> Er der noget jeg skal være opmærksom på, når jeg piller bagsvingeren af
(og
> sætter den på igen !) på min kværn. udover at det er en sjælden chance til
> at få smurt bagsvingeren
Hej Thore
Nu var det jo mig der anbefalde dig at købe en endeløs kæde så du får lige
et par råd.
Komplet vejledning:
1: Løsen alle bolte før du begynder at blokke cykelen op. Den står meget
mere stabilt på hjulene, så chancen for den vælter når du løsner nogle
fastsiddende bolte er mindst nu. Især boltene til det forreste kædehjul er
vigtigt at løsne med kæden monteret.
2: Blok cyklen op så baghjulet slipper jorden.
3: Pil bagsvinger og affjedringslinks af.
4: Rens delene i petroleum og tør alting godt af.
5: Undersøg alle lejer, bøsninger, støvsegl og pakninger for slitage og
defekter.
6: Plet mal indersiden af bagsvingeren med sølvgrå hammerite maling på de
steder hvor der er stenslag.
7: Fedt alle aksler,lejer og bøsninger i fedt. Ikke kobberfedt men
kuglelejefedt eller optimalt set den sorte molydænfedt.
8: Saml alting igen og hvis du har en momentnøgle, så spænd alt til det
moment der er nævnt i din manual.
9: Juster kæden kør og vær glad.
10: efter 500km juster kæden igen og chek at ingen af boltene har løsnet
sig.
Kobberfedt er til gevind der ikke må gro fast. Kobberet kan have en slibende
effekt i lejer og bøsninger.
Kuglelejefedt (litiumfedt) er til alle (hurtigt) bevægelige lejer og
bøsninger.
Molybdænfedt er sort og har en højere bæreevne end litium er til langsomt
roterende lejer under stort tryk.
--
Mojn
Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 - Præsident for Polyteknisk MC forening (PMC)