt på højde med resten af 
 riget, når det drejer sig om tekniske tiltag.
 
 Harding E. Larsen - hvad er egentlig din baggrund? Du kan ikke finde ud af, 
 hvordan man overholder simple retningslinjer for usenet-indlæg, og ofte aner 
 du ikke en kæft om de ting, du udtaler dig om. Og så bliver man jo lidt 
 nysgerrig på, hvad du egentlig er for én...
 
 Og forresten - jeg har også været i Grønland. Men måske der findes flere 
 slags Grønland?
 
 -- 
 -Jens B.
 
 D.e.f.f.e.s. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (17-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  17-06-11 13:11 |  
  |   
            Hej Peter,
 Jeg tillader mig at opfatte dit indlæg som en morsomhed med udspring i
 janteloven.
 
 I en lystbåd behøver man ikke mange instrumenter for rimelig sikker
 kystnær navigation, foruden selvfølgen at man har de autoriserede
 papirsøkort ombord og fornødne hjælpemidler m.m. Hjælpemidlers
 definition finder du på rette sted.
 Dem der kører med en søkortplotter alene uden de fornødne
 hjælpemidler, håndbøger m.m. har hovedet under armen.
 
 Jeg føler selv at jeg er dækket ind med integrerede instrumenter der
 snakker via NMEA og Seatalk. Det er et par GPS`er; et multiinstrument;
 en autopilot AH 4000, og en Bærbar med internettilslutning efter
 behov. Endeligt et certificeret hovedkompas som backup.
 
 På skibe har man computersystemer og så vidt jeg er orienteret er det
 almindeligt at de leveres fra Hatteland, Marine PC, Vei, B.i.s., KEP
 marine, Böding, PC, Veinland, Nauticomp, Navpixel, Winmate, Beijer,
 STXD Europe, o.s.v. sikkert firmaer der er dig ubekendte.
 Disse produkter er ikke så sofistiokerede som den til fly eller
 satelitter; men med deres forskellige former for teknologi, bidrager
 de til at gøre livet ombord meget lettere og mere behageligt en før i
 tiden.
 
 Skibe indeholder en bred vifte af maskiner og udstyr, som kører
 bogstaveligt døgnet rundt. Derfor er det helt nødvendigt at holde en
 tæt kontrol med de forskellige parametre og dermed kunne blæse i
 fløjten hvis noget synes at gå galt. Der er hundredevis af sådanne
 parametre.
 Før i tiden gjorde man optegnelser manuelt i bøger, og det er stadig
 praksis i de fleste tilfælde; men på hastig retur.
 Over en periode vil computere overtage dette og det vil være lettere
 at gemme, hente, overføre, analysere og fortolke til senere formål.
 Dette vil øge pålideligheden og effektiviteten af registreringen og
 dermed ydeevnen.
 Desuden ikke tekniske data så som opgørelse af reservedele,
 reservedele anvendt, reservedele ændret, hjælpemateriel købt,
 smøreoliebeholdning og forbrug, brændstof olieforbrug og beholdning
 blive computerregistreret. Disse data kan gemmes og vitualiseres
 grafisk i form af grafer og diagrammer, som vil give de tendenser i
 udnyttelsen over en periode. Lagerstyring af reservedele kan gøres
 meget mere effektiv.
 Endelig kan planlagt vedligeholdelse og henvisninger til den proces at
 udføre regelmæssig vedligeholdelse, baseret på forskellige parametre
 som producentens anvisninger, driftstimer, tidsrammer og tidligere
 erfaring. Da listen af små dele, som skal serviceres kan nemt løbe op
 i tusindvis, vil det være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at huske
 hver eneste del. Med computer genererer systemet selv lister over
 elementer, der er grund til vedligeholdelse og andre påmindelser.
 
 Der er også kommunikationen. Før i tiden var der ikke
 radiokommunikation og skibet var bare et isoleret objekt overladt til
 nåde af elementerne i naturen. Der var ingen nyheder fra land. Moderne
 videnskab har ændret alt dette og computere bruger internettet leveret
 via satelitter gør at man kan kommunikere via e-mails og
 satellittelefoner. På lystbåde der sejler over oceanerne er
 kommunikation via en satellit telefon normalt.
 Navigation er lige så vigtig, bortset fra at kommunikation ikke er
 meget bevendt,
 hvis man ikke ved hvilken vej man skal sejle.
 Ombord er det forskellige systemer der med computere er forbedret
 meget. Cargo operation kræver en præsis afballancering af lasten
 ombord, om det er bulk last eller flydende olie. Det er nødvendigt at
 sikre sikkerhed og stabilitet af skibet under de forskellige
 vejrkonditioner.
 Selv om det tidligere er blevet gjort gennem manuelle beregninger
 tidligere er det i dag nemt at se repræsentationen af forskellige
 lasteniveauer og andre parametre på skærmen. Det hjælper med at
 indlæse gods på en hurtig og effektiv måde.
 Bunkring af olie til eget forbrug kræver også nøjeplanlægning og
 opfølgning.
 Tilsammen udgør det skibets driftsvandlinie og dybgang, er i sidste
 ende justeres med ballastvand, da det er vigtigt at der opnås bedste
 økonomi for fremdrifte.
 Computersimuleringer for at uddanne og håndtere forskellige
 situationer, så de kan indlæres på forhånd. Denne metode er helt
 sikker med til at give erfaring og viden til de ansatte på en langt
 mere effektiv måde end ved verbale eller teoretiske foredrag.
 Det er også nødvendigt at føre regnskab ombord og det lettes også
 betydeligt med computerkraft.
 Computere er blevet en væsentlig del af det at drive moderne
 skibsfart.
 
 Af hensyn til til besætningen er rent drikkevand også vigtigt og
 derfor er styring af dette ved hjælp af salinometre indrapporteret til
 en computer nødvendig.
 
 På broen er AIS, ATIS og METOC blevet vigtige vigtige dele for
 navigationen.
 Et forsøgsprojekt, dansk, er startet op,  E-navigation er navnet. Det
 er en del af EfficenSea projektet, som er et verdensomspændende
 projekt støttet af EU. Det skal øge sejladssikkerheden.
 Det går ud på at forbedre navigationstjenester, de søfarende skal have
 til rådighed ved integration.
 Man kan sende sin rute ind til land og få alle relevante prognoser for
 strøm, vind, bølger og vandstand retur. Målet er at udvikle et koncept
 for de inteligente systemer, der sorterer, integrerer og forenkler
 informationerne og dermed gør livet lettere for navigatøren.
 Styrmanden bevarer overblikket og gør sejladsen mere sikker.
 Det sidste nye tiltag er at lave ruteudveksling fra skib til skib og
 fra skib til VTS-centrale, så skibene kan se hinandens ruter og
 hensigter. Skibene kan modtage ruteforslag fra VTS og få MSI, Maritime
 safety informationer i navigationsdisplayet, således at
 navigationsadvarsler bliver direkte vist i navigationsdisplayet på den
 pågældende geografiske position.
 For ikke at besætningerne helt skal ende i konstant træning ved skift
 fra et skib til et andet, gøres der meget gennem IMO for at tilsikre
 ensartede betjeninger, noget Airbus inden for ludtfart længe har været
 i spidsen for.
 
 Det er alt sammen noget som på en eller anden måde smitter af på
 lystsejlernes muligheder for at færdes sikkert på vandet.
 
 Det kræver nogle mere slagkraftige computere en de små kortplottere
 der p.t. sælges. Der er flere parametre end computerkraften der kommer
 i spil.
 Mange lystbådskortplottere har kun en skærmopløsning på 320 x 240 de
 nyere kan klare 800 x 600; men man skal op på samme standard som
 findes på computerskærme 1280 x 1024 for at kunne få detaljerne med,
 alene det at tekst kan læses er et must.
 Måske det vigtigste,  er valget af det elektroniske søkort og endnu
 mere vigtigt, at din nye plotter kan læse den sidste generation af
 søkort, eller den næste nye generation som ligger lige om hjørnet,
 dette uanset kortfabrikant.
 Desværre sælges mange modeller til specielt lave priser uden at det
 oplyses at søkortet er et udgået kortformat.
 Ca. hver 4-5 år kommer der en ny generation på banen og det er
 naturligvis klart at producenten ikke bruger mere tid end nødvendigt
 på at videreudvikle en ældre generation af søkortserie, men kun
 foretager de løbende kortopdateringer, så længe de mener det er
 rimeligt overfor brugeren.
 De 3  nyeste  kortsystemer til kortplottere er i store træk næsten
 lige gode med undtagelse af kortområderne, der er noget forskellige i
 samme prisklasse, men alle er helt fantastiske i de faciliteter der
 tilbydes sejlerne, såvel til tursejleren som den professionelle
 bruger. Dog skal mai ikke lade sig dupere af trykskærmenes
 pegesystemer for andre ting er mere vigtig for si9kker navigation.
 Der er forskel på hvor mange lag de elektroniske kort er fremstillet i
 (vektorbaserede søkort). Flere lag betyder forskellig information i
 hvert enkelt zoom-område og flere oplysninger kan vælges til eller
 fra, til fordel for et mere enkelt billede på skærmen.
 Det er fabrikanternes valg og ofte ikke baseret på de mest sikre
 løsninger; men valgt ud fra den til rådighed værende computerkraft.
 
 Derfor vælger de fleste, især til større lystbåde og skibe,løsninger
 baseret på PC´, og det er blevet mere og mere normalt at anvende
 bærbare med de fornødne programmer, der kan kommunikere med bådens
 faste installation.
 Fordelen med PC løsninger er at det er let at tilføje og ændre,
 hvorimod de dedikerede lystbådsplottere her har store begrænsninger.
 
 Forholdene for køberne af plottere er at de ved hvad de har købt og
 kan ikke ændre meget derved. Derfor må de nøjes med at være glade for
 plotteren og berømme den ud fra det den kan.
 
 PC brugerne kan være mere afslappede og kan lettere se fremtiden i
 møde.
 
 Mvh/Harding
 
 
 
 
 
 
 
 On 17 Jun., 18:02, "peter" <plar...@youmail.dk> wrote:
 > Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland
 > Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til
 > radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord!
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Ukendt (17-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  17-06-11 20:45 |  
  |   
            
 Janteloven existerer ikke.
 Bortset fra i Sandemoses bog.
 Samt, naturligvis, i hovederne på et segment af mennesker, der af 
 forskellige grunde anser sig som verdens navle, og derfor har behov for at 
 kunne imødegå kritik med andet og mere end eftertænksomhed.
 Her kommer Sandemose jo som en gudsgave.
 --"Underklassen er blot misundelig - De kan ikke klare os smukke, kloge og 
 rige"--
 
 Jeg tror det ikke.
 
 Derimod burde enkelte muligvis overveje, om ikke netop Sandemose har haft 
 Klogeåger, med abnormt exponeringsbehov, i tankerne?
 
 Resten af Hardings "indlæg" er jo, som vanligt, blot en gentagelse af en 
 smøre, man her set til hudløshed.
 Jeg mener: Det er sgu da hverken oceandampere eller måneraketter vi anvender 
 som fritidsinteresser.
 
 
 Egon
 
 **********************************
 
 
 "Harding E. Larsen"  skrev i meddelelsen 
 news:f4d54837-0fbf-44f9-ae38-8baae241c027@25g2000yqn.googlegroups.com...
 
 Hej Peter,
 Jeg tillader mig at opfatte dit indlæg som en morsomhed med udspring i
 janteloven.
 
 I en lystbåd behøver man ikke mange instrumenter for rimelig sikker
 kystnær navigation, foruden selvfølgen at man har de autoriserede
 papirsøkort ombord og fornødne hjælpemidler m.m. Hjælpemidlers
 definition finder du på rette sted.
 Dem der kører med en søkortplotter alene uden de fornødne
 hjælpemidler, håndbøger m.m. har hovedet under armen.
 
 Jeg føler selv at jeg er dækket ind med integrerede instrumenter der
 snakker via NMEA og Seatalk. Det er et par GPS`er; et multiinstrument;
 en autopilot AH 4000, og en Bærbar med internettilslutning efter
 behov. Endeligt et certificeret hovedkompas som backup.
 
 På skibe har man computersystemer og så vidt jeg er orienteret er det
 almindeligt at de leveres fra Hatteland, Marine PC, Vei, B.i.s., KEP
 marine, Böding, PC, Veinland, Nauticomp, Navpixel, Winmate, Beijer,
 STXD Europe, o.s.v. sikkert firmaer der er dig ubekendte.
 Disse produkter er ikke så sofistiokerede som den til fly eller
 satelitter; men med deres forskellige former for teknologi, bidrager
 de til at gøre livet ombord meget lettere og mere behageligt en før i
 tiden.
 
 Skibe indeholder en bred vifte af maskiner og udstyr, som kører
 bogstaveligt døgnet rundt. Derfor er det helt nødvendigt at holde en
 tæt kontrol med de forskellige parametre og dermed kunne blæse i
 fløjten hvis noget synes at gå galt. Der er hundredevis af sådanne
 parametre.
 Før i tiden gjorde man optegnelser manuelt i bøger, og det er stadig
 praksis i de fleste tilfælde; men på hastig retur.
 Over en periode vil computere overtage dette og det vil være lettere
 at gemme, hente, overføre, analysere og fortolke til senere formål.
 Dette vil øge pålideligheden og effektiviteten af registreringen og
 dermed ydeevnen.
 Desuden ikke tekniske data så som opgørelse af reservedele,
 reservedele anvendt, reservedele ændret, hjælpemateriel købt,
 smøreoliebeholdning og forbrug, brændstof olieforbrug og beholdning
 blive computerregistreret. Disse data kan gemmes og vitualiseres
 grafisk i form af grafer og diagrammer, som vil give de tendenser i
 udnyttelsen over en periode. Lagerstyring af reservedele kan gøres
 meget mere effektiv.
 Endelig kan planlagt vedligeholdelse og henvisninger til den proces at
 udføre regelmæssig vedligeholdelse, baseret på forskellige parametre
 som producentens anvisninger, driftstimer, tidsrammer og tidligere
 erfaring. Da listen af små dele, som skal serviceres kan nemt løbe op
 i tusindvis, vil det være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at huske
 hver eneste del. Med computer genererer systemet selv lister over
 elementer, der er grund til vedligeholdelse og andre påmindelser.
 
 Der er også kommunikationen. Før i tiden var der ikke
 radiokommunikation og skibet var bare et isoleret objekt overladt til
 nåde af elementerne i naturen. Der var ingen nyheder fra land. Moderne
 videnskab har ændret alt dette og computere bruger internettet leveret
 via satelitter gør at man kan kommunikere via e-mails og
 satellittelefoner. På lystbåde der sejler over oceanerne er
 kommunikation via en satellit telefon normalt.
 Navigation er lige så vigtig, bortset fra at kommunikation ikke er
 meget bevendt,
 hvis man ikke ved hvilken vej man skal sejle.
 Ombord er det forskellige systemer der med computere er forbedret
 meget. Cargo operation kræver en præsis afballancering af lasten
 ombord, om det er bulk last eller flydende olie. Det er nødvendigt at
 sikre sikkerhed og stabilitet af skibet under de forskellige
 vejrkonditioner.
 Selv om det tidligere er blevet gjort gennem manuelle beregninger
 tidligere er det i dag nemt at se repræsentationen af forskellige
 lasteniveauer og andre parametre på skærmen. Det hjælper med at
 indlæse gods på en hurtig og effektiv måde.
 Bunkring af olie til eget forbrug kræver også nøjeplanlægning og
 opfølgning.
 Tilsammen udgør det skibets driftsvandlinie og dybgang, er i sidste
 ende justeres med ballastvand, da det er vigtigt at der opnås bedste
 økonomi for fremdrifte.
 Computersimuleringer for at uddanne og håndtere forskellige
 situationer, så de kan indlæres på forhånd. Denne metode er helt
 sikker med til at give erfaring og viden til de ansatte på en langt
 mere effektiv måde end ved verbale eller teoretiske foredrag.
 Det er også nødvendigt at føre regnskab ombord og det lettes også
 betydeligt med computerkraft.
 Computere er blevet en væsentlig del af det at drive moderne
 skibsfart.
 
 Af hensyn til til besætningen er rent drikkevand også vigtigt og
 derfor er styring af dette ved hjælp af salinometre indrapporteret til
 en computer nødvendig.
 
 På broen er AIS, ATIS og METOC blevet vigtige vigtige dele for
 navigationen.
 Et forsøgsprojekt, dansk, er startet op,  E-navigation er navnet. Det
 er en del af EfficenSea projektet, som er et verdensomspændende
 projekt støttet af EU. Det skal øge sejladssikkerheden.
 Det går ud på at forbedre navigationstjenester, de søfarende skal have
 til rådighed ved integration.
 Man kan sende sin rute ind til land og få alle relevante prognoser for
 strøm, vind, bølger og vandstand retur. Målet er at udvikle et koncept
 for de inteligente systemer, der sorterer, integrerer og forenkler
 informationerne og dermed gør livet lettere for navigatøren.
 Styrmanden bevarer overblikket og gør sejladsen mere sikker.
 Det sidste nye tiltag er at lave ruteudveksling fra skib til skib og
 fra skib til VTS-centrale, så skibene kan se hinandens ruter og
 hensigter. Skibene kan modtage ruteforslag fra VTS og få MSI, Maritime
 safety informationer i navigationsdisplayet, således at
 navigationsadvarsler bliver direkte vist i navigationsdisplayet på den
 pågældende geografiske position.
 For ikke at besætningerne helt skal ende i konstant træning ved skift
 fra et skib til et andet, gøres der meget gennem IMO for at tilsikre
 ensartede betjeninger, noget Airbus inden for ludtfart længe har været
 i spidsen for.
 
 Det er alt sammen noget som på en eller anden måde smitter af på
 lystsejlernes muligheder for at færdes sikkert på vandet.
 
 Det kræver nogle mere slagkraftige computere en de små kortplottere
 der p.t. sælges. Der er flere parametre end computerkraften der kommer
 i spil.
 Mange lystbådskortplottere har kun en skærmopløsning på 320 x 240 de
 nyere kan klare 800 x 600; men man skal op på samme standard som
 findes på computerskærme 1280 x 1024 for at kunne få detaljerne med,
 alene det at tekst kan læses er et must.
 Måske det vigtigste,  er valget af det elektroniske søkort og endnu
 mere vigtigt, at din nye plotter kan læse den sidste generation af
 søkort, eller den næste nye generation som ligger lige om hjørnet,
 dette uanset kortfabrikant.
 Desværre sælges mange modeller til specielt lave priser uden at det
 oplyses at søkortet er et udgået kortformat.
 Ca. hver 4-5 år kommer der en ny generation på banen og det er
 naturligvis klart at producenten ikke bruger mere tid end nødvendigt
 på at videreudvikle en ældre generation af søkortserie, men kun
 foretager de løbende kortopdateringer, så længe de mener det er
 rimeligt overfor brugeren.
 De 3  nyeste  kortsystemer til kortplottere er i store træk næsten
 lige gode med undtagelse af kortområderne, der er noget forskellige i
 samme prisklasse, men alle er helt fantastiske i de faciliteter der
 tilbydes sejlerne, såvel til tursejleren som den professionelle
 bruger. Dog skal mai ikke lade sig dupere af trykskærmenes
 pegesystemer for andre ting er mere vigtig for si9kker navigation.
 Der er forskel på hvor mange lag de elektroniske kort er fremstillet i
 (vektorbaserede søkort). Flere lag betyder forskellig information i
 hvert enkelt zoom-område og flere oplysninger kan vælges til eller
 fra, til fordel for et mere enkelt billede på skærmen.
 Det er fabrikanternes valg og ofte ikke baseret på de mest sikre
 løsninger; men valgt ud fra den til rådighed værende computerkraft.
 
 Derfor vælger de fleste, især til større lystbåde og skibe,løsninger
 baseret på PC´, og det er blevet mere og mere normalt at anvende
 bærbare med de fornødne programmer, der kan kommunikere med bådens
 faste installation.
 Fordelen med PC løsninger er at det er let at tilføje og ændre,
 hvorimod de dedikerede lystbådsplottere her har store begrænsninger.
 
 Forholdene for køberne af plottere er at de ved hvad de har købt og
 kan ikke ændre meget derved. Derfor må de nøjes med at være glade for
 plotteren og berømme den ud fra det den kan.
 
 PC brugerne kan være mere afslappede og kan lettere se fremtiden i
 møde.
 
 Mvh/Harding
 
 
 
 
 
 
 
 On 17 Jun., 18:02, "peter" <plar...@youmail.dk> wrote:
 > Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland
 > Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til
 > radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord! 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Torben Skovgaard Bac~ (17-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Skovgaard Bac~ | 
  Dato :  17-06-11 21:02 |  
  |  
 
            Fuldstændig enig i, at det vores fælles interesse er baseret på - ikke er 
 raketvidenskab eller noget i retning af dna-analyser mv.   
Overfortolkninger i forhold til almene spørgsmål og emner er i øvrigt noget, 
 man bare kan springe over, hvilket jeg gør som hovedregel, da jeg herved 
 sparer en masse tid til læsning af en hel masse krims-krams, jeg ikke lige 
 kan bruge i forhold til det aktuelle emne.
 Dog har jeg nu lært, at der er forskel på skibe, fartøjer og både, og at man 
 derfor skal nærlæse, hvad der anføres i et indlæg, selvom jeg hele tiden har 
 troet, at deltagere her i gruppen har fritidsbåde som fælles interesse.
 Nu er jeg så i tvivl om, hvorvidt det så er tilfældet.
 Mvh
 Torben
 "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4dfbadec$0$36558$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 Janteloven existerer ikke.
 Bortset fra i Sandemoses bog.
 Samt, naturligvis, i hovederne på et segment af mennesker, der af
 forskellige grunde anser sig som verdens navle, og derfor har behov for at
 kunne imødegå kritik med andet og mere end eftertænksomhed.
 Her kommer Sandemose jo som en gudsgave.
 --"Underklassen er blot misundelig - De kan ikke klare os smukke, kloge og
 rige"--
 Jeg tror det ikke.
 Derimod burde enkelte muligvis overveje, om ikke netop Sandemose har haft
 Klogeåger, med abnormt exponeringsbehov, i tankerne?
 Resten af Hardings "indlæg" er jo, som vanligt, blot en gentagelse af en
 smøre, man her set til hudløshed.
 Jeg mener: Det er sgu da hverken oceandampere eller måneraketter vi anvender
 som fritidsinteresser.
 Egon
 **********************************
 "Harding E. Larsen"  skrev i meddelelsen
 news:f4d54837-0fbf-44f9-ae38-8baae241c027@25g2000yqn.googlegroups.com...
 Hej Peter,
 Jeg tillader mig at opfatte dit indlæg som en morsomhed med udspring i
 janteloven.
 I en lystbåd behøver man ikke mange instrumenter for rimelig sikker
 kystnær navigation, foruden selvfølgen at man har de autoriserede
 papirsøkort ombord og fornødne hjælpemidler m.m. Hjælpemidlers
 definition finder du på rette sted.
 Dem der kører med en søkortplotter alene uden de fornødne
 hjælpemidler, håndbøger m.m. har hovedet under armen.
 Jeg føler selv at jeg er dækket ind med integrerede instrumenter der
 snakker via NMEA og Seatalk. Det er et par GPS`er; et multiinstrument;
 en autopilot AH 4000, og en Bærbar med internettilslutning efter
 behov. Endeligt et certificeret hovedkompas som backup.
 På skibe har man computersystemer og så vidt jeg er orienteret er det
 almindeligt at de leveres fra Hatteland, Marine PC, Vei, B.i.s., KEP
 marine, Böding, PC, Veinland, Nauticomp, Navpixel, Winmate, Beijer,
 STXD Europe, o.s.v. sikkert firmaer der er dig ubekendte.
 Disse produkter er ikke så sofistiokerede som den til fly eller
 satelitter; men med deres forskellige former for teknologi, bidrager
 de til at gøre livet ombord meget lettere og mere behageligt en før i
 tiden.
 Skibe indeholder en bred vifte af maskiner og udstyr, som kører
 bogstaveligt døgnet rundt. Derfor er det helt nødvendigt at holde en
 tæt kontrol med de forskellige parametre og dermed kunne blæse i
 fløjten hvis noget synes at gå galt. Der er hundredevis af sådanne
 parametre.
 Før i tiden gjorde man optegnelser manuelt i bøger, og det er stadig
 praksis i de fleste tilfælde; men på hastig retur.
 Over en periode vil computere overtage dette og det vil være lettere
 at gemme, hente, overføre, analysere og fortolke til senere formål.
 Dette vil øge pålideligheden og effektiviteten af registreringen og
 dermed ydeevnen.
 Desuden ikke tekniske data så som opgørelse af reservedele,
 reservedele anvendt, reservedele ændret, hjælpemateriel købt,
 smøreoliebeholdning og forbrug, brændstof olieforbrug og beholdning
 blive computerregistreret. Disse data kan gemmes og vitualiseres
 grafisk i form af grafer og diagrammer, som vil give de tendenser i
 udnyttelsen over en periode. Lagerstyring af reservedele kan gøres
 meget mere effektiv.
 Endelig kan planlagt vedligeholdelse og henvisninger til den proces at
 udføre regelmæssig vedligeholdelse, baseret på forskellige parametre
 som producentens anvisninger, driftstimer, tidsrammer og tidligere
 erfaring. Da listen af små dele, som skal serviceres kan nemt løbe op
 i tusindvis, vil det være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at huske
 hver eneste del. Med computer genererer systemet selv lister over
 elementer, der er grund til vedligeholdelse og andre påmindelser.
 Der er også kommunikationen. Før i tiden var der ikke
 radiokommunikation og skibet var bare et isoleret objekt overladt til
 nåde af elementerne i naturen. Der var ingen nyheder fra land. Moderne
 videnskab har ændret alt dette og computere bruger internettet leveret
 via satelitter gør at man kan kommunikere via e-mails og
 satellittelefoner. På lystbåde der sejler over oceanerne er
 kommunikation via en satellit telefon normalt.
 Navigation er lige så vigtig, bortset fra at kommunikation ikke er
 meget bevendt,
 hvis man ikke ved hvilken vej man skal sejle.
 Ombord er det forskellige systemer der med computere er forbedret
 meget. Cargo operation kræver en præsis afballancering af lasten
 ombord, om det er bulk last eller flydende olie. Det er nødvendigt at
 sikre sikkerhed og stabilitet af skibet under de forskellige
 vejrkonditioner.
 Selv om det tidligere er blevet gjort gennem manuelle beregninger
 tidligere er det i dag nemt at se repræsentationen af forskellige
 lasteniveauer og andre parametre på skærmen. Det hjælper med at
 indlæse gods på en hurtig og effektiv måde.
 Bunkring af olie til eget forbrug kræver også nøjeplanlægning og
 opfølgning.
 Tilsammen udgør det skibets driftsvandlinie og dybgang, er i sidste
 ende justeres med ballastvand, da det er vigtigt at der opnås bedste
 økonomi for fremdrifte.
 Computersimuleringer for at uddanne og håndtere forskellige
 situationer, så de kan indlæres på forhånd. Denne metode er helt
 sikker med til at give erfaring og viden til de ansatte på en langt
 mere effektiv måde end ved verbale eller teoretiske foredrag.
 Det er også nødvendigt at føre regnskab ombord og det lettes også
 betydeligt med computerkraft.
 Computere er blevet en væsentlig del af det at drive moderne
 skibsfart.
 Af hensyn til til besætningen er rent drikkevand også vigtigt og
 derfor er styring af dette ved hjælp af salinometre indrapporteret til
 en computer nødvendig.
 På broen er AIS, ATIS og METOC blevet vigtige vigtige dele for
 navigationen.
 Et forsøgsprojekt, dansk, er startet op,  E-navigation er navnet. Det
 er en del af EfficenSea projektet, som er et verdensomspændende
 projekt støttet af EU. Det skal øge sejladssikkerheden.
 Det går ud på at forbedre navigationstjenester, de søfarende skal have
 til rådighed ved integration.
 Man kan sende sin rute ind til land og få alle relevante prognoser for
 strøm, vind, bølger og vandstand retur. Målet er at udvikle et koncept
 for de inteligente systemer, der sorterer, integrerer og forenkler
 informationerne og dermed gør livet lettere for navigatøren.
 Styrmanden bevarer overblikket og gør sejladsen mere sikker.
 Det sidste nye tiltag er at lave ruteudveksling fra skib til skib og
 fra skib til VTS-centrale, så skibene kan se hinandens ruter og
 hensigter. Skibene kan modtage ruteforslag fra VTS og få MSI, Maritime
 safety informationer i navigationsdisplayet, således at
 navigationsadvarsler bliver direkte vist i navigationsdisplayet på den
 pågældende geografiske position.
 For ikke at besætningerne helt skal ende i konstant træning ved skift
 fra et skib til et andet, gøres der meget gennem IMO for at tilsikre
 ensartede betjeninger, noget Airbus inden for ludtfart længe har været
 i spidsen for.
 Det er alt sammen noget som på en eller anden måde smitter af på
 lystsejlernes muligheder for at færdes sikkert på vandet.
 Det kræver nogle mere slagkraftige computere en de små kortplottere
 der p.t. sælges. Der er flere parametre end computerkraften der kommer
 i spil.
 Mange lystbådskortplottere har kun en skærmopløsning på 320 x 240 de
 nyere kan klare 800 x 600; men man skal op på samme standard som
 findes på computerskærme 1280 x 1024 for at kunne få detaljerne med,
 alene det at tekst kan læses er et must.
 Måske det vigtigste,  er valget af det elektroniske søkort og endnu
 mere vigtigt, at din nye plotter kan læse den sidste generation af
 søkort, eller den næste nye generation som ligger lige om hjørnet,
 dette uanset kortfabrikant.
 Desværre sælges mange modeller til specielt lave priser uden at det
 oplyses at søkortet er et udgået kortformat.
 Ca. hver 4-5 år kommer der en ny generation på banen og det er
 naturligvis klart at producenten ikke bruger mere tid end nødvendigt
 på at videreudvikle en ældre generation af søkortserie, men kun
 foretager de løbende kortopdateringer, så længe de mener det er
 rimeligt overfor brugeren.
 De 3  nyeste  kortsystemer til kortplottere er i store træk næsten
 lige gode med undtagelse af kortområderne, der er noget forskellige i
 samme prisklasse, men alle er helt fantastiske i de faciliteter der
 tilbydes sejlerne, såvel til tursejleren som den professionelle
 bruger. Dog skal mai ikke lade sig dupere af trykskærmenes
 pegesystemer for andre ting er mere vigtig for si9kker navigation.
 Der er forskel på hvor mange lag de elektroniske kort er fremstillet i
 (vektorbaserede søkort). Flere lag betyder forskellig information i
 hvert enkelt zoom-område og flere oplysninger kan vælges til eller
 fra, til fordel for et mere enkelt billede på skærmen.
 Det er fabrikanternes valg og ofte ikke baseret på de mest sikre
 løsninger; men valgt ud fra den til rådighed værende computerkraft.
 Derfor vælger de fleste, især til større lystbåde og skibe,løsninger
 baseret på PC´, og det er blevet mere og mere normalt at anvende
 bærbare med de fornødne programmer, der kan kommunikere med bådens
 faste installation.
 Fordelen med PC løsninger er at det er let at tilføje og ændre,
 hvorimod de dedikerede lystbådsplottere her har store begrænsninger.
 Forholdene for køberne af plottere er at de ved hvad de har købt og
 kan ikke ændre meget derved. Derfor må de nøjes med at være glade for
 plotteren og berømme den ud fra det den kan.
 PC brugerne kan være mere afslappede og kan lettere se fremtiden i
 møde.
 Mvh/Harding
 On 17 Jun., 18:02, "peter" <plar...@youmail.dk> wrote:
 > Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland
 > Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til
 > radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord!
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Ukendt (18-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  18-06-11 16:51 |  
  |  
 
            Det er præcis af de årsager du nævner, at jeg gider skrive noget som helst 
 angående det overkill, som hr. harding til stadighed gør sig skyldig i.
 Som der står i en artikel i Week-endavisen, omhandlende danske 
 uddannelsesforhold:
 "Frygt akademikere, halvstuderede røvere og politikere--"
 Hans ærinde var at gøre opmærksom på, at nævnte generelt, i vore dage, 
 fremfører teorier- forvekselbare med ideologier, i stedet for viden baseret 
 på imperi. (erfaring)
 Jævnfør alle de fjolser, vi belemres med i den politiske debat--
 det er jo fint nok med oplysninger; også enkelte som man ikke helt vidste, 
 at man manglede--
 Men, men, men--
 Der må sgu være grænser.
 Gad vide, hvad det forøvrigt gør ved en ny begejstret sejler, der tror at 
 have fundet et interessefællesskab i en sejlergruppe,  at blive overgydt med 
 diverse klip og klister af diverse sites på nettet, i stedet for en 
 lavpraktisk løsning på et problem?
 Og hvor mange undlader med at komme med fif og kneb, som er almindelig del 
 af normal håndværker og arbejdsmandserfaringer, af ulyst til at blive hængt 
 ud som et påstået uvidende menneske?
 Jeg husker engang, da denne gruppe var noget anderledes i henseende til at 
 indhente anvendelige råd, og ikke som nu, hvor vi åbenbart har en 
 teknologisk interesseret bibliotekar, som ynder at optræde som overpædagog.
 Der burde sgu findes et forum for afdankede ingeniører, pensionerede, der 
 savner et sted at udøve deres selvhævdelse.
 MVH
 Egon
 **************************************
 "Torben Skovgaard Bach"  skrev i meddelelsen 
 news:52e6b$4dfbb2d3$55dad306$15550@news.galnet.dk...
 Fuldstændig enig i, at det vores fælles interesse er baseret på - ikke er
 raketvidenskab eller noget i retning af dna-analyser mv.   
Overfortolkninger i forhold til almene spørgsmål og emner er i øvrigt noget,
 man bare kan springe over, hvilket jeg gør som hovedregel, da jeg herved
 sparer en masse tid til læsning af en hel masse krims-krams, jeg ikke lige
 kan bruge i forhold til det aktuelle emne.
 Dog har jeg nu lært, at der er forskel på skibe, fartøjer og både, og at man
 derfor skal nærlæse, hvad der anføres i et indlæg, selvom jeg hele tiden har
 troet, at deltagere her i gruppen har fritidsbåde som fælles interesse.
 Nu er jeg så i tvivl om, hvorvidt det så er tilfældet.
 Mvh
 Torben
 "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:4dfbadec$0$36558$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 Janteloven existerer ikke.
 Bortset fra i Sandemoses bog.
 Samt, naturligvis, i hovederne på et segment af mennesker, der af
 forskellige grunde anser sig som verdens navle, og derfor har behov for at
 kunne imødegå kritik med andet og mere end eftertænksomhed.
 Her kommer Sandemose jo som en gudsgave.
 --"Underklassen er blot misundelig - De kan ikke klare os smukke, kloge og
 rige"--
 Jeg tror det ikke.
 Derimod burde enkelte muligvis overveje, om ikke netop Sandemose har haft
 Klogeåger, med abnormt exponeringsbehov, i tankerne?
 Resten af Hardings "indlæg" er jo, som vanligt, blot en gentagelse af en
 smøre, man her set til hudløshed.
 Jeg mener: Det er sgu da hverken oceandampere eller måneraketter vi anvender
 som fritidsinteresser.
 Egon
 **********************************
 "Harding E. Larsen"  skrev i meddelelsen
 news:f4d54837-0fbf-44f9-ae38-8baae241c027@25g2000yqn.googlegroups.com...
 Hej Peter,
 Jeg tillader mig at opfatte dit indlæg som en morsomhed med udspring i
 janteloven.
 I en lystbåd behøver man ikke mange instrumenter for rimelig sikker
 kystnær navigation, foruden selvfølgen at man har de autoriserede
 papirsøkort ombord og fornødne hjælpemidler m.m. Hjælpemidlers
 definition finder du på rette sted.
 Dem der kører med en søkortplotter alene uden de fornødne
 hjælpemidler, håndbøger m.m. har hovedet under armen.
 Jeg føler selv at jeg er dækket ind med integrerede instrumenter der
 snakker via NMEA og Seatalk. Det er et par GPS`er; et multiinstrument;
 en autopilot AH 4000, og en Bærbar med internettilslutning efter
 behov. Endeligt et certificeret hovedkompas som backup.
 På skibe har man computersystemer og så vidt jeg er orienteret er det
 almindeligt at de leveres fra Hatteland, Marine PC, Vei, B.i.s., KEP
 marine, Böding, PC, Veinland, Nauticomp, Navpixel, Winmate, Beijer,
 STXD Europe, o.s.v. sikkert firmaer der er dig ubekendte.
 Disse produkter er ikke så sofistiokerede som den til fly eller
 satelitter; men med deres forskellige former for teknologi, bidrager
 de til at gøre livet ombord meget lettere og mere behageligt en før i
 tiden.
 Skibe indeholder en bred vifte af maskiner og udstyr, som kører
 bogstaveligt døgnet rundt. Derfor er det helt nødvendigt at holde en
 tæt kontrol med de forskellige parametre og dermed kunne blæse i
 fløjten hvis noget synes at gå galt. Der er hundredevis af sådanne
 parametre.
 Før i tiden gjorde man optegnelser manuelt i bøger, og det er stadig
 praksis i de fleste tilfælde; men på hastig retur.
 Over en periode vil computere overtage dette og det vil være lettere
 at gemme, hente, overføre, analysere og fortolke til senere formål.
 Dette vil øge pålideligheden og effektiviteten af registreringen og
 dermed ydeevnen.
 Desuden ikke tekniske data så som opgørelse af reservedele,
 reservedele anvendt, reservedele ændret, hjælpemateriel købt,
 smøreoliebeholdning og forbrug, brændstof olieforbrug og beholdning
 blive computerregistreret. Disse data kan gemmes og vitualiseres
 grafisk i form af grafer og diagrammer, som vil give de tendenser i
 udnyttelsen over en periode. Lagerstyring af reservedele kan gøres
 meget mere effektiv.
 Endelig kan planlagt vedligeholdelse og henvisninger til den proces at
 udføre regelmæssig vedligeholdelse, baseret på forskellige parametre
 som producentens anvisninger, driftstimer, tidsrammer og tidligere
 erfaring. Da listen af små dele, som skal serviceres kan nemt løbe op
 i tusindvis, vil det være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at huske
 hver eneste del. Med computer genererer systemet selv lister over
 elementer, der er grund til vedligeholdelse og andre påmindelser.
 Der er også kommunikationen. Før i tiden var der ikke
 radiokommunikation og skibet var bare et isoleret objekt overladt til
 nåde af elementerne i naturen. Der var ingen nyheder fra land. Moderne
 videnskab har ændret alt dette og computere bruger internettet leveret
 via satelitter gør at man kan kommunikere via e-mails og
 satellittelefoner. På lystbåde der sejler over oceanerne er
 kommunikation via en satellit telefon normalt.
 Navigation er lige så vigtig, bortset fra at kommunikation ikke er
 meget bevendt,
 hvis man ikke ved hvilken vej man skal sejle.
 Ombord er det forskellige systemer der med computere er forbedret
 meget. Cargo operation kræver en præsis afballancering af lasten
 ombord, om det er bulk last eller flydende olie. Det er nødvendigt at
 sikre sikkerhed og stabilitet af skibet under de forskellige
 vejrkonditioner.
 Selv om det tidligere er blevet gjort gennem manuelle beregninger
 tidligere er det i dag nemt at se repræsentationen af forskellige
 lasteniveauer og andre parametre på skærmen. Det hjælper med at
 indlæse gods på en hurtig og effektiv måde.
 Bunkring af olie til eget forbrug kræver også nøjeplanlægning og
 opfølgning.
 Tilsammen udgør det skibets driftsvandlinie og dybgang, er i sidste
 ende justeres med ballastvand, da det er vigtigt at der opnås bedste
 økonomi for fremdrifte.
 Computersimuleringer for at uddanne og håndtere forskellige
 situationer, så de kan indlæres på forhånd. Denne metode er helt
 sikker med til at give erfaring og viden til de ansatte på en langt
 mere effektiv måde end ved verbale eller teoretiske foredrag.
 Det er også nødvendigt at føre regnskab ombord og det lettes også
 betydeligt med computerkraft.
 Computere er blevet en væsentlig del af det at drive moderne
 skibsfart.
 Af hensyn til til besætningen er rent drikkevand også vigtigt og
 derfor er styring af dette ved hjælp af salinometre indrapporteret til
 en computer nødvendig.
 På broen er AIS, ATIS og METOC blevet vigtige vigtige dele for
 navigationen.
 Et forsøgsprojekt, dansk, er startet op,  E-navigation er navnet. Det
 er en del af EfficenSea projektet, som er et verdensomspændende
 projekt støttet af EU. Det skal øge sejladssikkerheden.
 Det går ud på at forbedre navigationstjenester, de søfarende skal have
 til rådighed ved integration.
 Man kan sende sin rute ind til land og få alle relevante prognoser for
 strøm, vind, bølger og vandstand retur. Målet er at udvikle et koncept
 for de inteligente systemer, der sorterer, integrerer og forenkler
 informationerne og dermed gør livet lettere for navigatøren.
 Styrmanden bevarer overblikket og gør sejladsen mere sikker.
 Det sidste nye tiltag er at lave ruteudveksling fra skib til skib og
 fra skib til VTS-centrale, så skibene kan se hinandens ruter og
 hensigter. Skibene kan modtage ruteforslag fra VTS og få MSI, Maritime
 safety informationer i navigationsdisplayet, således at
 navigationsadvarsler bliver direkte vist i navigationsdisplayet på den
 pågældende geografiske position.
 For ikke at besætningerne helt skal ende i konstant træning ved skift
 fra et skib til et andet, gøres der meget gennem IMO for at tilsikre
 ensartede betjeninger, noget Airbus inden for ludtfart længe har været
 i spidsen for.
 Det er alt sammen noget som på en eller anden måde smitter af på
 lystsejlernes muligheder for at færdes sikkert på vandet.
 Det kræver nogle mere slagkraftige computere en de små kortplottere
 der p.t. sælges. Der er flere parametre end computerkraften der kommer
 i spil.
 Mange lystbådskortplottere har kun en skærmopløsning på 320 x 240 de
 nyere kan klare 800 x 600; men man skal op på samme standard som
 findes på computerskærme 1280 x 1024 for at kunne få detaljerne med,
 alene det at tekst kan læses er et must.
 Måske det vigtigste,  er valget af det elektroniske søkort og endnu
 mere vigtigt, at din nye plotter kan læse den sidste generation af
 søkort, eller den næste nye generation som ligger lige om hjørnet,
 dette uanset kortfabrikant.
 Desværre sælges mange modeller til specielt lave priser uden at det
 oplyses at søkortet er et udgået kortformat.
 Ca. hver 4-5 år kommer der en ny generation på banen og det er
 naturligvis klart at producenten ikke bruger mere tid end nødvendigt
 på at videreudvikle en ældre generation af søkortserie, men kun
 foretager de løbende kortopdateringer, så længe de mener det er
 rimeligt overfor brugeren.
 De 3  nyeste  kortsystemer til kortplottere er i store træk næsten
 lige gode med undtagelse af kortområderne, der er noget forskellige i
 samme prisklasse, men alle er helt fantastiske i de faciliteter der
 tilbydes sejlerne, såvel til tursejleren som den professionelle
 bruger. Dog skal mai ikke lade sig dupere af trykskærmenes
 pegesystemer for andre ting er mere vigtig for si9kker navigation.
 Der er forskel på hvor mange lag de elektroniske kort er fremstillet i
 (vektorbaserede søkort). Flere lag betyder forskellig information i
 hvert enkelt zoom-område og flere oplysninger kan vælges til eller
 fra, til fordel for et mere enkelt billede på skærmen.
 Det er fabrikanternes valg og ofte ikke baseret på de mest sikre
 løsninger; men valgt ud fra den til rådighed værende computerkraft.
 Derfor vælger de fleste, især til større lystbåde og skibe,løsninger
 baseret på PC´, og det er blevet mere og mere normalt at anvende
 bærbare med de fornødne programmer, der kan kommunikere med bådens
 faste installation.
 Fordelen med PC løsninger er at det er let at tilføje og ændre,
 hvorimod de dedikerede lystbådsplottere her har store begrænsninger.
 Forholdene for køberne af plottere er at de ved hvad de har købt og
 kan ikke ændre meget derved. Derfor må de nøjes med at være glade for
 plotteren og berømme den ud fra det den kan.
 PC brugerne kan være mere afslappede og kan lettere se fremtiden i
 møde.
 Mvh/Harding
 On 17 Jun., 18:02, "peter" <plar...@youmail.dk> wrote:
 > Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland
 > Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til
 > radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord! 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (18-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  18-06-11 12:21 |  
  |  
 
            Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
 forsøger sig i gruppen   ))
 Jeg mindes Ove Sprogø:
 Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
 det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
 Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
 bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
 klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
 kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
 latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
 grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
 socialdemokrater.
 Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.
 Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
 filmene.
 Mvh/Harding
 On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
 wrote:
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
 > Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
 > F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
 > frem.
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer   )
 >
 > --
 >   Med sejlerhilsen
 > Henning  _/) _/) _/)
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Torben Skovgaard Bac~ (19-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Skovgaard Bac~ | 
  Dato :  19-06-11 15:51 |  
  |  
 
            Og dermed kom i samme klasse, som Claus Tersgov - at du citerer Egon Olsen 
 gør ikke nogen forskel.
 Omvendt mener jeg, at du i alt for mange antal tilfælde forfalder til at 
 udgyde en hel masse, der ikke har direkte relevans til et simpelt emne.
 Derved får du alt for let en etiket, der tilsiger din ageren som værende 
 begrundet i åndshovmod og meget andet, som jeg ikke vil komme ind på her.
 Bliv du kun ved med at besvare diverse emner her i gruppen, men det kunne 
 være befriende, hvis en del af indlæggene var mere jordnære i forhold til 
 det ene og andet - nævner som eksempel din mastestige, som jo er genial og 
 som er ret så jordnært. Overliggeren bør nok justeres lidt i højden.
 Udover det så er det efterhånden evident, at denne gruppe ikke består af ret 
 mange sejlere på landsplan med samme interesse, og jeg må med beklagelse se 
 i øjnene, at jeg ikke får ret meget ud af at deltage i gruppen.
 Jeg savner nye tips og trick fra hverdagens små og store problemer i 
 relation til sejlads med fritidsbåde af enhver art.
 Med venlig hilsen og ønsket om en god sejlsæson 2011
 Torben
 "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:e6112469-4a49-4ae8-a282-ab424c51fef7@l18g2000yql.googlegroups.com...
 Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
 forsøger sig i gruppen   ))
 Jeg mindes Ove Sprogø:
 Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
 det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
 Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
 bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
 klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
 kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
 latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
 grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
 socialdemokrater.
 Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.
 Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
 filmene.
 Mvh/Harding
 On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
 wrote:
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en 
 > meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
 > Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
 > F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
 > frem.
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer   )
 >
 > --
 > Med sejlerhilsen
 > Henning _/) _/) _/)
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (19-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  19-06-11 14:33 |  
  |  
 
            Nej der er milevidt forskel CT var uvidende og læg mærke til at jeg
 brugte   )). Det plejer du at værdsatte!
 Det er således at når man skriver andet en staccato-bemærkninger, så
 bliver det en udredning til ligestillede; men med det islæt at
 modtagerne ikke nødvendigvis har samme specielkendskab til detaljen.
 Ideen er at skabe det baggrundsmateriale som afsenderen mener det er
 nødvendigt at besidde for at træffe det rigtige valg.
 Ikke alle er interesseret i at vide grundlaget for at træffe
 beslutninger; men er tilfredse med at andre gør det for dem, og
 desværre tillige at afgørelsen kan nøjes med at være meget subjektiv.
 Det føler jeg ikke er den korrekte vej at gå, især ikke når man som
 den ansvarlige på et skib har det fulde ansvar for bådens sødygtighed..
 Jeg ved godt at mange såkaldte lystsejlere ikke tænker meget over at
 der ligger meget ansvar i at hoppe i en båd, som den er har ansvaret
 for ekvipagen.
 Når enmet kortplotter/anden navigation kommer, synes jeg det er på
 plads først at beskrive lidt om baggrunden for nutidens elektroniske
 enheder, og ud fra dette drage linier hen til hvad der er bedst for os
 i de mindre både.
 Det er vel et emne der interesserer dem der sejler uden for
 havnehullet.
 Vi har mange forskellige typer både og vores hjemhavne ligger meget
 forskellige steder i landet med mange forskelligheder i hvor og
 hvordan vi sejler. Derfor kan man ikke entydigt beskrive behovene; men
 prøve bredt at informere. Det er så op til den enkelte og ud fra hans
 behov at se om der er noget at hente.
 Forstår man det ikke eller har man ikke behovet så behøver man ikke at
 udtrykke mishag men hvad andre skriver.
 Tanken om åndshovmod kommer som regel fra modtageren, en form for
 forsvar mod manglende indsigt, må det vel være.
 Emnerne er som regel helt nede på vandet, for det er i sidste ende det
 praktiske at kunne føre en sødygtig båd.
 I bund og grund er det kun et spørgsmål om rettidig omhu med
 vedligeholdelsen af båden. Derfor lavede jeg denne oversigt som kan
 benyttes efter behov:
 http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r.doc
Nogle læsere synes det er "for meget" men vil man holde en båd i orden
 ligger der et stort arbejde i dette.
 DS har en ide om at kun medlemmer skal kunne abonnere på artikler som
 de forskellige klubblade lægger op på en fælles database.
 Ganske vist er nok flertallet af lystsejlerne medlem af en motor-
 eller sejlklub og derigennem medlemmer af DS.
 Der er omkring 60.000 medlemmer under DS og alle skal aktivt hente
 artiklerne fra DS database om de så blot var overført fra klubbladene.
 Det står desværre sløjt til med antallet af artikler som du så gerne
 vil have serveret.
 I B-31 Klubben har vi bestemt at alle vore sites skal være offentlige,
 da meget som vi rumsterer med som sejlere ikke specifikt alene kan
 anvendes på en B-31. Jævnfør min mastestige.
 Vi har vores blade liggende på:
 http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/browse.aspx/B-31%20Bladet%20arkiv
Medlemmernes egne konstruktioner fra før vore blad blev digitaliseret
 er scannet over og kan ses her:
 http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Medlemmernes%20konstruktioner/Medlemmernes%20konstruktioner.doc
Denne gruppe havde sidst jeg så i statistikken 198 tilmeldte, sikkert
 flere er kommet til.
 Mande læser men holder sig tilbage for at skrive da de sikkert ikke
 ønsker at blive tiltalt af nogle der som oftest anvender et mere
 simplificeret dansk.
 Dem der får mest ud af at deltage i gruppen er nok dem der kommer med
 konstruktive indlæg og selv byder ind frem for at være tøsefornærmet.
 Du har selv bedt om at blive fri for kvalificerede indlæg i din
 motorsøgen med de indlæg som du har skrevet her i gruppen.
 Det drejer sig jo ikke om at nogle skriver at de er glade for deres
 motor og så ud fra indlæggene foretage et valg.
 Der skal en mere grundig analyse til og der skal mere kød på benet.
 En motor er som regel en grundmotor, kun fremstillet få steder i en
 god kvalitet, og dertil et stort antal komponenter, hvoraf over
 halvdelen kommer fra en enkelt virksomhed. Disse komponenter bliver
 påmonteret af motorfabrikanterne som vi kender navnene på.
 Desuden findes der mere perifere aktører på markedet; men de kan være
 centrale på nogle størrelser motorer og ikke på andre størrelser. De
 har dem dog med for at kunne fremvise motorer i hele spekteret.
 Derfor kan man ikke forlade sig på begejstring for et bestemt mærke og
 overføre det til hele serien ved. f.eks. udvist tilfredshed med en 20
 HK motor, når du ønsker en 40 HK motor fra samme fabrikant. Det kan
 være grundmotorer af helt forskellig oprindelse og de påbyggede
 komponenter kan også være helt forskellige og måske fra andre
 underleverandører, endda også sammenrend af ydre- og indre
 opbygninger.
 Derfor må du påregne at et kvalificeret input kommer lidt omkring og
 ikke blot peger i en retning. Der er mange forhold der skal tages i
 betragtning.
 Kan man selv udføre arbejdet med udtagning af den gamle motor.
 opbygning af ny tilpasningsfundament og øvrig tilpasning. Kan man selv
 udføre kranarbejdet evt. med venners hjælp, ja så er der mange penge
 at tjene her. Endeligt er man mere fritstillet m.h.t. hvor motoren
 skal købes fra, at rette blikket mod England vil være et godt bud.
 Ofte ligger motorernes priser på nær det halve af hvad man skal give
 herhjemme.
 Deltag i gruppen med udveksling af informationer i en positiv ånd og
 informer og beskriv både i de store linier og i detaljen for det er i
 detaljen de virkelige guldkorn ligger begravet og vil kunne give en
 behagelig fremtid til søs uden ubehageligheder.
 Derfor er nærlæsning ikke at foragte.
 Det gælder især spørgsmålet omkring dieselpest. Selvom man ikke
 forstår kemien, kan man godt registrere hvad der ligger i en løftet
 pegefinger omkring antibiotikaprobler for kommende generationer,
 selvom man ikke lige kan forstå at lidt sprit i dieselolien har noget
 med det at gøre.
 Mere jordnært og direkte forståeligt er det nok når man bliver gjort
 opmærksom på at det vand som er blevet opslemmet i dieselolien, ved
 stilstand af motoren, igen udskilles fra olien og forårsager korrosion
 m.m. i de fintfølende pumpedele m.m og det kan give fatale skader på
 motoren.
 Når motoren kører da tillige at smøringen er betydelig reduceret og
 det interne slid bliver stort.
 Husk kan det ikke er nok bare at efterlyse nye tips og trick fra
 hverdagens små og store problemer; man må også selv bidrage lidt.
 Også herfra skal lyde ønske om en god sommer på vandet.
 Mvh/Harding
 On 19 Jun., 16:51, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
 wrote:
 > Og dermed kom i samme klasse, som Claus Tersgov - at du citerer Egon Olsen
 > gør ikke nogen forskel.
 >
 > Omvendt mener jeg, at du i alt for mange antal tilfælde forfalder til at
 > udgyde en hel masse, der ikke har direkte relevans til et simpelt emne.
 > Derved får du alt for let en etiket, der tilsiger din ageren som værende
 > begrundet i åndshovmod og meget andet, som jeg ikke vil komme ind på her.
 >
 > Bliv du kun ved med at besvare diverse emner her i gruppen, men det kunne
 > være befriende, hvis en del af indlæggene var mere jordnære i forhold til
 > det ene og andet - nævner som eksempel din mastestige, som jo er genial og
 > som er ret så jordnært. Overliggeren bør nok justeres lidt i højden.
 >
 > Udover det så er det efterhånden evident, at denne gruppe ikke består af ret
 > mange sejlere på landsplan med samme interesse, og jeg må med beklagelse se
 > i øjnene, at jeg ikke får ret meget ud af at deltage i gruppen.
 > Jeg savner nye tips og trick fra hverdagens små og store problemer i
 > relation til sejlads med fritidsbåde af enhver art.
 >
 > Med venlig hilsen og ønsket om en god sejlsæson 2011
 >
 > Torben
 >
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:e6112469-4a49-4ae8-a282-ab424c51fef7@l18g2000yql.googlegroups.com...
 > Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
 > forsøger sig i gruppen   ))
 >
 > Jeg mindes Ove Sprogø:
 >
 > Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
 > det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
 > Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
 > bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
 > klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
 > kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
 > latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
 > grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
 > socialdemokrater.
 > Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.
 >
 > Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
 > filmene.
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
 > wrote:
 >
 >
 >
 > > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
 > > meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
 > > Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
 > > F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
 > > frem.
 >
 > > Mvh/Harding
 >
 > > Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer   )
 >
 > > --
 > > Med sejlerhilsen
 > > Henning _/) _/) _/)- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Torben Skovgaard Bac~ (19-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Skovgaard Bac~ | 
  Dato :  19-06-11 21:51 |  
  |  
 
            Ren og skær udenomssnak i forhold til mit indlæg - helt a la dine indlæg 
 incl. personsvineri, da jeg forespurgte her i gruppen omkring viden og 
 erfaring omkring "Havets arbejdshest" - Bladt-motoren   
CT var ikke uvidende.
 Han delte sin viden omkring mange ting, men han var ofte ubehøvlet i sin 
 tiltale af andre med indlæg her i gruppen, og det er netop det, du er, når 
 du under dække af at citere Egon Olsens falbelader krydret med nogle af dine 
 egne superlativer.
 Du behøver ikke at rygsvømme og forklare - mit indlæg er og var blot en 
 opfordring til, at du netop undlader denne slags: "Når emnet 
 kortplotter/anden navigation kommer, synes jeg det er på
 plads først at beskrive lidt om baggrunden for nutidens elektroniske 
 enheder, og ud fra dette drage linier hen til hvad der er bedst for os i de 
 mindre både." Hvorfor i det hede hule helvede skal du for enhver pris og til 
 enhver tid helt tilbage til bundlinjen, før du evt. - hvad du faktisk 
 sjældent gør - at bidrage med dine faktiske erfaringer i det virkelige liv.
 Jorden kalder - men den forstod du ikke.
 For mit vedkommende - ikke mindst historien med Bladt-motoren, hvor du fandt 
 det betimeligt at publicere en masse information omkring min person - uden 
 på noget tidspunkt at svare på mit direkte spørgsmål, der gik på, hvorvidt 
 du havde erfaringer med nævnte motor er du uden for pædagogisk rækkevidde og 
 mangler totalt evnen til at læse indenad, før du begiver dig ud i et svar, 
 som derved munder ud i "hampen".
 Mit spørgsmål om kendskab til Bladt-motoren endte ud med mudderkastning fra 
 din side direkte mod mig, så kom ikke her og kalde nogen for 
 mudderkastebanden...
 EOD - det  ved du sikkert, hvad betyder.
 Jeg vælger pr. dags dato at fravælge dig og dine indlæg her i gruppen, 
 hvorved der så måske er et dusin deltagere tilbage i gruppen.
 Nedennævnte indlæg fra dig - siger alt...(når man topposter   
Med sejlerhilsen fra båd- skibs og fartøjsføreren
 Torben
 "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:df1fca59-f697-40c9-b085-0ed3a114b806@u28g2000yqf.googlegroups.com...
 Nej der er milevidt forskel CT var uvidende og læg mærke til at jeg
 brugte   )). Det plejer du at værdsatte!
 Det er således at når man skriver andet en staccato-bemærkninger, så
 bliver det en udredning til ligestillede; men med det islæt at
 modtagerne ikke nødvendigvis har samme specielkendskab til detaljen.
 Ideen er at skabe det baggrundsmateriale som afsenderen mener det er
 nødvendigt at besidde for at træffe det rigtige valg.
 Ikke alle er interesseret i at vide grundlaget for at træffe
 beslutninger; men er tilfredse med at andre gør det for dem, og
 desværre tillige at afgørelsen kan nøjes med at være meget subjektiv.
 Det føler jeg ikke er den korrekte vej at gå, især ikke når man som
 den ansvarlige på et skib har det fulde ansvar for bådens sødygtighed.
 Jeg ved godt at mange såkaldte lystsejlere ikke tænker meget over at
 der ligger meget ansvar i at hoppe i en båd, som den er har ansvaret
 for ekvipagen.
 Når enmet kortplotter/anden navigation kommer, synes jeg det er på
 plads først at beskrive lidt om baggrunden for nutidens elektroniske
 enheder, og ud fra dette drage linier hen til hvad der er bedst for os
 i de mindre både.
 Det er vel et emne der interesserer dem der sejler uden for
 havnehullet.
 Vi har mange forskellige typer både og vores hjemhavne ligger meget
 forskellige steder i landet med mange forskelligheder i hvor og
 hvordan vi sejler. Derfor kan man ikke entydigt beskrive behovene; men
 prøve bredt at informere. Det er så op til den enkelte og ud fra hans
 behov at se om der er noget at hente.
 Forstår man det ikke eller har man ikke behovet så behøver man ikke at
 udtrykke mishag men hvad andre skriver.
 Tanken om åndshovmod kommer som regel fra modtageren, en form for
 forsvar mod manglende indsigt, må det vel være.
 * du mangler selvindsigt - i din egen bedrevidende verden - prøv din ven 
 Google *
 Emnerne er som regel helt nede på vandet, for det er i sidste ende det
 praktiske at kunne føre en sødygtig båd.
 I bund og grund er det kun et spørgsmål om rettidig omhu med
 vedligeholdelsen af båden. Derfor lavede jeg denne oversigt som kan
 benyttes efter behov:
 http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r.doc
Nogle læsere synes det er "for meget" men vil man holde en båd i orden
 ligger der et stort arbejde i dette.
 DS har en ide om at kun medlemmer skal kunne abonnere på artikler som
 de forskellige klubblade lægger op på en fælles database.
 Ganske vist er nok flertallet af lystsejlerne medlem af en motor-
 eller sejlklub og derigennem medlemmer af DS.
 Der er omkring 60.000 medlemmer under DS og alle skal aktivt hente
 artiklerne fra DS database om de så blot var overført fra klubbladene.
 Det står desværre sløjt til med antallet af artikler som du så gerne
 vil have serveret.
 I B-31 Klubben har vi bestemt at alle vore sites skal være offentlige,
 da meget som vi rumsterer med som sejlere ikke specifikt alene kan
 anvendes på en B-31. Jævnfør min mastestige.
 Vi har vores blade liggende på:
 http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/browse.aspx/B-31%20Bladet%20arkiv
Medlemmernes egne konstruktioner fra før vore blad blev digitaliseret
 er scannet over og kan ses her:
 http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Medlemmernes%20konstruktioner/Medlemmernes%20konstruktioner.doc
Denne gruppe havde sidst jeg så i statistikken 198 tilmeldte, sikkert
 flere er kommet til.
 Mande læser men holder sig tilbage for at skrive da de sikkert ikke
 ønsker at blive tiltalt af nogle der som oftest anvender et mere
 simplificeret dansk.
 Dem der får mest ud af at deltage i gruppen er nok dem der kommer med
 konstruktive indlæg og selv byder ind frem for at være tøsefornærmet.
 Du har selv bedt om at blive fri for kvalificerede indlæg i din
 motorsøgen med de indlæg som du har skrevet her i gruppen.
 Det drejer sig jo ikke om at nogle skriver at de er glade for deres
 motor og så ud fra indlæggene foretage et valg.
 Der skal en mere grundig analyse til og der skal mere kød på benet.
 En motor er som regel en grundmotor, kun fremstillet få steder i en
 god kvalitet, og dertil et stort antal komponenter, hvoraf over
 halvdelen kommer fra en enkelt virksomhed. Disse komponenter bliver
 påmonteret af motorfabrikanterne som vi kender navnene på.
 Desuden findes der mere perifere aktører på markedet; men de kan være
 centrale på nogle størrelser motorer og ikke på andre størrelser. De
 har dem dog med for at kunne fremvise motorer i hele spekteret.
 Derfor kan man ikke forlade sig på begejstring for et bestemt mærke og
 overføre det til hele serien ved. f.eks. udvist tilfredshed med en 20
 HK motor, når du ønsker en 40 HK motor fra samme fabrikant. Det kan
 være grundmotorer af helt forskellig oprindelse og de påbyggede
 komponenter kan også være helt forskellige og måske fra andre
 underleverandører, endda også sammenrend af ydre- og indre
 opbygninger.
 Derfor må du påregne at et kvalificeret input kommer lidt omkring og
 ikke blot peger i en retning. Der er mange forhold der skal tages i
 betragtning.
 Kan man selv udføre arbejdet med udtagning af den gamle motor.
 opbygning af ny tilpasningsfundament og øvrig tilpasning. Kan man selv
 udføre kranarbejdet evt. med venners hjælp, ja så er der mange penge
 at tjene her. Endeligt er man mere fritstillet m.h.t. hvor motoren
 skal købes fra, at rette blikket mod England vil være et godt bud.
 Ofte ligger motorernes priser på nær det halve af hvad man skal give
 herhjemme.
 Deltag i gruppen med udveksling af informationer i en positiv ånd og
 informer og beskriv både i de store linier og i detaljen for det er i
 detaljen de virkelige guldkorn ligger begravet og vil kunne give en
 behagelig fremtid til søs uden ubehageligheder.
 Derfor er nærlæsning ikke at foragte.
 Det gælder især spørgsmålet omkring dieselpest. Selvom man ikke
 forstår kemien, kan man godt registrere hvad der ligger i en løftet
 pegefinger omkring antibiotikaprobler for kommende generationer,
 selvom man ikke lige kan forstå at lidt sprit i dieselolien har noget
 med det at gøre.
 Mere jordnært og direkte forståeligt er det nok når man bliver gjort
 opmærksom på at det vand som er blevet opslemmet i dieselolien, ved
 stilstand af motoren, igen udskilles fra olien og forårsager korrosion
 m.m. i de fintfølende pumpedele m.m og det kan give fatale skader på
 motoren.
 Når motoren kører da tillige at smøringen er betydelig reduceret og
 det interne slid bliver stort.
 Husk kan det ikke er nok bare at efterlyse nye tips og trick fra
 hverdagens små og store problemer; man må også selv bidrage lidt.
 Også herfra skal lyde ønske om en god sommer på vandet.
 Mvh/Harding
 *Hold da kæft for en svada   
Begrænsningens kunst er da fulstændigt glemt.*
 On 19 Jun., 16:51, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
 wrote:
 > Og dermed kom i samme klasse, som Claus Tersgov - at du citerer Egon Olsen
 > gør ikke nogen forskel.
 >
 > Omvendt mener jeg, at du i alt for mange antal tilfælde forfalder til at
 > udgyde en hel masse, der ikke har direkte relevans til et simpelt emne.
 > Derved får du alt for let en etiket, der tilsiger din ageren som værende
 > begrundet i åndshovmod og meget andet, som jeg ikke vil komme ind på her.
 >
 > Bliv du kun ved med at besvare diverse emner her i gruppen, men det kunne
 > være befriende, hvis en del af indlæggene var mere jordnære i forhold til
 > det ene og andet - nævner som eksempel din mastestige, som jo er genial og
 > som er ret så jordnært. Overliggeren bør nok justeres lidt i højden.
 >
 > Udover det så er det efterhånden evident, at denne gruppe ikke består af 
 > ret
 > mange sejlere på landsplan med samme interesse, og jeg må med beklagelse 
 > se
 > i øjnene, at jeg ikke får ret meget ud af at deltage i gruppen.
 > Jeg savner nye tips og trick fra hverdagens små og store problemer i
 > relation til sejlads med fritidsbåde af enhver art.
 >
 > Med venlig hilsen og ønsket om en god sejlsæson 2011
 >
 > Torben
 >
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en 
 > meddelelsenews:e6112469-4a49-4ae8-a282-ab424c51fef7@l18g2000yql.googlegroups.com...
 > Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
 > forsøger sig i gruppen   ))
 >
 > Jeg mindes Ove Sprogø:
 >
 > Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
 > det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
 > Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
 > bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
 > klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
 > kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
 > latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
 > grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
 > socialdemokrater.
 > Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.
 >
 > Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
 > filmene.
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
 > wrote:
 >
 >
 >
 > > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
 > > meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
 > > Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
 > > F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
 > > frem.
 >
 > > Mvh/Harding
 >
 > > Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer   )
 >
 > > --
 > > Med sejlerhilsen
 > > Henning _/) _/) _/)- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Torben Skovgaard Bac~ (19-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Skovgaard Bac~ | 
  Dato :  19-06-11 22:07 |  
  |  
 
            PLONK   ))))))))))
 "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:df1fca59-f697-40c9-b085-0ed3a114b806@u28g2000yqf.googlegroups.com...
 Nej der er milevidt forskel CT var uvidende og læg mærke til at jeg
 brugte   )). Det plejer du at værdsatte!
 Det er således at når man skriver andet en staccato-bemærkninger, så
 bliver det en udredning til ligestillede; men med det islæt at
 modtagerne ikke nødvendigvis har samme specielkendskab til detaljen.
 Ideen er at skabe det baggrundsmateriale som afsenderen mener det er
 nødvendigt at besidde for at træffe det rigtige valg.
 Ikke alle er interesseret i at vide grundlaget for at træffe
 beslutninger; men er tilfredse med at andre gør det for dem, og
 desværre tillige at afgørelsen kan nøjes med at være meget subjektiv.
 Det føler jeg ikke er den korrekte vej at gå, især ikke når man som
 den ansvarlige på et skib har det fulde ansvar for bådens sødygtighed.
 Jeg ved godt at mange såkaldte lystsejlere ikke tænker meget over at
 der ligger meget ansvar i at hoppe i en båd, som den er har ansvaret
 for ekvipagen.
 Når enmet kortplotter/anden navigation kommer, synes jeg det er på
 plads først at beskrive lidt om baggrunden for nutidens elektroniske
 enheder, og ud fra dette drage linier hen til hvad der er bedst for os
 i de mindre både.
 Det er vel et emne der interesserer dem der sejler uden for
 havnehullet.
 Vi har mange forskellige typer både og vores hjemhavne ligger meget
 forskellige steder i landet med mange forskelligheder i hvor og
 hvordan vi sejler. Derfor kan man ikke entydigt beskrive behovene; men
 prøve bredt at informere. Det er så op til den enkelte og ud fra hans
 behov at se om der er noget at hente.
 Forstår man det ikke eller har man ikke behovet så behøver man ikke at
 udtrykke mishag men hvad andre skriver.
 Tanken om åndshovmod kommer som regel fra modtageren, en form for
 forsvar mod manglende indsigt, må det vel være.
 Emnerne er som regel helt nede på vandet, for det er i sidste ende det
 praktiske at kunne føre en sødygtig båd.
 I bund og grund er det kun et spørgsmål om rettidig omhu med
 vedligeholdelsen af båden. Derfor lavede jeg denne oversigt som kan
 benyttes efter behov:
 http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r.doc
Nogle læsere synes det er "for meget" men vil man holde en båd i orden
 ligger der et stort arbejde i dette.
 DS har en ide om at kun medlemmer skal kunne abonnere på artikler som
 de forskellige klubblade lægger op på en fælles database.
 Ganske vist er nok flertallet af lystsejlerne medlem af en motor-
 eller sejlklub og derigennem medlemmer af DS.
 Der er omkring 60.000 medlemmer under DS og alle skal aktivt hente
 artiklerne fra DS database om de så blot var overført fra klubbladene.
 Det står desværre sløjt til med antallet af artikler som du så gerne
 vil have serveret.
 I B-31 Klubben har vi bestemt at alle vore sites skal være offentlige,
 da meget som vi rumsterer med som sejlere ikke specifikt alene kan
 anvendes på en B-31. Jævnfør min mastestige.
 Vi har vores blade liggende på:
 http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/browse.aspx/B-31%20Bladet%20arkiv
Medlemmernes egne konstruktioner fra før vore blad blev digitaliseret
 er scannet over og kan ses her:
 http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Medlemmernes%20konstruktioner/Medlemmernes%20konstruktioner.doc
Denne gruppe havde sidst jeg så i statistikken 198 tilmeldte, sikkert
 flere er kommet til.
 Mande læser men holder sig tilbage for at skrive da de sikkert ikke
 ønsker at blive tiltalt af nogle der som oftest anvender et mere
 simplificeret dansk.
 Dem der får mest ud af at deltage i gruppen er nok dem der kommer med
 konstruktive indlæg og selv byder ind frem for at være tøsefornærmet.
 Du har selv bedt om at blive fri for kvalificerede indlæg i din
 motorsøgen med de indlæg som du har skrevet her i gruppen.
 Det drejer sig jo ikke om at nogle skriver at de er glade for deres
 motor og så ud fra indlæggene foretage et valg.
 Der skal en mere grundig analyse til og der skal mere kød på benet.
 En motor er som regel en grundmotor, kun fremstillet få steder i en
 god kvalitet, og dertil et stort antal komponenter, hvoraf over
 halvdelen kommer fra en enkelt virksomhed. Disse komponenter bliver
 påmonteret af motorfabrikanterne som vi kender navnene på.
 Desuden findes der mere perifere aktører på markedet; men de kan være
 centrale på nogle størrelser motorer og ikke på andre størrelser. De
 har dem dog med for at kunne fremvise motorer i hele spekteret.
 Derfor kan man ikke forlade sig på begejstring for et bestemt mærke og
 overføre det til hele serien ved. f.eks. udvist tilfredshed med en 20
 HK motor, når du ønsker en 40 HK motor fra samme fabrikant. Det kan
 være grundmotorer af helt forskellig oprindelse og de påbyggede
 komponenter kan også være helt forskellige og måske fra andre
 underleverandører, endda også sammenrend af ydre- og indre
 opbygninger.
 Derfor må du påregne at et kvalificeret input kommer lidt omkring og
 ikke blot peger i en retning. Der er mange forhold der skal tages i
 betragtning.
 Kan man selv udføre arbejdet med udtagning af den gamle motor.
 opbygning af ny tilpasningsfundament og øvrig tilpasning. Kan man selv
 udføre kranarbejdet evt. med venners hjælp, ja så er der mange penge
 at tjene her. Endeligt er man mere fritstillet m.h.t. hvor motoren
 skal købes fra, at rette blikket mod England vil være et godt bud.
 Ofte ligger motorernes priser på nær det halve af hvad man skal give
 herhjemme.
 Deltag i gruppen med udveksling af informationer i en positiv ånd og
 informer og beskriv både i de store linier og i detaljen for det er i
 detaljen de virkelige guldkorn ligger begravet og vil kunne give en
 behagelig fremtid til søs uden ubehageligheder.
 Derfor er nærlæsning ikke at foragte.
 Det gælder især spørgsmålet omkring dieselpest. Selvom man ikke
 forstår kemien, kan man godt registrere hvad der ligger i en løftet
 pegefinger omkring antibiotikaprobler for kommende generationer,
 selvom man ikke lige kan forstå at lidt sprit i dieselolien har noget
 med det at gøre.
 Mere jordnært og direkte forståeligt er det nok når man bliver gjort
 opmærksom på at det vand som er blevet opslemmet i dieselolien, ved
 stilstand af motoren, igen udskilles fra olien og forårsager korrosion
 m.m. i de fintfølende pumpedele m.m og det kan give fatale skader på
 motoren.
 Når motoren kører da tillige at smøringen er betydelig reduceret og
 det interne slid bliver stort.
 Husk kan det ikke er nok bare at efterlyse nye tips og trick fra
 hverdagens små og store problemer; man må også selv bidrage lidt.
 Også herfra skal lyde ønske om en god sommer på vandet.
 Mvh/Harding
 On 19 Jun., 16:51, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
 wrote:
 > Og dermed kom i samme klasse, som Claus Tersgov - at du citerer Egon Olsen
 > gør ikke nogen forskel.
 >
 > Omvendt mener jeg, at du i alt for mange antal tilfælde forfalder til at
 > udgyde en hel masse, der ikke har direkte relevans til et simpelt emne.
 > Derved får du alt for let en etiket, der tilsiger din ageren som værende
 > begrundet i åndshovmod og meget andet, som jeg ikke vil komme ind på her.
 >
 > Bliv du kun ved med at besvare diverse emner her i gruppen, men det kunne
 > være befriende, hvis en del af indlæggene var mere jordnære i forhold til
 > det ene og andet - nævner som eksempel din mastestige, som jo er genial og
 > som er ret så jordnært. Overliggeren bør nok justeres lidt i højden.
 >
 > Udover det så er det efterhånden evident, at denne gruppe ikke består af 
 > ret
 > mange sejlere på landsplan med samme interesse, og jeg må med beklagelse 
 > se
 > i øjnene, at jeg ikke får ret meget ud af at deltage i gruppen.
 > Jeg savner nye tips og trick fra hverdagens små og store problemer i
 > relation til sejlads med fritidsbåde af enhver art.
 >
 > Med venlig hilsen og ønsket om en god sejlsæson 2011
 >
 > Torben
 >
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en 
 > meddelelsenews:e6112469-4a49-4ae8-a282-ab424c51fef7@l18g2000yql.googlegroups.com...
 > Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
 > forsøger sig i gruppen   ))
 >
 > Jeg mindes Ove Sprogø:
 >
 > Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
 > det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
 > Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
 > bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
 > klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
 > kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
 > latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
 > grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
 > socialdemokrater.
 > Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.
 >
 > Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
 > filmene.
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
 > wrote:
 >
 >
 >
 > > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
 > > meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
 > > Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
 > > F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
 > > frem.
 >
 > > Mvh/Harding
 >
 > > Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer   )
 >
 > > --
 > > Med sejlerhilsen
 > > Henning _/) _/) _/)- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (20-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  20-06-11 02:21 |  
  |  
 
            Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
 præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!
 Mvh/Harding
 On 19 Jun., 23:06, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
 wrote:
 > PLONK   ))))))))))
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           HO (20-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : HO | 
  Dato :  20-06-11 17:13 |  
  |   
            "Harding E. Larsen"  skrev i meddelelsen 
 news:8cca78f8-3c93-4fd8-84b4-7198a3455c47@gh5g2000vbb.googlegroups.com...
 
 <<Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
 <<præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!
 <<Mvh/Harding
 det mest positive der ville ske for NG, var du pakkede dig, Harding
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Torben Skovgaard Bac~ (20-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Skovgaard Bac~ | 
  Dato :  20-06-11 17:16 |  
  |  
 
            Du er et uvidende væsen, selvom du gerne vil have andre til at tro det 
 modsatte. Solkongen har fået sin overmand.
 PLONK er et udtryk for, at du bliver lagt i posen så at sige, og det betyder 
 ikke, at "vi" så er fri for at læse mit nonsens.
 Torben
 "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse 
 news:8cca78f8-3c93-4fd8-84b4-7198a3455c47@gh5g2000vbb.googlegroups.com...
 Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
 præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!
 Mvh/Harding
 On 19 Jun., 23:06, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
 wrote:
 > PLONK   ))))))))))
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            HEME (20-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : HEME | 
  Dato :  20-06-11 17:45 |  
  |  
 
            Min salige moster brugte udtrykket " at blive gal som en tyrker", men med 
 den næstekærlighed der er her i gruppen, så kunne hun med rette bruge 
 udtrykket "at blive gal som en (dansk) sømand"
 Jeg læser en del andre grupper, og der er ikke den ufred som jeg fornemmer 
 her, folk hjælper når de kan, og støtter/supplerer andre hvis svar måske 
 mangler lidt i kanten.
 Grupperne er, såvidt jeg er orienteret, lavet for alle og skal ikke opfattes 
 som en brevkasse hvor man skriver til "Redaktionen"
 Med dybeste respekt for de der ved mere end jeg.
 HEME
 "Torben Skovgaard Bach" <tsbach@FJERNnyka.dk> skrev i en meddelelse 
 news:26c50$4dff7245$55dad21e$18580@news.galnet.dk...
 > Du er et uvidende væsen, selvom du gerne vil have andre til at tro det 
 > modsatte. Solkongen har fået sin overmand.
 >
 > PLONK er et udtryk for, at du bliver lagt i posen så at sige, og det 
 > betyder ikke, at "vi" så er fri for at læse mit nonsens.
 >
 > Torben
 >
 >
 > "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:8cca78f8-3c93-4fd8-84b4-7198a3455c47@gh5g2000vbb.googlegroups.com...
 > Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
 > præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 19 Jun., 23:06, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
 > wrote:
 >> PLONK   ))))))))))
 > 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Torben Skovgaard Bac~ (20-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Skovgaard Bac~ | 
  Dato :  20-06-11 18:39 |  
  |  
 
            HEME wrote:
 > Min salige moster brugte udtrykket " at blive gal som en tyrker", men
 > med den næstekærlighed der er her i gruppen, så kunne hun med rette
 > bruge udtrykket "at blive gal som en (dansk) sømand"
 > Jeg læser en del andre grupper, og der er ikke den ufred som jeg
 > fornemmer her, folk hjælper når de kan, og støtter/supplerer andre
 > hvis svar måske mangler lidt i kanten.
 > Grupperne er, såvidt jeg er orienteret, lavet for alle og skal ikke
 > opfattes som en brevkasse hvor man skriver til "Redaktionen"
 >
 > Med dybeste respekt for de der ved mere end jeg.
 >
 > HEME
 >
 Klip
 Hej HEME
 Du har fat i noget essentielt!
 Sådan som gruppen har udviklet sig - generelt set - så er det Harding, der 
 er "redaktionen" og ham, der opfatter sig som brevkasseredaktøren.
 Som sådan kan man opleve svar på spørgsmålet: "Er der nogen her i gruppen, 
 der har haft problemer med en x-fabrikat kortplotter"?
 Hvorefter "redaktøren" sådan billedligt talt besvarer spørgsmålet med en 
 lang udredning af, hvordan gps-systemet virker i forhold satellitterne incl. 
 evt. problemer med at modtage signalerne samt også at vejlede og retlede 
 spørgeren, at han som skipper har pligt og ansvar til at have relevante og 
 opdaterede papirkort med ombord incl. en lang række formaninger omkring 
 ansvaret i øvrigt, selvom det ikke har en dyt at gøre med det oprindelige 
 spørgsmål.
 Altså kommer der ikke noget konkret, som spørgeren kan bruge - kun en form 
 for alfaderlig og bedrevidende attitude fra "redaktørens" side.
 Samtidigt er det i overmåde et udtryk for at være et menneske, der anser sig 
 for at være langt klogere end alle andre artsfæller, selvom han ikke ved 
 noget konkret om spørgerens viden og baggrund i øvrigt. Altså er 
 udgangspunktet, at en spørger er en ignorant og uvidende på alle mulige 
 områder, der vedrører sejlads.
 Blot et enkelt eksempel på, hvordan "redaktøren" reagerer med svar, der ikke 
 har noget med spørgerens spørgsmål at gøre og ej heller med "redaktørens" 
 egne praktisk erfaringer i forhold til spørgsmålet   
Ikke for at træde i det, sådan blev det, da jeg fik påhæftet en reklame for 
 "havets arbejdshest" og i min naivitet spurgte her i gruppen, som jeg 
 forestillede mig bestod af 100-vis af fritidssejlere, men hvor jeg i den 
 grad blev nedgjort incl. blottet i forhold til min identitet af samme 
 "redaktør".
 Ufreden ligger helt klart i forhold til "redaktøren", så jeg er en af dem - 
 måske få - måske mange - der deler HO´s input om, at gruppen vil få nyt liv, 
 hvis Harding pakkede sammen - eller måske forstod skriften på væggen og 
 begyndte at agere som en almindelig deltager her i gruppen - incl. jordnære 
 svar, som evt. kan bruges.
 I min optik skal han dog være velkommen i gruppen, hvis han dog bare kunne 
 "lytte" lidt til de af gruppedeltagerne, der af og til tager til genmæle og 
 siger sin mening.
 At der så er "mange", der mener at det er skide godt - alt hvad der kommer 
 fra Harding - men det er vel det, der deler vandene her i gruppen.
 Google er også min ven, så jeg kan da selv finde ud af at dyrke et eller 
 andet område, hvis der er behov for det i forhold til et eller andet ønske 
 om viden på et eller andet område.
 Nok om det. Ha´ en god sommer alle sammen - måske højst en snes aktive her 
 ??
 Med venlig hilsen
 Torben
 .. 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Torben Henriksen (20-06-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Henriksen | 
  Dato :  20-06-11 18:25 |  
  |  
 
            Så fik du smit en mere ud af gruppen Harding. sørgeligt.
 Du skrev noget om at definere.
 Det der med at definere noget, skal man nok være lidt forsigtig med.
 Iflg. opslagsværket Det Maritime Danmark. Under Fartøj/Skib står der.
 Der er ikke defineret en forskel mellem skib og fartøj, men i 
 skibstilsynsterminologi er et fartøj et skib, der har en bruttotonnage på 
 mindre end 20.btr.
 I Maritim ordbog er fartøj benævnt således:
 Benævnelse for stort set alt, der kan flyde. I snævrere forstand i 
 søfartssprog brugt om både til forskel fra skibe. lister brigger, hukkerter, 
 kuffer, galeaser, skonnerter, kuttere, slupper, jagter og alle åbne både som 
 fartøjer.
 Kan en lystbåd så defineres som et fartøj eller skib.?
 Iflg. skibstilsynsterminologi er det et skib,
 Iflg. Maritim ordbog det et fartøj.
 Ps. Jeg undre mig over, hvordan du kan have den viden, men
 måske du støtter dig til de såkalde eksperter som måske ikke
 er så meget ekspert aligevel.!!
 Mvh/Torben H.
 "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse 
 news:8cca78f8-3c93-4fd8-84b4-7198a3455c47@gh5g2000vbb.googlegroups.com...
 Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
 præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!
 Mvh/Harding
 On 19 Jun., 23:06, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
 wrote:
 > PLONK   ))))))))))
            
              |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |