---

http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b3457677%3b3%3b5%3b415015

---

Ejeren udetaler: "Under alle omstændigheder er båden forsikret,
slutter Lilly Olsen."

Forsikringsselskaberne har denne formulering i betingelserne:

Hvilke ting er ikke dækket?
- skader, der skyldes is, sne eller frost.
- skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
- skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-,
materiale- eller konstruktionsfejl eller
skader, der er omfattet af en garantiordning.
- skader, der skyldes, at båden ikke har været
under regelmæssigt og effektivt tilsyn.
- skader, der sker fordi båden ikke har været
forsvarligt fortøjet, eller at fortøjnings- og ankergrej
ikke har været forsvarligt.
- skader, der skyldes, at de sikrede har overtrådt
myndighedernes sikkerhedsforskrifter,
herunder Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
- skader, der skyldes, at båden har været i vandet
uden for den sejladsperiode, der står på
Deres police.
- skader opstået i og isoleret til bådens maskineri

Ved særlige nævnte skader omfatter dækningen
ikke:
- skader, der skyldes, at båden ikke har været
under regelmæssigt og effektivt opsyn.
- skader, der skyldes, at sikrede har overtrådt
myndighedernes sikkerhedsforskrifter, herunder
Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
- skader som ridser og skrammer, der er sket
under transport på land.
- skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
- skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-
materiale- eller konstruktionsfejl eller
skader, der er omfattet af en garantiordning.
- skader, der skyldes is, sne eller frost.
- skader, der skyldes, at båden har været anbragt
på åben kyst, sådan at søen har kunnet
nå den.
- skader, der er nævnt under fællesbestemmelsernes
pkt. 4 - 14.
- tidstab, hyre og kostpenge, rejse- og opholdsudgifter
og afsavnserstatning.

Opnås erstatning må den komme fra julemanden.

Mvh/Harding

On 24 Dec., 10:47, Skipper <do...@dolan.dk> wrote:
> http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b34....

---

Ja, godt det ikke er min båd

Harding E. Larsen skrev:
> Ejeren udetaler: "Under alle omstændigheder er båden forsikret,
> slutter Lilly Olsen."
>
> Forsikringsselskaberne har denne formulering i betingelserne:
>
> Hvilke ting er ikke dækket?
> - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-,
> materiale- eller konstruktionsfejl eller
> skader, der er omfattet af en garantiordning.
> - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> under regelmæssigt og effektivt tilsyn.
> - skader, der sker fordi båden ikke har været
> forsvarligt fortøjet, eller at fortøjnings- og ankergrej
> ikke har været forsvarligt.
> - skader, der skyldes, at de sikrede har overtrådt
> myndighedernes sikkerhedsforskrifter,
> herunder Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> - skader, der skyldes, at båden har været i vandet
> uden for den sejladsperiode, der står på
> Deres police.
> - skader opstået i og isoleret til bådens maskineri
>
> Ved særlige nævnte skader omfatter dækningen
> ikke:
> - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> under regelmæssigt og effektivt opsyn.
> - skader, der skyldes, at sikrede har overtrådt
> myndighedernes sikkerhedsforskrifter, herunder
> Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> - skader som ridser og skrammer, der er sket
> under transport på land.
> - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-
> materiale- eller konstruktionsfejl eller
> skader, der er omfattet af en garantiordning.
> - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> - skader, der skyldes, at båden har været anbragt
> på åben kyst, sådan at søen har kunnet
> nå den.
> - skader, der er nævnt under fællesbestemmelsernes
> pkt. 4 - 14.
> - tidstab, hyre og kostpenge, rejse- og opholdsudgifter
> og afsavnserstatning.
>
> Opnås erstatning må den komme fra julemanden.
>
> Mvh/Harding
>
> On 24 Dec., 10:47, Skipper <do...@dolan.dk> wrote:
>> http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b34...
>

---

Skipper wrote:
> Ja, godt det ikke er min båd
>
Enig !

Men jeg bider mærke i, at de er Citat: "dybt chokerede"

Det må vist være århundredes overdrivelse - jeg synes at alle efterhånden
alle fremstår som dybt chokerede ved bare det mindste unormale.

Det er jo hvad der kan ske !

mvh. Per

---

"Per" <mesked@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4b348ed9$0$56771$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Skipper wrote:
>> Ja, godt det ikke er min båd
>>
> Enig !
Ja man kan jo være skadefro?
>
> Men jeg bider mærke i, at de er Citat: "dybt chokerede"

Alt an på hvordan et spørgsmål bliver stillet, kan man jo få det
ønskede svar.

Citat: "Dybt chokerede

Båden har været et kært eje for ægteparret og den øvrige familie
igennem mange år, og det var derfor en nedtrykkende nyhed.

- Vi er da dybt chokerede over det. Vi elsker den båd, siger Lilly
Olsen."
Nordjyske.dk

Forestiller du dig at når bådejer får smækket ?.et i hovedet, om han
er chokeret - kan svare meget anderledes?

At hændelsen, fomentlig ikke dækket af forsikringen, (egen mening og
som Harding også har fremført) gør vel ikke manden til et ringere
menneske.
>
> Det må vist være århundredes overdrivelse - jeg synes at alle
> efterhånden alle fremstår som dybt chokerede ved bare det mindste
> unormale.
>
> Det er jo hvad der kan ske !
Behøves ikke at uddybes.
>
> mvh. Per

Godt ord igen og god bagjul + nytår.

Mvh. "Thulfen" Hvidovre.

---

Harding E. Larsen wrote:
> Ejeren udetaler: "Under alle omstændigheder er båden forsikret,
> slutter Lilly Olsen."
>
> Forsikringsselskaberne har denne formulering i betingelserne:
>
> Hvilke ting er ikke dækket?
//klip
Det er rigtig træls når forsikringen ikke dækker det man tror den skal
dække.
Man skal nu ikke give op på forhånd, men sørge for at formuleringerne på
skadesanmeldelsen (uden at skrive usandheder) beskriver forholdende på sådan
en måde, at man ikke rammes af alle forbeholdene. Man kan fx. ikke udelukke
på forhånd at konsekvenserne af en ikke dækket hændelse vil være dækket. Fx.
vil alle grundstødninger pr. definition være resultat af dårligt sømandskab
(!) men forsikringen dækker normalt alligevel.
Jeg vil ikke opfordre til forsikringssvindel, blot, at man selv sørger for,
om nødvendigt med noget hjælp, benytter selskabernes egne metoder til, ved
at formulere sig rigtigt, at skadesrapporten er så gunstig som muligt.
Iøvrigt er der meget stor forskel på ordlyden i forskellige selskabers
betingelser.
Og endelig er det ikke alle, der ikke er dækket om vinteren. Mit selskab
dækker således normalt, blot jeg benytter en godkendt A havn.
Jeg vil mene at normalt vil/bør "pludselige hændelser" være dækket, såfremt
der ikke er begået noget uagtsomt/strafbart, men resultatet af manglende
opsyn eller manglende vedligeholdelse ikke er.
Til gengæld er der en underlig regel om at den ikke dækker udefor et bestemt
geografisk område. Som om de franske kanaler skulle være farligere end de
tyske... Men det er en anden historie.

Mvh. Claus

---

Harding E. Larsen wrote:
> Ejeren udetaler: "Under alle omstændigheder er båden forsikret,
> slutter Lilly Olsen."
>
> Forsikringsselskaberne har denne formulering i betingelserne:
>
> Hvilke ting er ikke dækket?
> - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-,
> materiale- eller konstruktionsfejl eller
> skader, der er omfattet af en garantiordning.
> - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> under regelmæssigt og effektivt tilsyn.
> - skader, der sker fordi båden ikke har været
> forsvarligt fortøjet, eller at fortøjnings- og ankergrej
> ikke har været forsvarligt.
> - skader, der skyldes, at de sikrede har overtrådt
> myndighedernes sikkerhedsforskrifter,
> herunder Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> - skader, der skyldes, at båden har været i vandet
> uden for den sejladsperiode, der står på
> Deres police.
> - skader opstået i og isoleret til bådens maskineri


Klip en masse - Og så videre

Denne tråd undrer mig sådan set en del.
1. Tilsyneladende er påstanden den, at forsikringsbetingelserne for
bådforsikringer er de samme uanset, hos hvilket selskab man har forsikret?
2. Har det virkelig sin rigtighed?
3. Hvordan kan det være, at nogen ud fra en avisartikel på Internettet kan
afgøre, hvad årsagen er, at båden er gået til bunds?
4. Teoretisk kan der vel være tale om hærværk som en mulighed (hævnmotiv
eller deslige)!?
5. Hvis pkt. 4 feks. er aktuel, så holder det jo ikke med en påstand om, at
ejeren har handlet med hovedet under armen eller hvad påstanden nu var?
6. Det ligner noget i retning af det landspolitiske billede i DK, at
toneangivende politikere giver deres mening til kende omkring den ene og
anden begivenhed uden at vide en hujende fis om, hvad der er sket i
virkeligheden, men at udtalelserne begrundes en eller flere tilfældige
avisartikler, der har samme kilde som grundlag for en konkret begivenhed.

Lad os nu se om ikke der kommer mere fakta for dagens lys, inden der dømmes
eller fordømmes.

Med venlig hilsen
og med ønske om et godt nyt år til alle læsere og deltagere her i
dk.fritid.sejlads

Torben

--
\\\\////
(@@)
-------o00o-(_)-o00o---------

---

On 24 Dec., 13:01, Skipper <do...@dolan.dk> wrote:
> Ja, godt det ikke er min båd
>
> Harding E. Larsen skrev:
>
>
>
> > Ejeren udetaler: "Under alle omstændigheder er båden forsikret,
> > slutter Lilly Olsen."
>
> > Forsikringsselskaberne har denne formulering i betingelserne:
>
> > Hvilke ting er ikke dækket?
> > - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> > - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> > rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> > - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> > rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-,
> > materiale- eller konstruktionsfejl eller
> > skader, der er omfattet af en garantiordning.
> > - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> > under regelmæssigt og effektivt tilsyn.
> > - skader, der sker fordi båden ikke har været
> > forsvarligt fortøjet, eller at fortøjnings- og ankergrej
> > ikke har været forsvarligt.
> > - skader, der skyldes, at de sikrede har overtrådt
> > myndighedernes sikkerhedsforskrifter,
> > herunder Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> > - skader, der skyldes, at båden har været i vandet
> > uden for den sejladsperiode, der står på
> > Deres police.
> > - skader opstået i og isoleret til bådens maskineri
>
> > Ved særlige nævnte skader omfatter dækningen
> > ikke:
> > - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> > under regelmæssigt og effektivt opsyn.
> > - skader, der skyldes, at sikrede har overtrådt
> > myndighedernes sikkerhedsforskrifter, herunder
> > Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> > - skader som ridser og skrammer, der er sket
> > under transport på land.
> > - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> > rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> > - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> > rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-
> > materiale- eller konstruktionsfejl eller
> > skader, der er omfattet af en garantiordning.
> > - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> > - skader, der skyldes, at båden har været anbragt
> > på åben kyst, sådan at søen har kunnet
> > nå den.
> > - skader, der er nævnt under fællesbestemmelsernes
> > pkt. 4 - 14.
> > - tidstab, hyre og kostpenge, rejse- og opholdsudgifter
> > og afsavnserstatning.
>
> > Opnås erstatning må den komme fra julemanden.
>
> > Mvh/Harding
>
> > On 24 Dec., 10:47, Skipper <do...@dolan.dk> wrote:
> >>http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b34...- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

Hej Alle

HM Du her nok ret Harding, men hvorfor betaler vi så forsikringen
hvert år, dyrt er det jo

Glædelig Jul og godt nytår
Hilsen
Torben G. Bank
Pd26 Sirius

---

On 24 Dec., 12:53, "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk>
wrote:
> Ejeren udetaler: "Under alle omstændigheder er båden forsikret,
> slutter Lilly Olsen."
>
> Forsikringsselskaberne har denne formulering i betingelserne:
>
> Hvilke ting er ikke dækket?
> - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-,
> materiale- eller konstruktionsfejl eller
> skader, der er omfattet af en garantiordning.
> - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> under regelmæssigt og effektivt tilsyn.
> - skader, der sker fordi båden ikke har været
> forsvarligt fortøjet, eller at fortøjnings- og ankergrej
> ikke har været forsvarligt.
> - skader, der skyldes, at de sikrede har overtrådt
> myndighedernes sikkerhedsforskrifter,
> herunder Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> - skader, der skyldes, at båden har været i vandet
> uden for den sejladsperiode, der står på
> Deres police.
> - skader opstået i og isoleret til bådens maskineri
>
> Ved særlige nævnte skader omfatter dækningen
> ikke:
> - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> under regelmæssigt og effektivt opsyn.
> - skader, der skyldes, at sikrede har overtrådt
> myndighedernes sikkerhedsforskrifter, herunder
> Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> - skader som ridser og skrammer, der er sket
> under transport på land.
> - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-
> materiale- eller konstruktionsfejl eller
> skader, der er omfattet af en garantiordning.
> - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> - skader, der skyldes, at båden har været anbragt
> på åben kyst, sådan at søen har kunnet
> nå den.
> - skader, der er nævnt under fællesbestemmelsernes
> pkt. 4 - 14.
> - tidstab, hyre og kostpenge, rejse- og opholdsudgifter
> og afsavnserstatning.
>
> Opnås erstatning må den komme fra julemanden.
>
> Mvh/Harding
>
> On 24 Dec., 10:47, Skipper <do...@dolan.dk> wrote:
>
>
>
> >http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b34...- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

Man ved hvordan man selv ville have det, uanset penge.

Men alligevel glæder jeg mig over at sejle Drabant 22. For det betyder
at kaskoforsikringen helt spares væk. Og ansvarsforsikring alene
koster kun ca 200,- årligt.

/Ole

---

Det kan der være forskellige grunde til:

Forsikringen kan opdeles i 3 hovedområder:

Ansvarsforsikring dækker de skader på andre mennesker og deres ting,
du kan komme til at lave som bruger af båden. Denne dækning friholder
dig for erstatningskrav, hvis din båd involveres i et uheld med en
anden båd.

Kaskoforsikring omfatter skader på din båd og dens tilbehør, både når
båden er i vandet og på land. Den dækker bådens skrog og maskineri
samt inventar og reservegods. Desuden dækker den ved tyveri og ved
evt. behov for retshjælp.

Bådulykkesforsikring dækker op til X personer, der befinder sig ombord
på båden, og dækker ved død og invaliditet - også drukneulykker.

Her er linket til en artikel som Erik Jensen skrev i 2004. Den
indeholder gode informationer:

http://www.eriksfreelance.dk/sider/sejlads/forsikringer_til_lystbaaden.html

Her er linket til www.baadforsikring.dk : http://www.baadforsikring.dk/doc/DANSKkasko.pdf

Det er vigtigt at man læser både hvad forsikringen dækker såvel som
hvad den ikke dækker.

I disse krisetider tjener forsikringsselskaberne ikke nævneværdigt på
deres værdipapirportefølge og også mindre på forsikringsdelen. Det får
selskaberne til at være mere nøjeregnende i forhold til betindelsernes
ordlyd og svulstige skadesforløb beskrevet i skadesanmeldelserne ser
de med røntgenøjne igennem og forsikringstageren skal føre et godt
bevis for skadens årsag m.m.

Man må endelig ikke tro at fordi man tegner en forsikring, at man så
kan sætte hovedet ned under armen og tro at resten klarer
forsikringen.

Forsikring er ikke et forbrugsgode;men en hånd der holdes under
forsikringstageren og dækker i det omfang som hans
forsikringsbetingelse beskriver.

Mvh/Harding


On 25 Dec., 01:07, Torben Pd 57 Sirius <tgb...@it.dk> wrote:
> On 24 Dec., 13:01, Skipper <do...@dolan.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > Ja, godt det ikke er min båd
>
> > Harding E. Larsen skrev:
>
> > > Ejeren udetaler: "Under alle omstændigheder er båden forsikret,
> > > slutter Lilly Olsen."
>
> > > Forsikringsselskaberne har denne formulering i betingelserne:
>
> > > Hvilke ting er ikke dækket?
> > > - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> > > - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> > > rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> > > - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> > > rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-,
> > > materiale- eller konstruktionsfejl eller
> > > skader, der er omfattet af en garantiordning.
> > > - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> > > under regelmæssigt og effektivt tilsyn.
> > > - skader, der sker fordi båden ikke har været
> > > forsvarligt fortøjet, eller at fortøjnings- og ankergrej
> > > ikke har været forsvarligt.
> > > - skader, der skyldes, at de sikrede har overtrådt
> > > myndighedernes sikkerhedsforskrifter,
> > > herunder Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> > > - skader, der skyldes, at båden har været i vandet
> > > uden for den sejladsperiode, der står på
> > > Deres police.
> > > - skader opstået i og isoleret til bådens maskineri
>
> > > Ved særlige nævnte skader omfatter dækningen
> > > ikke:
> > > - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> > > under regelmæssigt og effektivt opsyn.
> > > - skader, der skyldes, at sikrede har overtrådt
> > > myndighedernes sikkerhedsforskrifter, herunder
> > > Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> > > - skader som ridser og skrammer, der er sket
> > > under transport på land.
> > > - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> > > rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> > > - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> > > rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-
> > > materiale- eller konstruktionsfejl eller
> > > skader, der er omfattet af en garantiordning.
> > > - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> > > - skader, der skyldes, at båden har været anbragt
> > > på åben kyst, sådan at søen har kunnet
> > > nå den.
> > > - skader, der er nævnt under fællesbestemmelsernes
> > > pkt. 4 - 14.
> > > - tidstab, hyre og kostpenge, rejse- og opholdsudgifter
> > > og afsavnserstatning.
>
> > > Opnås erstatning må den komme fra julemanden.
>
> > > Mvh/Harding
>
> > > On 24 Dec., 10:47, Skipper <do...@dolan.dk> wrote:
> > >>http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b34...Skjul tekst i anførselstegn -
>
> > - Vis tekst i anførselstegn -
>
> Hej Alle
>
> HM Du her nok ret Harding, men hvorfor betaler vi så forsikringen
> hvert år, dyrt er det jo
>
> Glædelig Jul og godt nytår
> Hilsen
> Torben G. Bank
> Pd26  Sirius- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Enig.

Ansvarsforsikringen kan ikke diskutteres. Jeg lavede engang en skade på en
anden både der løb lidt over 50.000. Så er det rart at have en
ansvarsforsikring. Og tænk hvis det havde været en ny Luffe 4004 .... Det
kan jo lægge ens økonomi i ruiner. Og ansvarsforsikringerne dækker næsten
altid.

Mht kasko har jeg fået dækket skader 2 gange på de 12 år jeg har haft båd.
Og da vi havde bådbrand i Hundige, afvaskede de hele min båd for at
inspicere den for skader.

Ja, det er dyrt. men der er altså også mange tilfælde hvor forsikringerne
'reder ens røv'

--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
Position: http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> wrote in message
news:bf59db8c-ad61-4a9e-85f1-92b018082a6b@a21g2000yqc.googlegroups.com...
Det kan der være forskellige grunde til:

Forsikringen kan opdeles i 3 hovedområder:

Ansvarsforsikring dækker de skader på andre mennesker og deres ting,
du kan komme til at lave som bruger af båden. Denne dækning friholder
dig for erstatningskrav, hvis din båd involveres i et uheld med en
anden båd.

Kaskoforsikring omfatter skader på din båd og dens tilbehør, både når
båden er i vandet og på land. Den dækker bådens skrog og maskineri
samt inventar og reservegods. Desuden dækker den ved tyveri og ved
evt. behov for retshjælp.

Bådulykkesforsikring dækker op til X personer, der befinder sig ombord
på båden, og dækker ved død og invaliditet - også drukneulykker.

Her er linket til en artikel som Erik Jensen skrev i 2004. Den
indeholder gode informationer:

http://www.eriksfreelance.dk/sider/sejlads/forsikringer_til_lystbaaden.html

Her er linket til www.baadforsikring.dk :
http://www.baadforsikring.dk/doc/DANSKkasko.pdf

Det er vigtigt at man læser både hvad forsikringen dækker såvel som
hvad den ikke dækker.

I disse krisetider tjener forsikringsselskaberne ikke nævneværdigt på
deres værdipapirportefølge og også mindre på forsikringsdelen. Det får
selskaberne til at være mere nøjeregnende i forhold til betindelsernes
ordlyd og svulstige skadesforløb beskrevet i skadesanmeldelserne ser
de med røntgenøjne igennem og forsikringstageren skal føre et godt
bevis for skadens årsag m.m.

Man må endelig ikke tro at fordi man tegner en forsikring, at man så
kan sætte hovedet ned under armen og tro at resten klarer
forsikringen.

Forsikring er ikke et forbrugsgode;men en hånd der holdes under
forsikringstageren og dækker i det omfang som hans
forsikringsbetingelse beskriver.

Mvh/Harding


On 25 Dec., 01:07, Torben Pd 57 Sirius <tgb...@it.dk> wrote:
> On 24 Dec., 13:01, Skipper <do...@dolan.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > Ja, godt det ikke er min båd
>
> > Harding E. Larsen skrev:
>
> > > Ejeren udetaler: "Under alle omstændigheder er båden forsikret,
> > > slutter Lilly Olsen."
>
> > > Forsikringsselskaberne har denne formulering i betingelserne:
>
> > > Hvilke ting er ikke dækket?
> > > - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> > > - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> > > rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> > > - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> > > rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-,
> > > materiale- eller konstruktionsfejl eller
> > > skader, der er omfattet af en garantiordning.
> > > - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> > > under regelmæssigt og effektivt tilsyn.
> > > - skader, der sker fordi båden ikke har været
> > > forsvarligt fortøjet, eller at fortøjnings- og ankergrej
> > > ikke har været forsvarligt.
> > > - skader, der skyldes, at de sikrede har overtrådt
> > > myndighedernes sikkerhedsforskrifter,
> > > herunder Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> > > - skader, der skyldes, at båden har været i vandet
> > > uden for den sejladsperiode, der står på
> > > Deres police.
> > > - skader opstået i og isoleret til bådens maskineri
>
> > > Ved særlige nævnte skader omfatter dækningen
> > > ikke:
> > > - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> > > under regelmæssigt og effektivt opsyn.
> > > - skader, der skyldes, at sikrede har overtrådt
> > > myndighedernes sikkerhedsforskrifter, herunder
> > > Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> > > - skader som ridser og skrammer, der er sket
> > > under transport på land.
> > > - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> > > rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> > > - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> > > rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-
> > > materiale- eller konstruktionsfejl eller
> > > skader, der er omfattet af en garantiordning.
> > > - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> > > - skader, der skyldes, at båden har været anbragt
> > > på åben kyst, sådan at søen har kunnet
> > > nå den.
> > > - skader, der er nævnt under fællesbestemmelsernes
> > > pkt. 4 - 14.
> > > - tidstab, hyre og kostpenge, rejse- og opholdsudgifter
> > > og afsavnserstatning.
>
> > > Opnås erstatning må den komme fra julemanden.
>
> > > Mvh/Harding
>
> > > On 24 Dec., 10:47, Skipper <do...@dolan.dk> wrote:
> > >>http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b34...Skjul
> > >>tekst i anførselstegn -
>
> > - Vis tekst i anførselstegn -
>
> Hej Alle
>
> HM Du her nok ret Harding, men hvorfor betaler vi så forsikringen
> hvert år, dyrt er det jo
>
> Glædelig Jul og godt nytår
> Hilsen
> Torben G. Bank
> Pd26 Sirius- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Hej Torben,

Det der fik mig til at svare på indlægget var ordlyden:

"Under alle omstændigheder er båden forsikret,
slutter Lilly Olsen."

Især ordene: Under alle omstændigheder, følte jeg var en ret så
frimodig udtalelse.

Dernæst supplerede din navnebror med:

"men hvorfor betaler vi så forsikringen hvert år, dyrt er det jo"

Derfor syntes jeg at en lidt mere generel information omkring
sidstnævnte kunne komme ind i debatten.

Ingen har påstået at forsikringsbetingelserne er ens, på Bådforsikring
har man lavet nogle retningslinier og nederst på siden har de selv
gjort opmærksom på:

"Disse betingelser er ikke autorisert af forsikringsselskabet endnu."

Vi har i tidligere strenge debatteret og inddraget forskellene i de
forskellige selskabers betingelser i forbindelse med en prisdebat.
Der er forskelle i betingelserne i en sådan grad at de forskellige
forsikringstilbud ikke direkte kan sammenlignes. Det gælder både
omfanget og det der ligger uden for hvad der i det enkelte tilfælde
vil blive forsikret.

Det er kun muligt at kommentere på journalistens artikel hvor han
skriver:

Årsagen til at båden pludselig sprang læk formodes at være en ventil
til motoren, som måske på grund af frosten er gået løs.

Heri ligger ikke en afgørelse; men kun en evt. henførsel til
forsikringsbetingelser:

- skader, der skyldes is, sne eller frost.
- skader, der skyldes klimapåvirkning
- skader, der skyldes, at båden ikke har været
under regelmæssigt og effektivt opsyn.

er vel det der først springer frem i forhold til en båd der er sunket
og hvor journalisten sammen med ejerne giver et førstehånds billede af
hændelsen.

Selvfølgelig kan hærværk være en del af hændelsen men det er ikke det
billede der tegnes; men muligheden kan foreligge.
Fra min hverdag oplever jeg ofte at nogle mener at blot fordi de har
tegnet en forsikring så skal de ikke bekymre sig mere om deres
ejendomme; men tror at forsikringen er et forbrugsgode hvor alt der
går i stykker blot bliver erstattet af deres forsikring.
Det er på den baggrund jeg skriver: Man må endelig ikke tro at fordi
man tegner en forsikring, at man så
kan sætte hovedet ned under armen og tro at resten klarer
forsikringen.

Tilretning af generelle betingelser vil ofte have deres udgangspunkt i
generelle betragtninger for at kunne dække bredt og ikke være en
opremsning af de mange enkeltstående punkter og deres spidsfindige
omstændigheder.

I det nævnte tilfælde skal der nok komme flere undersøgelser på bordet
inden en evt. forsikringsudbetaling kommer frem. Det er der ikke noget
mærkeligt i.
Journalister skriver altid "Spændende historier" hvor facts ofte ikke
skal have indflydelse på avissalget, men deres artikler giver altid
grobund for en frisk diskussion hvor de enkelte kan inddrage egne
oplevelser i debatten.

Mvh/Harding


On 25 Dec., 21:45, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
> > Ejeren udetaler: "Under alle omstændigheder er båden forsikret,
> > slutter Lilly Olsen."
>
> > Forsikringsselskaberne har denne formulering i betingelserne:
>
> > Hvilke ting er ikke dækket?
> > - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> > - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> > rust og frostsprængning), råd, svamp, alder.
> > - skader, der skyldes manglende vedligeholdelse,
> > rotter, mus, glasfiberpest (osmose), fabrikations-,
> > materiale- eller konstruktionsfejl eller
> > skader, der er omfattet af en garantiordning.
> > - skader, der skyldes, at båden ikke har været
> > under regelmæssigt og effektivt tilsyn.
> > - skader, der sker fordi båden ikke har været
> > forsvarligt fortøjet, eller at fortøjnings- og ankergrej
> > ikke har været forsvarligt.
> > - skader, der skyldes, at de sikrede har overtrådt
> > myndighedernes sikkerhedsforskrifter,
> > herunder Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter.
> > - skader, der skyldes, at båden har været i vandet
> > uden for den sejladsperiode, der står på
> > Deres police.
> > - skader opstået i og isoleret til bådens maskineri
>
> Klip en masse - Og så videre
>
> Denne tråd undrer mig sådan set en del.
> 1. Tilsyneladende er påstanden den, at forsikringsbetingelserne for
> bådforsikringer er de samme uanset, hos hvilket selskab man har forsikret?
> 2. Har det virkelig sin rigtighed?
> 3. Hvordan kan det være, at nogen ud fra en avisartikel på Internettet kan
> afgøre, hvad årsagen er, at båden er gået til bunds?
> 4. Teoretisk kan der vel være tale om hærværk som en mulighed (hævnmotiv
> eller deslige)!?
> 5. Hvis pkt. 4 feks. er aktuel, så holder det jo ikke med en påstand om, at
> ejeren har handlet med hovedet under armen eller hvad påstanden nu var?
> 6. Det ligner noget i retning af det landspolitiske billede i DK, at
> toneangivende politikere giver deres mening til kende omkring den ene og
> anden begivenhed uden at vide en hujende fis om, hvad der er sket i
> virkeligheden, men at udtalelserne begrundes en eller flere tilfældige
> avisartikler, der har samme kilde som grundlag for en konkret begivenhed.
>
> Lad os nu se om ikke der kommer mere fakta for dagens lys, inden der dømmes
> eller fordømmes.
>
> Med venlig hilsen
> og med ønske om et godt nyt år til alle læsere og deltagere her i
> dk.fritid.sejlads
>
> Torben
>
> --
>                      \\\\////
>                     (@@)
>    -------o00o-(_)-o00o---------- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Harding E. Larsen wrote:
> Hej Torben,

Klip - klip - klip en masse, som jeg ikke vil kommentere


>
> I det nævnte tilfælde skal der nok komme flere undersøgelser på bordet
> inden en evt. forsikringsudbetaling kommer frem. Det er der ikke noget
> mærkeligt i.
> Journalister skriver altid "Spændende historier" hvor facts ofte ikke
> skal have indflydelse på avissalget, men deres artikler giver altid
> grobund for en frisk diskussion hvor de enkelte kan inddrage egne
> oplevelser i debatten.
>
> Mvh/Harding
>

Skal vi så ikke vente lidt og se, om der kommer mere frem omkring årsagen,
før "vi" dømmer nogen til af have hovedet under armen?
I lighed med Bjarke og sikkert mange andre, så er jeg ret så interesseret i,
hvad årsagen er, da jeg for første gang i min tid som bådejer har ladet min
båd ligge i vandet - forhåbentligt oven vande vinteren igennem. Jeg tilser
båden dagligt og har efter bedste evne frostsikret søventiler, motor, toilet
osv., så jeg vil da blive stødt på manchetterne, hvis "man" efterfølgende
vil bedømme mig som en person med hovedet under armen ud fra en tilfældig
avisartikel, der beskriver en formodning, hvis noget lignende skulle ske for
min båd.

Mvh
Torben

---

Meget snak om forsikring.

Jeg vil hellerede vide hvorfor båden sank. Er der nogen der ved det ?

--
Afsendt fra båden:
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
Position: http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm


"Skipper" <dolan@dolan.dk> wrote in message
news:4b3338c8$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b3457677%3b3%3b5%3b415015

---

Indtil videre har vi kun informationen fra Nordjyske.dk der skriver:

Årsagen til at båden pludselig sprang læk formodes at være en ventil
til motoren, som måske på grund af frosten er gået løs.

Mvh/Harding

On 26 Dec., 12:04, "Bjarke@Escape" <maxi999.escape-krølleA-gmail.com>
wrote:
> Meget snak om forsikring.
>
> Jeg vil hellerede vide hvorfor båden sank. Er der nogen der ved det ?
>
> --
> Afsendt fra båden:
> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
> Position:http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm
>
> "Skipper" <do...@dolan.dk> wrote in message
>
> news:4b3338c8$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>
>
> >http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b34...- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Har Skipper dermed været for tidligt ude med artiklen?

Jeg forstår dine bekymringer da vejret ser ud til at blive koldere.
Det er altid en større opgave at tilse og frostsikre en båd, end at
have den i vandet i sommerhalvåret.
Det er almindeligt og skærpet tilsyn som du fører og ikke noget med at
have hovedet under armen.

Min sætning i forbindelse med at tegne en forsikring:

"Man må endelig ikke tro at fordi man tegner en forsikring, at man så
kan sætte hovedet ned under armen og tro at resten klarer
forsikringen".

skal stadigvæk stå som en generel betragtning i forsikringssammenhæng
og ikke generelt tages personligt.
Forsikringer som bådforsikringer har normalt et indhold der ikke er
til forhandling mellem selskabet og forsikringstager og der lægges
vægt på, hvordan forsikringstager i almindelighed må antages at forstå
vilkåret på forsikringstidspunktet.
Forsikringstager har bevisbyrden for forsikringsbegivenhedens
indtræden... men er vi nu ikke ovre i emnet
Forsikringsret. Et emne som mange burde interessere sig for.

Mvh/Harding



On 26 Dec., 18:34, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
> > Hej Torben,
>
> Klip - klip - klip en masse, som jeg ikke vil kommentere
>
>
>
> > I det nævnte tilfælde skal der nok komme flere undersøgelser på bordet
> > inden en evt. forsikringsudbetaling kommer frem. Det er der ikke noget
> > mærkeligt i.
> > Journalister skriver altid "Spændende historier" hvor facts ofte ikke
> > skal have indflydelse på avissalget, men deres artikler giver altid
> > grobund for en frisk diskussion hvor de enkelte kan inddrage egne
> > oplevelser i debatten.
>
> > Mvh/Harding
>
> Skal vi så ikke vente lidt og se, om der kommer mere frem omkring årsagen,
> før "vi" dømmer nogen til af have hovedet under armen?  
> I lighed med Bjarke og sikkert mange andre, så er jeg ret så interesseret i,
> hvad årsagen er, da jeg for første gang i min tid som bådejer har ladet min
> båd ligge i vandet - forhåbentligt oven vande vinteren igennem. Jeg tilser
> båden dagligt og har efter bedste evne frostsikret søventiler, motor, toilet
> osv., så jeg vil da blive stødt på manchetterne, hvis "man" efterfølgende
> vil bedømme mig som en person med hovedet under armen ud fra en tilfældig
> avisartikel, der beskriver en formodning, hvis noget lignende skulle ske for
> min båd.
>
> Mvh
> Torben

---

Harding E. Larsen wrote:
> Har Skipper dermed været for tidligt ude med artiklen?
>
> Jeg forstår dine bekymringer da vejret ser ud til at blive koldere.
> Det er altid en større opgave at tilse og frostsikre en båd, end at
> have den i vandet i sommerhalvåret.
> Det er almindeligt og skærpet tilsyn som du fører og ikke noget med at
> have hovedet under armen.
>
> Min sætning i forbindelse med at tegne en forsikring:
>
> "Man må endelig ikke tro at fordi man tegner en forsikring, at man så
> kan sætte hovedet ned under armen og tro at resten klarer
> forsikringen".
>
> skal stadigvæk stå som en generel betragtning i forsikringssammenhæng
> og ikke generelt tages personligt.
> Forsikringer som bådforsikringer har normalt et indhold der ikke er
> til forhandling mellem selskabet og forsikringstager og der lægges
> vægt på, hvordan forsikringstager i almindelighed må antages at forstå
> vilkåret på forsikringstidspunktet.
> Forsikringstager har bevisbyrden for forsikringsbegivenhedens
> indtræden... men er vi nu ikke ovre i emnet
> Forsikringsret. Et emne som mange burde interessere sig for.
>
> Mvh/Harding
>
>
Klip klip igen Harding

Det er ikke sådan, at jeg *ikke* tror, at du efterfølgende læser dine egne
tråde, men prøv alligevel at gøre det et par gange.

Nogle af dine efterfølgende svar ligner det, man i mit tidligere erhverv
kaldte for *rygsvømning med tilbagevirkende kraft*.
Et begreb, som i sig selv er dødsdømt, når det foregående står trykt sort på
hvidt

Som sagt - så håber jeg, at *vi* får afklaret, hvad der skete i Løgstør
havn, og hvad der med usvigelig sikkerhed også vil ske i andre havne i denne
vinter og desværre også i efterfølgende vintre - og det uden at div.
bådejere har handlet med "hovedet under armen".

Uanset hvad så har debatten i denne tråd nok medvirket til, at mange har
fundet deres forsikringsbestemmelser frem og læst, hvad der er op og ned i
forhold til den forsikring, der nu en gang er tegnet og gældende pr. nu.

Jeg afventer nu, at der fremkommer noget, der kan medvirke til at forklare,
hvad der er sket i virkeligheden, sådan at hele denne debat ikke ender op i
*hvad vi tror* ud fra, hvad en måske journalistelevs måtte formode

I øvrigt handler det nok mere om erstatningsret end om forsikringsret.

Mvh
Torben og hermed god bagjul samt et godt nytårsønske til alle

---

Ja rygsvømning er trivialiteter!

Dog er erstatningsopgørelsen en del af forsikringsselskabernes
arbejde.

Ja men så undgår vi at læse "nyhederne" og venter på Godot

Mvh/Harding

On 26 Dec., 20:29, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
> > Har Skipper dermed været for tidligt ude med artiklen?
>
> > Jeg forstår dine bekymringer da vejret ser ud til at blive koldere.
> > Det er altid en større opgave at tilse og frostsikre en båd, end at
> > have den i vandet i sommerhalvåret.
> > Det er almindeligt og skærpet tilsyn som du fører og ikke noget med at
> > have hovedet under armen.
>
> > Min sætning i forbindelse med at tegne en forsikring:
>
> > "Man må endelig ikke tro at fordi man tegner en forsikring, at man så
> > kan sætte hovedet ned under armen og tro at resten klarer
> > forsikringen".
>
> > skal stadigvæk stå som en generel betragtning i forsikringssammenhæng
> > og ikke generelt tages personligt.
> > Forsikringer som bådforsikringer har normalt et indhold der ikke er
> > til forhandling mellem selskabet og forsikringstager og der lægges
> > vægt på, hvordan forsikringstager i almindelighed må antages at forstå
> > vilkåret på forsikringstidspunktet.
> > Forsikringstager har bevisbyrden for forsikringsbegivenhedens
> > indtræden... men er vi nu ikke ovre i emnet
> > Forsikringsret. Et emne som mange burde interessere sig for.
>
> > Mvh/Harding
>
> Klip klip igen Harding
>
> Det er ikke sådan, at jeg *ikke* tror, at du efterfølgende læser dine egne
> tråde, men prøv alligevel at gøre det et par gange.
>
> Nogle af dine efterfølgende svar ligner det, man i mit tidligere erhverv
> kaldte for *rygsvømning med tilbagevirkende kraft*.
> Et begreb, som i sig selv er dødsdømt, når det foregående står trykt sort på
> hvidt
>
> Som sagt - så håber jeg, at *vi* får afklaret, hvad der skete i Løgstør
> havn, og hvad der med usvigelig sikkerhed også vil ske i andre havne i denne
> vinter og desværre også i efterfølgende vintre - og det uden at div..
> bådejere har handlet med "hovedet under armen".
>
> Uanset hvad så har debatten i denne tråd nok medvirket til, at mange har
> fundet deres forsikringsbestemmelser frem og læst, hvad der er op og ned i
> forhold til den forsikring, der nu en gang er tegnet og gældende pr. nu..
>
> Jeg afventer nu, at der fremkommer noget, der kan medvirke til at forklare,
> hvad der er sket i virkeligheden, sådan at hele denne debat ikke ender op i
> *hvad vi tror* ud fra, hvad en måske journalistelevs måtte formode
>
> I øvrigt handler det nok mere om erstatningsret end om forsikringsret.
>
> Mvh
> Torben og hermed god bagjul samt et godt nytårsønske til alle- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

"Skipper" <dolan@dolan.dk> skrev i en meddelelse
news:4b3338c8$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b3457677%3b3%3b5%3b415015


I pentanius er det tilladt at sejle året rundt ligesom det er tilladt at
have båden liggende i godkendt A havn året rundt (altså også om vinteren).
her tror jeg ikke forsikringen kan afskrive sig ansvar for dækning hvis is
eller kulde ødelægger skrog, eller på anden vis får båden til at synke, idet
de jo har godkendt denne adfærd. og man jo må forvente at der kan forekomme
is og frost om vinteren. mange forhandlere skriver jo også "købt som beset"
vel vidende at den ikke holder i retten, men kan de få 7 ud af 10 til at
opgive ved at skrive det er det jo en god forretning

Jeg vil derimod tro at den ikke dækker frost skader forårsaget af vand der
løber ind i en lille sprække og udvider revenen hvorefter der kan løbe mere
vand derind og så fremdeles.

Mvh
JR

---

Jan Rasmussen skrev:
> "Skipper" <dolan@dolan.dk> skrev i en meddelelse
> news:4b3338c8$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> http://nordjyske.dk/vesthimmerland/forside.aspx?ctrl=138&data=31%3b3457677%3b3%3b5%3b415015
>
>
> I pentanius er det tilladt at sejle året rundt ligesom det er tilladt at
> have båden liggende i godkendt A havn året rundt (altså også om vinteren).
> her tror jeg ikke forsikringen kan afskrive sig ansvar for dækning hvis is
> eller kulde ødelægger skrog, eller på anden vis får båden til at synke, idet
> de jo har godkendt denne adfærd. og man jo må forvente at der kan forekomme
> is og frost om vinteren. mange forhandlere skriver jo også "købt som beset"
> vel vidende at den ikke holder i retten, men kan de få 7 ud af 10 til at
> opgive ved at skrive det er det jo en god forretning
>
> Jeg vil derimod tro at den ikke dækker frost skader forårsaget af vand der
> løber ind i en lille sprække og udvider revenen hvorefter der kan løbe mere
> vand derind og så fremdeles.
>
Jeg er nu kommet hjem fra juleferien, så jeg har kunnet fremdrage mine
egne forsikringsbetingelser. De relevante undtagelser i denne er:
"Dækker ikke skade... Bevirket ved is eller frost"
"Som følge af ... Materiale eller konstruktionsfejl...
At fartøjet ikke var sødygtigt, forsvarligt lænset og behørigt udrustet
og bemandet..."
Så der er nok gode muligheder for en disput med forsikringsselskabet.

Mvh. Claus

---

"clausbp." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4b39570b$0$280$14726298@news.sunsite.dk...

> Jeg er nu kommet hjem fra juleferien, så jeg har kunnet fremdrage mine
> egne forsikringsbetingelser. De relevante undtagelser i denne er:
> "Dækker ikke skade... Bevirket ved is eller frost"
> "Som følge af ... Materiale eller konstruktionsfejl...
> At fartøjet ikke var sødygtigt, forsvarligt lænset og behørigt udrustet og
> bemandet..."
> Så der er nok gode muligheder for en disput med forsikringsselskabet.
>
> Mvh. Claus


Pantanius skriver som nogle af de vigtigste fordele ved yacht
kaskoforsikring


Synkning og vandskade
Alle skader (også på maskinanlæg) som følge af synkning eller indtrængende
vand er forsikret.


http://www.pantaenius.dk/?&s_kurzname=vorteile_yachtkasko_dk_dk




Mvh
JR

---

Ja det står der i linket; men i Pantaenius-Yacht-Kasko-
Forsikringsbetingelser (PYKB) 31050/DK/0107 står der i §7 Undtagelser:
Forsikringen dækker ikke: b) tab eller skade der skyldes indsivning af
vand i fartøjet.

Desuden nævnes intet vedr.:
- skader, der skyldes is, sne eller frost.
- skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
rust og frostsprængning),
Med et ord i betingelserne.

Derfor nærlæs betingelserne for det er dem der gælder!

Mvh/Harding


On 29 Dec., 02:52, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
> "clausbp." <cb...@hotmail.com> skrev i en meddelelsenews:4b39570b$0$280$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Jeg er nu kommet hjem fra juleferien, s jeg har kunnet fremdrage mine
> > egne forsikringsbetingelser. De relevante undtagelser i denne er:
> > "D kker ikke skade... Bevirket ved is eller frost"
> > "Som f lge af ... Materiale eller konstruktionsfejl...
> > At fart jet ikke var s dygtigt, forsvarligt l nset og beh rigt udrustet og
> > bemandet..."
> > S der er nok gode muligheder for en disput med forsikringsselskabet.
>
> > Mvh. Claus
>
> Pantanius skriver som nogle af de vigtigste fordele ved yacht
> kaskoforsikring
>
> Synkning og vandskade
> Alle skader (ogs p maskinanl g) som f lge af synkning eller indtr ngende
> vand er forsikret.
>
> http://www.pantaenius.dk/?&s_kurzname=vorteile_yachtkasko_dk_dk
>
> Mvh
> JR

---

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:392bc70b-571c-43c8-b8a8-c307ccf3cb3c@u7g2000yqm.googlegroups.com...
Ja det står der i linket; men i Pantaenius-Yacht-Kasko-
Forsikringsbetingelser (PYKB) 31050/DK/0107 står der i §7 Undtagelser:
Forsikringen dækker ikke: b) tab eller skade der skyldes indsivning af
vand i fartøjet.

Desuden nævnes intet vedr.:
- skader, der skyldes is, sne eller frost.
- skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
rust og frostsprængning),
Med et ord i betingelserne.

Derfor nærlæs betingelserne for det er dem der gælder!

Mvh/Harding



Det er helt korrekt Harding.

Jeg kontaktede dem faktisk forleden grundet disse to (i mine øjne)
modstridende informationer, men kunne ikke få et svar da det er deres
juridiske mand Tom Nielsen der skal svare på det, og han er først tilbage
efter Nytår, så må vi håbe der ikke bliver brug for det imellemtiden

En af deres assurrandører startede dog med at fortælle at det kun gælder der
hvor vandet trænger stille ind over en længere periode, hvortil jeg blot
kunne svare "det står der jo ikke noget om i betingelserne" og refererede
netop til §7 b)

Men som du selv nævner, så står der intet om is / frost, hvorfor det ikke
kan antages at de ikke dækker en skade forårsaget af samme.

Der står naturligvis som i alle andre betingelser diverse forbehold for
natur katastrofer, forcemajour etc.


Mvh
JR

---

Ja jeg sad også med betingelserne foran mig og kunne heller ikke se
nærmere om vandindtrængningshastigheden.
I tilfældet fra Løgstør hvor der, ifølge avisen er opstået en revne
omkring en ventil, ja så vil vandindtrængen afhængig af revnens
størrelse tage noget/lang tid og det må da kaldes for indsivning af
vand.
Der kan gå flere døgn, afhængig af revnens størrelse, inden båden er
fyldt med vand.
Det kan så give en assurandør, efter en opmåling af revnens størrelse,
påskud til at påstå at båden ikke har været under den nødvendige
overvågning.
Er en ejer ikke i stand til, evt. med sagkyndigt hjælp, at kunne
imødegå en sådan påstulat, er han jo den svage part. Derfor skal han
have de nødvendige informationer med i skadesanmeldelsen og måske også
på et senere tidspunkt fortsat kunne fastholde bevisets stilling.
Det hænder at der skal kæmpes hårdt.

Mvh/Harding


On 30 Dec., 12:28, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:392bc70b-571c-43c8-b8a8-c307ccf3cb3c@u7g2000yqm.googlegroups.com...
> Ja det står der i linket; men i Pantaenius-Yacht-Kasko-
> Forsikringsbetingelser (PYKB) 31050/DK/0107 står der i §7 Undtagelser:
> Forsikringen dækker ikke: b) tab eller skade der skyldes indsivning af
> vand i fartøjet.
>
> Desuden nævnes intet vedr.:
> - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> rust og frostsprængning),
> Med et ord i betingelserne.
>
> Derfor nærlæs betingelserne for det er dem der gælder!
>
> Mvh/Harding
>
> Det er helt korrekt Harding.
>
> Jeg kontaktede dem faktisk forleden grundet disse to (i mine øjne)
> modstridende informationer, men kunne ikke få et svar da det er deres
> juridiske mand Tom Nielsen der skal svare på det, og han er først tilbage
> efter Nytår, så må vi håbe der ikke bliver brug for det imellemtiden
>
> En af deres assurrandører startede dog med at fortælle at det kun gælder der
> hvor vandet trænger stille ind over en længere periode, hvortil jeg blot
> kunne svare "det står der jo ikke noget om i betingelserne" og refererede
> netop til §7 b)  
>
> Men som du selv nævner, så står der intet om is / frost, hvorfor det ikke
> kan antages at de ikke dækker en skade forårsaget af samme.
>
> Der står naturligvis som i alle andre betingelser diverse forbehold for
> natur katastrofer, forcemajour etc.
>
> Mvh
> JR

---

For nu at få debatten i retning af undgåelse af katastrofe:

Min egen båd ligger, i lighed med flere tidligere år, i vandet vinteren
over. Jeg har ikke indenbordsmotor, men et par søventiler er der da (fra
selvlænsende cockpit og fra vasken i pantryet).
Jeg bliver i tvivl om den bedste måde at frostsikre på: skal ventilerne stå
åbne (afløbene fra cockpittet kan slet ikke lukkes) eller lukkes, før der
evt. hældes glycerin/sprinklervæske ned i slangerne? Diverse frostsikrende
væsker flyder jo vist ovenpå, men kan vel, ved fartøjets bevægelser i
vandet, godt forsvinde ud i havnevandet gradvis, hvis ventilen står åben?


--
vh/ Mads Bo Falk,
S/Y Mathilde, Pd26, Århus
"Får og beder kan ej forstå
længslers tog over bølgen blå"



"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:88d91265-979e-406d-b8cf-29f119d87a47@s31g2000yqs.googlegroups.com...
Ja jeg sad også med betingelserne foran mig og kunne heller ikke se
nærmere om vandindtrængningshastigheden.
I tilfældet fra Løgstør hvor der, ifølge avisen er opstået en revne
omkring en ventil, ja så vil vandindtrængen afhængig af revnens
størrelse tage noget/lang tid og det må da kaldes for indsivning af
vand.
Der kan gå flere døgn, afhængig af revnens størrelse, inden båden er
fyldt med vand.
Det kan så give en assurandør, efter en opmåling af revnens størrelse,
påskud til at påstå at båden ikke har været under den nødvendige
overvågning.
Er en ejer ikke i stand til, evt. med sagkyndigt hjælp, at kunne
imødegå en sådan påstulat, er han jo den svage part. Derfor skal han
have de nødvendige informationer med i skadesanmeldelsen og måske også
på et senere tidspunkt fortsat kunne fastholde bevisets stilling.
Det hænder at der skal kæmpes hårdt.

Mvh/Harding


On 30 Dec., 12:28, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
> meddelelsenews:392bc70b-571c-43c8-b8a8-c307ccf3cb3c@u7g2000yqm.googlegroups.com...
> Ja det står der i linket; men i Pantaenius-Yacht-Kasko-
> Forsikringsbetingelser (PYKB) 31050/DK/0107 står der i §7 Undtagelser:
> Forsikringen dækker ikke: b) tab eller skade der skyldes indsivning af
> vand i fartøjet.
>
> Desuden nævnes intet vedr.:
> - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> rust og frostsprængning),
> Med et ord i betingelserne.
>
> Derfor nærlæs betingelserne for det er dem der gælder!
>
> Mvh/Harding
>
> Det er helt korrekt Harding.
>
> Jeg kontaktede dem faktisk forleden grundet disse to (i mine øjne)
> modstridende informationer, men kunne ikke få et svar da det er deres
> juridiske mand Tom Nielsen der skal svare på det, og han er først tilbage
> efter Nytår, så må vi håbe der ikke bliver brug for det imellemtiden
>
> En af deres assurrandører startede dog med at fortælle at det kun gælder
> der
> hvor vandet trænger stille ind over en længere periode, hvortil jeg blot
> kunne svare "det står der jo ikke noget om i betingelserne" og refererede
> netop til §7 b)
>
> Men som du selv nævner, så står der intet om is / frost, hvorfor det ikke
> kan antages at de ikke dækker en skade forårsaget af samme.
>
> Der står naturligvis som i alle andre betingelser diverse forbehold for
> natur katastrofer, forcemajour etc.
>
> Mvh
> JR

---

"Mads Bo Falk" <mail@madsbofalk.dk> skrev i en meddelelse
news:4b3be6be$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> For nu at få debatten i retning af undgåelse af katastrofe:
>
> Min egen båd ligger, i lighed med flere tidligere år, i vandet
> vinteren over. Jeg har ikke indenbordsmotor, men et par søventiler
> er der da (fra selvlænsende cockpit og fra vasken i pantryet).
> Jeg bliver i tvivl om den bedste måde at frostsikre på: skal
> ventilerne stå åbne (afløbene fra cockpittet kan slet ikke lukkes)
> eller lukkes, før der evt. hældes glycerin/sprinklervæske ned i
> slangerne? Diverse frostsikrende væsker flyder jo vist ovenpå, men
> kan vel, ved fartøjets bevægelser i vandet, godt forsvinde ud i
> havnevandet gradvis, hvis ventilen står åben?
>
Lad dem være halvt åbne/lukkede.
Når ventilen er helt åben, er der indespærret vand i selve huset.
(Kugleventil).

Mvh. Per Nordahl. "Thulfen"
>
> --
> vh/ Mads Bo Falk,
> S/Y Mathilde, Pd26, Århus
> "Får og beder kan ej forstå
> længslers tog over bølgen blå"
>
>
>
> "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
> meddelelse
> news:88d91265-979e-406d-b8cf-29f119d87a47@s31g2000yqs.googlegroups.com...
> Ja jeg sad også med betingelserne foran mig og kunne heller ikke se
> nærmere om vandindtrængningshastigheden.
> I tilfældet fra Løgstør hvor der, ifølge avisen er opstået en revne
> omkring en ventil, ja så vil vandindtrængen afhængig af revnens
> størrelse tage noget/lang tid og det må da kaldes for indsivning af
> vand.
> Der kan gå flere døgn, afhængig af revnens størrelse, inden båden er
> fyldt med vand.
> Det kan så give en assurandør, efter en opmåling af revnens
> størrelse,
> påskud til at påstå at båden ikke har været under den nødvendige
> overvågning.
> Er en ejer ikke i stand til, evt. med sagkyndigt hjælp, at kunne
> imødegå en sådan påstulat, er han jo den svage part. Derfor skal han
> have de nødvendige informationer med i skadesanmeldelsen og måske
> også
> på et senere tidspunkt fortsat kunne fastholde bevisets stilling.
> Det hænder at der skal kæmpes hårdt.
>
> Mvh/Harding
>
>
> On 30 Dec., 12:28, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
>> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>> meddelelsenews:392bc70b-571c-43c8-b8a8-c307ccf3cb3c@u7g2000yqm.googlegroups.com...
>> Ja det står der i linket; men i Pantaenius-Yacht-Kasko-
>> Forsikringsbetingelser (PYKB) 31050/DK/0107 står der i §7
>> Undtagelser:
>> Forsikringen dækker ikke: b) tab eller skade der skyldes indsivning
>> af
>> vand i fartøjet.
>>
>> Desuden nævnes intet vedr.:
>> - skader, der skyldes is, sne eller frost.
>> - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
>> rust og frostsprængning),
>> Med et ord i betingelserne.
>>
>> Derfor nærlæs betingelserne for det er dem der gælder!
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> Det er helt korrekt Harding.
>>
>> Jeg kontaktede dem faktisk forleden grundet disse to (i mine øjne)
>> modstridende informationer, men kunne ikke få et svar da det er
>> deres
>> juridiske mand Tom Nielsen der skal svare på det, og han er først
>> tilbage
>> efter Nytår, så må vi håbe der ikke bliver brug for det
>> imellemtiden
>>
>> En af deres assurrandører startede dog med at fortælle at det kun
>> gælder der
>> hvor vandet trænger stille ind over en længere periode, hvortil jeg
>> blot
>> kunne svare "det står der jo ikke noget om i betingelserne" og
>> refererede
>> netop til §7 b)
>>
>> Men som du selv nævner, så står der intet om is / frost, hvorfor
>> det ikke
>> kan antages at de ikke dækker en skade forårsaget af samme.
>>
>> Der står naturligvis som i alle andre betingelser diverse forbehold
>> for
>> natur katastrofer, forcemajour etc.
>>
>> Mvh
>> JR
>
>

---

"Per Nordahl" <info_/)MASCOT28_/)@per-nordahl.dk> skrev i en
meddelelse news:4b3c759f$0$272$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Mads Bo Falk" <mail@madsbofalk.dk> skrev i en meddelelse
> news:4b3be6be$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> For nu at få debatten i retning af undgåelse af katastrofe:
>>
>> Min egen båd ligger, i lighed med flere tidligere år, i vandet
>> vinteren over. Jeg har ikke indenbordsmotor, men et par søventiler
>> er der da (fra selvlænsende cockpit og fra vasken i pantryet).
>> Jeg bliver i tvivl om den bedste måde at frostsikre på: skal
>> ventilerne stå åbne (afløbene fra cockpittet kan slet ikke lukkes)
>> eller lukkes, før der evt. hældes glycerin/sprinklervæske ned i
>> slangerne? Diverse frostsikrende væsker flyder jo vist ovenpå, men
>> kan vel, ved fartøjets bevægelser i vandet, godt forsvinde ud i
>> havnevandet gradvis, hvis ventilen står åben?
>>
> Lad dem være halvt åbne/lukkede.
> Når ventilen er helt åben, er der indespærret vand i selve huset.
> (Kugleventil).
>
> Mvh. Per Nordahl. "Thulfen"
>>
>> --
>> vh/ Mads Bo Falk,
>> S/Y Mathilde, Pd26, Århus
>> "Får og beder kan ej forstå
>> længslers tog over bølgen blå"
>>
>>
>>
>> "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>> meddelelse
>> news:88d91265-979e-406d-b8cf-29f119d87a47@s31g2000yqs.googlegroups.com...
>> Ja jeg sad også med betingelserne foran mig og kunne heller ikke se
>> nærmere om vandindtrængningshastigheden.
>> I tilfældet fra Løgstør hvor der, ifølge avisen er opstået en revne
>> omkring en ventil, ja så vil vandindtrængen afhængig af revnens
>> størrelse tage noget/lang tid og det må da kaldes for indsivning af
>> vand.
>> Der kan gå flere døgn, afhængig af revnens størrelse, inden båden
>> er
>> fyldt med vand.
>> Det kan så give en assurandør, efter en opmåling af revnens
>> størrelse,
>> påskud til at påstå at båden ikke har været under den nødvendige
>> overvågning.
>> Er en ejer ikke i stand til, evt. med sagkyndigt hjælp, at kunne
>> imødegå en sådan påstulat, er han jo den svage part. Derfor skal
>> han
>> have de nødvendige informationer med i skadesanmeldelsen og måske
>> også
>> på et senere tidspunkt fortsat kunne fastholde bevisets stilling.
>> Det hænder at der skal kæmpes hårdt.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>>
>> On 30 Dec., 12:28, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
>>> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>> meddelelsenews:392bc70b-571c-43c8-b8a8-c307ccf3cb3c@u7g2000yqm.googlegroups.com...
>>> Ja det står der i linket; men i Pantaenius-Yacht-Kasko-
>>> Forsikringsbetingelser (PYKB) 31050/DK/0107 står der i §7
>>> Undtagelser:
>>> Forsikringen dækker ikke: b) tab eller skade der skyldes
>>> indsivning af
>>> vand i fartøjet.
>>>
>>> Desuden nævnes intet vedr.:
>>> - skader, der skyldes is, sne eller frost.
>>> - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
>>> rust og frostsprængning),
>>> Med et ord i betingelserne.
>>>
>>> Derfor nærlæs betingelserne for det er dem der gælder!
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>> Det er helt korrekt Harding.
>>>
>>> Jeg kontaktede dem faktisk forleden grundet disse to (i mine øjne)
>>> modstridende informationer, men kunne ikke få et svar da det er
>>> deres
>>> juridiske mand Tom Nielsen der skal svare på det, og han er først
>>> tilbage
>>> efter Nytår, så må vi håbe der ikke bliver brug for det
>>> imellemtiden
>>>
>>> En af deres assurrandører startede dog med at fortælle at det kun
>>> gælder der
>>> hvor vandet trænger stille ind over en længere periode, hvortil
>>> jeg blot
>>> kunne svare "det står der jo ikke noget om i betingelserne" og
>>> refererede
>>> netop til §7 b)
>>>
>>> Men som du selv nævner, så står der intet om is / frost, hvorfor
>>> det ikke
>>> kan antages at de ikke dækker en skade forårsaget af samme.
>>>
>>> Der står naturligvis som i alle andre betingelser diverse
>>> forbehold for
>>> natur katastrofer, forcemajour etc.
>>>
>>> Mvh
>>> JR
>>
>>
Var det forkert det jeg skrev??
Gode råd modtages!
>
>

---

Ventilerne skal bare stå åbne. Det gælder både skydeventiler og
kugleventiler.
Frostvæsken har en lavere vægtfylde end vandet og vil derfor fylde
slange og ventilhus op, men det kræver selvfølgelig at der påhældes
tilstrækkeligt til at trykke saltvandet ud.
Du skal påregne at der skal efterfyldes lidt gennem vinteren.

Godt Nytår.

Mvh/Harding


On 31 Dec., 00:48, "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> wrote:
> For nu at få debatten i retning af undgåelse af katastrofe:
>
> Min egen båd ligger, i lighed med flere tidligere år, i vandet vinteren
> over. Jeg har ikke indenbordsmotor, men et par søventiler er der da (fra
> selvlænsende cockpit og fra vasken i pantryet).
> Jeg bliver i tvivl om den bedste måde at frostsikre på: skal ventilerne stå
> åbne (afløbene fra cockpittet kan slet ikke lukkes) eller lukkes, før der
> evt. hældes glycerin/sprinklervæske ned i slangerne? Diverse frostsikrende
> væsker flyder jo vist ovenpå, men kan vel, ved fartøjets bevægelser i
> vandet, godt forsvinde ud i havnevandet gradvis, hvis ventilen står åben?
>
> --
> vh/ Mads Bo Falk,
> S/Y Mathilde, Pd26, Århus
> "Får og beder kan ej forstå
> længslers tog over bølgen blå"
>
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:88d91265-979e-406d-b8cf-29f119d87a47@s31g2000yqs.googlegroups.com...
> Ja jeg sad også med betingelserne foran mig og kunne heller ikke se
> nærmere om vandindtrængningshastigheden.
> I tilfældet fra Løgstør hvor der, ifølge avisen er opstået en revne
> omkring en ventil, ja så vil vandindtrængen afhængig af revnens
> størrelse tage noget/lang tid og det må da kaldes for indsivning af
> vand.
> Der kan gå flere døgn, afhængig af revnens størrelse, inden båden er
> fyldt med vand.
> Det kan så give en assurandør, efter en opmåling af revnens størrelse,
> påskud til at påstå at båden ikke har været under den nødvendige
> overvågning.
> Er en ejer ikke i stand til, evt. med sagkyndigt hjælp, at kunne
> imødegå en sådan påstulat, er han jo den svage part. Derfor skal han
> have de nødvendige informationer med i skadesanmeldelsen og måske også
> på et senere tidspunkt fortsat kunne fastholde bevisets stilling.
> Det hænder at der skal kæmpes hårdt.
>
> Mvh/Harding
>
> On 30 Dec., 12:28, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
>
>
>
> > "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
> > meddelelsenews:392bc70b-571c-43c8-b8a8-c307ccf3cb3c@u7g2000yqm.googlegroups.com...
> > Ja det står der i linket; men i Pantaenius-Yacht-Kasko-
> > Forsikringsbetingelser (PYKB) 31050/DK/0107 står der i §7 Undtagelser:
> > Forsikringen dækker ikke: b) tab eller skade der skyldes indsivning af
> > vand i fartøjet.
>
> > Desuden nævnes intet vedr.:
> > - skader, der skyldes is, sne eller frost.
> > - skader, der skyldes klimapåvirkning (fx tæring,
> > rust og frostsprængning),
> > Med et ord i betingelserne.
>
> > Derfor nærlæs betingelserne for det er dem der gælder!
>
> > Mvh/Harding
>
> > Det er helt korrekt Harding.
>
> > Jeg kontaktede dem faktisk forleden grundet disse to (i mine øjne)
> > modstridende informationer, men kunne ikke få et svar da det er deres
> > juridiske mand Tom Nielsen der skal svare på det, og han er først tilbage
> > efter Nytår, så må vi håbe der ikke bliver brug for det imellemtiden
>
> > En af deres assurrandører startede dog med at fortælle at det kun gælder
> > der
> > hvor vandet trænger stille ind over en længere periode, hvortil jeg blot
> > kunne svare "det står der jo ikke noget om i betingelserne" og refererede
> > netop til §7 b)
>
> > Men som du selv nævner, så står der intet om is / frost, hvorfor det ikke
> > kan antages at de ikke dækker en skade forårsaget af samme.
>
> > Der står naturligvis som i alle andre betingelser diverse forbehold for
> > natur katastrofer, forcemajour etc.
>
> > Mvh
> > JR- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Hej Harding,

Kan man ikke hælde glykolblandet vand ned igennem afløbet til f.eks.
pantryvasken/håndvasken og når afløbet er fyldt - eller efter et lille
stykke tid, så lukke ventilen ... Så skulle der være frostsikret på
indersiden (bådsiden) af afløbet ... Er det tilstrækkeligt - eller hur? Hvis
ventilen står åben, risikerer man så ikke, at glykolen forsvinder?

Jeg har også spekuleret på, hvad man gør i sumpen ...
Min elektriske lænsepumpe er sat til at starte automatisk, hvis vandet går
op over en vis grænse ... Men hvad sker der, hvis sumpen fryser til i
bunden? Jeg har hældt glykol ned i bunden af sumpen, men den kan jo godt
blive fortyndet så meget, at den ikke holder sumpen frostfri ...

Min motor er saltvandskølet - også her har jeg kørt glykol igennem motoren
og lukket for indgangsventilen, så glykolblandingen bliver i motoren ... Er
det OK?

I lyset at diverse beretninger om brændte både, har jeg valgt - ikke at have
hverken varmeapparat eller elektriske pærer eller andet 220V-forbrugende
udstyr slået til, når jeg ikke er på båden.

--
mvh og Godt Nytår
Flemming Torp - Gimle - X-342 - DEN-61 - Helsingør

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:e8e4a907-50aa-4212-83b2-3713f8c552db@k17g2000yqh.googlegroups.com...
Ventilerne skal bare stå åbne. Det gælder både skydeventiler og
kugleventiler.
Frostvæsken har en lavere vægtfylde end vandet og vil derfor fylde
slange og ventilhus op, men det kræver selvfølgelig at der påhældes
tilstrækkeligt til at trykke saltvandet ud.
Du skal påregne at der skal efterfyldes lidt gennem vinteren.

Godt Nytår.

Mvh/Harding

---

Et tillægsspørgsmål: er glycerin det samme som glykol? Hvis ikke: hvor købes
glykol? I Matas ved de ikke hvad det er. Apotek? Tankstation?


--
vh/ Mads Bo Falk,
S/Y Mathilde, Pd26, Århus
"Får og beder kan ej forstå
længslers tog over bølgen blå"

"Flemming Torp" <torpkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:4b3ca6af$0$56778$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Harding,
>
> Kan man ikke hælde glykolblandet vand ned igennem afløbet til f.eks.
> pantryvasken/håndvasken og når afløbet er fyldt - eller efter et lille
> stykke tid, så lukke ventilen ... Så skulle der være frostsikret på
> indersiden (bådsiden) af afløbet ... Er det tilstrækkeligt - eller hur?
> Hvis ventilen står åben, risikerer man så ikke, at glykolen forsvinder?
>
> Jeg har også spekuleret på, hvad man gør i sumpen ...
> Min elektriske lænsepumpe er sat til at starte automatisk, hvis vandet går
> op over en vis grænse ... Men hvad sker der, hvis sumpen fryser til i
> bunden? Jeg har hældt glykol ned i bunden af sumpen, men den kan jo godt
> blive fortyndet så meget, at den ikke holder sumpen frostfri ...
>
> Min motor er saltvandskølet - også her har jeg kørt glykol igennem motoren
> og lukket for indgangsventilen, så glykolblandingen bliver i motoren ...
> Er det OK?
>
> I lyset at diverse beretninger om brændte både, har jeg valgt - ikke at
> have hverken varmeapparat eller elektriske pærer eller andet
> 220V-forbrugende udstyr slået til, når jeg ikke er på båden.
>
> --
> mvh og Godt Nytår
> Flemming Torp - Gimle - X-342 - DEN-61 - Helsingør
>
> "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:e8e4a907-50aa-4212-83b2-3713f8c552db@k17g2000yqh.googlegroups.com...
> Ventilerne skal bare stå åbne. Det gælder både skydeventiler og
> kugleventiler.
> Frostvæsken har en lavere vægtfylde end vandet og vil derfor fylde
> slange og ventilhus op, men det kræver selvfølgelig at der påhældes
> tilstrækkeligt til at trykke saltvandet ud.
> Du skal påregne at der skal efterfyldes lidt gennem vinteren.
>
> Godt Nytår.
>
> Mvh/Harding
>
>
>
>

---

Mads Bo Falk udtrykte præcist:
> Et tillægsspørgsmål: er glycerin det samme som glykol? Hvis ikke: hvor købes
> glykol? I Matas ved de ikke hvad det er. Apotek? Tankstation?
>
Nej! Glycerin er bestemt ikke det samme som glycol.

Glycol er "kølervæske" og det købes på tankstationer (dyrest), i
supermarkeder, eller hos f.eks. Harald Nyborg og hos THansen
(billigst).
Der svjh. 2 'hoved' typer, _blå_ og _rød_ og de to typer bør ikke
blandes.

- I øvrigt godt nytår til alle herfra.

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Harding E. Larsen wrote:
> Ventilerne skal bare stå åbne. Det gælder både skydeventiler og
> kugleventiler.
> Frostvæsken har en lavere vægtfylde end vandet og vil derfor fylde
> slange og ventilhus op, men det kræver selvfølgelig at der påhældes
> tilstrækkeligt til at trykke saltvandet ud.
> Du skal påregne at der skal efterfyldes lidt gennem vinteren.
>
> Godt Nytår.
>
> Mvh/Harding
>
Klip

Hva´ nu hvis man fylder frostvæske i, *inden* man lukker for div. ventiler
af forskellig art, så burde det vel være i orden at lukke ventilerne??

Mvh
Torben

--
\\\\////
(@@)
-------o00o-(_)-o00o---------

---

Hej Flemming,

Godt Nytår!

Der står altid vand i afløbene fra gennemføringen og op til
vandlinien. Dette vand skal erstattes af glykol. Jeg ville
ikke lave en blanding men bruge ren glykol. Vand har vægtfylden 1 og
ren glykol omkring 0,8.

Først beregnes hver enkelt afløbskonstruktions indre volumen og fra
gennemføring i skrog til vandlinie, d.v.s. skroggennemføring, ventil,
slange, og der tillægges volumen, svarende til vægtfyldeforskellen for
den lodrette højde da glykols lavere vægtfylde vil få glykolen til at
skulle stå højere. Det vil så være minimum mængde glykol der skal ned
i det pågældende afløb.
Husk på at glykolen skal helt ud til skroggennemføringen da ventilens
"yderside" mod saltvandet og skroggennemføringes indvendige bøsning
ofte er omkring 10 cm.
Det er aldrig klogt at lukke ventilen og især ikke en kugleventil for
det indesluttede volumen af vand vil forøges når vandet fryser og det
kan revne ventilhuset i værste fald.

M.h.t. lænsepumpen, så brude der ikke komme en dråbe vand ind i båden
fra stævnrør m.m. så er der vandindtrængen burde dette problem løses;
men ellers kan du da hæve pumpen op og manuelt sætte den ned for
tømning; men vandet indvendigt burde i tilfælde af streng frost også
være frosset. pumpen kan ikke is.

For motorgennemføringen hælder du blot den nødvendige mængde glykol i
sien og lukker selvfølgelig heller ikke ventilen her.

Som et miljørigtigt alternativ til glykol kan du anvende glycerin.
Glyserin har samme frostmæssige egenskaber som glykol.

Mvh/Harding

On 31 Dec. 2009, 14:27, "Flemming Torp" <torpkanelbolle2rp.danmark>
wrote:
> Hej Harding,
>
> Kan man ikke hælde glykolblandet vand ned igennem afløbet til f.eks.
> pantryvasken/håndvasken og når afløbet er fyldt - eller efter et lille
> stykke tid, så lukke ventilen ... Så skulle der være frostsikret på
> indersiden (bådsiden) af afløbet ... Er det tilstrækkeligt - eller hur? Hvis
> ventilen står åben, risikerer man så ikke, at glykolen forsvinder?
>
> Jeg har også spekuleret på, hvad man gør i sumpen ...
> Min elektriske lænsepumpe er sat til at starte automatisk, hvis vandet går
> op over en vis grænse ... Men hvad sker der, hvis sumpen fryser til i
> bunden? Jeg har hældt glykol ned i bunden af sumpen, men den kan jo godt
> blive fortyndet så meget, at den ikke holder sumpen frostfri ...
>
> Min motor er saltvandskølet - også her har jeg kørt glykol igennem motoren
> og lukket for indgangsventilen, så glykolblandingen bliver i motoren .... Er
> det OK?
>
> I lyset at diverse beretninger om brændte både, har jeg valgt - ikke at have
> hverken varmeapparat eller elektriske pærer eller andet 220V-forbrugende
> udstyr slået til, når jeg ikke er på båden.
>
> --
> mvh og Godt Nytår
> Flemming Torp - Gimle - X-342 - DEN-61 - Helsingør
>
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:e8e4a907-50aa-4212-83b2-3713f8c552db@k17g2000yqh.googlegroups.com...
> Ventilerne skal bare stå åbne. Det gælder både skydeventiler og
> kugleventiler.
> Frostvæsken har en lavere vægtfylde end vandet og vil derfor fylde
> slange og ventilhus op, men det kræver selvfølgelig at der påhældes
> tilstrækkeligt til at trykke saltvandet ud.
> Du skal påregne at der skal efterfyldes lidt gennem vinteren.
>
> Godt Nytår.
>
> Mvh/Harding

---

Harding E. Larsen wrote:
> Hej Flemming,
>
> Godt Nytår!

Tak i lige måde!
>
> Der står altid vand i afløbene fra gennemføringen og op til
> vandlinien. Dette vand skal erstattes af glykol. Jeg ville
> ikke lave en blanding men bruge ren glykol. Vand har vægtfylden 1 og
> ren glykol omkring 0,8.
>
> Først beregnes hver enkelt afløbskonstruktions indre volumen og fra
> gennemføring i skrog til vandlinie, d.v.s. skroggennemføring, ventil,
> slange, og der tillægges volumen, svarende til vægtfyldeforskellen for
> den lodrette højde da glykols lavere vægtfylde vil få glykolen til at
> skulle stå højere. Det vil så være minimum mængde glykol der skal ned
> i det pågældende afløb.
> Husk på at glykolen skal helt ud til skroggennemføringen da ventilens
> "yderside" mod saltvandet og skroggennemføringes indvendige bøsning
> ofte er omkring 10 cm.
> Det er aldrig klogt at lukke ventilen og især ikke en kugleventil for
> det indesluttede volumen af vand vil forøges når vandet fryser og det
> kan revne ventilhuset i værste fald.
>
OK

> M.h.t. lænsepumpen, så brude der ikke komme en dråbe vand ind i båden
> fra stævnrør m.m. så er der vandindtrængen burde dette problem løses;
> men ellers kan du da hæve pumpen op og manuelt sætte den ned for
> tømning; men vandet indvendigt burde i tilfælde af streng frost også
> være frosset. pumpen kan ikke is.
>
Der trænger ikke vand ind i båden, når den ligger i havn ...
Det vand der kommer ind i vinterens løb er regnvand, der løber ned via
masten og hulkelen.
Min tvivl har været, hvad der sker med pumpen, hvis sumpen er frosset og
der ovenpå isen danner sig et lag vand, der starter pumpen ... Måske
lidt fortænkt? Mewn så er der jo ikke noget, der vil slukke pumpen ...

> For motorgennemføringen hælder du blot den nødvendige mængde glykol i
> sien og lukker selvfølgelig heller ikke ventilen her.
>
OK, jeg havde forestillet mig, at det var nødvendigt at lukke ventilen,
men hvis den lavere vægtfylde sikrer, at glykolen ikke løber ud så
skulle det være OK. Men du mener ikke der er risiko for frostskader med
åbne ventiler, hvis man har hældt glykol/glycerin ned i
afløbsslangen/indsugningsventilen/sien ...

> Som et miljørigtigt alternativ til glykol kan du anvende glycerin.
> Glyserin har samme frostmæssige egenskaber som glykol.
>
Jeg var ikke opmærksom på, at glykol er miljøuegnet. Jeg fik ikke taget
en kopi af et gammelt indlæg her i gruppen, hvor én anbefalede et
alternativ til glykol. Og jeg kan ikke huske, hvad anbefalingen gik på
.... Var det noget rødt? ... Var det glyserin/glycerin? Skal man gå efter
et bestemt mærke? Evt. hvor købe det?

> Mvh/Harding

--
mvh
Flemming Torp

> On 31 Dec. 2009, 14:27, "Flemming Torp" <torpkanelbolle2rp.danmark>
> wrote:
>> Hej Harding,
>>
>> Kan man ikke hælde glykolblandet vand ned igennem afløbet til f.eks.
>> pantryvasken/håndvasken og når afløbet er fyldt - eller efter et
>> lille stykke tid, så lukke ventilen ...

---

Hej Flemming,
med den smule vand der kommer ind gennem mastens huller vil jeg ikke
betænke mig på at afbryde pumpen. Pumpens niveauføler vil sikkert også fryse
til og dermed give konstant signal til pumpen.
Vand i pumpehus og lejer vil ikke tillade at pumpen snurre rundt og med en
stillestående motor vil startstrømmen, som tommelfingerregel, være ca 6
gange så høj som en motor der kører. Resultatet er varmeudvikling der enten
kan føre til brand eller også optøes isen men hvad fører det til om der er
ispropper i afløbet? Motoren vil kun forbeeuge strøm og aflade batteriet der
i afladet tilstand vi fryse og dermed være kaput.

Frostskader i åbne ventiler er ikke tilstede som i lukkede ventiler. Lid
efterfyldning gennem vinteren vil ikke skade.

Glycerin kan købes hos materialisten; men det er oftest dyrt. Hvad med at
købe 10 liter White Oil PA fra Castrol og anvende det. Det kan bruges om
sommeren til stegtning/friturestegning og det kan også anvendes til at smøre
på fribordet om det bliver noget falmet om sommeren, ca.: 90 af indholdet i
en polish er parafinolie (white oil).

Det røde som du sikkrt har i tankerne er træsprit/rødsprit. Det skal ikke
drikkes for det bliver man blind af.

Mvh/Harding


"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:4b3e4ac3$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Harding E. Larsen wrote:
>> Hej Flemming,
>>
>> Godt Nytår!
>
> Tak i lige måde!
>>
>> Der står altid vand i afløbene fra gennemføringen og op til
>> vandlinien. Dette vand skal erstattes af glykol. Jeg ville
>> ikke lave en blanding men bruge ren glykol. Vand har vægtfylden 1 og
>> ren glykol omkring 0,8.
>>
>> Først beregnes hver enkelt afløbskonstruktions indre volumen og fra
>> gennemføring i skrog til vandlinie, d.v.s. skroggennemføring, ventil,
>> slange, og der tillægges volumen, svarende til vægtfyldeforskellen for
>> den lodrette højde da glykols lavere vægtfylde vil få glykolen til at
>> skulle stå højere. Det vil så være minimum mængde glykol der skal ned
>> i det pågældende afløb.
>> Husk på at glykolen skal helt ud til skroggennemføringen da ventilens
>> "yderside" mod saltvandet og skroggennemføringes indvendige bøsning
>> ofte er omkring 10 cm.
>> Det er aldrig klogt at lukke ventilen og især ikke en kugleventil for
>> det indesluttede volumen af vand vil forøges når vandet fryser og det
>> kan revne ventilhuset i værste fald.
>>
> OK
>
>> M.h.t. lænsepumpen, så brude der ikke komme en dråbe vand ind i båden
>> fra stævnrør m.m. så er der vandindtrængen burde dette problem løses;
>> men ellers kan du da hæve pumpen op og manuelt sætte den ned for
>> tømning; men vandet indvendigt burde i tilfælde af streng frost også
>> være frosset. pumpen kan ikke is.
>>
> Der trænger ikke vand ind i båden, når den ligger i havn ...
> Det vand der kommer ind i vinterens løb er regnvand, der løber ned via
> masten og hulkelen.
> Min tvivl har været, hvad der sker med pumpen, hvis sumpen er frosset og
> der ovenpå isen danner sig et lag vand, der starter pumpen ... Måske lidt
> fortænkt? Mewn så er der jo ikke noget, der vil slukke pumpen ...
>
>> For motorgennemføringen hælder du blot den nødvendige mængde glykol i
>> sien og lukker selvfølgelig heller ikke ventilen her.
>>
> OK, jeg havde forestillet mig, at det var nødvendigt at lukke ventilen,
> men hvis den lavere vægtfylde sikrer, at glykolen ikke løber ud så skulle
> det være OK. Men du mener ikke der er risiko for frostskader med åbne
> ventiler, hvis man har hældt glykol/glycerin ned i
> afløbsslangen/indsugningsventilen/sien ...
>
>> Som et miljørigtigt alternativ til glykol kan du anvende glycerin.
>> Glyserin har samme frostmæssige egenskaber som glykol.
>>
> Jeg var ikke opmærksom på, at glykol er miljøuegnet. Jeg fik ikke taget en
> kopi af et gammelt indlæg her i gruppen, hvor én anbefalede et alternativ
> til glykol. Og jeg kan ikke huske, hvad anbefalingen gik på ... Var det
> noget rødt? ... Var det glyserin/glycerin? Skal man gå efter et bestemt
> mærke? Evt. hvor købe det?
>
>> Mvh/Harding
>
> --
> mvh
> Flemming Torp
>
>> On 31 Dec. 2009, 14:27, "Flemming Torp" <torpkanelbolle2rp.danmark>
>> wrote:
>>> Hej Harding,
>>>
>>> Kan man ikke hælde glykolblandet vand ned igennem afløbet til f.eks.
>>> pantryvasken/håndvasken og når afløbet er fyldt - eller efter et
>>> lille stykke tid, så lukke ventilen ...
>
>

---

Harding E. Larsen skrev:
> ..................................Hvad med at
> købe 10 liter White Oil PA fra Castrol og anvende det. Det kan bruges om
> sommeren til stegtning/friturestegning og det kan også anvendes til at smøre
> på fribordet om det bliver noget falmet om sommeren, ca.: 90 af indholdet i
> en polish er parafinolie (white oil).
>
> Det røde som du sikkrt har i tankerne er træsprit/rødsprit. Det skal ikke
> drikkes for det bliver man blind af.....................

Uha - da Harding ! Vil du seriøst
anbefale at friturestege i parafinolie
?? Eller vil du tage gas på os ??
Parafinolie fungerer blandtandet som
afføringsmiddel da det er ganske
inkompatibelt med organismen.

Angående antifrost middel så farver
forhandlerne lidt efter
forgodtbefindende, men oftest blå og
rød, så læs ALTID deklarationen. De to
typer bør ikke blandes.

Følgende udførlige vejledning er sakset
fra SAAB Klub Danmarks forum:


Det med farven skal du bestem IKKE tage
for gode varer !!!
Man kan bestille glokol i helt den farve
man ønsker rød, grøn blå gul mv.

Polypropylene glykol ofte kaldet PG :
Bruges i fødevareindustrien i bla.
kølesystemer. Den er sødlig og ikke
voldsomt giftig. SOM SÅ.(OBS: Dødeligt
giftig for hunde !!!)
Langtidseksponering giver problemer. Den
har dårligerer varmeledningsevne end sin
"fætter" EG så PG skal have større
køleflade end EG for at yde samme kW
eller på nørde sprog : Varmeledningsevne
(målt W/m·K ) er laverer i PG end EG

Ethylene-glykol ofte kaldet EG: Bruges i
bla. biler og vandbårne kølesystemer der
skal beskyttes mod korrosion. Bedre
varmeledningseven en PG , men ikke så
god som vands ledningsevne. EG er
giftig. Enda meget giftig. Så et utæt
varmeapparat er bestem et no go i en bil.

PG kan i princippet skylles bort i
afløbet, men det er ikke ønskeligt fra
kommunens-side så i princippet skal den
deponeres som kemikalie efter brug.
EG SKAL på genbrugspladsen eller til
kommunekemi da EG er dræbende på liv i
det våde miljø....

Det vigtige mht. glykoler er deres
frysepunkt og tilsat antikorrosion
midler, samt naturligvis tætheden af
kølesystemet i bilen. I princippet
holder glykolen næsten evigt dog
nedbrydes antikorrosion midler og det er
derfor der skiftes glykol ret tit.

dvs. køb kun glykol fra en anerkendt
fabrikant der kan garanterer
frysepunktet. (ps hold dig fra T hansen
og H.Nyborg. Deres glykoler kan desværre
ikke holde fryse punktet. Så der fifles
på renheden af glykolen.

Hvis i er i tvivl mål frysepunktet enten
med flydemål eller refraktometer.... I
får et gys hvis i begynder at måle Der
er rigtig mange der ikke holder deres
frysepunkt.

---

BoA har bragt dette til verden:
>
> dvs. køb kun glykol fra en anerkendt fabrikant der kan garanterer
> frysepunktet. (ps hold dig fra T hansen og H.Nyborg. Deres glykoler kan
> desværre ikke holde fryse punktet. Så der fifles på renheden af glykolen.
>
Jeg har da aldrig haft problemer med glykol fra de 2 nævnte steder,
brotset fra at tegnebogen ikke er helt så tynd når jeg går derfra med 5
l glykol som den ville være hvis jeg købte det på tankstationen.

Det er iøvrigt blandingsforholdet med vand der afgør frysepunktet
Ufortyndet etylen glykol har et frysepunkt på kun -13 °C, medens en
50/50 % blanding har frysepunkt på -34 °C, jf Wikipedia.
Se evt:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ethylene_glycol.

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Ole Pagh skrev:
> BoA har bragt dette til verden:
>>
>> dvs. køb kun glykol fra en anerkendt fabrikant der kan garanterer
>> frysepunktet. (ps hold dig fra T hansen og H.Nyborg. Deres glykoler
>> kan desværre ikke holde fryse punktet. Så der fifles på renheden af
>> glykolen.
>>
> Jeg har da aldrig haft problemer med glykol fra de 2 nævnte steder,
> brotset fra at tegnebogen ikke er helt så tynd når jeg går derfra med 5
> l glykol som den ville være hvis jeg købte det på tankstationen.
>
> Det er iøvrigt blandingsforholdet med vand der afgør frysepunktet
> Ufortyndet etylen glykol har et frysepunkt på kun -13 °C, medens en
> 50/50 % blanding har frysepunkt på -34 °C, jf Wikipedia.
> Se evt:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Ethylene_glycol.
>
Jow, det har du da ret i !
Jeg skrev udtrykkeligt at det var sakset
fra SAAB Klubben. Jeg har heller ikke
selv haft specielt dårlige erfaringer
med Harald Hansen eller hvad de nu
hedder, men ofte problemer med prisen på
tankstationer.
Der der dog det korrekte, at man ikke
skal stole blindt på de angivelser af
frysepunkt der står anført på
emballagen. Nu hører det da heldigvis
til sjældenhederne at vi herhjemme
kommer i nærheden af -30.

BoA
(som længes efter sol og sommer)

---

BoA kom med denne ide:
> Der der dog det korrekte, at man ikke skal stole blindt på de angivelser af
> frysepunkt der står anført på emballagen.
Nåhh... Det er sikkert når man køber det færdigblandet og så er jeg
enig.
Dog vil jeg ikke give en masse kr. for vand, så jeg blander selv.

> Nu hører det da heldigvis til
> sjældenhederne at vi herhjemme kommer i nærheden af -30.
Ja, heldigvis.

> BoA
> (som længes efter sol og sommer)
Fuldstændig enig igen!

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Undskyld - jeg glemte at underskrive mit
lange indlæg om parafinolie og kølervæske,
beklager !
BoA

---

Harding E. Larsen wrote:
>
SNIP
>
> Glycerin kan købes hos materialisten; men det er oftest dyrt. Hvad
> med at købe 10 liter White Oil PA fra Castrol og anvende det. Det kan
> bruges om sommeren til stegtning/friturestegning og det kan også
> anvendes til at smøre på fribordet om det bliver noget falmet om
> sommeren, ca.: 90 af indholdet i en polish er parafinolie (white oil).
>
> Det røde som du sikkert har i tankerne er træsprit/rødsprit. Det skal
> ikke drikkes for det bliver man blind af.
>
> Mvh/Harding
>
Hej igen Harding,

Jeg prøver at forstå det hele, så derfor spørger jeg igen:

Skal jeg forstå det således, at White Oil PA fra Castrol er et
miljøvenligt alternativ til den "blå" kølervæske, man køber på
tankstationerne?

Eller skal jeg bruge glycerin, hvis jeg ikke vil genere miljøet?

Er det samme blandingsforhold som med den "almindelige" kølervæske, hvor
jeg bruger ca. 1:1 eller 1:2 (kølervæske:vand).

Jeg kan forstå, at det er smartest at hælde kølervæske ufortyndet ned i
afløbsslangerne ... Men hvis man vil optræde miljømæssigt hensynsfuldt,
hvad kan man så bruge i stedet for "den blå kølervæske, som er noget
glykol-noget" ... Jeg vil jo helst have noget frostsikrende væske i
motoren, som bare gør det muligt at starte den op til foråret og ikke
skulle tømme det hele ud i en specialbeholder og senere aflevere det på
miljøstationen ... Husk på, at min motor er saltvandskølet).

Det har tidligere været nævnt i gruppen her, at der findes en blå og en
rød version af kølervæske, og at man ikke bør blande dem sammen. Er de
miljømæssigt lige "slemme"? Jeg ved det har været oppe før, men jeg kan
ikke finde indlægget, hvori det stod.

--
mvh
Flemming Torp

---

Det var da godt med en reaktion.)
Parafinolien er god og rimelig miljørigtig at anvende koncentreret;
men om man anvender glykol så bør man også hælde den i slangerne
ufortyndet, da der i slangerne i forvejen står vand som den vil blive
fortyndet med og dermed nok bliver tæt på en 50/50 blanding.
Hælder man 50/50 i slangerne bliver blandingen nok 25/75 med mest vand
og dermed et højere frysepunkt.

Mvh/Harding

On 2 Jan., 16:16, BoA <boaboaFJER...@tiscali.dk> wrote:
> Harding E. Larsen skrev:
>
> >  ..................................Hvad med at
> > k be 10 liter White Oil PA fra Castrol og anvende det. Det kan bruges om
> > sommeren til stegtning/friturestegning og det kan ogs anvendes til at sm re
> > p fribordet om det bliver noget falmet om sommeren, ca.: 90 af indholdet i
> > en polish er parafinolie (white oil).
>
> > Det r de som du sikkrt har i tankerne er tr sprit/r dsprit. Det skal ikke
> > drikkes for det bliver man blind af.....................
>
> Uha - da Harding !  Vil du seri st
> anbefale at friturestege i parafinolie
> ?? Eller vil du tage gas p os ??
> Parafinolie fungerer blandtandet som
> aff ringsmiddel da det er ganske
> inkompatibelt med organismen.
>
> Ang ende antifrost middel s farver
> forhandlerne lidt efter
> forgodtbefindende, men oftest bl og
> r d, s l s ALTID deklarationen. De to
> typer b r ikke blandes.
>
> F lgende udf rlige vejledning er sakset
> fra SAAB Klub Danmarks forum:
>
> Det med farven skal du bestem IKKE tage
> for gode varer !!!
> Man kan bestille glokol i helt den farve
> man nsker r d, gr n bl gul mv.
>
> Polypropylene glykol ofte kaldet PG :
> Bruges i f devareindustrien i bla.
> k lesystemer. Den er s dlig og ikke
> voldsomt giftig. SOM S .(OBS: D deligt
> giftig for hunde !!!)
> Langtidseksponering giver problemer. Den
> har d rligerer varmeledningsevne end sin
> "f tter" EG s PG skal have st rre
> k leflade end EG for at yde samme kW
> eller p n rde sprog : Varmeledningsevne
> (m lt W/m K ) er laverer i PG end EG
>
> Ethylene-glykol ofte kaldet EG: Bruges i
> bla. biler og vandb rne k lesystemer der
> skal beskyttes mod korrosion. Bedre
> varmeledningseven en PG , men ikke s
> god som vands ledningsevne. EG er
> giftig. Enda meget giftig. S et ut t
> varmeapparat er bestem et no go i en bil.
>
> PG kan i princippet skylles bort i
> afl bet, men det er ikke nskeligt fra
> kommunens-side s i princippet skal den
> deponeres som kemikalie efter brug.
> EG SKAL p genbrugspladsen eller til
> kommunekemi da EG er dr bende p liv i
> det v de milj ....
>
> Det vigtige mht. glykoler er deres
> frysepunkt og tilsat antikorrosion
> midler, samt naturligvis t theden af
> k lesystemet i bilen. I princippet
> holder glykolen n sten evigt dog
> nedbrydes antikorrosion midler og det er
> derfor der skiftes glykol ret tit.
>
> dvs. k b kun glykol fra en anerkendt
> fabrikant der kan garanterer
> frysepunktet. (ps hold dig fra T hansen
> og H.Nyborg. Deres glykoler kan desv rre
> ikke holde fryse punktet. S der fifles
> p renheden af glykolen.
>
> Hvis i er i tvivl m l frysepunktet enten
> med flydem l eller refraktometer.... I
> f r et gys hvis i begynder at m le Der
> er rigtig mange der ikke holder deres
> frysepunkt.

---

I afløb fra vask, selvlæns og toilet bør du bruge White oil eller
glycerin. De typer er mest miljøvenlige.

Når du kører motoren igennem med ferskvand, som suges op fra en spand,
(husk sæt aldrig vandslangen til motorens vandindtag, motoren vil
drukne og plejlstænger vil bøje/knække hvis der er vand over
stemplerne)
Når motoren har kørt et stykke tid tilsætter du glykol 1:1 til det
sidste vand og standser motoren i det øjeblik det sidste vand/glykol
suges op. Så er motoren fostsikret og korrosionsbeskyttet.

Du kan her både anvende den røde propylenglykol, eller den blå
etylenglykol. Man må under ingen omstændigheder blande de to typer
glykol. De kan ikke sammen. Det bliver sådan noget tyk, vingummiagtig
noget, hvis de blandes. Ethylenglycol er giftigt og må bl.a. ikke
bruges i solfangersystemer da det ved lækage kan komme i forbindelse
med brugsvandet.

Derefter hælder du white oil eller glycerin i filtersien der sidder i
slangen mellem indtaget og motorens impeller.
Denne white oil eller glycerin løber automatisk ned i indtaget og
fylder slange,ventil og skroggennemføring op.
Du kan godt tage impelleren ud bagefter da det du har fyldt på sien
ikke løber fra siens top og ned som forbundne kar; men husk for en
sikkerhedsskyld at sætte låget på impellerpumpehuset igen.

Mvh/Harding

On 2 Jan., 18:29, "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
>
> SNIP
>
> > Glycerin kan købes hos materialisten; men det er oftest dyrt. Hvad
> > med at købe 10 liter White Oil PA fra Castrol og anvende det. Det kan
> > bruges om sommeren til stegtning/friturestegning og det kan også
> > anvendes til at smøre på fribordet om det bliver noget falmet om
> > sommeren, ca.: 90 af indholdet i en polish er parafinolie (white oil).
>
> > Det røde som du sikkert har i tankerne er træsprit/rødsprit. Det skal
> > ikke drikkes for det bliver man blind af.
>
> > Mvh/Harding
>
> Hej igen Harding,
>
> Jeg prøver at forstå det hele, så derfor spørger jeg igen:
>
> Skal jeg forstå det således, at White Oil PA fra Castrol er et
> miljøvenligt alternativ til den "blå" kølervæske, man køber på
> tankstationerne?
>
> Eller skal jeg bruge glycerin, hvis jeg ikke vil genere miljøet?
>
> Er det samme blandingsforhold som med den "almindelige" kølervæske, hvor
> jeg bruger ca. 1:1 eller 1:2 (kølervæske:vand).
>
> Jeg kan forstå, at det er smartest at hælde kølervæske ufortyndet ned i
> afløbsslangerne ... Men hvis man vil optræde miljømæssigt hensynsfuldt,
> hvad kan man så bruge i stedet for "den blå kølervæske, som er noget
> glykol-noget" ... Jeg vil jo helst have noget frostsikrende væske i
> motoren, som bare gør det muligt at starte den op til foråret og ikke
> skulle tømme det hele ud i en specialbeholder og senere aflevere det på
> miljøstationen ... Husk på, at min motor er saltvandskølet).
>
> Det har tidligere været nævnt i gruppen her, at der findes en blå og en
> rød version af kølervæske, og at man ikke bør blande dem sammen. Er de
> miljømæssigt lige "slemme"? Jeg ved det har været oppe før, men jeg kan
> ikke finde indlægget, hvori det stod.
>
> --
> mvh
> Flemming Torp

---

Harding E. Larsen wrote:
Klip

>
> Når du kører motoren igennem med ferskvand, som suges op fra en spand,
> (husk sæt aldrig vandslangen til motorens vandindtag, motoren vil
> drukne og plejlstænger vil bøje/knække hvis der er vand over
> stemplerne)
> Når motoren har kørt et stykke tid tilsætter du glykol 1:1 til det
> sidste vand og standser motoren i det øjeblik det sidste vand/glykol
> suges op. Så er motoren fostsikret og korrosionsbeskyttet.
Klip

> Mvh/Harding

Klip

Nu er forvirringen øget til et særdeles højt niveau for mit vedkommende.

Du skriver: "Når du kører motoren igennem med fersk vand, som suges op fra
en spand.. husk sæt aldrig vandslangen til motorens vandindtag ... osv."
Hvordan pokker skal det forstås? Hvis jeg skal suge fersk vand eller andet
ind i min motor, så kan jeg da ikke se, hvordan det skal kunne komme ind
over stempler og gøre skade på plejlstænger mv. ?

Det vil jeg da gerne høre mere om, selvom mine bekymringer er på højeste
alarm-niveau netop nu, hvor jeg for første gang valgte at lade min båd ligge
i vandet - endda i en A-havn, hvor jeg indtil nu ikke har været heldig at
opleve "bobleanlægget køre" i forbindelse med mine daglige besøg ved båden.
Godt nok ser det ud til, at pæle og bropæl er isfri, men det er min båd slet
ikke, og den har været fast forankret i is meget længe

I øvrigt har der endnu ikke været nogen respons i forhold til mit spørgsmål
tidligere i denne tråd - min motor er også saltvandskølet.
Ventilerne skal helst ikke lukkes, siges det, men mit spørgsmål går på, om
ikke at det er i orden at lukke kugleventiler og andre typer at ventiler,
HVIS man forlods *forinden* har hældt en eller anden form for
frostsikringsvæske i, for så vil det feks. i kugleventiler jo ikke være "kun
vand", der er lukket inde i ventilen ??

Mvh
Torben
--
\\\\////
(@@)
-------o00o-(_)-o00o---------

---

Kølevandet kommer normalt ind i motoren ved hjælp af impellerpumpen.
Den bestemmer mængden der anvendes til køling. Nogle motorer kører
vandet lige igennem motorhuset, andre har en termostat indbygget og et
omløb, vandet køler derved for den varme der opstår ved forbrændingen
i cylinderen. Vandet ledes derefter ud gennem topstykket igennem et
rør i udstødningsmanifolden og ned i udstødningsvandlåsen. Grundet
motorens forbrænding ud dermed et udstødningstryk, bliver vandet
trykket videre ud gennem udstødningsslanger og lyddæmpere m.m.
Når man vinterklargør motoren tages slangen der går mellem filtersien
og impellerpumpen af filtersien og stikkes ned i en spand med vand
hvorfra impellerpumpen suger det op som der skal bruges. Man fylder i
spanden med en slange der går til ferskvand på broen. (vandforsyningen
er blevet afbrudt i efteråret og drænet p.g.a. risiko for
frostsprængning af rør og ventiler på havnen).
Det jeg advarer imod er at sætte slangen fra ferskvandshanen direkte
til motoren for med dette relativt store vandtryk vil vandet trykkes
ind gennem impellerens flige og fylde motoren op og videre fylder hele
udstødningssystemet op med vand. Da motoren ligger lavere end
udstødningen vil vandet løbe tilbage gennem udstødningsmanifolden og
ind over stemplerne. nogle udstødningsventiler vil stå åbne på en
motor og derfor kommer der vand ind over stemplerne. i sidste ende kan
ma også risikere at vand trænger ned gennem de små spalter i
stempelringene og derfra ned i oliesumpen.
Derfor sæt aldrig en vandslange fra den kopmmunale vandforsyning
direkte til motoren; men anvend altid en spand hvor motorens egen
impellerpumpe suger fra.

M.h.t. di spørgsmål:
"Hva nu hvis man fylder frostv ske i, *inden* man lukker for div.
ventiler
af forskellig art, s burde det vel v re i orden at lukke ventilerne??"

Nej du kan ikke lukke ventilen fordi du ikke ved hvilken koncentration
af frostsikringsvæsken der er i ventilen, Er ventilen lukket og vandet
inden hullet i kuglen fryser så sprænges ventilen i værste fald.

Men når du ligger i en havn med bobleanlæg skal du ikke være så
nervøs, for ideen med anlægget er hele tiden at der kommer "varmt"
vand op fra bunden og dermed holdes gennemføringer og ventiler
frostfri.
En frysning af slanger m.m vil kunne komme fra kulden inde i båden;
men der skal nok meget streng frost til. Vandet omkring båden vil være
over 0 grader p.g.a. bobleanlægget, og holde den indre temperatur
deromkring.

Mvh/Harding



On 3 Jan., 00:44, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk> wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
>
> Klip
>
>
>
> > Når du kører motoren igennem med ferskvand, som suges op fra en spand,
> > (husk sæt aldrig vandslangen til motorens vandindtag, motoren vil
> > drukne og plejlstænger vil bøje/knække hvis der er vand over
> > stemplerne)
> > Når motoren har kørt et stykke tid tilsætter du glykol 1:1 til det
> > sidste vand og standser motoren i det øjeblik det sidste vand/glykol
> > suges op. Så er motoren fostsikret og korrosionsbeskyttet.
>
> Klip
>
> > Mvh/Harding
>
> Klip
>
> Nu er forvirringen øget til et særdeles højt niveau for mit vedkommende.
>
> Du skriver: "Når du kører motoren igennem med fersk vand, som suges op fra
> en spand.. husk sæt aldrig vandslangen til motorens vandindtag ... osv."
> Hvordan pokker skal det forstås? Hvis jeg skal suge fersk vand eller andet
> ind i min motor, så kan jeg da ikke se, hvordan det skal kunne komme ind
> over stempler og gøre skade på plejlstænger mv. ?
>
> Det vil jeg da gerne høre mere om, selvom mine bekymringer er på højeste
> alarm-niveau netop nu, hvor jeg for første gang valgte at lade min båd ligge
> i vandet - endda i en A-havn, hvor jeg indtil nu ikke har været heldig at
> opleve "bobleanlægget køre" i forbindelse med mine daglige besøg ved båden.
> Godt nok ser det ud til, at pæle og bropæl er isfri, men det er min båd slet
> ikke, og den har været fast forankret i is meget længe
>
> I øvrigt har der endnu ikke været nogen respons i forhold til mit spørgsmål
> tidligere i denne tråd - min motor er også saltvandskølet.
> Ventilerne skal helst ikke lukkes, siges det, men mit spørgsmål går på, om
> ikke at det er i orden at lukke kugleventiler og andre typer at ventiler,
> HVIS man forlods *forinden* har hældt en eller anden form for
> frostsikringsvæske i, for så vil det feks. i kugleventiler jo ikke være "kun
> vand", der er lukket inde i ventilen ??
>
> Mvh
> Torben
> --
>                      \\\\////
>                     (@@)
>    -------o00o-(_)-o00o---------

---

Popylenglykol er ikke giftigt, det anvendes bl.a. i Matas
Glycerincreme.

Mvh/Harding

On 2 Jan., 23:35, "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk>
wrote:
> I afløb fra vask, selvlæns og toilet bør du bruge White oil eller
> glycerin. De typer er mest miljøvenlige.
>
> Når du kører motoren igennem med ferskvand, som suges op fra en spand,
> (husk sæt aldrig vandslangen til motorens vandindtag, motoren vil
> drukne og plejlstænger vil bøje/knække hvis der er vand over
> stemplerne)
> Når motoren har kørt et stykke tid tilsætter du glykol 1:1 til det
> sidste vand og standser motoren i det øjeblik det sidste vand/glykol
> suges op. Så er motoren fostsikret og korrosionsbeskyttet.
>
> Du kan her både anvende den røde propylenglykol, eller den blå
> etylenglykol. Man må under ingen omstændigheder blande de to typer
> glykol. De kan ikke sammen. Det bliver sådan noget tyk, vingummiagtig
> noget, hvis de blandes. Ethylenglycol er giftigt og må bl.a. ikke
> bruges i solfangersystemer da det ved lækage kan komme i forbindelse
> med brugsvandet.
>
> Derefter hælder du white oil eller glycerin i filtersien der sidder i
> slangen mellem indtaget og motorens impeller.
> Denne white oil eller glycerin løber automatisk ned i indtaget og
> fylder slange,ventil og skroggennemføring op.
> Du kan godt tage impelleren ud bagefter da det du har fyldt på sien
> ikke løber fra siens top og ned som forbundne kar; men husk for en
> sikkerhedsskyld at sætte låget på impellerpumpehuset igen.
>
> Mvh/Harding
>
> On 2 Jan., 18:29, "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote:
>
>
>
> > Harding E. Larsen wrote:
>
> > SNIP
>
> > > Glycerin kan købes hos materialisten; men det er oftest dyrt. Hvad
> > > med at købe 10 liter White Oil PA fra Castrol og anvende det. Det kan
> > > bruges om sommeren til stegtning/friturestegning og det kan også
> > > anvendes til at smøre på fribordet om det bliver noget falmet om
> > > sommeren, ca.: 90 af indholdet i en polish er parafinolie (white oil)..
>
> > > Det røde som du sikkert har i tankerne er træsprit/rødsprit. Det skal
> > > ikke drikkes for det bliver man blind af.
>
> > > Mvh/Harding
>
> > Hej igen Harding,
>
> > Jeg prøver at forstå det hele, så derfor spørger jeg igen:
>
> > Skal jeg forstå det således, at White Oil PA fra Castrol er et
> > miljøvenligt alternativ til den "blå" kølervæske, man køber på
> > tankstationerne?
>
> > Eller skal jeg bruge glycerin, hvis jeg ikke vil genere miljøet?
>
> > Er det samme blandingsforhold som med den "almindelige" kølervæske, hvor
> > jeg bruger ca. 1:1 eller 1:2 (kølervæske:vand).
>
> > Jeg kan forstå, at det er smartest at hælde kølervæske ufortyndet ned i
> > afløbsslangerne ... Men hvis man vil optræde miljømæssigt hensynsfuldt,
> > hvad kan man så bruge i stedet for "den blå kølervæske, som er noget
> > glykol-noget" ... Jeg vil jo helst have noget frostsikrende væske i
> > motoren, som bare gør det muligt at starte den op til foråret og ikke
> > skulle tømme det hele ud i en specialbeholder og senere aflevere det på
> > miljøstationen ... Husk på, at min motor er saltvandskølet).
>
> > Det har tidligere været nævnt i gruppen her, at der findes en blå og en
> > rød version af kølervæske, og at man ikke bør blande dem sammen.. Er de
> > miljømæssigt lige "slemme"? Jeg ved det har været oppe før, men jeg kan
> > ikke finde indlægget, hvori det stod.
>
> > --
> > mvh
> > Flemming Torp- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -