---

Hvor tykt et skøde ville I sætte i en spiler på 111 kvm?

Ved ikke om det er relevant, men det er på en Bavaria 42.

Med venlig hilsen
Thomas Thomsen

---

Det afhænger af flere faktorer, bl.a. spilertype, vindstyrke og hvor
effektiv man ønsker at spileren skal trække.
For at få spileren løftet er det vigtigt at læ skødebarm ikke tynges
ned af et for tungt tov. Brug en ganske let line i let vejr, helst en
som flyder på vandet.
Skift til kraftigere tov ved opfriskende vind.
Trækkraften fra sipleren i skødepunkterne skal svare til
arbejdsbelastningen som angivet i tovværkstabellerne til de
forskellige typer tovværk.
Du skal ikke anvende brudbelastningen som rettesnor.

Mvh/Harding

On 8 Jun., 09:52, ThomasT <t...@vicki-thomas.dk> wrote:
> Hvor tykt et skøde ville I sætte i en spiler på 111 kvm?
>
> Ved ikke om det er relevant, men det er på en Bavaria 42.
>
> Med venlig hilsen
> Thomas Thomsen

---

Den skal kun benyttes til max 6-8 m/s og mest i let vejr til
aftenkapsejladserne.

Hvis jeg kun vil købe et skøde, som vil være monteret på båden altid,
hvor ligger vi så henne af i mm?

Ellers tak for det fine svar!

---

Velbekomme!

6-8 m/s max er det den maksimale vindstyrke eller det maksimale
gennemsnit)?
Besætningens færdigheder og at de har handsker på skal også tages med;
men prøv at se i katalogerne her der der alene i "Nautisk Udstyr" 16
forskellige tovværkstyper med forskellige egenskaber og brudstyrker
angiver. arbejdsbelastningsstyrken skal lægges en del under, nok
halvdelen.
Det er ikke nogen god ide at have skøderne siddende fastmonteret på
båden altid. sollysets eksponering og nedfald af skidt sammen med regn
nedsætter skødernes levetid væsentligt. Det er ikke en uvæsentlig
udgift da du skal have to skøder der hver er to gange bådens længde.
Da de enkelte tovværkstyper har forskellige egenskaber og forskellige
styrker i forhold diameteren og priserne ligger fra priser på 3 kr for
en 1,7 mm line og op til 106,- for en 12 mm line pr. meter og hertil
kommer liner og blokke for trim.
Når båden ligger i havn bør den være ryddet og ikke ligne et juletræ
med alle de liner monteret som man kan forestille sig kan komme i
anvendelse i forskellige situationer.
Afhængig af spilerens udformning og den vindstyrke den er konstrueret
til kan sejlmageren give dig råd med på vejen vedr. de kræfter som
spileren kan overføre til skøderne, det giver et fingerpeg om de
tykkeste tovværk som er anbefalelsesværdig ved max. vind for sejlet.

Mvh/Harding

On 8 Jun., 10:27, ThomasT <t...@vicki-thomas.dk> wrote:
> Den skal kun benyttes til max 6-8 m/s og mest i let vejr til
> aftenkapsejladserne.
>
> Hvis jeg kun vil købe et skøde, som vil være monteret på båden altid,
> hvor ligger vi så henne af i mm?
>
> Ellers tak for det fine svar!

---

Hej ThomasT. Du skrev d. 08-06-2010 i
<21d28969-4fdb-422b-aef6-eb87746cd311@w31g2000yqb.googlegroups.com>:
> Hvor tykt et skøde ville I sætte i en spiler på 111 kvm?
>
> Ved ikke om det er relevant, men det er på en Bavaria 42.
>
> Med venlig hilsen
> Thomas Thomsen

Brug 10mm dynema. Det er let, stærkt, glat og strækker sig ikke.

Jeg bruger det selv til 97m2 spiler. Hvert skøde skal være 2xbådens
længde og en sjat, så du kan hive spileren ned i coockpittet i læ af
storsejlet, uden at skødet løber ud af skødeblokkene.

--
Venlig hilsen

Per A Lot
Helmsman 35

---

"Per Kaaber" <per.k.joergensenslet@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.439a7da64dc81308.86523@mail.dk...
> Brug 10mm dynema. Det er let, stærkt, glat og strækker sig ikke.
> Jeg bruger det selv til 97m2 spiler. Hvert skøde skal være 2xbådens længde
> og en sjat, så du kan hive spileren ned i coockpittet i læ af storsejlet,
> uden at skødet løber ud af skødeblokkene.
Hejsa
Det var da et svar jeg også kan bruge til noget.
mvh
HO

---

Per Kaaber wrote:
> Hej ThomasT. Du skrev d. 08-06-2010 i
> <21d28969-4fdb-422b-aef6-eb87746cd311@w31g2000yqb.googlegroups.com>:
>> Hvor tykt et skøde ville I sætte i en spiler på 111 kvm?
>>
>> Ved ikke om det er relevant, men det er på en Bavaria 42.
>>
>> Med venlig hilsen
>> Thomas Thomsen
>
> Brug 10mm dynema. Det er let, stærkt, glat og strækker sig ikke.

Det at det ikke strækker sig er alfa og omega - især ved skæring hvor
trækket i skødet på luv side bliver noget "skævt" når spilerstagen står
tæt ved forstaget i +4m/s.
Jeg er enig i tykkelsen, men jeg ville nu alligevel vælge at købe et
tyndt letvejrs skøde også. Jeg tror jeg ville gå efter omkrign 4mm. Der
er ikke så store krav til det ud over det skal være let. Men vil man
ofre lidt bør man gå efter noget med høj brudstyrke i fht. diameteren
bare for en sikkerhedsskyld hvis en vindbyge skulle komme bag på en. Man
skifter alligevel når der er vind nok til at spileren kan holde det
almindelige skøde oppe i læ side.

At det skal kunne flyde, som Harding skrev, er fuldstændig lige meget.
Skødet skal aldrig i vandet - især ikke ved let luft. Det er nu heller
ikke så svært at undgå at det ryger i vandet ved let luft. I middelvind
eller mere er det også ligegyldigt om det flyder eller ej. Båden vil
sejle hen over det alligevel.

Glem i øvrigt alt om "smarte" fokkekroge og andre metalgenstande i
skødebarmene. Tænk på, hvis du får skødebarmen i hovedet (eller barmen
rammer båden) når den svirper gennem luften i frisk vind, så ønsker du,
at det der rammer dig, er så let og blødt som muligt.
Brug i stedet pælestik eller 8-tals knob(jo det kan godt holde hvis
gjort rigtigt). 8-tallet er lettere end pælestikket og er derfor
velegnet i let luft.
Det ovenstående gælder i øvrigt også for fok/genua. Her benyttes dog i
stedet for et slyngstik lavet midt på ét langt skøde. Slyngstikket er
let, nemt at binde op og det sidder nærmest på sejlet hvilket betyder
mere spillerum ned til skødeblok og dermed mulighed for længere underlig.

>
> Jeg bruger det selv til 97m2 spiler. Hvert skøde skal være 2xbådens
> længde og en sjat, så du kan hive spileren ned i coockpittet i læ af
> storsejlet, uden at skødet løber ud af skødeblokkene.
>

Hvis det skal bruges ved kapsejlads er det en god ting at have en
spilerpose med stor åbning (der evt kan lukkes til med velcro) siddende
og fylde hele nedgangen til kahytten. Så er det nemt at trække spileren
direkte ned i posen og den ligger klar til næste løber uden at skulle
pakkes om.


- Lars

---

Lars Kristensen wrote:
> Jeg er enig i tykkelsen, men jeg ville nu alligevel vælge at købe et
> tyndt letvejrs skøde også.

Helt enig ... Ét sæt er ikke en god løsning ...
>
> At det skal kunne flyde, som Harding skrev, er fuldstændig lige
> meget.

Helt enig ...
>
> Glem i øvrigt alt om "smarte" fokkekroge og andre metalgenstande i
> skødebarmene. Tænk på, hvis du får skødebarmen i hovedet (eller
> barmen
> rammer båden) når den svirper gennem luften i frisk vind, så ønsker
> du, at det der rammer dig, er så let og blødt som muligt.
> Brug i stedet pælestik eller 8-tals knob(jo det kan godt holde hvis
> gjort rigtigt). 8-tallet er lettere end pælestikket og er derfor
> velegnet i let luft.
> Det ovenstående gælder i øvrigt også for fok/genua. Her benyttes dog
> i
> stedet for et slyngstik lavet midt på ét langt skøde. Slyngstikket
> er
> let, nemt at binde op og det sidder nærmest på sejlet hvilket
> betyder
> mere spillerum ned til skødeblok og dermed mulighed for længere
> underlig.
Enig hvad forsejl angår, men jeg må erklære mig uenig med dig ... hvad
spileren angår ...
Når vi taler om spilere i 100 kvm størrelsen, ville jeg meget nødigt
undvære den mulighed at kunne gøre barmen fri ved et enkelt "klik" på
skødekrogen, så spileren slipper gajen og ikke skal trække hele luv
skøde med ud igennem stagens beslag, når spileren skal i posen ...
>
> Hvis det skal bruges ved kapsejlads er det en god ting at have en
> spilerpose med stor åbning (der evt kan lukkes til med velcro)
> siddende og fylde hele nedgangen til kahytten. Så er det nemt at
> trække spileren direkte ned i posen og den ligger klar til næste
> løber uden at skulle pakkes om.
>
Helt enig ...
>
> - Lars

--
mvh
Flemming Torp

---

Flemming Torp wrote:

> Når vi taler om spilere i 100 kvm størrelsen, ville jeg meget nødigt
> undvære den mulighed at kunne gøre barmen fri ved et enkelt "klik" på
> skødekrogen, så spileren slipper gajen og ikke skal trække hele luv
> skøde med ud igennem stagens beslag, når spileren skal i posen ...

Det er vel kun i det øjeblik skødet kinker det kan være et problem? Jeg
synes sjældent der problem opstår og er oftest når spilergasten sidder
og småsover ved nedtagningen.
Jeg vil foretrække at have fat i alle tre hjørner på spileren hele tiden.

Tunge, hårde ting skal ikke være "frit" svævende på en båd. Det er kimen
til alvorlige ulykker.

- Lars

---

Lars Kristensen wrote:
SNIP ...
> Jeg vil foretrække at have fat i alle tre hjørner på spileren hele
> tiden.
> Tunge, hårde ting skal ikke være "frit" svævende på en båd. Det er
> kimen til alvorlige ulykker.

Jeg fortrækker at det luv skøde bliver siddende i spilerstagen og
slipper spileren, når stagen drejes frem mod forstaget - og derved er
der ingen hård ting "frit" svævende ... Den potentielt farlige
skødekrog vil derved sidde fast og skødet vil ikke volde problemer ved
nedtagningen og spilerens luv side vil blot falde ud til læside, når
man har fat i det læ skøde ... Har man fat i alle tre hjørner, har jeg
oplevet, at spileren pludselig kan fange luft og rykke en mellemstor
gast med ud i vandet ... SIC!

--
mvh
Flemming Torp

---

Flemming Torp wrote:
> Lars Kristensen wrote:
> SNIP ...
>> Jeg vil foretrække at have fat i alle tre hjørner på spileren hele
>> tiden.
>> Tunge, hårde ting skal ikke være "frit" svævende på en båd. Det er
>> kimen til alvorlige ulykker.
>
> Jeg fortrækker at det luv skøde bliver siddende i spilerstagen og
> slipper spileren, når stagen drejes frem mod forstaget - og derved er
> der ingen hård ting "frit" svævende ... Den potentielt farlige skødekrog
> vil derved sidde fast og skødet vil ikke volde problemer ved
> nedtagningen og spilerens luv side vil blot falde ud til læside, når man
> har fat i det læ skøde ...

Hvad gør du så i en bomning?

- Lars

---

Lars Kristensen wrote:
> Hvad gør du så i en bomning?

Rorsmand falder af til plat. Læ skøde slækkes. Spilergasten tager
spilerstagen af beslaget i masten og sætter "den nye gaj" i stagen,
fører så nokken på stagen ud til den nye luv side og og det nye læ
skøde løsnes fra stagen, og den nye "læ nok på spilerstagen" sættes i
mastebelaget. Begge skøder har hele tiden fat i hver sin skødebarm på
spileren. Mens det sker sørger styrmand for at båden ligger på en plat
lænsende kurs og sørger for at storen kommer over i ny læ side, så
spileren kun trækker fremad og styrer skødningen af spileren ... Ved
kapsejlads går det tjep i én glidende bevægelse med en skødegast ...
Med konen ved pinden og mig ved stagen tager vi den med ro ... ...

Det er sq ikke nemt at forklare uden en tegning ...

--
mvh
Flemming Torp

---

Flemming Torp wrote:
> Lars Kristensen wrote:
>> Hvad gør du så i en bomning?
>
> Rorsmand falder af til plat. Læ skøde slækkes. Spilergasten tager
> spilerstagen af beslaget i masten og sætter "den nye gaj" i stagen,
> fører så nokken på stagen ud til den nye luv side og og det nye læ skøde
> løsnes fra stagen, og den nye "læ nok på spilerstagen" sættes i
> mastebelaget. Begge skøder har hele tiden fat i hver sin skødebarm på
> spileren. Mens det sker sørger styrmand for at båden ligger på en plat
> lænsende kurs og sørger for at storen kommer over i ny læ side, så
> spileren kun trækker fremad og styrer skødningen af spileren ... Ved
> kapsejlads går det tjep i én glidende bevægelse med en skødegast ... Med
> konen ved pinden og mig ved stagen tager vi den med ro ... ...
>
> Det er sq ikke nemt at forklare uden en tegning ...

Jeg er godt med på hvad du mener. Spørgsmålet gik ikke så meget på selve
teknikken, da jeg udemærket er bekendt med den, men mere på at du i en
bomning har en øget risiko for fritflyvende fokkekroge hvis spileren af
en eller anden grund klapper. Din fordækker bliver ikke glad hvis den
rammer ham i hovedet.


En anden ulempe ved teknikken med at udløse fokkenkrogen er at du på et
senere tidspunkt skal hive skødet ned til spileren før end den er klar
igen. Afhængig af bådstørrelse giver det en masse uro i båden på krydsbenet.
Desuden vil jeg tro at spileren kommer ned på en sådan måde at der er
større risiko for at der går kludder i spileren og den derfor er snoet
når den kommer op igen.

I øvrigt foretrækker jeg bommemodellen hvor du slipper spileren helt med
stagen. Det foregår nogenlunde som:
1. Mens der faldes af til plat hives det læ barberhal til ca. en halv
meter over dæk og der slækkes samtidig på spilerskødet.
2. Mens storen bommes tages stagen af masten og derefter af den gamle
luv side og sættes på i den ny luv side.
3. Samtidig med spilergasten følger med på skødet ud sættes stagen på
masten.
4. Der skæres op til ny ret kurs samtidig med der slækkes på læ
barberhal og trækkes hjem i læ spilerskøde.

I øvrigt et trick til fordækkeren når stagen skal sættes på masten: Stå
med ryggen op mod masten. Så står man solidt og sikkert, og kan skubbe
godt fra på stagen, hvis det er nødvendigt, uden at skubbe sig selv over
bord.

Det er nok en smagssag og spørgsmål om vane hvad der er nemmest og
hurtigst ved nedtagningen (og bomning). Jeg synes der er flere fordele
end ulemper ved at binde skøderne på og lade dem blive der og iøvrigt
samtidig undgå hårde, "tunge" fokkeskroge.

- Lars

---

Så skal manden på roret fyres, hvis det tit sker. Samarbejdet mellem manden
på roret og fordækkeren er alfa og omega i bomingen. Hvis ikke rorsmanden
kan holde stabil og symmetrisk luft i spilerne under bomingene, så er det
ham der skal øve sig lidt mere. Han skal følge med i bomingen og langsom
glide over til den anden halse i takt med at fordækkeren får bommet
spileren. Det kan jeg gøre alene med fjernbetjeningen til selvstyren i op
til 7-8 m/sec. Så det skal en hel besætning også kunne klare uden at nogen
får noget i hovedet. Ja ... i høj sø og 10+ m/sec. så kan alt gå galt, men
så er samarbejdet jo kun så meget desto vigtigere.

Jeg vilkle ikke bruge mere end 10 mm på en 100 kvm spiler. Måske til 'drenge
sejlads' i kuling, men det er der jo ikke tale om. Barberhalene bliver
sikkert flået ud af dækket før en 10 mm dyneema springer. Enig i at gajen
skal være i en god kvalitet, hvis man gerne vil skære med spileren. Og det
er jo det der er det sjove ...

Bjarke

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen
news:4c0fe9a5$0$36559$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Flemming Torp wrote:
>> Lars Kristensen wrote:
>>> Hvad gør du så i en bomning?
>>
>> Rorsmand falder af til plat. Læ skøde slækkes. Spilergasten tager
>> spilerstagen af beslaget i masten og sætter "den nye gaj" i stagen, fører
>> så nokken på stagen ud til den nye luv side og og det nye læ skøde løsnes
>> fra stagen, og den nye "læ nok på spilerstagen" sættes i mastebelaget.
>> Begge skøder har hele tiden fat i hver sin skødebarm på spileren. Mens
>> det sker sørger styrmand for at båden ligger på en plat lænsende kurs og
>> sørger for at storen kommer over i ny læ side, så spileren kun trækker
>> fremad og styrer skødningen af spileren ... Ved kapsejlads går det tjep i
>> én glidende bevægelse med en skødegast ... Med konen ved pinden og mig
>> ved stagen tager vi den med ro ... ...
>>
>> Det er sq ikke nemt at forklare uden en tegning ...
>
> Jeg er godt med på hvad du mener. Spørgsmålet gik ikke så meget på selve
> teknikken, da jeg udemærket er bekendt med den, men mere på at du i en
> bomning har en øget risiko for fritflyvende fokkekroge hvis spileren af en
> eller anden grund klapper. Din fordækker bliver ikke glad hvis den rammer
> ham i hovedet.
>
>
> En anden ulempe ved teknikken med at udløse fokkenkrogen er at du på et
> senere tidspunkt skal hive skødet ned til spileren før end den er klar
> igen. Afhængig af bådstørrelse giver det en masse uro i båden på
> krydsbenet.
> Desuden vil jeg tro at spileren kommer ned på en sådan måde at der er
> større risiko for at der går kludder i spileren og den derfor er snoet når
> den kommer op igen.
>
> I øvrigt foretrækker jeg bommemodellen hvor du slipper spileren helt med
> stagen. Det foregår nogenlunde som:
> 1. Mens der faldes af til plat hives det læ barberhal til ca. en halv
> meter over dæk og der slækkes samtidig på spilerskødet.
> 2. Mens storen bommes tages stagen af masten og derefter af den gamle luv
> side og sættes på i den ny luv side.
> 3. Samtidig med spilergasten følger med på skødet ud sættes stagen på
> masten.
> 4. Der skæres op til ny ret kurs samtidig med der slækkes på læ barberhal
> og trækkes hjem i læ spilerskøde.
>
> I øvrigt et trick til fordækkeren når stagen skal sættes på masten: Stå
> med ryggen op mod masten. Så står man solidt og sikkert, og kan skubbe
> godt fra på stagen, hvis det er nødvendigt, uden at skubbe sig selv over
> bord.
>
> Det er nok en smagssag og spørgsmål om vane hvad der er nemmest og
> hurtigst ved nedtagningen (og bomning). Jeg synes der er flere fordele end
> ulemper ved at binde skøderne på og lade dem blive der og iøvrigt samtidig
> undgå hårde, "tunge" fokkeskroge.
>
> - Lars

---

maxi999.escape-krølleA-gmail.com frembragte:
>
> Jeg vilkle ikke bruge mere end 10 mm på en 100 kvm spiler. Måske til 'drenge
> sejlads' i kuling, men det er der jo ikke tale om. Barberhalene bliver
> sikkert flået ud af dækket før en 10 mm dyneema springer. Enig i at gajen
> skal være i en god kvalitet, hvis man gerne vil skære med spileren. Og det er
> jo det der er det sjove ...
>
> Bjarke

Da jeg skiftede mine 12mm skamfilede flettede uldelastikskøder ud,
forsøgte jeg mig først med noget 8mm nummeret dårligere end Dyneema,
hvor brudstyrken skulle være ok, men det knækkede på en fed
spilerskæring i ca 8s/m mellem Fyns Hoved og Samsø. Sikke et smeld. Så
nu er der monteret noget 10mm Dyneema. Det vejer ikke en skid, er glat
som bare f...., så de glider bare af spillene når de skal. Eneste
ulempe er, at det er dyrt. Jeg fandt dog noget til en rimelig pris i en
rodekasse i en sejlerbutik senere på turen.

--
Venlig hilsen

Per A Lot
Helmsman 35, med et stort hul i bunden, hvor jeg ikke kan lade være med
at hælde penge ned i

---

Lars Kristensen wrote:
> Flemming Torp wrote:
>> Lars Kristensen wrote:
>>> Hvad gør du så i en bomning?
>>
>> Rorsmand falder af til plat. Læ skøde slækkes. Spilergasten tager
>> spilerstagen af beslaget i masten og sætter "den nye gaj" i stagen,
SNIP en lang forklaring ...
>> Det er sq ikke nemt at forklare uden en tegning ...
>
> Jeg er godt med på hvad du mener. Spørgsmålet gik ikke så meget på
> selve teknikken, da jeg udemærket er bekendt med den, men mere på
> at
> du i en bomning har en øget risiko for fritflyvende fokkekroge hvis
> spileren af en eller anden grund klapper. Din fordækker bliver ikke
> glad hvis den
> rammer ham i hovedet.
>
Nej, det er helt korrekt ... Jeg ER fordækkeren ... ...
Men spileren klapper jo typisk først til luv, og der sidder krogen
trods alt tæt på næbbet i spilerstagen ...
Ellers er jeg enig ... en "blafrende" spiler er ikke rart for
fordækkeren/spilergasten ...
>
> En anden ulempe ved teknikken med at udløse fokkenkrogen er at du på
> et senere tidspunkt skal hive skødet ned til spileren før end den er
> klar igen. Afhængig af bådstørrelse giver det en masse uro i båden
> på
> krydsbenet. Desuden vil jeg tro at spileren kommer ned på en sådan
> måde at der er større risiko for at der går kludder i spileren og
> den
> derfor er snoet, når den kommer op igen.

Det er jeg helt enig i ... Mit argument går også mest på, at jeg
gerne - i en kritisk situation - vil kunne frigøre spileren fra gajen
med et enkelt ryk frem for jeg enten skal lade gajen gå ud af næbbet i
spilerstagen eller lade hele skødet løbe igennem beslaget i
spilerstagen ... Under "normale omstændigheder" (whatever that is med
en spilernedtagning med enten fruen eller autopiloten ved pinden ...)
vil jeg også bare lade begge skøder sidde i spileren og få spileren i
posen ved nedgangslugen, når jeg lader faldet gå ... men altså gerne
have *muligheden* for at få den ene skødebarm på spileren ud i fri
luft ved et ryk i skødekrogen, f.eks. ved en bjergning på en lettere
skæring ... Iøvrigt synes jeg ikke en skødekrog gør "faremomentet" ret
meget værre end metaløjet i spilerbarmen ... eller et pælestik i
skødet ... Det kan altså også godt give lidt "hovedpine" ...
>
> I øvrigt foretrækker jeg bommemodellen hvor du slipper spileren helt
> med stagen. Det foregår nogenlunde som:
> 1. Mens der faldes af til plat hives det læ barberhal til ca. en
> halv
> meter over dæk og der slækkes samtidig på spilerskødet.
> 2. Mens storen bommes tages stagen af masten og derefter af den
> gamle
> luv side og sættes på i den ny luv side.
> 3. Samtidig med spilergasten følger med på skødet ud sættes stagen
> på
> masten.
> 4. Der skæres op til ny ret kurs samtidig med der slækkes på læ
> barberhal og trækkes hjem i læ spilerskøde.
>
Enig - det er også en god metode.

> I øvrigt et trick til fordækkeren når stagen skal sættes på masten:
> Stå med ryggen op mod masten. Så står man solidt og sikkert, og kan
> skubbe
> godt fra på stagen, hvis det er nødvendigt, uden at skubbe sig selv
> over bord.
>
Jep - på den måde, kan man næsten "klemme ballerne" om det nederste
stykke på masten ... ...

> Det er nok en smagssag og spørgsmål om vane hvad der er nemmest og
> hurtigst ved nedtagningen (og bomning). Jeg synes der er flere
> fordele
> end ulemper ved at binde skøderne på og lade dem blive der og
> iøvrigt
> samtidig undgå hårde, "tunge" fokkeskroge.
>
Ja, det har du nok ret i ... Jeg har nu ikke så dårlige erfaringer med
krogene, og har da fortsat synet på begge øjne (!), men har da været i
situationer, hvor jeg var glad for at krogen var nem at åbne, selv om,
der var godt med træk i skødet ... I min nuværende situation er jeg
nok stillet mere som Bjarke ... rorsmanden er ofte autopiloten og jeg
er "fordækkeren ved bomningen" og "spilergasten ved bjergningen" ...
og det gør man ikke frivilligt i 12 m/sek., når man er alene på båden
.... så der er ikke tale om så nervepirrende situationer som da vi
sejlede trekantbane ...

For yderligere at reducere faremomentet, har jeg kompletteret
sejlgardroben med en asymmetrisk spiler/gennaker ... så slipper jeg
for meget af "spændingen ved bomning", når jeg sejler solo på let
skærende kurser ...

--
mvh
Flemming Torp

---

Lars Kristensen sendte dette med sin computer:
> Flemming Torp wrote:
>> Lars Kristensen wrote:
>> SNIP ...
>>> Jeg vil foretrække at have fat i alle tre hjørner på spileren hele
>>> tiden.
>>> Tunge, hårde ting skal ikke være "frit" svævende på en båd. Det er
>>> kimen til alvorlige ulykker.
>>
>> Jeg fortrækker at det luv skøde bliver siddende i spilerstagen og slipper
>> spileren, når stagen drejes frem mod forstaget - og derved er der ingen
>> hård ting "frit" svævende ... Den potentielt farlige skødekrog vil derved
>> sidde fast og skødet vil ikke volde problemer ved nedtagningen og spilerens
>> luv side vil blot falde ud til læside, når man har fat i det læ skøde ...
>
> Hvad gør du så i en bomning?
>
> - Lars

Jeg kan bekræfte Flemming mht til systemet med at udløse luv skøde ved
nedtagning af spileren. Når der kun er hold i de 2 af hjørnerne af
spileren er den langt hurtigere at få ned. Og man undgår simpelthen at
få fyldt spileren med luft, når der skæres op omkring bundmærket, og
dermed holde spileren oppe i længere tid på spilerbenet.
Spileren kan også bjærges på traditionel vis uden at udløse luv
spilerskøde.

Bomninger foregår på normal vis.
Jeg tror, at du tror at skødehagen sidder fast i næbbet på
spilerstagen.

På min gamle IOR rigget Helmsman 35 er spilerstagen med "klokke" i den
ende mod masten og almindeligt næb i den anden ende. Næbbet kan
betjenes via en wire inde fra masten. Jeg kan i en bomning vælge enten
at hægte luv skøde af, dippe spilerbommen under forstaget ved at slække
bomophal, fange ny læ skøde og lægge det i næbbet og hejse spilerbommen
op i position igen eller at hægte spilerstagen af masten, udløse
næbbet, dreje spilerbommen rundt under forstaget uden at slække af på
bomophal, hægte det ny luv skøde på næbbet og til sidst sætte
spilerbommen op i "klokken" på masten igen. Jeg bruger for det meste
metode 2 på tur- og singlesejladser.
Bomophal'et er hægtet fast i et øje på næbet. Næbbets åbning skal her
vende opad.
For at undgå nedhal på spilerbommen har jeg monteret barberhal'ene så
de sidder lidt foran masten. Det gør, at spilerbommen ikke så nemt kan
klappe op af masten.

Hmm.... det blev jo næsten en utilsigtet afhandling i spilersejlads


--
Venlig hilsen

Per A Lot
Helmsman 35

---

> På min gamle IOR rigget Helmsman 35 er spilerstagen med "klokke" i den
> ende mod masten og almindeligt næb i den anden ende. Næbbet kan betjenes
> via en wire inde fra masten. Jeg kan i en bomning vælge enten at hægte luv
> skøde af, dippe spilerbommen under forstaget ved at slække bomophal, fange
> ny læ skøde og lægge det i næbbet og hejse spilerbommen op i position igen
> eller at hægte spilerstagen af masten, udløse næbbet, dreje spilerbommen
> rundt under forstaget uden at slække af på bomophal, hægte det ny luv
> skøde på næbbet og til sidst sætte spilerbommen op i "klokken" på masten
> igen. Jeg bruger for det meste metode 2 på tur- og singlesejladser.
> Bomophal'et er hægtet fast i et øje på næbet. Næbbets åbning skal her
> vende opad.
> For at undgå nedhal på spilerbommen har jeg monteret barberhal'ene så de
> sidder lidt foran masten. Det gør, at spilerbommen ikke så nemt kan klappe
> op af masten.

Du glemte, "eller bruger stage nr 2 og klinker nr. 1 ud" altsammen inden
under Big Boy'en

/Leon

---

Leon Hulstrøm formulerede onsdag:
>> På min gamle IOR rigget Helmsman 35 er spilerstagen med "klokke" i den ende
>> mod masten og almindeligt næb i den anden ende. Næbbet kan betjenes via en
>> wire inde fra masten. Jeg kan i en bomning vælge enten at hægte luv skøde
>> af, dippe spilerbommen under forstaget ved at slække bomophal, fange ny læ
>> skøde og lægge det i næbbet og hejse spilerbommen op i position igen eller
>> at hægte spilerstagen af masten, udløse næbbet, dreje spilerbommen rundt
>> under forstaget uden at slække af på bomophal, hægte det ny luv skøde på
>> næbbet og til sidst sætte spilerbommen op i "klokken" på masten igen. Jeg
>> bruger for det meste metode 2 på tur- og singlesejladser.
>> Bomophal'et er hægtet fast i et øje på næbet. Næbbets åbning skal her vende
>> opad.
>> For at undgå nedhal på spilerbommen har jeg monteret barberhal'ene så de
>> sidder lidt foran masten. Det gør, at spilerbommen ikke så nemt kan klappe
>> op af masten.
>
> Du glemte, "eller bruger stage nr 2 og klinker nr. 1 ud" altsammen inden
> under Big Boy'en
>
> /Leon

Nååå ja.... Big Boy'en skal sgu' da også lige med rundt i bomningen.


--
Venlig hilsen

Per A Lot
Helmsman 35

---

Ja alt er kompromis og med en Bavarian 42, der jo ikke er en kapsejler
men en underrigget båd der nok er bedst som tursejler, er det
prisværdigt at ejeren vil deltage i de ugentlige kapsejladser.
Det er rigtigt godt for at lære båden at kende og indøve boathandling..
Man skal heller ikke gøre den til en supersejler det kræver meget
andet; men lidt spiler erfaring er altid godt at opnå når der nu er
investeret i et sådant sejl.
Som tursejler ville anvendelsen af to forsejl samtidigt, nok give en
lidt lettere sejlads over lange stræk.

Når man ønsker lidt kapsejladsglæde vil det være godt at have to
dimmensioner skøde ombord til forskellige vindstyrker, således at man
kan få mere glæde af spileren også i meget let vejr.

Hvis spileren er for flad med stor bredde, kan specielt den øverste
halvdel, være svær at styre, idet den retter sig ud og folder ind
igen. Den vil have en tendens til at falde helt sammen meget hurtigt,
uden det er muligt at nå en korrektion på læ skøde. I værste fald må
toppen udskiftes med en dybere, og bunden ændres ved at gå ind i
banerne.
Omvendt vil en hul spiler være let at sejle med, rolig og næsten uden
justering af skøderne. Desværre er den også mindre effektiv end en
fladere mere udbredt spiler.
I meget let vind bør man bruge tynde og lette skøder, helst skøder der
ikke optaqger og beholder vand i sig. Derfor er flydeliner gode. Det
har vikke noget med at linen skal ligge i vandet blot det at den
optager meget mindre vand end de almindelige skøder. Anvendes tykke
skøder der kan opsuge vand vil de være tunge og de vil derfor trække
nedad i skødepunkterne og give sejlet en form som nok ikke er den
optimale i let vind.
Sejler man tursejlads er det ret ligegyldigt; men er man
konkurrencemenneske vil man nok ærgre sig over en dårligere placering
i en kapsejlads, og man vil nok ærgre sig endnu mere når man ved at en
del af årsagen nok ligger i de tunge skøder. i meget let vejr kan det
have en afgørende betydning om man har tunge vandfyldte skøder eller
superlette skøder.
Når spilerstagen og skødebarmene er korrekt indtrimmet, skal spileren
hele tiden finjusteres med det læ skøde, således at luv lig hele tiden
står på grænsen til at falde sammen.
Man skal hele tiden fintrimme spileren efter vindens små ændringer,
ændringer i kurs og vindretning, ellers kan spileren let blive skødet
for hårdt med en uønsket krængning og dårlig fart til følge.
Når vinden er tværs, kan det være sværere at få spileren effektiv.. En
god regel er at jo fladere spileren er, jo længere kan man slække læ
skødebarm af, uden at spileren klapper og jo længere frem skødebarmen
kommer, jo mere effektiv bliver spilerens træk fremad.

Endelig skal vi tage ældningen i form af deformation af spileren i
betragtning. Det skyldes, at nylon ikke er et særligt stabilt
materiale, som efterhånden ikke kommer tilbage til sin oprindelige
facon. Desuden nedbrydes den af ultravoilette stråler og den bliver
skør- med deraf følgende flængninger (billedet blæser ud af rammen)..

Mvh/Harding





On 9 Jun., 00:01, "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote:
> Lars Kristensen wrote:
> > Jeg er enig i tykkelsen, men jeg ville nu alligevel vælge at købe et
> > tyndt letvejrs skøde også.
>
> Helt enig ... Ét sæt er ikke en god løsning ...
>
>
>
> > At det skal kunne flyde, som Harding skrev, er fuldstændig lige
> > meget.
>
> Helt enig ...
> --
> mvh
> Flemming Torp- Skjul tekst i anførselstegn -
>

---

Hej Harding

Enig i dine betragtninger, men er det ikke meningen, med DH mål, at en
Bavaria burde kunne sejle op med en super racer?

mvh
/Børge

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:798d22c0-05de-4330-bc05-47451b9effcd@y4g2000yqy.googlegroups.com...
> Ja alt er kompromis og med en Bavarian 42, der jo ikke er en kapsejler
> men en underrigget båd der nok er bedst som tursejler, er det
> prisværdigt at ejeren vil deltage i de ugentlige kapsejladser.
> Det er rigtigt godt for at lære båden at kende og indøve boathandling.
> Man skal heller ikke gøre den til en supersejler det kræver meget
> andet; men lidt spiler erfaring er altid godt at opnå når der nu er
> investeret i et sådant sejl.
> Som tursejler ville anvendelsen af to forsejl samtidigt, nok give en
> lidt lettere sejlads over lange stræk.
>
> Når man ønsker lidt kapsejladsglæde vil det være godt at have to
> dimmensioner skøde ombord til forskellige vindstyrker, således at man
> kan få mere glæde af spileren også i meget let vejr.
>
> Hvis spileren er for flad med stor bredde, kan specielt den øverste
> halvdel, være svær at styre, idet den retter sig ud og folder ind
> igen. Den vil have en tendens til at falde helt sammen meget hurtigt,
> uden det er muligt at nå en korrektion på læ skøde. I værste fald må
> toppen udskiftes med en dybere, og bunden ændres ved at gå ind i
> banerne.
> Omvendt vil en hul spiler være let at sejle med, rolig og næsten uden
> justering af skøderne. Desværre er den også mindre effektiv end en
> fladere mere udbredt spiler.
> I meget let vind bør man bruge tynde og lette skøder, helst skøder der
> ikke optaqger og beholder vand i sig. Derfor er flydeliner gode. Det
> har vikke noget med at linen skal ligge i vandet blot det at den
> optager meget mindre vand end de almindelige skøder. Anvendes tykke
> skøder der kan opsuge vand vil de være tunge og de vil derfor trække
> nedad i skødepunkterne og give sejlet en form som nok ikke er den
> optimale i let vind.
> Sejler man tursejlads er det ret ligegyldigt; men er man
> konkurrencemenneske vil man nok ærgre sig over en dårligere placering
> i en kapsejlads, og man vil nok ærgre sig endnu mere når man ved at en
> del af årsagen nok ligger i de tunge skøder. i meget let vejr kan det
> have en afgørende betydning om man har tunge vandfyldte skøder eller
> superlette skøder.
> Når spilerstagen og skødebarmene er korrekt indtrimmet, skal spileren
> hele tiden finjusteres med det læ skøde, således at luv lig hele tiden
> står på grænsen til at falde sammen.
> Man skal hele tiden fintrimme spileren efter vindens små ændringer,
> ændringer i kurs og vindretning, ellers kan spileren let blive skødet
> for hårdt med en uønsket krængning og dårlig fart til følge.
> Når vinden er tværs, kan det være sværere at få spileren effektiv. En
> god regel er at jo fladere spileren er, jo længere kan man slække læ
> skødebarm af, uden at spileren klapper og jo længere frem skødebarmen
> kommer, jo mere effektiv bliver spilerens træk fremad.
>
> Endelig skal vi tage ældningen i form af deformation af spileren i
> betragtning. Det skyldes, at nylon ikke er et særligt stabilt
> materiale, som efterhånden ikke kommer tilbage til sin oprindelige
> facon. Desuden nedbrydes den af ultravoilette stråler og den bliver
> skør- med deraf følgende flængninger (billedet blæser ud af rammen).
>
> Mvh/Harding
>
>
>
>
>
> On 9 Jun., 00:01, "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote:
>> Lars Kristensen wrote:
>> > Jeg er enig i tykkelsen, men jeg ville nu alligevel vælge at købe et
>> > tyndt letvejrs skøde også.
>>
>> Helt enig ... Ét sæt er ikke en god løsning ...
>>
>>
>>
>> > At det skal kunne flyde, som Harding skrev, er fuldstændig lige
>> > meget.
>>
>> Helt enig ...
>> --
>> mvh
>> Flemming Torp- Skjul tekst i anførselstegn -
>>
>
>

---

Børge Wedel Müller wrote:
> Hej Harding
>
> Enig i dine betragtninger, men er det ikke meningen, med DH mål, at en
> Bavaria burde kunne sejle op med en super racer?
>

Måleformlerne er ikke perfekte. Problemet er DH er et teoretisk mål.
Nogen både kan snildt sejle mere end deres mål hjem mens andre er
håbløst langsommere. Derfor skal kapsejladsledelsen, når den sætter løb,
tage hensyn til bådtyperne og placere dem i løb med andre både der
"ligner dem". Det kræver erfaring at gøre det fornuftigt. Det er også
derfor der sommetider kan være heftig debat omkring løbssammensætningen
forud for en kapsejlads. Det kan f.eks. ikke nytte noget at sætte en
folkebåd i løb med nogen som helst andre. Hvis begge besætninger er lige
gode vil folkebåden løbe med sejren. Dens DH mål er simpelthen for højt
i fht. hvor hurtigt den faktisk sejler.

Netop fordi der er stor forskellighed på hvordan bådtyperne sejler deres
mål hjem, vil det heller ikke give mening at lave en overalt
resultatliste. Den er ikke brugbar og giver ingen mening. De eneste både
der kan sammeligne sig er dem der er sat i løb sammen.

Jeg er derimod spændt på at se hvordan det ser ud med de "nye"
måleregler der blev skrevet om i Sejleren i vinters.


- Lars

---

Hej Børge,

Det er der ikke mange der ved at formlerne ikke er offentligt
tilgængelige.
Grundlæggen var det vel meningen men der hersker megen kritik af DM,
og for den sags skyld også alle andre handikap-regler.
Det er nok ikke særligt spændende for en stor Bavarian at sejle mod en
Folkebåd i let luft.
Er der mange af den slags sejladser mister Bavarianejeren nok
interessen.
Det jeg vil holde fast i er, at enhver sejler bør deltage i nogle
kapsejladser under mange forskellige vejrsituationer, for sammen med
sin besætning at træne boathandling. Det er jo i mere pressede
situationer hvor der kræves teamarbejde af besætningen, at man lærer
hvordan tingene gøres rigtigt og hurtigt. Det giver grundlag for at
besætningen på tursejlads har boathandlingserfaring.
Alene ved havnemanøvrer er en nybegynderbesætning desværre ofte på
grund af manglende erfaring udsat for hovedrysten, her burde mere
erfaren sejler selvfølgelig træde til, hjælpe og vejlede.
Selv erfarne kan også komme i mindre heldige manøvre situationer og
her er også en hånd fra andre sejlere kærkommen.
På tursejlads er der ofte ikke en stor besætning på båden, derfor er
det ganske udmærket at besætninger deltager lidt i kapsejlads for
derigennem at opøve færdigheder. Det giver den enkelte, i en
besætning, en større glæde at kunne præstere noget godt og nyttigt
ombord.

Mvh/Harding

On 16 Jun., 22:13, "Børge Wedel Müller" <boerge@myller_fjern.dk>
wrote:
> Hej Harding
>
> Enig i dine  betragtninger, men er det ikke meningen, med DH mål, at en
> Bavaria burde kunne sejle op med en super racer?
>
> mvh
>     /Børge
>

---

Hej galle

Nedenstående er også interessant, men er det ikke meningen, med DH mål, at
en Bavaria burde kunne sejle op med en super racer?

mvh
/Børge

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:839d80df-dbb4-4f1a-95c9-8b195ec19cf6@c10g2000yqi.googlegroups.com...
> Hej Børge,
>
> Det er der ikke mange der ved at formlerne ikke er offentligt
> tilgængelige.
> Grundlæggen var det vel meningen men der hersker megen kritik af DM,
> og for den sags skyld også alle andre handikap-regler.
> Det er nok ikke særligt spændende for en stor Bavarian at sejle mod en
> Folkebåd i let luft.
> Er der mange af den slags sejladser mister Bavarianejeren nok
> interessen.
> Det jeg vil holde fast i er, at enhver sejler bør deltage i nogle
> kapsejladser under mange forskellige vejrsituationer, for sammen med
> sin besætning at træne boathandling. Det er jo i mere pressede
> situationer hvor der kræves teamarbejde af besætningen, at man lærer
> hvordan tingene gøres rigtigt og hurtigt. Det giver grundlag for at
> besætningen på tursejlads har boathandlingserfaring.
> Alene ved havnemanøvrer er en nybegynderbesætning desværre ofte på
> grund af manglende erfaring udsat for hovedrysten, her burde mere
> erfaren sejler selvfølgelig træde til, hjælpe og vejlede.
> Selv erfarne kan også komme i mindre heldige manøvre situationer og
> her er også en hånd fra andre sejlere kærkommen.
> På tursejlads er der ofte ikke en stor besætning på båden, derfor er
> det ganske udmærket at besætninger deltager lidt i kapsejlads for
> derigennem at opøve færdigheder. Det giver den enkelte, i en
> besætning, en større glæde at kunne præstere noget godt og nyttigt
> ombord.
>
> Mvh/Harding
>
> On 16 Jun., 22:13, "Børge Wedel Müller" <boerge@myller_fjern.dk>
> wrote:
>> Hej Harding
>>
>> Enig i dine betragtninger, men er det ikke meningen, med DH mål, at en
>> Bavaria burde kunne sejle op med en super racer?
>>
>> mvh
>> /Børge
>>

---

Hej Børge,

Jo det var vel meningen; men sådan er virkeligheden ikke.

Mvh/Harding

On 17 Jun., 21:44, "Børge Wedel Müller" <boerge@myller_fjern.dk>
wrote:
> Hej galle
>
> Nedenstående er også interessant, men er det ikke meningen, med DH mål, at
> en Bavaria burde kunne sejle op med en super racer?
>
> mvh
>     /Børge
>
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsennews:839d80df-dbb4-4f1a-95c9-8b195ec19cf6@c10g2000yqi.googlegroups.com...
>
>
>
> > Hej Børge,
>
> > Det er der ikke mange der ved at formlerne ikke er offentligt
> > tilgængelige.
> > Grundlæggen var det vel meningen men der hersker megen kritik af DM,
> > og for den sags skyld også alle andre handikap-regler.
> > Det er nok ikke særligt spændende for en stor Bavarian at sejle mod en
> > Folkebåd i let luft.
> > Er der mange af den slags sejladser mister Bavarianejeren nok
> > interessen.
> > Det jeg vil holde fast i er, at enhver sejler bør deltage i nogle
> > kapsejladser under mange forskellige vejrsituationer, for sammen med
> > sin besætning at træne boathandling. Det er jo i mere pressede
> > situationer hvor der kræves teamarbejde af besætningen, at man lærer
> > hvordan tingene gøres rigtigt og hurtigt. Det giver grundlag for at
> > besætningen på tursejlads har boathandlingserfaring.
> > Alene ved havnemanøvrer er en nybegynderbesætning desværre ofte på
> > grund af manglende erfaring udsat for hovedrysten, her burde mere
> > erfaren sejler selvfølgelig træde til, hjælpe og vejlede.
> > Selv erfarne kan også komme i mindre heldige manøvre situationer og
> > her er også en hånd fra andre sejlere kærkommen.
> > På tursejlads er der ofte ikke en stor besætning på båden, derfor er
> > det ganske udmærket at besætninger deltager lidt i kapsejlads for
> > derigennem at opøve færdigheder. Det giver den enkelte, i en
> > besætning, en større glæde at kunne præstere noget godt og nyttigt
> > ombord.
>
> > Mvh/Harding
>
> > On 16 Jun., 22:13, "Børge Wedel Müller" <boerge@myller_fjern.dk>
> > wrote:
> >> Hej Harding
>
> >> Enig i dine  betragtninger, men er det ikke meningen, med DH mål, at en
> >> Bavaria burde kunne sejle op med en super racer?
>
> >> mvh
> >>     /Børge- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -