Hej Bjarke,
behandlingen af ventiler når båden ligger i vandet vinteren over er
ikke behandlet.
Ventilerne skal stå åbne og slangen skal demonteres for oven og der
skal fyldes glykon i slangen således at den fulde ventil indeholder
glykol indvendigt, inden slange igen monteres.
Glykol har lavere vægtfylde og vil derfor forblive i ventilen og
dermed frostsikre.
Ingen ventiler hverken skydeventiler eller kugleventiler skal være
lukkede, hermed undgås frostsprængning.
Du efterlyser noget fra B-31 sejlernes grønspættehåndbog derfor prøver
jeg at sætte den ind her om der ikke er en begrænsning på tjenestens
max.
Man kan anvende oversigten til at krydse af hvor langt man er nået i
klargøringen.
Kopier filen og sæt den ind som dit eget word-dokument for fremtid
brug.
Mvh/Harding
Vedligeholdelse forår og efterår
Afløb
Afrensning af bund
Ankergrej
Antenner
Aptering
Batterier
Bom
Bomtelt
Bundmaling
Cockpit
Cockpittelt
Dieseltank
Dørk
El
Ferskvandssystem
Grill
Horn
Hynder
Instrumenter
Kahytsbelysning
Kogeapparater
Køkkengrej
Køl
Køleskab
Kølevandssystem
Lanterner
Løbende rig
Løst grej
Mast
Motor
Motorcasing
Motorophæng
Navigation
Offeranoder
Ovenlys
Overbygning
Pentry
Pumper
Ror
Rullesejlstelt
Rullesystem
Salingshorn
Sejl
Signalgivere
Skrog
Spil
Spilerbom
Sprayhood
Stående rig
Stævnrør lejer skrueaksen
Styring
Toilet
Tovværk
Udluftninger
Udstødningssystem
Udvendige beslag
Varme
Vinduer
Vintertelt
Afløb.
Normalt findes der 3 afløb ombord.
1. Afløb fra pentryvask.
2. Afløb fra håndvask.
3. Afløb fra toilet.
• Afløbet fra pentryvasken løber som regel sammen med drænet fra
cockpittet.
• Afløbsslangen bliver som regel tilstoppet af madfedt, som størkner
og sætter sig i slangen.
• Rensning foretages med højttryksrenser påsat kloakdyse når båden er
på land..
• Dysen føres ind i slangen som er demonteret oppe ved vasken.
• Husk at sætte en klud omkring slangen hvor dysen indføres.
• Dyseslangen føres frem og tilbage nogle gange.
• Monter slangen på vasken igen.
• Husk at rense cockpitafløbet nedefra efterfølgende.
• Til sidst hældes vand i vasken for at se om vandet løber ud med
normal hastighed.
• Afløb fra håndvask renses som pentryvasken.
• For rensning af afløbet fra toilet , tages slangen af efter
toiletpumpen og der renses med højttryksrenser som beskrevet ovenfor.
• Toiletpumpen adskilles og ventilerne efterses og smøres med vandfast
fedt.
• O-ringe efterses og udskiftes om nødvendigt.
• Læbepakning efterses for revner om nødvendigt udskiftes den.
• Er der monteret holdingtank, renses den med højttryksrenser gennem
dæksgennemføringen, medens bundafløbet står åbent.
Afrensning af bund.
Dansk Sejlunion har via den aftale, der er indgået med ministeren
omkring bundmaling forpligtiget sig til at gå aktivt ind i et
samarbejde med Miljøstyrelsen m.h.p. at få endnu bedre styr på
miljøpåvirkningerne på vinteropbevaringspladserne på land.
Dansk Sejlunion har som en del af aftalen udarbejdet en redegørelse
med nye retningslinier for, hvordan man på en miljømæssig optimal måde
fjerner sin gamle bundmaling.
Hovedbudskabet er at man bruger professionelt værktøj med støvsuger,
når bundmalingen skal af. Fordelene ved at anvende værktøj med
støvsuger er bl.a., at:
• Forårsklargøringen bliver nemmere og mere effektiv (professionelt
grej)
• Udstyret giver en stor miljøgevinst da spildet reduceres med 99%
• Støvproblemer på nabobåde undgås
• Helbredet skånes, da man undgår indånding af støv
• Forurening af vinterpladser og eventuelle udgifter til oprensning
kan undgås.
Nu er det en ren fornøjelse af fjerne bundmaling
Rigtig mange havne har investeret i et eller flere anlæg som lånes
eller udlejes til de bådejere, der har behov for fjerne bundmaling -
og meldingerne er meget positive. Sejlerene er glade for at undgå at
stå indhyldet i støv og alle kan glæde sig over den store
miljøgevinst. Som et eksempel: Læs denne beretning om en 79 årig
sejler fra Gråsten Sejlklub.
Medlemstilbud fra Carl Rasmussen
Læs redegørelsen der indeholder retningslinier for afrensning af
bundmaling på lystbåde - kapitel 8 & 9 (PDF)
Læs om kampagne på:
www.fjernbundmaling.dk
Så stor er miljøgevinsten (PDF)
Læs fælles pressemeddelelse (PDF)
Læs "Handlingsplan om bundmaling til lystbåde" (PDF)
Ankergrej.
Der findes mange forskellige former for ankergrej der kan bringes
ombord.
Det er vigtigt at efterse ankeret for revner og deformation. Efterse
også fastgøringsøjet/sjæklen.
Efterse kæden for delaminerede led der skal udskiftes.
Tovværk efterses for ødelæggelser, udskiftes evt.
Antenner.
Når båden tages på land demonteres antennerne og stikkene efterses og
sprayes med kontakt-rens.
Efterse også antennerne umiddelbart inden montering om foråret.
Både UHF- og BNC stik bør være af typen som klemmes med
specialværktøj. Loddede forbindelser som efter lades ude hvor
temperaturen kan komme under -15 grader har begrænset holdbarhed.
Aktive antenner opbevares indendørs i opvarmede rum om vinteren.
Aptering.
Apteringen efterses hvert år for udbedring af skader som følge af slag
og ridser.
Slib med fint sandpapir, Fjern sliberesterne og lakker overfladen.
Teakaptering påføres olie.
Efterse drænhuller og rens dem, herved undgås at vand trænger ind i
apteringen og misfarver overfladerne.
Batterier.
Blybatterier opbevares bedst ombord vinteren over, under forudsætning
af at de er fuldt opladede og efterlades et par gange i løbet af
vinteren.
Anvend en syremåler til at kontrollere tilstanden, hvis det er et
batteri som kan efterfyldes.
Efterse polerne evt. rens og indsmør dem med vaseline.
Bomtelt.
Bomteltet efterses, lynlås smøres med stearin, underbindinger efterses
om fornødent fornyes.
Teltdugen imprægneres
Bundmaling.
Om efteråret når båden kommer på højttrykspules bunden inden for en
time.
Hold god afstand mellem dyse og båd.
Slim og løstsiddende bundmaling samt rester af blød bundmaling fjernes
hermed nemt.
Da der p.t. er en stor ændring i gang m.h.t. bundmalingstyper er det
nødvendigt at tage hensyn til typernes forskellige specifikationer for
påmalingstidspunktet.
Af hensyn til nem vedligeholdelse er en blød selvpolerende bundmaling
at foretrække.
En hård bundmaling opbygger lag på lag for hver påsmøring og når det
tidspunkt kommer hvor lagene begynder at skalle af, skal den helt
store afstripningstur gøres læs herom på DS hjemmeside under ”Miljø”.
Hård bundmaling kan ikke males oven på blød/selvpolerende bundmaling.
Til vandlinien mellem bundmalingen og staferingen og på propelleren
kan anvendes VC Bottom Wax. Det er en klar voks på teflonbasis. Den
forhindrer begroninger.
Cockpit.
Når båden er taget på land vaskes cockpittet og vokses efterfølgende.
Lågerne i kistebænkene og nedgangslugen ses efter og skader udbedres.
Dørkristene efterses om fornødent limes løse stave.
Startlås og lugelås smøres ved at dyppe nøglerne i olie, sætte dem i
låsene og dreje rundt for at fordele olien.
Cockpittelt.
Cockpitteltet skylles om efteråret med lunkent vand og hænges til
tørre, hvorefter det pakkes ned og opbevares tempereret gennem
vinteren. Teltet rulles således at vinduerne ikke laver folder og at
der ikke ligger fastgørelsesbeslag direkte mod vinduesfladen, da
vinduesfilmen flyder og der kan dannes trykmærker.
Til foråret imprægneres teltdugen, vinduerne poleres og lynlåsene
smøres med stearin.
Fastgørelsesbeslag efterspændes på cockpitkarmene.
Bøjler og bøjlebeslag efterses og skruer tilspændes på beslagene.
Dieseltank.
Dieseltanken fyldes helt med dieselolie inden båden tages på land.
Herved undgås at der dannes kondensvand på dieseltankens indvendige
sider når dugpunktstemperaturen passeres. Det sker mange gange i
vinterperioden og hver gang dannes der vand på indersiden af tanken
såfremt der er luft på indersiden og ikke dieselolie.
Hvis der dannes vand synker den ned på bunden af tanken og der dannes
en geleagtig masse som kaldes dieselpest. Det vil senere give
problemer med brændstofforsyningen fylde filtre og slanger til
motoren.
Slanger og spændebånd efterses og tankens hane lukkes. Hvis der skulle
ske en revne i en slange eller et spændebånds klemvirkning reduceres
undgår man at dieselolien gennem vinteren løber ud i bådens bund.
Dørk.
Dørken tages op efterses og overfladebehandles.
Hulrummet under dørken støvsuges og vaskes. Tilsæt bakteriedræbende
rodalon til vandet.
Rens filterkurvene på lænsesystemet, efterse lænsepumperne og smør
membraner med siliconefedt.
Lad rummet udtørre inden dørken lægges på plads igen.
El.
Efterse hele elsystemet hvert efterår, forbindelser såvel som
kabelagen.
Se nærmere detaljer under fanebladet ”El-installationer”.
Skift altid det defekte dele.
Smør kontakter med kontaktspray, så behøves man ikke yderligere til
foråret.
Ferskvandssystemet.
Tanken tømmes for vand hvert efterår når båden er kommet på land.
Det resterende vand i slangerne pustes ud med trykluft medens hanerne
er åbne.
Filtrene demonteres og filter kurve tømmes.
Elektriske pumper demonteres og opbevares i tempererede omgivelser.
Fodpumper og/eller håndpumper drænes og efterses.
Vandtanken kan bedst rengøres om foråret.
Kalk kan fjernes med eddikesyre som hældes i vandet under påfyldning
af vand. Den færdige blandingsstyrke skal være mindst som så sur som
almindeligt husholdningseddike.
Tank og slanger skal fyldes helt op. Kan der skabes cirkulation vil
det være en fordel for afkalkningsprocessen.
Efterfølgende kan tanken fyldes med vand og klor 60 ppm. Lad
blandingen stå i 4 timer. Efter aftapning gennem hanerne, fyldes
tanken flere gange med rent vand for fjernelse af klorsmagen.
Bakterie og algerensningen med klor er mest påkrævet, hvis der er
installeret en plasttank. Er tanken af rustfrit stål og der er anvendt
ikke lysgennemtrængelige slanger er det ikke så nødvendigt at rense
med klor.
Grill.
Er der grill ombord tages den på land og renses, evt. med en højtryks
renser.
Når den er tør stuves den ned igen.
Trækul/briketter og tændvæske fjernes fra båden om efteråret.
Er det en gasgrill fjernes gasflasken fra båden.
Horn.
Elektriske, såvel som tryktryk drevne kompressorhorn efterses og
kontakter smøres med kontaktspray
Hynder.
Hynder støvsuges og stilles til tørring og opbevares indendørs
vinteren over.
Vintertiden kan bruges til evt. reparationer og rensning.
Det er ikke tilrådeligt at lade dem ligge i båden vinteren over. Der
udvikles skimmelsvamp m.m.
Det er absolut ikke tilrådeligt at forsøge sig med de såkaldte
fugtposer i båden.
Instrumenter.
Bådens forskellige instrumenter, radioer og elektriske kontakter har
ikke godt af den saltfugtige luft som er på vinterpladsen. Derfor bør
alle instrumenter demonteres og bringes hjem i stuevarmen. Her skal de
tørre godt ud inden de evt. gemmes for vinteren i plastposer.
Plastposerne bør ikke lukke tæt.
Tag også kompasset indendørs.
Sprøjt lampefatninger og stikforbindelser med kontaktspray.
Kahytsbelysning.
Der findes mange forskellige pendler/lamper som kan købes og anvendes
i i kahyt, forpik, toilet, navigation og pentry.
Normalt er der ikke de store problemer med at lade dem blive ombord i
båden under vinteren.
Dog skal man give fatningerne og afbryderne lidt kontaktspray.
Hvis lamperne har en blank og ikke lakeret messing overflade bør de
demonteres og bringes hjem og lade dem overvintre i opvarmede rum.
Disse messinglamper er som regel lavet af meget tyndt presset plade og
har meget let ved at irre.
At bruge timer om foråret med at pudse dem med brasso er ikke altid
lige let.
Kogeapparater.
Kogeapparater efterses ifølge fabrikantens
vedligeholdelsesspecifikation.
Efterspænd om nødvendigt. Gentag efterspændingen efter prøvestart af
varmeblussene hvert forår.
Efterlad ikke kogeapparatet med brændstof/gas ombord.
Indkøb og opbevar et minimum af reservedele ombord efter fabrikantens
anvisning om angivet i manualen.
Køkkengrej.
Om efteråret er det godt at fjerne alt køkkenudstyr fra båden, bringe
det hjem og vaske det, hvorefter det pakkes ned til opbevaring indtil
foråret.
Når alle skabe og skuffer er tomme er rengøring af hele
pentrysektionen gjort nemmere.
Køl.
Kølen på B-31 er lavet af støbejern. Materialet er af svingende
kvalitet.
Støbejern selv i god kvalitet har en lang modningstid ofte 100 år.
Derfor forekommer det ofte at der af forskellige årsager fremkommer
rust udslag på overfladen. Det skal man nu ikke blive hysterisk over,
det er en tilbagevendende begivenhed.
Køle leveret til de danske både blev leveret epoxybehandlet hvorfor de
nye køle ikke skulle slibes i bund; men kun spartles og overmales med
lightprimer i et passende antal lag og afsluttet med første lag
bundmaling.
I overgangen mellem skrog og køl fritslibes en fuge på ca. 5 x 5 mm.
Efter priming med lightprimer fyldes fugen med sikafles der har en
meget god vedhæftning. Anvend aldrig silicone til tætninger under
vandlinien. Siliconen slipper i saltvand.
Er der afslået skaller/små stykker af kølen ved en grundstødning
foretages opspartling og overmaling.
Fremkommer der rustpletter som følge af rustudslag afslibes stedet og
der primes og bundsmøres igen.
Har man haft en kraftig grundstødning bør der udføres en tap-test af
glasfiberen omkring indfæstning og bundstokke, især foran og bagved
kølen, for at konstatere om en delaminering er indtruffet. En
delaminerings udbredelse, bør undersøges grundigt evt. ved hjælp af en
ultralydsundersøgelse.
Reparation af delaminering kræver viden, de rette arbejdsbetingelser
og værktøj for at opnå den rigtige styrke i glasfiberen igen.
Lanternerne.
Der er normalt installeret sidelanterne/r, agterlanterne og
motorlanterne.
Desuden kan der på masten være monteret dæksbelysning.
Alle ombordværende lanterner åbnes, lampekontakter og fatning sprøjtes
med kontaktspray.
Lampeglas poleres.
Om muligt sættes spænding på for at kontrollere korrekt funktion.
Kølevandssystemet.
Kølevandssystemet til motoren findes i to hovedudformninger, enten som
et direkte saltvandskølesystem eller som ferskvandssystem med en
varmeveksler til saltvandskøling.
I direkte saltvandskølesystemet går det kølende vand gennem
indsugningskurv, bundventil, slange til filtersi, impellerpumpe og til
motorens blok. Fra blokken gennem udstødningsmanifolden til
udstødningssystemet.
I ferskvandssystemet går saltvandet fra impellerpumpen gennem
varmeveksleren til udstødningsmanifolden.
Ferskvandet kører rundt i et internt system drevet af en pumpe.
Ferskvandet skal være tilsat glykol. Det nedsætter fordampningen lidt
og vand/glykol blandingen nedsætter frysepunktet betydeligt.
Det kan ikke betale sig at eksperimentere med blandingsforholdet,
bland for opnåelse af lavest mulige frysepunkt for væsken.
Hvert andet år tappes væsken af og ny væskeblanding påfyldes.
Glykolens rustbeskyttende inhibitor nedbrydes efterhånden, derfor
skift væsken hvert andet år.
Når båden skal på land er det en god ide at køre den varm i vandet og
derefter skifte olie og oliefilter.
Når båden er kommet på land skal man sætte et stykke slange fra
impellerpumpens indsugningsside og ned i en spand med ferskvand.
Tilfør, medens motoren kører, ferskvand til spanden og afslut med at
hælde en 1 liter glykol i spanden på det tidspunkt hvor der kun er en
liter vand tilbage. I det øjeblik den sidste glykolblanding suges op
fra spanden standses motoren.
Hermed er nu hele motorblokken og udstødningssystemet tilsat denne
blanding og vil derfor ikke fryse før blandingens frysetemperatur
bliver nået. Og det er ca. – 21 grader Celcius.
Filtersien drænes og filtermassen renses for tangrester m.m.
Endeligt oversprøjtes motoren med f.eks. WD-40.
Om foråret et motoren let at aftørre.
Husk at sætte slangen fra filtersien tilbage på impellerpumpen og
efterspænd spændebåndene.
Køleskab.
Der findes grundlæggende to former for køleskabe. Den ene type er et
skabskøleskab og det er som regel indbygget under navigationsbordet.
Den anden type virker som en ”kummefryser” er indbygget i
vinkelhjørnet i pantryet mellem vask og kogeapparatet.
Skabskøleskabet er som regel en færdigkøbt enhed hvorimod
”kummefryseren” er lavet og indbygget på stedet med kompressorenheden
placeret i skabet under vasken eller i kistebænken bagved.
Fælles for dem begge er at de skal vasken om efteråret med en let
sæbeopløsning hvorefter døren/lågen efterlades åben. De fleste
skabskøleskab har en anordning således at konstant åbning kan
opretholdes og låget i ”kummefryseren” stilles blot ned i rummet på
højkant.
Kompressorens varmeveksler støvsuges.
Evt. kontakter/sikringsbokse smøres med kontaktspray.
Om foråret vaskes køleskabet igen indvendigt inden ibrugtagning.
Løbende rig.
Alt tovværk og wirer efterses om fornødent skiftes de ødelagte.
Tovender takles eller brændes med en loddekolbe eller et stearinlys.
Løst grej.
Det bedst og nok det letteste er at tage alt løst grej hjem og i løbet
af vinteren gennemgå det og lave de fornødne reparationer.
En båd på land, står som regel uden nogen overvågning det meste af
døgnet, derfor er det godt ikke at efterlade noget til tyvene
Mast.
Masten kræver et nøje eftersyn.
Hele overfladen og især omkring beslagene skal der inspiceres grundigt
for begyndende revner og tæringer.
Når masten er demonteret vaskes den først. Efter tørring inspiceres
grundigt og til sidst sprøjtes alle beslag og mastens overflade
derunder med WD-40. Det samme gøres med stik og kontakter som findes
monteret på masten.
Vær især opmærksom på evt. fejl på salingshornsbeslagene og øjet til
spilerblokken i toppen af masten.. Om fornødent udskift.
Endelig smøres masten med masteplejeolie. Vendeskiverne demonteres
renses og smøres med vandafvisende fedt inden genmontering.
Spillene adskilles, renses og smøres med vandafvisende fedt.
Køb nye splitter for montering af den stående rig.
Motor.
Inden båden tages på land om efteråret køres motoren godt varm
(driftstemperatur). Efter standsning skiftes oliefiler og olie.
Ventilspillerummet justeres og generator remmen strammes.
Når båden er kommet på land ordnes kølevandssystemet, se dette punkt
og er der monteret en sugeventil demonteres og renses den efterfulgt
af montering igen.
Huset til impellerren åbnes og impelleren udtages og inspiceres. Er
der revner udskiftes den ellers smøres den med silicone og gemmes i
skuffen i navigationsbordet sammen med dækslet og skruerne.
Motorcasing.
Motorcasingen eller motorfundamentet rengøres og evt. males ved
afskalling.
De indstøbte forankringsjern for vibrationsdæmperne er fra værftet
meget korte.
Har man fået installeret ny motor er positionen af vibrationsdæmperne
ofte flyttet.
For at fastgøre disse er det nødvendigt at bore to 100 mm huller i
forkanten af casingen i hver side.
Det bliver således muligt at få en arm ind med fastgørelsesskiver og
møtrikker.
Husk at efterspænde disse møtrikker årligt.
Der kan desuden ligge noget vand/olie indvendigt i casingen, det
tørres op gennem de to store huller i fronten af casingen.
Motorophæng.
Motorophænget varierer for de forskellige motortyper.
Nogle motortyper har fastmonterede jern på motorcasingen og
skråtstillede, fastvulkaniserede/fastskruede gummeklodser monteret.
De fleste typer har de alm. lodret monterede vibrationsdæmpere
monteret.
De fås i forskellige udformninger. De bedste typer kan gevindspindlen
demonteres på hvorefter det er let at skyde en ny ind og fastspænde
den på motorcasingen. De er udformet som et skildpaddeskjold, der
omslutter det vibrationsdæmpende gummi. Efterfølgende skrues
gevingspindlen på med de forskellige kontra- og stille møtrikker.
Hvert år når båden kommer på land inspiceres vibrationsdæmperne.
Ligger der gummisnuller rundt om dem er det tegn på at de er gået i
stykker i vulkaniseringen og de skal udskiftes.
Det vil være en god ide lige når motoren har fået en komplet opligning
af skrueakselens position i midten af stævnrøret at opmåle højden fra
motorcasingen og op til beslaget på motoren med en skydelære og skrive
de fire mål ned.
Ved udskiftning af en vibrationsdæmper er det derfor let at foretage
højdeindstillingen til korrekt værdi.
Motorophæng kan købes tilpasset til vægten af motoren, husk at
vægtbelastningen pr. ophæng kun skal være ¼-del af motorens
totalvægt.
Navigation.
Når båden er kommet på land tømmes navigationsbordet for kort og andre
navigationshjælpemidler m.m. og bord og skab afvaskes.
Alle instrumenter og spændingspaneler tages hjem lægges til tørre et
par dage og opbevares i rumtemperatur i åbentstående plasticposer
indtil næste sæson.
Kontakter sprayes med kontaktspray.
Offeranoder.
Normalt vil der være offeranoder på skrueakslen, se forslag til
montering under fanebladet ”Medlemmernes egne konstruktioner”, samt
for stævnrøret, monteret på stævnrørsskæget.
På saltvandskølede motorer desuden en anode monteret i motorblokken,
Det gælder dog ikke de gamle Volvo motorer.
Offeranoderne inspiceres og udskiftes når ca. halvdelen er tilbage.
Den sidste tibageværende halvdel er som regel af udseende med en
overflade som kun har et ”gitter” tilbage resten er ”spist” væk.
Desværre er priserne på offeranoder forholdsvis høje i
bådudstyrsforretningerne. Fremstillingsprisen er meget lav. En Bera
type 2 koster i forretningerne mellem 50 og 70 DKR og
fremstillingsprisen er kun 2,50 DKR.
Trods den høje pris skal man ikke undlade at skifte dem og de dele som
de beskytter er meget dyre og vitale for at have en sikker båd.
Ovenlys.
På båden er der som standard en ovenlyskuppel.
På Mk-I er den oprindelige lavet som en integreret glasfiber kuppel.
Med tiden bliver pakningen defekt og ønsket om et kuppel med mere
lysgennemtrængelighed presser sig på.
På Mk-II er kuplen en færdigkøbt enhed.
De første typer hed Houdini og havde 4 stk langsgående udvendige
stænger monteret på oversiden af kuplen. Ulempen ved denne kuppel var
at gummitætningslisten var synlig langs kanten hele vejen rundt og
derfor rimeligt hurtigt blev nedbrudt af sollyset. Nye lister var
uforholdsmæssigt dyre.
De typer som mest anvendes i dag hedder Moonlight. De er velfungerende
og yderst holdbare gummitætningslisten er skjult.
Vinduesfladen er stor og det giver et godt lysindfald.
Flere båd ejere af Mk-I har også monteret en eller to i salontaget,
det giver en lys kahyt.
Vinduet vaskes om efteråret og aluminiumkanterne smøres med
mastepleje, gummilisten sprayes med silicone.
Overbygningen.
Overbygningen vaskes grundigt når båden er kommet på land.
Alle glatte flader vokses og alle beslag efterspændes om fornødent
pakkes de om.
Vær især opmærksom på septerfødderne og indfæstningen for røstjernene.
Husk også at efterspænde vantskruen i ankerbrønden på MK-II som sidder
mellem forstagsbeslaget og stævnen.
For at opnå bedst mulig vedhæftning afrenses beslagene med acetone og
der pakkes med sikaflex.
Er der beskadigelser i gelcoaten er det en god tid at foretage
reparationen om efteråret hvor temperaturen ofte er højere over det
længere tidsrum hen over dagen end om foråret.
Pentry.
Pentryet tømmes for al køkkengrej inden båden skal på land.
Alle flader afvaskes og tørres.
Evt. lak skader repareres.
Pumper.
Ombord findes normalt flere pumper.
På motoren impeller- og cirkulationspumper.
Drikkevandspumper.
Lænsepumper.
Motorens pumper behandles under fanebladet ”Motor”.
Drikkevandspumperne kan være hånd-, fod- eller elektriske pumper.
De efterses efter fabrikanternes forskrifter. Det vil være en god ide
at demontere pumperne især de elektriske og opbevare dem i tempereret
rum.
Hovedlænsepumpen sidder normalt så den kan betjenes i cockpittet, der
kan desuden være monteret en elektrisk dykpumpe for enden af slangen
under dørken ofte med en niveauafbryder tilsluttet.
Når båden er kommet på land pumpes pumpe og slanger rent for vand.
Der kan desuden være monteret lænsepumpe i motorrummet og under
pentrydørken. De behandles også således at der ikke står vand som kan
fryse i vinterens løb.
Ror.
Roret efterses udvendigt for revner, især fra det nederste leje og
skråt op bagud ca. 45 grader.
Foretag tap-test med en mønt.
Er roret revnet tages det ned, udtørres og der pålægges mindst 3 lag
måtte i epoxy.
Inden nedtagningen demonteres rorkvadranten og man skal føle på den
kvadratiske rorstamme ende
At der ikke er grater på denne som kan beskadige det øverste rorleje.
Det nederste rorlejes skruer fjernes og de to flige brækkes ud til
siderne således at de kan passerer recessen i glasfiberen på rorskæget
når roret glider ned.
Rullesejlstelt.
Rullesejlstelteltet tages hjem, tovværket fjernes, og teltdugen og
tovværket vaskes i lunkent vand evt. tilsat en mild sæbe.
Når dugen er tør imprægneres den og lynlåsen smøres med stearin og
opbevares indendørs til næste sæson.
Tovværket monteres igen om foråret.
Rullesystem.
Rulleforstages demonteres fra masten og vaskes kuglelejerne i top og
bund skylles med en kraftig vandstråle for at drive saltrester ud af
lejerne.
Derefter smøres rulleforstaget med mastepleje, pakkes ind og opbevares
sammen med masten.
Salingshorn.
Salingshornene vasken og inspiceres grundigt især ved roden. Der må
ikke være begyndende revnedannelse.
Er der det stopbores revnen og revnen svejses
Indfæstningen af topvantwiren inspiceres også omfornødent skiftes
endebeslaget.
Sejl.
Sejlene kan skylle en da med stille vejr. Sejlene sættes og der
skylles med fersk vand.
Når sejlene er tørre pakkes de igen.
Om efteråret kan sejlene tages hjem i badekarret eller sendes til
sejlmageren for vask og evt. reparation.
Sejlene opbevares vinteren igennem i tempererede omgivelser.
Efterse også sejlpindene og sæt nye ticklers på sejlene.
Signalgivere.
Efterse signalgivningsapparaterne, ankerkugle, motortrekant, flag m.m.
og foretag udbedring af skader.
Skrog.
Bortset fra at gelcoaten kan være så nedslidt at man overvejer en
opmaling er den normale efterårsklargøring først at vaske bunden lige
efter at båden er kommet på land med vandslange og børste, eller ved
anvendelse af en højttryksrenser, der ikke skal holdes så tæt til
skroget at bundmalingen fjernes, kun evt. slim skal fjernes.
Fribordet vaskes med sæbevand og der afsluttes med et lag voks som
poleres.
Det er en uskik at efterlade voksen uden polering, sandskorn vi sætte
sig i den ru voksoverflade og vil ridse fribordet når man forsøger at
vaske/ polere om foråret.
Har båden været ude for skader foretages en tap-test for at konstatere
delaminering og evt. udbredelse.
Spil.
Spillene ombord adskilles og renses med petroleum. Spillene inspiceres
for skader som udbedres. Efter aftørring indsmøres de igen med
vandfast fedt på alle indvendige flader.
Spilerbom.
Spilerbomme vaskes i ferskvand og inspiceres efterfølgende for revner
og skader som udbedres.
Endebeslagene smøres med vandfast fedt på de bevægelige dele.
Røret smøres ind med mastepleje
Sprayhood.
Sprayhooden vaskes om efteråret med en mild sæbeopløsning og tørres..
Vinylvinduer poleres evt. med voks. Efterfølgende imprægneres den og
opbevares tempereret vinteren over.
Stående rig.
Den stående rig vasken og aftørres med mastepleje , samtidigt
inspiceres indfæstning i endebeslagene.
Vantskruerne renses i petroleum og adskilles. Efter aftørring
indfedtes med vandfast fedt.
Den stående rig opbevares opkvejlet i store cirkler i en sæk, vinteren
over.
Stævnrør lejer skrueaksel.
Disse komponenter skal med mellemrum gøres til genstand for nærmere
inspektion.
Som regel sker det i forbindelse med udskiftning af et leje.
Selve stævnrøret kan kun inspiceres indvendigt med lys og spejl eller
anvendelse af et endoskop hvis man kan låne et sådant.
Man kan kun se efter evt. tæring inden i røret. Det er dog yderst
sjældent at der er skader på selve stævnrøret.
Skrueakselen kan demonteres efter demontering af propelleren og
efterfølgende ved at det frigøres fra motorens flange.
Akselen inspiceres for tæringskratere over hele fladen og efter
slidmærker ved lejerne.
Er der skader skiftes akselen. (Den koster ca. 1000,- DKR).
Udskiftning af det bagerste vandsmurte leje kan ende med at selve
lejet må skæres ud med en nedstryger klinge hvis aftrækker ringen som
sidder bagerst ikke kan udføre arbejdet.
Der skal skæres gevind i det nye leje til aftrækker ringen inden lejet
kan monteres Lejet er kun i halv længde af de lejer som kan købes,
derfor slå gevind i begge ender og skær lejet over så har man et
reserveleje.
Det forreste leje kan have forskellig konstruktion. De fleste ældre
lejer har enten kvadratpakninger som spændes sammen med en
lanternering, eller de er lavet med læbepakninger. Desværre kun med to
læbepakninger og ikke tre stk som er nødvendigt for at holde tæt.
Problemerne med disse akseltætninger er at akslerne bliver slidt med
tiden hvorfor slangestykket som sidder mellem leje og stævnrør skal
afkortes, således at nye læbepakninger kan pakke på ”friske”
akselflader.
Den optimale akseltætning hedder Deep Sea Seals, her pakker lejedelene
mod hinanden og ikke mod akselen. Desuden tilføres lidt vand fra
motorens kølesystem. Dette vand løber ud gennem stævnrøret og
tilsikrer ved bak manøvre i forurenet vand at dette forurenede evt.
sandfyldte vand ikke kommer ind i det bagerste leje og hermed
ødelægger det.
Styring.
Lejet i det øverste rorleje smøres med stiv stævnrørsfedt gennem
smøreniplen på siden af lejet.
På de både som har ratstyring efterses wirer for skader og
vantskruerne på kvadranten spændes således at der ikke er ratslør.
Efterse stopbeslaget for rorkvadrantens udslagsbegrænsning.
Toilet.
Toilettet ombord vaskens og gennemskylles når båden er kommet på land
med ferskvand tilsat glykol. Hvorefter det drænes helt.
Tovværk.
Tovværk bringe hjem om efteråret og skylles i ferskvand evt. tilsat
lidt sæbe, hvorefter det tørres og kvejles om og opbevares tørt.
I vinterens løv kan evt. reparation eller udskiftning foretages.
Udluftninger.
Udluftningernes lukkefunktion efterses.
Alle udluftninger efterlades åbne medens båden opbevares på land
vinteren igennem.
Udstødningssystem.
Udstødningssystemet inspiceres og spændebånd efterspændes.
En olieklud stikkes op i udstødningsafgangen, hermed nedsættes
indtrængen af fugtig saltmættet luft til motoren.
Udvendige beslag.
Alle udvendige beslag efterse om efteråret. er de løse demonteres de
og fladerne afrenses med acetone og nyt sikaflex tilføres og beslagene
monteres og efterspændes.
Varme.
Varme anlægget efterses efter fabrikantens anvisning om efteråret når
båden er kommet på land.
Der afsluttes med at brændstofventilen lukkes.
Evt. kan anlægget startes et par gange i vinterens løb.
Vinduer.
Vinduerne i ruffet inspiceres og fastgørelses skruer efterspændes.
Vinduerne vaskes med sæbe og poleres efterfølgende med voks.
Er der aluminiumkanter smøres de med mastepleje.
Vintertelt.
Når al efterårsarbejde er afsluttet tildækkes båden med en presenning
sol lægges over en rørkonstruktion der er således udformet at
presenningen ikke kan røre ved båden.
Presenningen skal ikke fastgøres under bådens underskrog men føres med
til fastgørelsesrør eller spande fyldt med beton.
Der skal ikke anvendes tov til fastgørelsen men der skal anvendes de
kraftige elastikker som stilladsarbejderne anvender.
Hermed holdes presenningen altid stramt og de kraftige pludselige træk
i presenningen undgås.
Tilse båden ofte igennem vinteren og altid under en storm. Venter du
til at stormen er ovre ser du ikke hvordan din teltkonstruktion ter
sig, det kan være en voldsom oplevelse men den viser hvad du
efterfølgende bør gøre. Vær opmærksom på at suget i presenningen under
en storm ofte kan overstige bådens vægt. Derfor skal du ikke fastgøre
presenningen til båden, for så vælter den
On 28 Okt., 23:04, "Bjarke@Escape" <maxi999.escape-krølleA-gmail.com>
wrote:
> Gode links til hvad man skal gøre og ikke gøre med ventiler, motor osv ??
>
> Harding har du noget på jeres klubhjemmeside ??
>
> --
> Afsendt fra båden:
> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
> Position:
http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm