---

Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
der er forbud i politivedtægten for dette.
To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
særregler om, hvordan man må sejle.
Siden har Østre Landsret og nu Højesteret dog understreget, at
politiet er i deres gode ret til at udstede den slags forbud.

Det vil så være godt om kravet blev efterlevet, Det hænder ret oft at
speedbåde sejler planende helt ind imellem molehovederne og først der
lukker ned for gassen.
Det sætter store dønninger ind i havnen, til stor gene for dem der er
ombord i deres både.

Mvh/Harding

---

Harding E. Larsen wrote:
> Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
> for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
> sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
> der er forbud i politivedtægten for dette.
> To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
> på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
> særregler om, hvordan man må sejle.


Var der overhovedet nogen, der troede, at politiet ikke ville vinde den sag
?

Selvfølgelig må ordensmagten udstede bøder hvis der sker overtrædelser på
havet - de må have været ret naive dem der anlagde sagen.

Hvem skulle ellers kunne uddele bøder ?

mvh. Per


>

---

Per wrote:
> Harding E. Larsen wrote:

>> Subject: Speedbåde må ikke stejle.

Ja jeg mere end studsede også noget ved den overskrift da jeg så den på
tekst-tv. Jeg synes dælme de danske journalister er blevet meget
lempfældige med det dansk sprog. Det er synd og skam, for så lærer folk
aldrig at tale eller skrive korrekt dansk.
Det eneste der kan "stejle" er vel heste? ... ja det skulle da lige være
en hundestejle ... Mon søheste også kan?

Nudansk ordbog skriver:
Stejle
(Verb. -r, -de, -t)
1. (om hest): Rejse sig på bagbenene - /hesten blev sky og stejlede/,
/Stejlen - stejlerem/
2. Stejle over ngt - udvise stærk modvilje mod noget - /folk stejler
over de høje priser/

Jeg stejler over brugen af det danske sprog i medierne. Når nu de har så
travlt med at ødelægge og forfladige det, kan vi vel lige så godt
afskaffe det til fordel for engelsk?
Det er trist det skal være sådan. Mon det er muligt at rette op på det?

Nå, det er ikke en sprog-gruppe det her ...

>> Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
>> for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
>> sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
>> der er forbud i politivedtægten for dette.
>> To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
>> på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
>> særregler om, hvordan man må sejle.
>
>
> Var der overhovedet nogen, der troede, at politiet ikke ville vinde den
> sag ?
>
> Selvfølgelig må ordensmagten udstede bøder hvis der sker overtrædelser
> på havet - de må have været ret naive dem der anlagde sagen.
>

Spørgsmålet var vel heller ikke om politiet måtte udstede en bøde, men
nærmere om politiet måtte lave lokale regler. Man kan jo et eller andet
sted argumentere for at det grænser til det grundlovsstridige:


*<citat fra grundloven>*
"§ 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den
udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."
*</citat>*


Politiet handler på kongens (pt. dronningens) vegne som den udøvende
magt som beskrevet i politiloven. Politiloven er også den der beskriver
hvorledes politivedtægten fremkommer:


*<citat fra politiloven>*
§ 24. Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fastsætte
en politivedtægt, hvis særlige lokale forhold tilsiger det.

Stk. 2. Forslag til en politivedtægt udarbejdes af politimesteren
(politidirektøren) efter drøftelse med den eller de berørte kommuner.

Stk. 3. En politivedtægt kan indeholde bestemmelser om sikring af den
offentlige orden, bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og den
offentlige sikkerhed samt bestemmelser om udstedelse af midlertidige
forbud eller påbud.

Stk. 4. Det kan i en politivedtægt fastsættes, at overtrædelse af
vedtægtens bestemmelser eller overtrædelse eller manglende efterkommelse
af påbud eller forbud udstedt i medfør af vedtægten straffes med bøde.
Det kan endvidere fastsættes, at der ved overtrædelser begået af
selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges selskabet m.v.
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5. Politivedtægter offentliggøres i Lovtidende.
*</citat>*


Dvs. at hvis ikke den lokale politivedtægt ikke er godkendt af
Justitsministeren, har den ingen retslig gyldighed. Det er jo det der
gør at den lokale politimester ikke kan agere som en lille konge over
sit lokale kongerige.
Der er vel ingen der kan være uenige i fornuften i det? Det er jo trods
alt den lokale politimester der kender de lokale forhold og kan derved
rådgive Justitsministeren om hvilke særlige regler der bør gælde for
området.
Balladen opstår vel nok først i det øjeblik der rejses tvivl om hvorvidt
den lokale politivedtægt er godkendt og offentliggjort på korrekt vis og
om det politiet handler i overensstemmelse med det offentliggjorte. Hvis
ikke reglerne er blevet godkendt af Justitsministeren, har politiet
forbrudt sig på politiloven og dermed vel også grundlovens §3 i og med
de har tilegnet sig en magt (den lovgivende magt) de ikke er bemyndiget
til. Mon ikke det er det der har været spørgsmålet i retssagen.


- Lars,
der iøvrigt ikke helt har forstået hvad det er de vil ændre i
grundloven. Har folk, der synes den skal ændres, mon læst den? Er det
virkelig så svært at forstå, hvad der står?

---

Problemet består i den udstrakte brug af såkaldte "bemyndigelslove".
"den og den bemyndiges til at udstede osv..."
Sådanne medfører, at der findes et utal af offentligt ansatte akademikere,
der udskriver cirkulærer, bekendtgørelser osv, som kan, og ofte gør,
indeholde straffebestemmelser.
Helt uden folketingets medvirken, og dermed klart i modstrid med, hvorledes
mennesker i almindelighed opfatter texten i grundloven.

Hvilket nok kunne være en ting at få præciseret urimeligheden i, i en
eventuel ny grundlov.

MVH
Egon


"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen
news:4a380d0b$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Per wrote:
>> Harding E. Larsen wrote:
>
> >> Subject: Speedbåde må ikke stejle.
>
> Ja jeg mere end studsede også noget ved den overskrift da jeg så den på
> tekst-tv. Jeg synes dælme de danske journalister er blevet meget
> lempfældige med det dansk sprog. Det er synd og skam, for så lærer folk
> aldrig at tale eller skrive korrekt dansk.
> Det eneste der kan "stejle" er vel heste? ... ja det skulle da lige være
> en hundestejle ... Mon søheste også kan?
>
> Nudansk ordbog skriver:
> Stejle
> (Verb. -r, -de, -t)
> 1. (om hest): Rejse sig på bagbenene - /hesten blev sky og stejlede/,
> /Stejlen - stejlerem/
> 2. Stejle over ngt - udvise stærk modvilje mod noget - /folk stejler over
> de høje priser/
>
> Jeg stejler over brugen af det danske sprog i medierne. Når nu de har så
> travlt med at ødelægge og forfladige det, kan vi vel lige så godt afskaffe
> det til fordel for engelsk?
> Det er trist det skal være sådan. Mon det er muligt at rette op på det?
>
> Nå, det er ikke en sprog-gruppe det her ...
>
>>> Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
>>> for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
>>> sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
>>> der er forbud i politivedtægten for dette.
>>> To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
>>> på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
>>> særregler om, hvordan man må sejle.
>>
>>
>> Var der overhovedet nogen, der troede, at politiet ikke ville vinde den
>> sag ?
>>
>> Selvfølgelig må ordensmagten udstede bøder hvis der sker overtrædelser på
>> havet - de må have været ret naive dem der anlagde sagen.
>>
>
> Spørgsmålet var vel heller ikke om politiet måtte udstede en bøde, men
> nærmere om politiet måtte lave lokale regler. Man kan jo et eller andet
> sted argumentere for at det grænser til det grundlovsstridige:
>
>
> *<citat fra grundloven>*
> "§ 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den
> udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."
> *</citat>*
>
>
> Politiet handler på kongens (pt. dronningens) vegne som den udøvende magt
> som beskrevet i politiloven. Politiloven er også den der beskriver
> hvorledes politivedtægten fremkommer:
>
>
> *<citat fra politiloven>*
> § 24. Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fastsætte en
> politivedtægt, hvis særlige lokale forhold tilsiger det.
>
> Stk. 2. Forslag til en politivedtægt udarbejdes af politimesteren
> (politidirektøren) efter drøftelse med den eller de berørte kommuner.
>
> Stk. 3. En politivedtægt kan indeholde bestemmelser om sikring af den
> offentlige orden, bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og den
> offentlige sikkerhed samt bestemmelser om udstedelse af midlertidige
> forbud eller påbud.
>
> Stk. 4. Det kan i en politivedtægt fastsættes, at overtrædelse af
> vedtægtens bestemmelser eller overtrædelse eller manglende efterkommelse
> af påbud eller forbud udstedt i medfør af vedtægten straffes med bøde. Det
> kan endvidere fastsættes, at der ved overtrædelser begået af selskaber
> m.v. (juridiske personer) kan pålægges selskabet m.v. strafansvar efter
> reglerne i straffelovens 5. kapitel.
>
> Stk. 5. Politivedtægter offentliggøres i Lovtidende.
> *</citat>*
>
>
> Dvs. at hvis ikke den lokale politivedtægt ikke er godkendt af
> Justitsministeren, har den ingen retslig gyldighed. Det er jo det der gør
> at den lokale politimester ikke kan agere som en lille konge over sit
> lokale kongerige.
> Der er vel ingen der kan være uenige i fornuften i det? Det er jo trods
> alt den lokale politimester der kender de lokale forhold og kan derved
> rådgive Justitsministeren om hvilke særlige regler der bør gælde for
> området.
> Balladen opstår vel nok først i det øjeblik der rejses tvivl om hvorvidt
> den lokale politivedtægt er godkendt og offentliggjort på korrekt vis og
> om det politiet handler i overensstemmelse med det offentliggjorte. Hvis
> ikke reglerne er blevet godkendt af Justitsministeren, har politiet
> forbrudt sig på politiloven og dermed vel også grundlovens §3 i og med de
> har tilegnet sig en magt (den lovgivende magt) de ikke er bemyndiget til.
> Mon ikke det er det der har været spørgsmålet i retssagen.
>
>
> - Lars,
> der iøvrigt ikke helt har forstået hvad det er de vil ændre i grundloven.
> Har folk, der synes den skal ændres, mon læst den? Er det virkelig så
> svært at forstå, hvad der står?

---

"news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4a38eb8b$0$15874$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Problemet består i den udstrakte brug af såkaldte "bemyndigelslove".
> "den og den bemyndiges til at udstede osv..."
> Sådanne medfører, at der findes et utal af offentligt ansatte akademikere,
> der udskriver cirkulærer, bekendtgørelser osv, som kan, og ofte gør,
> indeholde straffebestemmelser.
> Helt uden folketingets medvirken, og dermed klart i modstrid med,
> hvorledes mennesker i almindelighed opfatter texten i grundloven.

Enig - fx Skov- og Naturstyrelsen, som jeg da nogen gange sender en ukærlig
tanke.
I sær om vinteren på Roskilde Fjord. Ikke en vade- eller svømmefugl i sigte.

Hilsen Herman.

---

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
news:4a380d0b$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Per wrote:
>> Harding E. Larsen wrote:
>
> >> Subject: Speedbåde må ikke stejle.
>
> Ja jeg mere end studsede også noget ved den overskrift da jeg så den på
> tekst-tv. Jeg synes dælme de danske journalister er blevet meget
> lempfældige med det dansk sprog. Det er synd og skam, for så lærer folk
> aldrig at tale eller skrive korrekt dansk.
> Det eneste der kan "stejle" er vel heste? ... ja det skulle da lige være
> en hundestejle ... Mon søheste også kan?

Nogen steder findes der ligefrem stejlepladser.

Men ellers har du da ret i det LEMFÆLDIGE

Hilsen Herman.

---

Herman Persson wrote:
> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
> news:4a380d0b$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Per wrote:
>>> Harding E. Larsen wrote:
>>>> Subject: Speedbåde må ikke stejle.
>> Ja jeg mere end studsede også noget ved den overskrift da jeg så den på
>> tekst-tv. Jeg synes dælme de danske journalister er blevet meget
>> lempfældige med det dansk sprog. Det er synd og skam, for så lærer folk
>> aldrig at tale eller skrive korrekt dansk.
>> Det eneste der kan "stejle" er vel heste? ... ja det skulle da lige være
>> en hundestejle ... Mon søheste også kan?
>
> Nogen steder findes der ligefrem stejlepladser.
>
> Men ellers har du da ret i det LEMFÆLDIGE

Æv, så sgu da også ...

Nå, men nu er jeg jo så heldigvis hverken skolelærer eller journalist -
Tal og elektronik er min materie - så en enkelt stavefejl i ny og næ kan
nok accepteres så længe jeg kan forbinde plus og minus rigtig.
Undskyldninger, i know...

Man skal passe på med at kaste med projektiler af mineralsk oprindelse.
Den kunne risikere at virke som en boomerang.

- Lars

---

Den Tue, 16 Jun 2009 23:22:17 +0200 skrev Lars Kristensen:
> Per wrote:
>
> Dvs. at hvis ikke den lokale politivedtægt ikke er godkendt af
> Justitsministeren, har den ingen retslig gyldighed. Det er jo det der
> gør at den lokale politimester ikke kan agere som en lille konge over
> sit lokale kongerige.
> Der er vel ingen der kan være uenige i fornuften i det? Det er jo trods
> alt den lokale politimester der kender de lokale forhold og kan derved
> rådgive Justitsministeren om hvilke særlige regler der bør gælde for
> området.
> Balladen opstår vel nok først i det øjeblik der rejses tvivl om hvorvidt
> den lokale politivedtægt er godkendt og offentliggjort på korrekt vis og
> om det politiet handler i overensstemmelse med det offentliggjorte. Hvis
> ikke reglerne er blevet godkendt af Justitsministeren, har politiet
> forbrudt sig på politiloven og dermed vel også grundlovens §3 i og med
> de har tilegnet sig en magt (den lovgivende magt) de ikke er bemyndiget
> til. Mon ikke det er det der har været spørgsmålet i retssagen.

Problemet er at det giver forskellige regler alt efter hvilken
politikreds man lige befinder sig i. Så skal man køre fx fra Århus
til Kbh, skal man sætte sig ind i temmlig mange lokale regler, for
at være i stand til at overholde dem.

Det er der stort set ingen der gør, og velsagtens heller ikke nogen
der forventer. Der må derfor være tale om regler for reglernes skyld,
og ikke regler der er til for at blive overholdt. For hvis det var
meningen de skulle overholdes, ville man ikke lave dem på en måde så
de rikke er nogen der forventer at folk sætter sig ind i dem. Når man
så begynder at udstede bøder, begynder det at ligne regler for
kaffekassens skyld.

Det er ikke noget der hører til i en retsstat. Politimesteren er ikke
den lovgivende magt, og justitsministeren er heller ikke.

Mvh
Kent
--
"The Brothers are History"

---

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:9a6f62e7-dc19-4874-b3c9-1997401dd81d@f19g2000yqo.googlegroups.com...

Det vil så være godt om kravet blev efterlevet, Det hænder ret oft at
speedbåde sejler planende helt ind imellem molehovederne og først der
lukker ned for gassen.
Det sætter store dønninger ind i havnen, til stor gene for dem der er
ombord i deres både.

Mvh/Harding


Selv om jeg normalt ikke sejler planene både, så er jeg ofte glad når de
kommer op at plane, for så generer de ikke så meget med hæk bølgen...

Og det er ægerligt at han tabte, han havde jo ret i sin påstand... og
normalt ville sagen slet ikke kunne ankes, men når det er til fordel for
politi m.v. kan alt lade sig gøre..

Mvh
JR

---

Jan Rasmussen wrote:
> "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:9a6f62e7-dc19-4874-b3c9-1997401dd81d@f19g2000yqo.googlegroups.com...
>
> Det vil så være godt om kravet blev efterlevet, Det hænder ret oft at
> speedbåde sejler planende helt ind imellem molehovederne og først der
> lukker ned for gassen.
> Det sætter store dønninger ind i havnen, til stor gene for dem der er
> ombord i deres både.
>
> Mvh/Harding
>
>
> Selv om jeg normalt ikke sejler planene både, så er jeg ofte glad når de
> kommer op at plane, for så generer de ikke så meget med hæk bølgen...

Nemlig ja. Men det er der mange der ikke indser. De kigger kun på
farten, hvilket selvfølgelig sagtens kan være et problem også. En
speedbåd, der er bygget til at sejle 20-30+ knob kan trække en gevaldig
hækbølge ved 7 knob, men kun en meget lille ved høj hastighed.

Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et
smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde
Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er
fartbegrænsningen 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.

>
> Og det er ægerligt at han tabte, han havde jo ret i sin påstand... og
> normalt ville sagen slet ikke kunne ankes, men når det er til fordel for
> politi m.v. kan alt lade sig gøre..

Nu ved jeg ikke præcist hvilken påstand "han" fremsatte. Men der kan da
ikke være meget tvivl om at den lokale politimester sammen med
Justitsministeren kan udarbejde en gældende politivedtægt jvf.
politiloven. (se evt. mit andet indlæg)
Hvorfor er det ærgeligt at loven ikke er sat ud af kraft på havet? Jeg
er da et eller andet sted glad for at vi ikke har anarki. Tænk at skulle
udstyres som en sejlende kampvogn for at kunne tage på en stille og
rolig søndagstur på fjorden.

- Lars

---

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
news:4a381066$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...


> Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et
> smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde
> Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er fartbegrænsningen
> 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.

Nu ved jeg ikke præcis hvor Skovrenden ligger, men generelt er det altså 8
knob:

http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/DBB41212-5DF5-41AB-940B-F5EA3B1E6E83/0/Roskildefjordprint.pdf

Og ja, der genereres virkelig sø, når speedbåde sejler 8 knob.
Ved lav planingshastighed giver det mindre sø - og en smule mere larm.
Ved høj planingshastighed meget mindre sø - og en del mere larm.

Hilsen Herman.

---

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
news:4a381066$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et
> smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde
> Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er fartbegrænsningen
> 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.
>

Hmm... har du overvejet muligheden for at lave en minimum fart istedet for
at måtte sejle det!!!

>
> Nu ved jeg ikke præcist hvilken påstand "han" fremsatte. Men der kan da
> ikke være meget tvivl om at den lokale politimester sammen med
> Justitsministeren kan udarbejde en gældende politivedtægt jvf.
> politiloven. (se evt. mit andet indlæg)
> Hvorfor er det ærgeligt at loven ikke er sat ud af kraft på havet? Jeg er
> da et eller andet sted glad for at vi ikke har anarki. Tænk at skulle
> udstyres som en sejlende kampvogn for at kunne tage på en stille og rolig
> søndagstur på fjorden.
>
> - Lars

Det er ikke et spørgsmål om at sætte loven ud af kraft på havet, det er et
spørgsmål om at følge den...
og det skal Politi og justitsminister selvfølgelig også...

Så Politiet må følge internationale regler på lige fod med os andre, og ikke
lave deres egen hjemmestrikkede love...

Vi ser det jo også i EU regi, har kan den danske regering jo ikke bare lave
love der strider mod EU.

Mvh
JR

---

---

Problemet ligger netop i at speedbådene ikke overholder reglerne for
planende sejlads der skal foregå uden for 300 meter linien.
Det er rigtigt at om speedbådene ikke sejler langsomt når de sejler
som deplacementbåde giver en meget stor hækbølge.
Der er flere årsaget til at speedbådsejerne bliver lagt for had
grundet deres ufornuftige ageren. De skulle prøve at se sig lidt
tilbage når de sejler; men måske synes de at det er morsomt at se dem
der gynger kraftigt, forårsaget af dem.
I snævre løb bliver brinkerne ofte ødelagt med de følgeskader for
lodsejerne som det medfører.

Det er da ikke ærgeligt at speedbådsførerne tabte, de overtrådte den
lokale politivedtægt.
Sejlerne må vide hvad politivedtægterne har af bestemmelser for
sejlads i det område de besejler.

Reglerne omkring politivedtægterne kan du læse i Politiloven.

§ 24. Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fastsætte
en politivedtægt, hvis særlige lokale forhold tilsiger det.

Stk. 2. Forslag til en politivedtægt udarbejdes af politimesteren
(politidirektøren) efter drøftelse med den eller de berørte kommuner.

Stk. 3. En politivedtægt kan indeholde bestemmelser om sikring af den
offentlige orden, bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og
den offentlige sikkerhed samt bestemmelser om udstedelse af
midlertidige forbud eller påbud.

Stk. 4. Det kan i en politivedtægt fastsættes, at overtrædelse af
vedtægtens bestemmelser eller overtrædelse eller manglende
efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør af vedtægten
straffes med bøde. Det kan endvidere fastsættes, at der ved
overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan
pålægges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.

Stk. 5. Politivedtægter offentliggøres i Lovtidende.

Vi har tre dømmende instanser her i landet. Det kan vi være glade for.

Politivedtægten for Roskilde fjord kræver dog en revision for
fastholdes den kan det blive ret så umuligt at sejle brædtsejlads
noget sted i fjorden.
Den sag arbejder DS med.

Mvh/Harding

On 16 Jun., 19:55, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:9a6f62e7-dc19-4874-b3c9-1997401dd81d@f19g2000yqo.googlegroups.com...
>
> Det vil så være godt om kravet blev efterlevet, Det hænder ret oft at
> speedbåde sejler planende helt ind imellem molehovederne og først der
> lukker ned for gassen.
> Det sætter store dønninger ind i havnen, til stor gene for dem der er
> ombord i deres både.
>
> Mvh/Harding
>
> Selv om jeg normalt ikke sejler planene både, så er jeg ofte glad når de
> kommer op at plane, for så generer de ikke så meget med hæk bølgen...
>
> Og det er ægerligt at han tabte, han havde jo ret i sin påstand...  og
> normalt ville sagen slet ikke kunne ankes, men når det er til fordel for
> politi m.v. kan alt lade sig gøre..
>
> Mvh
> JR

---

"Harding E. Larsen" skrev:
....
> To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
> på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
> særregler om, hvordan man må sejle.
> Siden har Østre Landsret og nu Højesteret dog understreget, at
> politiet er i deres gode ret til at udstede den slags forbud.
....

Ordensbekendtgørelsen giver politiet ret til at gribe ind, når nogen opfører
sig uordentligt.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2113

Jeg har en gang set en stor speedbåd med flybridge sejle fuld fart ind ad
indsejlingen til den gamle Skudehavn i København. Alle både rullede, da
hækbølgen ramte dem, og flere fik skader på riggen, da de slog sammen med
nabobåden.

Hilsen Peter

---

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:9a6f62e7-dc19-4874-b3c9-1997401dd81d@f19g2000yqo.googlegroups.com...
Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
der er forbud i politivedtægten for dette.


To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
særregler om, hvordan man må sejle.

HP: Eller sagt på en anden måde: T, som han kaldes i domsresuméet, nægtede
at betale bøden.
T er forhenværende skibsfører og mente ikke, at forbuddet mod planende
sejlads ved Svendborg var lovligt.
Han henviste bl.a. til at det er internationalt farvand.
Byretten frikendte ham.

Siden har Østre Landsret og nu Højesteret dog understreget, at
politiet er i deres gode ret til at udstede den slags forbud.

HP: Det står og falder med Ordensbekendtgørelsen § 14.

''§ 14. Politiet kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen ved skiltning
eller på lignende tydelig måde fastsætte regler om badning, herunder regler
om, at badning på nærmere angivne områder er forbudt.

Stk. 2. Politiet kan på den i stk. 1 nævnte måde endvidere fastsætte regler
for sejlads med motorbåde og for brætsejlads inden for en nærmere angivet
kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses for påkrævet
for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for
badning eller for at forebygge unødig støj, der er til ulempe for andre.''


Især passagen med 'unødvendig støj, der er til ulempe for andre' giver nu
spændende muligheder. Politient kan vel nu med dommen i ryggen forbyde
speedbådsejlads de fleste steder - i en passende afstand fra kysten. De 200
eller 300 meter, der er gældende i visse politikredse, kan måske udvides til
det fler- eller mangedobbelte.
Alt i alt en nyskabelse i dansk retspraksis / retssikkerhed.

Hilsen Herman.

---

Reglerne er ikke nye og forbudszoner har eksisteret i mange år.
De er for nyligt blevet udviddet, med rette.
Det forekommer at hver gang nye speedbådsejere kommer til så opdager
de først restriktionerne efter at de har købt ekvipagen i stedet for
først at undersøge reglerne for fartøjets anvendelsesmuligheder inden
købet.

Mvh/Harding

On 17 Jun., 21:45, "Herman Persson" <Mr....@mail.dk> wrote:
> Især passagen med 'unødvendig støj, der er til ulempe for andre' giver nu
> spændende muligheder. Politient kan vel nu med dommen i ryggen forbyde
> speedbådsejlads de fleste steder - i en passende afstand fra kysten. De 200
> eller 300 meter, der er gældende i visse politikredse, kan måske udvides til
> det fler- eller mangedobbelte.
> Alt i alt en nyskabelse i dansk retspraksis / retssikkerhed.
>
> Hilsen Herman.

---

Harding E. Larsen wrote:
> Reglerne er ikke nye og forbudszoner har eksisteret i mange år.
> De er for nyligt blevet udviddet, med rette.
> Det forekommer at hver gang nye speedbådsejere kommer til så opdager
> de først restriktionerne efter at de har købt ekvipagen i stedet for
> først at undersøge reglerne for fartøjets anvendelsesmuligheder inden
> købet.
>
Jeg mener ikke det er et problem, at der er regler, men det er et problem at
reglerne er forskellige fra sted til sted, og fra by til by, og at det er
nødvendigt at henvende sig til politiet eller læse lovtidende for at få
kendskab til dem. (Gælder fx. også lokale specielle parkeringsregler.) Man
burde som borger som minimum kunne finde reglerne i skiltning på stedet,
eller i hvertfald i havnene og på søkortene, ifald der er specielle lokale
regler.

Alle havne har så vidt jeg ved en hastighedsbegrænsning, og den er typisk
både at læse på skiltning ved indsejlingen, og i opslagene på havnen. At der
er nogen der udviser hensynsløshed, fx. ved at sejle helt hen til
havneindløbet før de sætter farten ned, er vel uundgåeligt, men det vil også
ofte blive kommenteret af de andre folk i havnen. Og er det så kun
resultatet af tankeløshed, hjælper disse kommentarer forhåbentlig. Ellers
kan det jo i sidste ende betyde at vedkommende mister sin havneplads. For de
små både, som trækkes på land, er det straks sværere. (Både at genkende
synderen, og at sanktionere vedkommende.) Men mon ikke der på et tidspunkt
bliver til et lovkrav at der kommer en form for registreringsnummer på
bådene. Sådan er det fx. i Tyskland, selv om det er bådklubberne der
administrerer numrene.

Mvh. Claus

---

Problemet er ikke hvad du mener; men holdningen til bestemmelserne.

Speedbåde må for at undgå den kraftige eftersætning af søen så bare
sejle betydeligt langsommere end en almindelig deplacementbåd er er
beregnet til fremdrift gennem vandet.

Det er nok vigtigtigst at bemærke at sejlads med vandscootere er
forbudt på Roskilde fjord.

Læg tillige mærke til at der i: "Reglement for sejlads med motorbåde,
brætsejlads m.m. ud for kysten i Midt og Vestsjællands politikreds"
ikke med et ord er nævnt vandscootere, da de ikke er omfattet af denne
bekendtgørelse.

Mvh/Harding



On 17 Jun., 21:59, "Herman Persson" <Mr....@mail.dk> wrote:
> "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i en meddelelsenews:4a381066$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> > Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et
> > smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde
> > Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er fartbegrænsningen
> > 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.
>
> Nu ved jeg ikke præcis hvor Skovrenden ligger, men generelt er det altså 8
> knob:
>
> http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/DBB41212-5DF5-41AB-940B-F5EA3B...
>
> Og ja, der genereres virkelig sø, når speedbåde sejler 8 knob.
> Ved lav planingshastighed giver det mindre sø - og en smule mere larm.
> Ved høj  planingshastighed meget mindre sø - og en del mere larm.
>
> Hilsen Herman.

---

Harding E. Larsen wrote:

> Det er nok vigtigtigst at bemærke at sejlads med vandscootere er
> forbudt på Roskilde fjord.
>
> Læg tillige mærke til at der i: "Reglement for sejlads med motorbåde,
> brætsejlads m.m. ud for kysten i Midt og Vestsjællands politikreds"
> ikke med et ord er nævnt vandscootere, da de ikke er omfattet af denne
> bekendtgørelse.

Så vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med
vandscootere i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske
tager jeg fejl.

>
>
>
> On 17 Jun., 21:59, "Herman Persson" <Mr....@mail.dk> wrote:

>> Nu ved jeg ikke præcis hvor Skovrenden ligger, men generelt er det altså 8
>> knob:

Mja, det var en skrivefejl. 8 knob.

Mht Skovrenden: Jeg tror egentlig heller ikke det er opgivet under det
navn i søkortet, men det er i hvert fald kendt som sådan af de lokale.
Det er den meget smalle rende der går vest om om Eskildsø, der ligger
ca. ud for Jyllinge.
Renden var specielt et problem da vikingruten besejlede Roskilde fjord
da de ikke tog nogen videre hensyn til andre sejlere og jagede folk ind
på grundt vand.

- Lars

---

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen
news:4a3a69de$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Harding E. Larsen wrote:
>
> Så vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med vandscootere
> i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske tager jeg
> fejl.
>

Det kan man godt være lidt bange for ---

I den udgave af den nye vedtægt for denne politikreds, jeg har set, omtales
sammen med de famøde sejlbrædder: "fartøjer man sidder PÅ-- Altså netop
vandscootere.

Jeg er ret sikker på, at vor havnefoged nu kommer til at begynde forfra med
afvisninger ved slæbestedet.
Eller han tager måske ordlyden for pålydende?

Ved det ikke, før jeg har spurgt ham.

Men under alle omstændigheder:
Den nye vedtægt er noget typisk "Offentlig ansat akademiker makværk."

MVH
Egon

---

news tele dk wrote:
>
> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen
> news:4a3a69de$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Harding E. Larsen wrote:
>>
>> SÃ¥ vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med
>> vandscootere i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men
>> måske tager jeg fejl.
>>
>
> Det kan man godt være lidt bange for ---

At jeg tager fejl eller at det er forbudt?

>
> I den udgave af den nye vedtægt for denne politikreds, jeg har set,
> omtales sammen med de famøde sejlbrædder: "fartøjer man sidder PÅ--
> Altså netop vandscootere.
>
> Jeg er ret sikker på, at vor havnefoged nu kommer til at begynde forfra
> med afvisninger ved slæbestedet.
> Eller han tager måske ordlyden for pålydende?
>
> Ved det ikke, før jeg har spurgt ham.
>
> Men under alle omstændigheder:
> Den nye vedtægt er noget typisk "Offentlig ansat akademiker makværk."
>

Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke
lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12939

- Lars

---

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen
news:4a3a802e$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> news tele dk wrote:
>>
>> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen
>> news:4a3a69de$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> Harding E. Larsen wrote:
>>>
>>> SÃ¥ vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med
>>> vandscootere i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske
>>> tager jeg fejl.
>>>
>>
>> Det kan man godt være lidt bange for ---
>
> At jeg tager fejl eller at det er forbudt?

Du tager ikke fejl, hvad forbudet angår.
Derimod desværre nok hvad den nye bekendtgørelse angår.
Idet samme jo "tillader" det den kalder "fartøjer man sidder på" (ikke
ordret gengivet) at sejle blot de ikke planer før 300 meter fra kysten.
Ligesom sejlbrædtsejlads---


>>
>
> Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke
> lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:
>

Her er uddrag af bekendtgørelsen om sejlade, der er gældende i midt og
vestsjælland:

§ 1 Område for reglement
Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der sidder
på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i Isefjord, Roskilde og
Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge Bugt samt øvrige kyster i
Midt- og Vestsjællands politikreds.

Hele bekendtgørelsen kan læses her:
http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokalevedtaegter/sejlads/

Det ses tydeligt, at der har været en person på spil, med enten ukendskab
til dansk lov, eller med en anden dagsorden.

Hvilket tydeligt illustrerer det tåbelige i ikke at overholde grundlovens
bestemmelser, men lade i princippet tilfældige mennesker, alene i kraft af
ansættelsforhold, lovgive DK.

MVH
Egon

---

Lars Kristensen wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
>
>> Det er nok vigtigtigst at bemærke at sejlads med vandscootere er
>> forbudt på Roskilde fjord.
>>
>> Læg tillige mærke til at der i: "Reglement for sejlads med motorbåde,
>> brætsejlads m.m. ud for kysten i Midt og Vestsjællands politikreds"
>> ikke med et ord er nævnt vandscootere, da de ikke er omfattet af denne
>> bekendtgørelse.
>
> Så vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med
> vandscootere i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske
> tager jeg fejl.


Og så fik jeg fundet det der bekræfter at det er generelt forbudt at
sejle på vandscootere i DK medmindre speciel tilladelse er indhentet:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12939

- Lars

---

Ja det er rigtigt at der findes forskellige regler og de hidrører
bl.a. fra de lokale tilstande der hersker. Derfor vil det nok være
svært at lave gennerelle regler som vil forekomme forkerte andre
steder, hvorfor grundlag for selvtægt/overtrædelse vil blive udbredt.
Det er ikke et enkelt samfund som vi befinder sig i, men mulighederne
for at fremsætte regelkrav m.m.er blevet bedre især med internettet.
Desværre er muligheden for at kende de mange internetadresser ikke
tilstede hvorfor samfundet må finde en mere indekseret og struktureret
for hvis budskaberne skal ud.
En omhyggelig havnefoged bør have lokale bestemmelser opsat i havnens
udhængsskab.
At indføre informationer på søkort er en besværlig og langsom vej
uanset Forsvarsministerens fremsatte statements på området.Det var
derfor jeg i samarbejde med Farvandsvæsenet og Dansk sejlunion fil
lavet temaet om de Farlige Skydebaner på DLS. Det var den hurtigste
måde at holde informationer omdateret for sejlerne. Ud over dette fik
alle havne rapperter med kortdetaljer således at de kunne lave uddrag
over involverede nærområder og opsætte dem i havnenes udhængsskabe.
Sejlklubberne fik også muligheden for at informere i klubbladene.

Skiltning ved havnemolerne er OK; men de ses først når man er der og
det er 300 meter for sent.
Indhentning af informationer bør nok være et emne der bliver behandlet
på sejlerskolerne, for at starte et sted hvor nye sejlere ofte starter
deres sejlerliv.

Ja ankommende får da bemærkninger hvis de ankommer lidt hurtigt; men
ofte er de ikke modtagelige for en kort information, det er bedre at
opsøge dem og så fortælle uddybende om hvorfor reglerne for lav fart i
havnene bør følges af alle.
Det sker jo også at klampen kommer i bund inden de sejler uden for
molehovederne på vej ud og de bliver sværere at kontakte.

Om vi i fremtiden skal sejle rundt med store "nummerplader" på bådene
er nok ikke vejen frem. Det er vanvittigt dyrt at administrere en
sådan ordning og tegnene skal være stor for at de kan ses.
Tillige er det ikke et krav at man skal være medlem af en bådklub og
det vil derfor især været svært i forhold til trailerbådene/
vandscooterne, som faktisk står for den overvejende del af problemerne
med den høje hastighed.
Dertil kommer at der kan mangle ansvarsforsikring på disse fartøjer,
endda på baggrund at de især bruges som legetøj hvor tankeløsheden
tillige er høj.

Desværre er det konstant op ad bakke med at informere og informere og
informere.

Mvh/Harding

On 18 Jun., 11:35, "claus b.p." <cb...@hotmail.com> wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
> > Reglerne er ikke nye og forbudszoner har eksisteret i mange år.
> > De er for nyligt blevet udviddet, med rette.
> > Det forekommer at hver gang nye speedbådsejere kommer til så opdager
> > de først restriktionerne efter at de har købt ekvipagen i stedet for
> > først at undersøge reglerne for fartøjets anvendelsesmuligheder inden
> > købet.
>
> Jeg mener ikke det er et problem, at der er regler, men det er et problem at
> reglerne er forskellige fra sted til sted, og fra by til by, og at det er
> nødvendigt at henvende sig til politiet eller læse lovtidende for at få
> kendskab til dem. (Gælder fx. også lokale specielle parkeringsregler.) Man
> burde som borger som minimum kunne finde reglerne i skiltning på stedet,
> eller i hvertfald i havnene og på søkortene, ifald der er specielle lokale
> regler.
>
> Alle havne har så vidt jeg ved en hastighedsbegrænsning, og den er typisk
> både at læse på skiltning ved indsejlingen, og i opslagene på havnen. At der
> er nogen der udviser hensynsløshed, fx. ved at sejle helt hen til
> havneindløbet før de sætter farten ned, er vel uundgåeligt, men det vil også
> ofte blive kommenteret af de andre folk i havnen. Og er det så kun
> resultatet af tankeløshed, hjælper disse kommentarer forhåbentlig. Ellers
> kan det jo i sidste ende betyde at vedkommende mister sin havneplads. For de
> små både, som trækkes på land, er det straks sværere. (Både at genkende
> synderen, og at sanktionere vedkommende.)  Men mon ikke der på et tidspunkt
> bliver til et lovkrav at der kommer en form for registreringsnummer på
> bådene. Sådan er det fx. i Tyskland, selv om det er bådklubberne der
> administrerer numrene.
>
> Mvh. Claus

---

Harding E. Larsen wrote:
>
> Desværre er det konstant op ad bakke med at informere og informere og
> informere.
>
Helt rigtigt. Derfor er det også nødvendigt, hvis man skal have succes med
det, at gøre reglerne forståelige, tilgængelige og rimelige.
Generelle regler har den bivirkning at de opfattes som uvedkommende i visse
områder, (hvad de muligvis også ofte er.)
Lokale regler lider af den ulempe, at de ikke er nemt tilgængelige, hvilket
reducerer virkningen, og forståelsen.
Men vi har set at lovgiverne reagerer på de faktiske begivenheder, langt
mere end på naturlig omtanke. Sådan blev speedbådskørekortet jo opfundet.
Fx. betyder et enkelt uheld med mediebevågenhed langt mere end 10 uden. Så
måske vil den lille påsejling af Kongeskibet Dannebrog udløse mere
lovgivning end 100 andre uheld.
Min tanke vedr. registrering kommer af den tankegang, at uanset hvilke
regler du følger eller bryder, er det vigtigt at kunne spore tilbage til
ejeren/brugeren af båden. Helt på samme måde som med biler, og nu også med
knallerter.
Den nuværende praksis er, at større både udstyres med navn og hjemhavn, men
der er ingen som helst kontrol med om oplysningerne er tilstede og rigtige.
Jeg kan ikke tro på at et gennemkontrolleret samfund som vores, ikke også på
et tidspunkt vil forlange disse oplysninger registreret. Jeg har fx. sejlet
flere tusinde sømil uden navn eller havn på båden, - uden at en eneste så
meget som kommenterede det. (Da jeg hentede den hjem fra Tyskland.) Hvis jeg
har overtrådt regler et eller andet sted, vil det aldrig kunne forfølges.
Jeg kan selvfølgelig være glad, mem det kan eventuelt skadeslidte ikke. Jeg
ved at havnereglementet i min havn forlanger navn og havn på båden, men der
er svjv. ingen der kontrollerer om det overholdes.
Under alle omstændigheder er det vores egen skyld, at ved at blive ved at
ønske regler og begrænsninger reduceret til et minimum, reducerer vi også
vores muligheder for at sanktionere de, der ikke opfører sig ordentilgt.
(Hvad de fleste jo heldigvis gør)
/Claus

---

Så vidt jeg er bekendt, har man jo i andre lande, S og DE, forladt, eller er
igang med at forlade, de bureaukratiske tiltag med "bådnummerplader".

Man naturligvis skal man aldrig undervurderer danske politikeres trang til
at profilerer sig som "handlekraftige".

Egon



"claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a3ad73f$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
> Harding E. Larsen wrote:
>>
>> Desværre er det konstant op ad bakke med at informere og informere og
>> informere.
>>
> Helt rigtigt. Derfor er det også nødvendigt, hvis man skal have succes med
> det, at gøre reglerne forståelige, tilgængelige og rimelige.
> Generelle regler har den bivirkning at de opfattes som uvedkommende i
> visse områder, (hvad de muligvis også ofte er.)
> Lokale regler lider af den ulempe, at de ikke er nemt tilgængelige,
> hvilket reducerer virkningen, og forståelsen.
> Men vi har set at lovgiverne reagerer på de faktiske begivenheder, langt
> mere end på naturlig omtanke. Sådan blev speedbådskørekortet jo opfundet.
> Fx. betyder et enkelt uheld med mediebevågenhed langt mere end 10 uden. Så
> måske vil den lille påsejling af Kongeskibet Dannebrog udløse mere
> lovgivning end 100 andre uheld.
> Min tanke vedr. registrering kommer af den tankegang, at uanset hvilke
> regler du følger eller bryder, er det vigtigt at kunne spore tilbage til
> ejeren/brugeren af båden. Helt på samme måde som med biler, og nu også med
> knallerter.
> Den nuværende praksis er, at større både udstyres med navn og hjemhavn,
> men der er ingen som helst kontrol med om oplysningerne er tilstede og
> rigtige. Jeg kan ikke tro på at et gennemkontrolleret samfund som vores,
> ikke også på et tidspunkt vil forlange disse oplysninger registreret. Jeg
> har fx. sejlet flere tusinde sømil uden navn eller havn på båden, - uden
> at en eneste så meget som kommenterede det. (Da jeg hentede den hjem fra
> Tyskland.) Hvis jeg har overtrådt regler et eller andet sted, vil det
> aldrig kunne forfølges. Jeg kan selvfølgelig være glad, mem det kan
> eventuelt skadeslidte ikke. Jeg ved at havnereglementet i min havn
> forlanger navn og havn på båden, men der er svjv. ingen der kontrollerer
> om det overholdes.
> Under alle omstændigheder er det vores egen skyld, at ved at blive ved at
> ønske regler og begrænsninger reduceret til et minimum, reducerer vi også
> vores muligheder for at sanktionere de, der ikke opfører sig ordentilgt.
> (Hvad de fleste jo heldigvis gør)
> /Claus
>
>
>

---

DS har gjort indsigelse mod vedtægten se:
http://www.sejlsport.dk/sw37195.asp
Det gælder alene brætsejlads.

Det er kommunen der står bag ønsket om en lokal politivedtægt.

Er vi ikke ovre den tid med de krumme agurker?

Mvh/Harding

On 18 Jun., 15:25, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
> "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i en meddelelsenews:4a381066$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>
>
> > Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et
> > smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde
> > Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er fartbegrænsningen
> > 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.
>
> Hmm... har du overvejet muligheden for at lave en minimum fart istedet for
> at måtte sejle det!!!
>
>
>
> > Nu ved jeg ikke præcist hvilken påstand "han" fremsatte. Men der kan da
> > ikke være meget tvivl om at den lokale politimester sammen med
> > Justitsministeren kan udarbejde en gældende politivedtægt jvf.
> > politiloven. (se evt. mit andet indlæg)
> > Hvorfor er det ærgeligt at loven ikke er sat ud af kraft på havet? Jeg er
> > da et eller andet sted glad for at vi ikke har anarki. Tænk at skulle
> > udstyres som en sejlende kampvogn for at kunne tage på en stille og rolig
> > søndagstur på fjorden.
>
> > - Lars
>
> Det er ikke et spørgsmål om at sætte loven ud af kraft på havet, det er et
> spørgsmål om at følge den...
> og det skal Politi og justitsminister selvfølgelig også...
>
> Så Politiet må følge internationale regler på lige fod med os andre, og ikke
> lave deres egen hjemmestrikkede love...
>
> Vi ser det jo også i EU regi, har kan den danske regering jo ikke bare lave
> love der strider mod EU.
>
> Mvh
> JR

---

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:4faf1c27-bc5e-46a3-9ffa-305610876e30@l21g2000vba.googlegroups.com...
DS har gjort indsigelse mod vedtægten se:
http://www.sejlsport.dk/sw37195.asp
Det gælder alene brætsejlads.

Det er kommunen der står bag ønsket om en lokal politivedtægt.

*************************

Re:
Er du nu sikker på det?
Der står da vidst noget om: "fartøjer man sidder på"-- lig med jetski.
Man kan formode, at den stakkels politijurist, der er blevet sat til at
skrive "loven", er en anelse bange for at lægge sig ud med EU - regler, der
skelner mellem eem-personers jetski og jetski der kan forveksles med både.

Men det er jo heller ikke sjovt for karroeren, at lægge sig ud med
henholdsvis skov og natur eller EU.

Kort sagt:
Bekendtgørelsen er et stykke makværk, typisk for offentligt ansatte DJØFere



MVH
Egon

---

---

Reglen: Sejlads med vandscootere m.v. på søterritoriet er forbudt og
definitionen herfor fastholde Miljøministeriet stadigt.
Internt myndighederne imellem hersker der forvirring. Undertonerne er
vel som det politiske klima, fnidder m.m.

Bekendtgørelsen i en anden politikreds lyder:

---------------
Bekendtgørelse om regulering af sejlads med vandscootere m.v.
I medfør af § 29, stk. 1, jf. § 72, § 87, stk. 4, og § 89, stk. 3, i
lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august
2004, som ændret ved lov nr. 567 af 24. juni 2005 fastsættes:

§ 1
Stk. 1
Bekendtgørelsen omfatter sejlads med vandscootere, luftpudefartøjer og
andre motordrevne sportsfartøjer af tilsvarende karakter, der er
konstrueret til at blive fremført af personer, der står eller sidder
på fartøjet.
§ 2
Stk. 1
Sejlads med vandscootere m.v. på søterritoriet er forbudt.
Stk. 2
Sejlads kan dog ske efter tilladelse fra kommunalbestyrelserne.
Kommunalbestyrelserne kan meddele tilladelse efter forhandling med
Søfartsstyrelsen samt de lokale myndigheder, herunder
fiskeriinspektoraterne.
Stk. 3
Kommunalbestyrelserne kan dog ikke meddele tilladelse til sejlads i de
områder, der ifølge § 36 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) er udpeget
som internationale naturbeskyttelsesområder. Administrationen af stk.
2 skal i øvrigt respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (EF-habitatdirektivet),
som beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter.
§ 3
Stk. 1
Tilladelse til sejlads efter § 2 kan gøres betinget af, at fartøjerne
er registreret i kommunerne.
Stk. 2
Registreringsordningens nærmere udformning fastsættes af
kommunalbestyrelserne.
Stk. 3
Registrering af fartøjerne kan betinges af betaling af et gebyr.
§ 4
Stk. 1
Kommunalbestyrelserne kan gøre deres behandling af ansøgninger om
tilladelse i et kalenderår betinget af, at ansøgningerne modtages
inden udløbet af det foregående kalenderår.
§ 5
Stk. 1
Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter § 2 kan påklages efter
reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 12.
§ 6
Stk. 1
Kommunalbestyrelserne skal offentliggøre tilladelser efter § 2 og
forskrifter efter §§ 3 og 4 ved bekendtgørelse i de stedlige blade
efter kommunalbestyrelsernes nærmere bestemmelse.
Stk. 2
Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
1)    hovedindholdet af afgørelsen
2)    det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt
3)    klageadgangen.
Stk. 3
Kommunalbestyrelserne skal offentliggøre klagemyndighedernes
afgørelser i klagesager efter denne myndigheds bestemmelse.
§ 7
Stk. 1
Kommunalbestyrelserne fører tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse.
§ 8
Stk. 1
Overtrædelse af §§ 2 og 3 straffes med bøde.
Stk. 2
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 9
Stk. 1
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2
Bekendtgørelse nr. 611 af 4. juli 1994 om regulering af sejlads med
vandscootere m.v. ophæves, idet tilladelser og betingelser meddelt i
henhold til bekendtgørelsens §§ 6 og 7 bevarer deres gyldighed, indtil
der efter nærværende bekendtgørelse træffes nye bestemmelser.
Overtrædelser straffes efter de hidtil gældende regler.
------------

Så havnefogeder kan fortsat sove roligt under forudsætning af at en
pengegrisk kommunalbestyrelse ikke vil forøge afstanden til bunden af
deres pengekasse.
Havnefogedene har kun ansvar til molehovederne, uden for denne grænse
er øverste myndighed Forsvarsministeriet; men mange andre aktører
synes også at de vil bidrage.

Mvh/Harding

On 18 Jun., 18:44, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
> "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i meddelelsennews:4a3a69de$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> > Harding E. Larsen wrote:
>
> > Så vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med vandscootere
> > i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske tager jeg
> > fejl.
>
> Det kan man godt være lidt bange for ---
>
> I den udgave af den nye vedtægt for denne politikreds, jeg har set, omtales
> sammen med de famøde sejlbrædder: "fartøjer man sidder PÅ-- Altså netop
> vandscootere.
>
> Jeg er ret sikker på, at vor havnefoged nu kommer til at begynde forfra med
> afvisninger ved slæbestedet.
> Eller han tager måske ordlyden for pålydende?
>
> Ved det ikke, før jeg har spurgt ham.
>
> Men under alle omstændigheder:
> Den nye vedtægt er noget typisk "Offentlig ansat akademiker makværk."
>
> MVH
> Egon

---

Forbuddet står i:
--------------------
Bekendtgørelse om regulering af sejlads med vandscootere m.v. 1)

I medfør af § 29, stk. 1, jf. § 72 § 87, stk.4, og § 89, stk. 3, i lov
om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004,
som ændret ved lov nr. 567 af 24. juni 2005 fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter sejlads med vandscootere,
luftpudefartøjer og andre motordrevne sportsfartøjer af tilsvarende
karakter, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der
står eller sidder på fartøjet.

§ 2. Sejlads med vandscootere m.v. på søterritoriet er forbudt.

Det uddybes yderligere i Miljøstyrelsens publikation:

En af de særlige nationale regler gælder vandscootere:
Ikke-erhvervsmæssig sejlads med vandscootere o.lign. kræver tilladelse
efter vandscooterbekendtgørelsen

Du skal henvende dig til kommunen, hvis du ønsker at søge om
tilladelse.

Det er ikke lovligt at sejle med vandscooter eller jetbåd uden
tilladelse. Politiet udsteder bøder ved ulovlig sejlads. En typisk
misforståelse er, at hvis vandscooteren er registreret som lovlig, må
den benyttes overalt.

Hvis du bliver opmærksom på ulovlig vandscootersejlads kan du anmelde
det til politiet.

Nogle steder er der udpeget områder hvor vandscooter-sejlads er
tilladt. Du skal henvende dig til kommunen, hvis du vil vide, om der
er en udpegning i den kommune, hvor du bor.
-------------------

Derfor er det goteskt at den pågældende politikreds skriver:
------------------
Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der
sidder på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i
Isefjord, Roskilde og Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge
Bugt samt øvrige kyster i Midt- og Vestsjællands politikreds.
------------------

Fra forskellig side er fremført at vandscootere er fartøjer uden et
fribord som man kan sidde indenfor.
Det er noget makværk fra regelgiverne at det ikke er muligt for dem at
kalde en spade for en spade og dermed have et for alle genkendeligt
ord således at det ikke forveksles med en skovl. Selvfølgelig findes
der mennesker der heller ikke her kan se forskel på dem.

Vi behøves nok ikke at gå tilbage til grundloven for at kunne beskrive
en ting, det ville give problemer bl.a. ved beskrivelse af patenter.
Her mangler så nu reglerne om ligeberettigelse også at komme på tale
for at gøre det helt morsomt.

Problemet med vandscootere er at de godt må sælges men ikke anvendes.
Forhandleren kan ikke se forskel, han hævder at vandscooterne er
lovlige fordi de er fremstillet i.h.t. fremstillingsrsgler; men det er
ikke ensbetydende med at de må anvendes kritikløst. Især ikke her i DK
vor der ligefrem er lavet en særlovgivning på området med baggrund i
vores kysters særegne forhold.

Problemerne er desværre ikke noget vi kan løse, vi kan sidde på
sidelinien og undres.

Mvh/Harding



On 19 Jun., 13:53, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
> "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i meddelelsennews:4a3a802e$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Du tager ikke fejl, hvad forbudet angår.
> Derimod desværre nok hvad den nye bekendtgørelse angår.
> Idet samme jo "tillader" det den kalder "fartøjer man sidder på" (ikke
> ordret gengivet) at sejle blot de ikke planer før 300 meter fra kysten.
> Ligesom sejlbrædtsejlads---
>
>
>
> > Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke
> > lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:
>
> Her er uddrag af bekendtgørelsen om sejlade, der er gældende i midt og
> vestsjælland:
>
> § 1  Område for reglement
> Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
> fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der sidder
> på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i Isefjord, Roskilde og
> Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge Bugt samt øvrige kyster i
> Midt- og Vestsjællands politikreds.
>
> Hele bekendtgørelsen kan læses her:http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokaleved...
>
> Det ses tydeligt, at der har været en person på spil, med enten ukendskab
> til dansk lov, eller med en anden dagsorden.
>
> Hvilket tydeligt illustrerer det tåbelige i ikke at overholde grundlovens
> bestemmelser, men lade i princippet tilfældige mennesker, alene i kraft af
> ansættelsforhold, lovgive DK.
>
> MVH
> Egon

---

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:41d3407f-da93-4b73-b2b5-5a35cc5a18d6@v4g2000vba.googlegroups.com...

Hvis du bliver opmærksom på ulovlig vandscootersejlads kan du anmelde
det til politiet.


*************************
RE:
Hvilket man jo nok vil have stor succes med, cirkulærets ordlyd taget i
betragtning
Hvor skulle den politiassistent, der tør gå imod korpsets jurister, findes?
nej - vel?

*****************

Derfor er det goteskt at den pågældende politikreds skriver:
------------------
Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der
sidder på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i
Isefjord, Roskilde og Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge
Bugt samt øvrige kyster i Midt- og Vestsjællands politikreds.

*************
RE:
Grotesk?
Du er for venlig i ordvalget.
Cirkulæret strider mod anden lovgivning, og er derfor regelret ulovligt,
efter almindelige menneskers kogebog.
En oplagt sag for DS, skulle man mene.
Med mindrer DS selv opfatter jetski som civilicerede fartøjer?
Man undrer sig også over politimesterens opfattelse af reglerne om
speedskørekort.
Han, eller hans tamme DJØffer, tror, at "formodes egnet til at fører" kan
gøre det---

************************
Vi behøves nok ikke at gå tilbage til grundloven for at kunne beskrive
en ting, det ville give problemer bl.a. ved beskrivelse af patenter.
Her mangler så nu reglerne om ligeberettigelse også at komme på tale
for at gøre det helt morsomt.

************************


Når jeg nævner grundloven, er det alene på grund af den grundlovsstridige
regel om ramme"love", politikerne har smuglet ind, hvorefter tilfældige
kontorfolk kan lovgive efter vilie og evne. Helt uden folketingets
medvirken.
Det førstnævnte har de til overmål, sidstnævnte slet ikke.

Og ja--
Man må nøjes med at sidde undrende på sidelinien----

Egon




On 19 Jun., 13:53, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
> "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i
> meddelelsennews:4a3a802e$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Du tager ikke fejl, hvad forbudet angår.
> Derimod desværre nok hvad den nye bekendtgørelse angår.
> Idet samme jo "tillader" det den kalder "fartøjer man sidder på" (ikke
> ordret gengivet) at sejle blot de ikke planer før 300 meter fra kysten.
> Ligesom sejlbrædtsejlads---
>
>
>
> > Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke
> > lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:
>
> Her er uddrag af bekendtgørelsen om sejlade, der er gældende i midt og
> vestsjælland:
>
> § 1 Område for reglement
> Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
> fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der sidder
> på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i Isefjord, Roskilde
> og
> Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge Bugt samt øvrige kyster i
> Midt- og Vestsjællands politikreds.
>
> Hele bekendtgørelsen kan læses
> her:http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokaleved...
>
> Det ses tydeligt, at der har været en person på spil, med enten ukendskab
> til dansk lov, eller med en anden dagsorden.
>
> Hvilket tydeligt illustrerer det tåbelige i ikke at overholde grundlovens
> bestemmelser, men lade i princippet tilfældige mennesker, alene i kraft af
> ansættelsforhold, lovgive DK.
>
> MVH
> Egon

---

Ja eg kender det også fra den Politikreds du bor i. Det er ikke spidse
blyanter i penalhuset de er i besiddelse af.

Mvh/Harding

On 19 Jun., 20:28, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsennews:41d3407f-da93-4b73-b2b5-5a35cc5a18d6@v4g2000vba.googlegroups.com...
>
> Hvis du bliver opmærksom på ulovlig vandscootersejlads kan du anmelde
> det til politiet.
>
> *************************
> RE:
> Hvilket man jo nok vil have stor succes med, cirkulærets ordlyd taget i
> betragtning
> Hvor skulle den politiassistent, der tør gå imod korpsets jurister, findes?
> nej - vel?
>
> *****************
>
> Derfor er det goteskt at den pågældende politikreds skriver:
> ------------------
> Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
> fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der
> sidder på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i
> Isefjord, Roskilde og Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge
> Bugt samt øvrige kyster i Midt- og Vestsjællands politikreds.
>
> *************
> RE:
> Grotesk?
> Du er for venlig i ordvalget.
> Cirkulæret strider mod anden lovgivning, og er derfor regelret ulovligt,
> efter almindelige menneskers kogebog.
> En oplagt sag for DS, skulle man mene.
> Med mindrer DS selv opfatter jetski som civilicerede fartøjer?
> Man undrer sig også over politimesterens opfattelse af  reglerne om
> speedskørekort.
> Han, eller hans tamme DJØffer, tror, at "formodes egnet til at fører" kan
> gøre det---
>
> ************************
> Vi behøves nok ikke at gå tilbage til grundloven for at kunne beskrive
> en ting, det ville give problemer bl.a. ved beskrivelse af patenter.
> Her mangler så nu reglerne om ligeberettigelse  også at komme på tale
> for at gøre det helt morsomt.
>
> ************************
>
> Når jeg nævner grundloven, er det alene på grund af den grundlovsstridige
> regel om ramme"love", politikerne har smuglet ind, hvorefter tilfældige
> kontorfolk kan lovgive efter vilie og evne. Helt uden folketingets
> medvirken.
> Det førstnævnte har de til overmål, sidstnævnte slet ikke.
>
> Og ja--
> Man må nøjes med at sidde undrende på sidelinien----
>
> Egon
>
> On 19 Jun., 13:53, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
>
>
>
> > "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i
> > meddelelsennews:4a3a802e$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > Du tager ikke fejl, hvad forbudet angår.
> > Derimod desværre nok hvad den nye bekendtgørelse angår.
> > Idet samme jo "tillader" det den kalder "fartøjer man sidder på" (ikke
> > ordret gengivet) at sejle blot de ikke planer før 300 meter fra kysten.
> > Ligesom sejlbrædtsejlads---
>
> > > Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke
> > > lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:
>
> > Her er uddrag af bekendtgørelsen om sejlade, der er gældende i midt og
> > vestsjælland:
>
> > § 1 Område for reglement
> > Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
> > fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der sidder
> > på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i Isefjord, Roskilde
> > og
> > Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge Bugt samt øvrige kyster i
> > Midt- og Vestsjællands politikreds.
>
> > Hele bekendtgørelsen kan læses
> > her:http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokaleved...
>
> > Det ses tydeligt, at der har været en person på spil, med enten ukendskab
> > til dansk lov, eller med en anden dagsorden.
>
> > Hvilket tydeligt illustrerer det tåbelige i ikke at overholde grundlovens
> > bestemmelser, men lade i princippet tilfældige mennesker, alene i kraft af
> > ansættelsforhold, lovgive DK.
>
> > MVH
> > Egon- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Nej det er ikke et problem at der er forskellige politivedtægter. De
udarbejdes for stedets særegne beskyttelse.
De laves ikke for reglernes skyld men for at beskytte/regulere adfærd
i det pågældende område.

Du kan se på dette link: http://ft.dk/img20031/udvbilag/lib8/20031_25108/20031_25108.pdf
st der er blevet arbejdet igennem flere år på at klarficere og finde
løsninger.

Det er rigtigt at det kan være svært med få klik, at finde frem til
lokale vedtægter.
I vres tid hvor internettet har stor udbredelse mangler det offentlige
at lave søgesider, som er kendte, hvor man hurtigt kan få den fornødne
information.

Da jeg i forbindelse med Mandehovedsagen spurgte Køge Politi om de
kunne oplyse mig om telefonnummeret til Hjemmeværnskommandoen, da jeg
ikke kunne finde det på nettet, kunne de heller ikke finde det; men
til sidst fandt de det...De fandt det på det svenske forsvars
efterretningstjenestes hjemmeside.
De vise lidt om hvor tilbagestående Danmark er og der er nok et stykke
til daværende statsministers ønske om at vi skulle være Verdens bedste
internet nation.

M.h.t. politivedtægt er nok det nemmeste at bruge Google og skrive
søgeordene: politivedtægt sejlads, det giver en del hits.

Mvh/Harding

On 20 Jun., 13:43, Kent Friis <nos...@nospam.invalid> wrote:
> Den Tue, 16 Jun 2009 23:22:17 +0200 skrev Lars Kristensen:
>
>
>
>
>
> > Per wrote:
>
> > Dvs. at hvis ikke den lokale politivedtægt ikke er godkendt af
> > Justitsministeren, har den ingen retslig gyldighed. Det er jo det der
> > gør at den lokale politimester ikke kan agere som en lille konge over
> > sit lokale kongerige.
> > Der er vel ingen der kan være uenige i fornuften i det? Det er jo trods
> > alt den lokale politimester der kender de lokale forhold og kan derved
> > rådgive Justitsministeren om hvilke særlige regler der bør gælde for
> > området.
> > Balladen opstår vel nok først i det øjeblik der rejses tvivl om hvorvidt
> > den lokale politivedtægt er godkendt og offentliggjort på korrekt vis og
> > om det politiet handler i overensstemmelse med det offentliggjorte. Hvis
> > ikke reglerne er blevet godkendt af Justitsministeren, har politiet
> > forbrudt sig på politiloven og dermed vel også grundlovens §3 i og med
> > de har tilegnet sig en magt (den lovgivende magt) de ikke er bemyndiget
> > til. Mon ikke det er det der har været spørgsmålet i retssagen.
>
> Problemet er at det giver forskellige regler alt efter hvilken
> politikreds man lige befinder sig i. Så skal man køre fx fra Århus
> til Kbh, skal man sætte sig ind i temmlig mange lokale regler, for
> at være i stand til at overholde dem.
>
> Det er der stort set ingen der gør, og velsagtens heller ikke nogen
> der forventer. Der må derfor være tale om regler for reglernes skyld,
> og ikke regler der er til for at blive overholdt. For hvis det var
> meningen de skulle overholdes, ville man ikke lave dem på en måde så
> de rikke er nogen der forventer at folk sætter sig ind i dem. Når man
> så begynder at udstede bøder, begynder det at ligne regler for
> kaffekassens skyld.
>
> Det er ikke noget der hører til i en retsstat. Politimesteren er ikke
> den lovgivende magt, og justitsministeren er heller ikke.
>
> Mvh
> Kent
> --
> "The Brothers are History"- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Harding E. Larsen wrote:
> Nej det er ikke et problem at der er forskellige politivedtægter. De
> udarbejdes for stedets særegne beskyttelse.
> De laves ikke for reglernes skyld men for at beskytte/regulere adfærd
> i det pågældende område.
>
//
>
> Det er rigtigt at det kan være svært med få klik, at finde frem til
> lokale vedtægter.

Jamen Harding, så er det da også et problem! Det er ikke en retsstat værdigt
at man ikke nemt kan finde særlige regler. Om man så kan forstå dem er noget
andet. Der er ansat et hav af jurister i dette land, som ville miste jobbet,
hvis regler var nemme at forstå. Så det vil ikke ske, det er nemlig også
jurister der udfærdiger lovene. Og sådan kan man arbejde på at gøre sig selv
uundværlig.
Og mht. om reglerne tilgodeser/beskytter lokale forhold, ja så kan jeg da
også godt se, at der fx. er rigtig meget forskel på de lokale forhold i
København og på Frederiksberg. I København får man således bøde for at holde
med hjulene på kantstenen, men på Frederiksberg gør man ikke. Og det er vel
og mærke ikke skiltet noget sted. Desværre kan det samme mønster formentlig
findes i politivedtægterne rundt om i hele landet. Ikke noget under at det
er så svært at harmonisere i EU, når man ikke engang kan finde ud af det
imellem politikredsene i DK.

Mvh. Claus

---

Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:

Chapter 2
MARKS AND DRAUGHT SCALES ON VESSELS; TONNAGE MEASUREMENT
Article 2.01 - Identification marks on vessels other than small craft
1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
identification marks on its hull
or on fixed boards or plates:
(a) Its name or emblem
The name shall be inscribed on both sides of the vessel; in the case
of motorized vessels,
it shall also be inscribed in a position visible from astern. If, in a
side-by-side formation or
pushed convoy, one or more of the inscriptions of the propelling
vessel’s name are hidden, the
name shall be reproduced on boards so placed as to be clearly visible
from the directions from
which those inscriptions are hidden. If the vessel has no name or
emblem, it shall bear either the
name (or its usual abbreviation) of the organization to which it
belongs followed, where
applicable, by a number, or the registration number followed, in order
to show the country of the
vessel’s home port or place of registry, by the letter or letters
assigned to that country in annex 1
to these regulations.
(b) Its home port or place of registry
The name of the home port or place of registry shall be inscribed
either on both sides of
the vessel or on its stern and shall be followed by the letter or
letters indicating the country of
that home port or place of registry.
2. In addition, except for small craft,
(a) Every cargo vessel shall have its dead-weight tonnage inscribed on
both sides, on
the hull or on fixed boards;
(b) Every passenger vessel shall display the maximum permissible
number of
passengers in a conspicuous position on board.
3. The above-mentioned identification marks shall be inscribed in
easily legible and
indelible Latin characters, their inscription in oil paint being
considered indelible. The height of
the characters shall be not less than 20 cm for the name and not less
than 15 cm for other marks.
The width of the characters and the thickness of strokes shall be in
proportion to the height. The
characters shall be of a light colour against a dark background or
vice versa.
4. As an exception to the preceding paragraphs, seagoing vessels may
maintain their
identification marks.
TRANS/SC.3/115/Rev.2
page 21
Article 2.02 - Identification marks on small craft1
1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
marks are not prescribed,
they shall bear:
(a) Their name or emblem;
(b) The name and domicile of the owner.
2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
1 (a) shall be
inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
than 10 cm high, easily legible
and indelible, their inscription in oil paint being considered
indelible. If the craft has no name or
emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
organization to which it belongs,
followed, where applicable, by a number.
3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
conspicuous position inside
or outside the craft.
4. However, ship’s boats need only bear, inside or outside, the name
of the vessel to which
they belong and any other particulars needed to identify the owner.

Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.

Mvh/Harding

On 19 Jun., 02:09, "claus b.p." <cb...@hotmail.com> wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
>
> > Desværre er det konstant op ad bakke med at informere og informere og
> > informere.
>
> Helt rigtigt. Derfor er det også nødvendigt, hvis man skal have succes med
> det, at gøre reglerne forståelige, tilgængelige og rimelige.
> Generelle regler har den bivirkning at de opfattes som uvedkommende i visse
> områder, (hvad de muligvis også ofte er.)
> Lokale regler lider af den ulempe, at de ikke er nemt tilgængelige, hvilket
> reducerer virkningen, og forståelsen.
> Men vi har set at lovgiverne reagerer på de faktiske begivenheder, langt
> mere end på naturlig omtanke. Sådan blev speedbådskørekortet jo opfundet.
> Fx. betyder et enkelt uheld med mediebevågenhed langt mere end 10 uden. Så
> måske vil den lille påsejling af Kongeskibet Dannebrog udløse mere
> lovgivning end 100 andre uheld.
> Min tanke vedr. registrering kommer af den tankegang, at uanset hvilke
> regler du følger eller bryder, er det vigtigt at kunne spore tilbage til
> ejeren/brugeren af båden. Helt på samme måde som med biler, og nu også med
> knallerter.
> Den nuværende praksis er, at større både udstyres med navn og hjemhavn, men
> der er ingen som helst kontrol med om oplysningerne er tilstede og rigtige.
> Jeg kan ikke tro på at et gennemkontrolleret samfund som vores, ikke også på
> et tidspunkt vil forlange disse oplysninger registreret. Jeg har fx. sejlet
> flere tusinde sømil uden navn eller havn på båden, -  uden at en eneste så
> meget som kommenterede det. (Da jeg hentede den hjem fra Tyskland.) Hvis jeg
> har overtrådt regler et eller andet sted, vil det aldrig kunne forfølges.
> Jeg kan selvfølgelig være glad, mem det kan eventuelt skadeslidte ikke. Jeg
> ved at havnereglementet i min havn forlanger navn og havn på båden, men der
> er svjv. ingen der kontrollerer om det overholdes.
> Under alle omstændigheder er det vores egen skyld, at ved at blive ved at
> ønske regler og begrænsninger reduceret til et minimum, reducerer vi også
> vores muligheder for at sanktionere de, der ikke opfører sig ordentilgt..
> (Hvad de fleste jo heldigvis gør)
> /Claus

---

Harding E. Larsen wrote:
> Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
>
//
> 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
//
> Article 2.02 - Identification marks on small craft1
> 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
> marks are not prescribed,
> they shall bear:
> (a) Their name or emblem;
> (b) The name and domicile of the owner.
> 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
> 1 (a) shall be
> inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
> than 10 cm high, easily legible
> and indelible, their inscription in oil paint being considered
> indelible. If the craft has no name or
> emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
> organization to which it belongs,
> followed, where applicable, by a number.
> 3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
> conspicuous position inside
> or outside the craft.
> 4. However, ship’s boats need only bear, inside or outside, the name
> of the vessel to which
> they belong and any other particulars needed to identify the owner.
>
> Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.
>
Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small crafts).
Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes med navn og
hjemsted. Vi hører formentlig til under small crafts, men kan du finde en
definition på dette? Hvor lille skal man være før man er "small craft"? Der
må være noget der er endnu mindre end "small crafts", for hvordan får man
skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på agterspejlet af en
optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og hvis reglerne stammer fra
Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har påtaleret og kan idømme
sanktioner?

Dette virvar af regler, som ofte ingen mening giver, idet de er udformet med
henblik på den professionelle skibstrafik, er vel endnu et udtryk for at
myndighederne ikke er opgaven omkring lystbådesejlads voksen. Men så længe
myndighederne ignorerer lystbådsejladsen er de jo også dejligt frie for at
bevillige penge til at forbedre forholdene, fysisk som juridisk. (Tænker på
bl.a. de oldgamle kort- og dybdeopmålinger og manglende afmærkninger af
farlige steder.)

Mvh. Claus

---

"claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4a3eaae5$0$48234$14726298@news.sunsite.dk...
> Harding E. Larsen wrote:
>> Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
>>
> //
>> 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
> //
>> Article 2.02 - Identification marks on small craft1
>> 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
>> marks are not prescribed,
>> they shall bear:
>> (a) Their name or emblem;
>> (b) The name and domicile of the owner.
>> 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
>> 1 (a) shall be
>> inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
>> than 10 cm high, easily legible
>>
> Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small crafts).
> Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes med navn
> og hjemsted. Vi hører formentlig til under small crafts, men kan du finde
> en definition på dette? Hvor lille skal man være før man er "small craft"?
> Der må være noget der er endnu mindre end "small crafts", for hvordan får
> man skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på agterspejlet af en
> optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og hvis reglerne stammer
> fra Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har påtaleret og kan idømme
> sanktioner?

Man behøver såmænd ikke gå længere end til 'Søloven', hvor der bl.a. står:
''§ 1. For at et skib kan anses som dansk og sejle under dansk flag, må dets
ejer være dansk.

Stk. 2. Som dansk ejer anses

a) danske statsborgere,

- - -

§ 5. Danske skibe skal have hjemsted i en havn i riget.

Stk. 2. Skibsnavne for skibe med en bruttotonnage på 20 eller derover, jf. §
10, stk. 1, kan kun registreres, hvis de tydeligt adskiller sig fra andre
registrerede skibsnavne.

Stk. 3. Skibsregistrator skal nægte registrering af skibsnavne, der griber
ind i et af et andet rederi benyttet særpræget navngivningssystem.

Stk. 4. Navn og hjemsted skal angives på skibet. ''

Og så er det jo, at man slet ikke tør gætte på, hvilke regler der gælder for
en trailerbåd - ejet af en herboende svensker.

Hilsen Herman.

---

Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale,
farvande i spørgsmålet om registrering af både?
Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller
territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.

MVH
Egon


"claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a3eaae5$0$48234$14726298@news.sunsite.dk...
> Harding E. Larsen wrote:
>> Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
>>
> //
>> 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
> //
>> Article 2.02 - Identification marks on small craft1
>> 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
>> marks are not prescribed,
>> they shall bear:
>> (a) Their name or emblem;
>> (b) The name and domicile of the owner.
>> 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
>> 1 (a) shall be
>> inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
>> than 10 cm high, easily legible
>> and indelible, their inscription in oil paint being considered
>> indelible. If the craft has no name or
>> emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
>> organization to which it belongs,
>> followed, where applicable, by a number.
>> 3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
>> conspicuous position inside
>> or outside the craft.
>> 4. However, ship's boats need only bear, inside or outside, the name
>> of the vessel to which
>> they belong and any other particulars needed to identify the owner.
>>
>> Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.
>>
> Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small crafts).
> Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes med navn
> og hjemsted. Vi hører formentlig til under small crafts, men kan du finde
> en definition på dette? Hvor lille skal man være før man er "small craft"?
> Der må være noget der er endnu mindre end "small crafts", for hvordan får
> man skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på agterspejlet af en
> optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og hvis reglerne stammer
> fra Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har påtaleret og kan idømme
> sanktioner?
>
> Dette virvar af regler, som ofte ingen mening giver, idet de er udformet
> med henblik på den professionelle skibstrafik, er vel endnu et udtryk for
> at myndighederne ikke er opgaven omkring lystbådesejlads voksen. Men så
> længe myndighederne ignorerer lystbådsejladsen er de jo også dejligt frie
> for at bevillige penge til at forbedre forholdene, fysisk som juridisk.
> (Tænker på bl.a. de oldgamle kort- og dybdeopmålinger og manglende
> afmærkninger af farlige steder.)
>
> Mvh. Claus
>

---

Søvejsreglerne gælder på Silkeborgsøerne, så hvorfor ikke på Sortedamssøen?
Dog næppe på den lille sø i Tvioli med Dragebådene - tidligere Baljerne.

"news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale,
> farvande i spørgsmålet om registrering af både?
> Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller
> territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
>
> MVH
> Egon
>
>
> "claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:4a3eaae5$0$48234$14726298@news.sunsite.dk...
>> Harding E. Larsen wrote:
>>> Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
>>>
>> //
>>> 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
>> //
>>> Article 2.02 - Identification marks on small craft1
>>> 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
>>> marks are not prescribed,
>>> they shall bear:
>>> (a) Their name or emblem;
>>> (b) The name and domicile of the owner.
>>> 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
>>> 1 (a) shall be
>>> inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
>>> than 10 cm high, easily legible
>>> and indelible, their inscription in oil paint being considered
>>> indelible. If the craft has no name or
>>> emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
>>> organization to which it belongs,
>>> followed, where applicable, by a number.
>>> 3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
>>> conspicuous position inside
>>> or outside the craft.
>>> 4. However, ship's boats need only bear, inside or outside, the name
>>> of the vessel to which
>>> they belong and any other particulars needed to identify the owner.
>>>
>>> Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.
>>>
>> Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small crafts).
>> Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes med navn
>> og hjemsted. Vi hører formentlig til under small crafts, men kan du
>> finde en definition på dette? Hvor lille skal man være før man er "small
>> craft"? Der må være noget der er endnu mindre end "small crafts", for
>> hvordan får man skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på
>> agterspejlet af en optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og hvis
>> reglerne stammer fra Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har
>> påtaleret og kan idømme sanktioner?
>>
>> Dette virvar af regler, som ofte ingen mening giver, idet de er udformet
>> med henblik på den professionelle skibstrafik, er vel endnu et udtryk for
>> at myndighederne ikke er opgaven omkring lystbådesejlads voksen. Men så
>> længe myndighederne ignorerer lystbådsejladsen er de jo også dejligt frie
>> for at bevillige penge til at forbedre forholdene, fysisk som juridisk.
>> (Tænker på bl.a. de oldgamle kort- og dybdeopmålinger og manglende
>> afmærkninger af farlige steder.)
>>
>> Mvh. Claus
>>
>

---

For danske søers vedkommende, skal man sikkert se i de lokale
politicirkulærer--
Hvad Cevni angår, adskiller reglerne sig fra søfartsreglerne, og er alene
nationalt bestemt som udgangspunkt.
Derfor Cevni, der er et fælles aftalt regelsæt de lande imellem, der har
indre vandveje.

MVH
Egon


"Herman Persson" <Mr.Man@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:4a3f4f87$0$56780$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Søvejsreglerne gælder på Silkeborgsøerne, så hvorfor ikke på
> Sortedamssøen?
> Dog næppe på den lille sø i Tvioli med Dragebådene - tidligere Baljerne.
>
> "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale,
>> farvande i spørgsmålet om registrering af både?
>> Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller
>> territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
>>
>> MVH
>> Egon
>>
>>
>> "claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen
>> news:4a3eaae5$0$48234$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Harding E. Larsen wrote:
>>>> Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
>>>>
>>> //
>>>> 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
>>> //
>>>> Article 2.02 - Identification marks on small craft1
>>>> 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
>>>> marks are not prescribed,
>>>> they shall bear:
>>>> (a) Their name or emblem;
>>>> (b) The name and domicile of the owner.
>>>> 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
>>>> 1 (a) shall be
>>>> inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
>>>> than 10 cm high, easily legible
>>>> and indelible, their inscription in oil paint being considered
>>>> indelible. If the craft has no name or
>>>> emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
>>>> organization to which it belongs,
>>>> followed, where applicable, by a number.
>>>> 3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
>>>> conspicuous position inside
>>>> or outside the craft.
>>>> 4. However, ship's boats need only bear, inside or outside, the name
>>>> of the vessel to which
>>>> they belong and any other particulars needed to identify the owner.
>>>>
>>>> Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.
>>>>
>>> Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small
>>> crafts). Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes
>>> med navn og hjemsted. Vi hører formentlig til under small crafts, men
>>> kan du finde en definition på dette? Hvor lille skal man være før man er
>>> "small craft"? Der må være noget der er endnu mindre end "small crafts",
>>> for hvordan får man skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på
>>> agterspejlet af en optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og
>>> hvis reglerne stammer fra Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har
>>> påtaleret og kan idømme sanktioner?
>>>
>>> Dette virvar af regler, som ofte ingen mening giver, idet de er udformet
>>> med henblik på den professionelle skibstrafik, er vel endnu et udtryk
>>> for at myndighederne ikke er opgaven omkring lystbådesejlads voksen. Men
>>> så længe myndighederne ignorerer lystbådsejladsen er de jo også dejligt
>>> frie for at bevillige penge til at forbedre forholdene, fysisk som
>>> juridisk. (Tænker på bl.a. de oldgamle kort- og dybdeopmålinger og
>>> manglende afmærkninger af farlige steder.)
>>>
>>> Mvh. Claus
>>>
>>
>
>

---

"news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i meddelelsen
news:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale,
> farvande i spørgsmålet om registrering af både?
> Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller
> territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
>
Det interessante er ikke umiddelbart de internationale regler, men de danske
myndigheders regelsæt er vel baseret på de internationale. Det gør desværre
ikke debatten mindre aktuel. Min holdning til regler og love er, at de skal
være entydige, velbegrundede og nemme at gøre sig bekendt med. Deraf følger
at der ikke skal være tvivl om hvem de gælder for, hvor de gælder, og hvem
der er ansvarlig myndighed samt sanktionsmuligheder.
Søfartsreglementet, som Harding ofte henviser til, er udformet til
erhvervsskibsfarten, og der er jo helt andre forhold at tage hensyn til, end
for lystsejlerne, det ville endda være særdeles upraktisk hvis lystsejlerne
begyndte at følge reglerne slavisk.
De generelle regler bliver altså bøjet, og det er principielt uheldigt.
Desuden giver det altid politikere blod på tanden, når de skal vise
"handlekraft" at der findes uklare regler. Resultatet bliver desværre ofte
middelmådigt, eller decideret dårligt, fordi man reagerer på enkeltsager,
istedet for at gennemarbejde hele sagsområdet. Således er jeg ikke i tvivl
om at de politivedtægter som var trådens startemne, er opstået som følge af
nogle lokalpolitikeres krav til politimesteren om at regulere de irriterende
motorsejlende, som findes rundt omkring.
Der er ingen tvivl om at der er nogle der er irriterende eller sågar farlige
for andre, i farvandende og havnene rundt i landet, men det amatøragtigt
udformede reglement som politimesteren i Vestsjællands politikreds' er ikke
løsningen på det problem. Og derfor vil vi helt sikkert se debatten blusse
op politisk igen, i løbet af sommeren.
Måske er løsningen at lystsejlerne danner en politisk organisation, (ikke et
politisk parti) som kan lobby'e eller udforme forslag til hvordan man kan
udforme fremtidens sejladspolitik, så flest muligt får glæde af det, det
bliver sikrest muligt, og færrest bliver irriteret eller forstyrret af nogle
af "de vilde". DSU er ihvertfald ikke den organisation, så vidt jeg kan
bedømme den.

Mvh. Claus

---

"claus.b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a3f5989$0$48239$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i meddelelsen
> news:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale,
>> farvande i spørgsmålet om registrering af både?
>> Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller
>> territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
>>
> Det interessante er ikke umiddelbart de internationale regler, men de
> danske myndigheders regelsæt er vel baseret på de internationale. Det gør
> desværre ikke debatten mindre aktuel. Min holdning til regler og love er,
> at de skal være entydige, velbegrundede og nemme at gøre sig bekendt med.
> Deraf følger at der ikke skal være tvivl om hvem de gælder for, hvor de
> gælder, og hvem der er ansvarlig myndighed samt sanktionsmuligheder.

Vi er fuldstændig og aldeles enige i, hvad du her skriver.

> Søfartsreglementet, som Harding ofte henviser til, er udformet til
> erhvervsskibsfarten, og der er jo helt andre forhold at tage hensyn til,
> end for lystsejlerne, det ville endda være særdeles upraktisk hvis
> lystsejlerne begyndte at følge reglerne slavisk.

Mjaeh--- Mjoeh---
Her holder den fuldstændige enighed vidst op.
Især om man tager i betragtning, hvilke regler man vil blive dømt efter, om
ulykken er ude.


> De generelle regler bliver altså bøjet, og det er principielt uheldigt.
> Desuden giver det altid politikere blod på tanden, når de skal vise
> "handlekraft" at der findes uklare regler. Resultatet bliver desværre ofte
> middelmådigt, eller decideret dårligt, fordi man reagerer på enkeltsager,
> istedet for at gennemarbejde hele sagsområdet.

Atter ganske enig.
Men nævnte handlemønstre gælder jo generelt for politikere.
Rigtige mennesker, bliver de aldrig, for at omskrive et populært
politikerudsagn


Således er jeg ikke i tvivl
> om at de politivedtægter som var trådens startemne, er opstået som følge
> af nogle lokalpolitikeres krav til politimesteren om at regulere de
> irriterende motorsejlende, som findes rundt omkring.

Jeg er såmænd ikke sikker på, at dette er tilfældet.
For de fleste kommunalpolitikere består den eneste interesse i havnene i,
hvor meget de kan kradse ind.
Hos os har det været endog særdeles vanskeligt, at få kommunalbestyrelsen
til at reagerer.
Og da, så vidt vides, alene hvad vandscotere angår.


> Der er ingen tvivl om at der er nogle der er irriterende eller sågar
> farlige for andre, i farvandende og havnene rundt i landet, men det
> amatøragtigt udformede reglement som politimesteren i Vestsjællands
> politikreds' er ikke løsningen på det problem. Og derfor vil vi helt
> sikkert se debatten blusse op politisk igen, i løbet af sommeren.

Atter enig.
Vi bør jo helst have et samfund, hvor vi alle kan være her, med skyldig
hensyntagen til hinanden.
Den store ulykke hvad dette angår, er jo desværre, at der ALTID findes
personager, som ønsker at få alt andet end lige deres egen interesse
forbudt.
Og som gladeligt lader utallige mennesker bøde for et par enkelte fjolser,
der ikke helt kan finde ud af det.
Tankevirksomheden er vidst begrænset til: Mig - Mig - mig og atter Mig (


> Måske er løsningen at lystsejlerne danner en politisk organisation, (ikke
> et politisk parti) som kan lobby'e eller udforme forslag til hvordan man
> kan udforme fremtidens sejladspolitik, så flest muligt får glæde af det,
> det bliver sikrest muligt, og færrest bliver irriteret eller forstyrret af
> nogle af "de vilde". DSU er ihvertfald ikke den organisation, så vidt jeg
> kan bedømme den.

DSU er heller ikke i min optik en organisation bredden i sejladsen kan bruge
til noget som helst.
Potentialet er der.
Men kræver vidst en radikal udskiftning af bestyrelsens medlemmer.
Såååå -- Hvem har "skylden"-- Om ikke os selv?

MVH
Egon

---

Nej Claus, der findes ikke regler for erhvervstrafikken og regler for
lystbådstrafikken.
Der findes søloven og ifølge den er et fritidsfartøj defineret som et
lastfartøj, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.

Tanken, om at uretfærdige love og regler er ugyldige, har en lang
tradition i ven vestlige retsbevisthed. Bag denne tanke ligger altid
en forestilling in, at der findes målestokke, som står over den
skrevne retsorden.
Selv gamle Aristoteles sagde: "en uretfærdig lov er inden lov".

Civil ulydighed betyder aktivt at bryde visse love, krav og
forordninger fra regeringen eller ordensmagten uden at gribe til
fysisk vold og efterfølgende acceptere konsekvenserne, som bl.a. kan
medføre straf i henhold til gældende lov.
Civil ulydighed er en stadig påmindelse om et politisk systems
forpligtelse over for almene humanistiske- og retfærdighedsregler.
Det er vanskeligt at tænke sig en samfundsform, hvor retten til
modstand og civil mod ikke bør regnes for en umistelig ret.
Vi danske sejlere oplever at ministeriernes embedsmænd og deres
stivnakkede formynderi når de med hoven attitude ikke vil ændre regler
eller ikke vil efterkomme egne regler.

Sejlernes forbund Dans Sejlunion har vedvarende indspil til
politikerne omkring regler der berører lystsejlerne,
Det er ligesom de andre maritime landsdækkende foreninger ikke er
kommet på bane.
DS arbejder for os, men også her er der ikke ubegrænsede resourcer og
så skal vi heller ikke glemme hvem der er bidragydere.

Du nævner i et indlæg parkeringsrestriktionerne med at køretøjers ene
hjulsæt ikke må komme op på fortovet i Kbh. men godt på Frederiksberg
og i Tårnby selvom de nu er slået sammen i én politikreds.
Det er nok kun et spørgsmål om til. De skal lige have
kompetancegrundlaget på plads.

Du kender sikkert også til at arbejde med elektriske installationer i
både er omfattet af el-installationsloven.
Installationer skal udføres i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit
6, kapitel 708, som er en oversættelse af en international standard.
Man må gerne arbejde med svagstrøm, men svagstrøm er defineret som en
strøm, der er så lav, at den ikke kan medføre brandfare og derfor ikke
er noget, der kommer fra en akkumulator eller en omformer/
strømforsyning tilsluttet 230 V.
Det er endnu et eksempel på en bestemmelse som ikke er lige
tilgængelig for menigmand.
Det kræver et minimum af grundlag/kendskab for at man ved hvor man
skal lede.

Vi skal ikke regne med at alt hvad vi skal forholde os til står i Den
Lille Grønspætte Håndbog (DLGH)

Mvh/Harding


On 22 Jun., 12:14, "claus.b.p." <cb...@hotmail.com> wrote:
> "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i meddelelsennews:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...> Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale,
> > farvande i spørgsmålet om registrering af både?
> > Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller
> > territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
>
> Det interessante er ikke umiddelbart de internationale regler, men de danske
> myndigheders regelsæt er vel baseret på de internationale.  Det gør desværre
> ikke debatten mindre aktuel. Min holdning til regler og love er, at de skal
> være entydige, velbegrundede og nemme at gøre sig bekendt med. Deraf følger
> at der ikke skal være tvivl om hvem de gælder for, hvor de gælder, og hvem
> der er ansvarlig myndighed samt sanktionsmuligheder.
> Søfartsreglementet, som Harding ofte henviser til, er udformet til
> erhvervsskibsfarten, og der er jo helt andre forhold at tage hensyn til, end
> for lystsejlerne, det ville endda være særdeles upraktisk hvis lystsejlerne
> begyndte at følge reglerne slavisk.
> De generelle regler bliver altså bøjet, og det er principielt uheldigt.
> Desuden giver det altid politikere blod på tanden, når de skal vise
> "handlekraft" at der findes uklare regler. Resultatet bliver desværre ofte
> middelmådigt, eller decideret dårligt, fordi man reagerer på enkeltsager,
> istedet for at gennemarbejde hele sagsområdet. Således er jeg ikke i tvivl
> om at de politivedtægter som var trådens startemne, er opstået som følge af
> nogle lokalpolitikeres krav til politimesteren om at regulere de irriterende
> motorsejlende, som findes rundt omkring.
> Der er ingen tvivl om at der er nogle der er irriterende eller sågar farlige
> for andre, i farvandende og havnene rundt i landet, men det amatøragtigt
> udformede reglement som politimesteren i Vestsjællands politikreds' er ikke
> løsningen på det problem. Og derfor vil vi helt sikkert se debatten blusse
> op politisk igen, i løbet af sommeren.
> Måske er løsningen at lystsejlerne danner en politisk organisation, (ikke et
> politisk parti) som kan lobby'e eller udforme forslag til hvordan man kan
> udforme fremtidens sejladspolitik, så flest muligt får glæde af det, det
> bliver sikrest muligt, og færrest bliver irriteret eller forstyrret af nogle
> af "de vilde". DSU er ihvertfald ikke den organisation, så vidt jeg kan
> bedømme den.
>
> Mvh. Claus

---

"Harding E. Larsen" skrev:
> Du kender sikkert også til at arbejde med elektriske installationer i
> både er omfattet af el-installationsloven.
> Installationer skal udføres i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit
> 6, kapitel 708, som er en oversættelse af en international standard.

BEK nr 12502 af 01/07/2001 (Stærkstrømsbekendtgørelsen)
KAPITEL 11, GYLDIGHEDSOMRÅDE
11.1 Bestemmelserne gælder for elektriske installationer, såsom
installationer hørende til: ...
i. Marinaer
11.3 Bestemmelserne gælder ikke for: ...
c. Installationer på skibe.

Stærkstrømsreglementet glæder ikke for installationer i skibe, her gælder
Søfartsstytelsens regler.
Man gør dog ikke noget forkert ved at følge stærksstrømsreglementet, og det
skal følges, hvis man hyrer en elektrikker fra land til installationerne om
bord.

Mvh Peter

---

Peter L wrote:
> "Harding E. Larsen" skrev:
>> Du kender sikkert også til at arbejde med elektriske installationer i
>> både er omfattet af el-installationsloven.
>> Installationer skal udføres i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit
>> 6, kapitel 708, som er en oversættelse af en international standard.
>
> BEK nr 12502 af 01/07/2001 (Stærkstrømsbekendtgørelsen)
> KAPITEL 11, GYLDIGHEDSOMRÅDE
> 11.1 Bestemmelserne gælder for elektriske installationer, såsom
> installationer hørende til: ...
> i. Marinaer
> 11.3 Bestemmelserne gælder ikke for: ...
> c. Installationer på skibe.
>
> Stærkstrømsreglementet glæder ikke for installationer i skibe, her
> gælder Søfartsstytelsens regler.
> Man gør dog ikke noget forkert ved at følge stærksstrømsreglementet,
> og det skal følges, hvis man hyrer en elektrikker fra land til
> installationerne om bord.
>
Et interessant indspark, ikke mindst mht. hvilke reglementer der findes, og
hvor man skal finde dem.

Mvh. Claus

---

Harding E. Larsen wrote:
> Nej Claus, der findes ikke regler for erhvervstrafikken og regler for
> lystbådstrafikken.
> Der findes søloven og ifølge den er et fritidsfartøj defineret som et
> lastfartøj, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.
Det er faktisk lige netop det der er problemet. Som et par indlysende
eksempel på problematikken, så er det jo almindelig praksis at lystsejlere
(også med sejl) viger for erhvervsfartøjer, selv om søloven foreskriver
noget andet. Det burde vel være en pligt for lystsejlerne at vige. Den anden
ting, som retten lægger vægt på i forbindelse med grundstødninger, er om man
som lystsejler følger de anlagte sejlruter. I de tilfælde hvor disse
sejlruter besejles af store tank- og fragtskibe er det da absolut ønskeligt
at holde fritidsfartøjerne udenfor disse ruter! Hvilket jo også er hvad man
lærer til duelighedsprøven. Og det er her økonomien for staten kommer ind i
billedet, for hvis det blev Søfartsstyrelsen pålagt at have ansvar for at
søkortene var opdateret mht. forhindringer og dybder, så skulle de ud med
måleapparaterne i hidtil uset omfang. Vi ved jo fra dommen sidste år, at
myndighederne ikke kan gøres ansvarlig for fejl i deres kort. Derfor har man
ikke særlig meget lyst til at lave andre regler for fritidssejlere.
>
> Tanken, om at uretfærdige love og regler er ugyldige, har en lang
> tradition i ven vestlige retsbevisthed. Bag denne tanke ligger altid
> en forestilling in, at der findes målestokke, som står over den
> skrevne retsorden.
Jeg har ikke opfordret til hverken civil ulydighed eller at bryde de
eksisterende love fordi de er urimelige. Men der findes mig bekendt kun et
eneste sted hvor der er en undtagelsesparagraf nedskrevet, der tilsidesætter
alle andre love. Og det er netop i søfartsloven, at hvis loven ikke virker,
eller der ikke er en bestemmelse der dækker den pågældende situation, så
skal man "udvise godt sømandskab", dvs. selv finde på noget, for at undgå en
truende situation.

Mvh. Claus

---

Ja det er jo lige det fænomen der behandles i denne streng, regler der
bygger på regler.
Defor skrev jeg også: "som er en oversættelse af en international
standard"
Sådan er det jo at de forskellige brancher omskriver og tilpasser via
deres myndigheder.
For fly hedder de: "Specifications and documents on installation
requirements" og ud fra disse har hver enkelt flyfabrikant udarbejdet
deres Electrical and Electronic Wiering installation and inspection
refference guide, de såkaldte Standard practitice.
Grundlaget der dog det samme i alle tilfælde dækkende af ordene:Safety
og Critical

Mvh/Harding

On 22 Jun., 17:20, "Peter L" <p...@vip.cybercity.dk> wrote:
> "Harding E. Larsen" skrev:
>
> > Du kender sikkert også til at arbejde med elektriske installationer i
> > både er omfattet af el-installationsloven.
> > Installationer skal udføres i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit
> > 6, kapitel 708, som er en oversættelse af en international standard.
>
> BEK nr 12502 af 01/07/2001 (Stærkstrømsbekendtgørelsen)
> KAPITEL 11, GYLDIGHEDSOMRÅDE
> 11.1 Bestemmelserne gælder for elektriske installationer, såsom
> installationer hørende til: ...
> i. Marinaer
> 11.3 Bestemmelserne gælder ikke for: ...
> c. Installationer på skibe.
>
> Stærkstrømsreglementet glæder ikke for installationer i skibe, her gælder
> Søfartsstytelsens regler.
> Man gør dog ikke noget forkert ved at følge stærksstrømsreglementet, og det
> skal følges, hvis man hyrer en elektrikker fra land til installationerne om
> bord.
>
> Mvh Peter

---

Lystsejlerreglen "Lyst viger for erhverv", er udmærket derhen at om
lystsejleren ikke kan huske de rigtige vigeregler så kan han da i
hvert fald huske at han sejler kun af lyst og ikke for brød.
I noterne til regel 17 der bl.a. omhandler sikker kurs for sejldrevne
skibe m.m. står bl.a. at søvejsreglerne ikke forlanger det umulige og
i regel 2 står der at intet i disse regler skal frigøre noget skib
eller dets reder, fører eller mandskab for følgerne af nogen
forsømmelse, med at overholde disse regler eller for forsømmelse af
nogen forsigtighedsregel, som almindeligt sømandsskab eller tilfældets
særegne omstændigheder måtte tilsige.
Det er ikke det samme som "selv finde på noget" det er et spørgsmål om
at gøre det rigtige i forhold til situationen.
Sagt med jævne ord: vi skal passe godt på og sejl og vores last.

Opmåling og tegning af kort ligger under Forsvarsministeriet og bliver
varetaget a.h.t. flåden og handelsskibene.
Der tilsikres afmærkning og dybde i ruterne.
Der har tidligere været forsøgt at lave søsportskort m.m. for
lystsejlerne men det var der ikke tilstrækkelig økonimi i og derfor er
kortmaterialet i DLS den bedste erstatning; men ikke det godkendte
grundlag.
Statens egne fartøjer gør da også anvendelse af DLS. Bedre kort fås
ikke p.t. og jeg tror ikke at staten vil opmåle hver en sten langs
kysten til ære for lystsejladsen.

Søvejsreglerne og de muligheder for signalgivning m.m. der er
beskrevet, giver udmærkede muligheder for at færdes på en vej der ikke
er fast, som dem vi kender på land.

Mvh/Harding


On 23 Jun., 12:10, "claus b.p." <cb...@hotmail.com> wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
> > Nej Claus, der findes ikke regler for erhvervstrafikken og regler for
> > lystbådstrafikken.
> > Der findes søloven og ifølge den er et fritidsfartøj defineret som et
> > lastfartøj, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.
>
> Det er faktisk lige netop det der er problemet. Som et par indlysende
> eksempel på problematikken, så er det jo almindelig praksis at lystsejlere
> (også med sejl) viger for erhvervsfartøjer, selv om søloven foreskriver
> noget andet. Det burde vel være en pligt for lystsejlerne at vige. Den anden
> ting, som retten lægger vægt på i forbindelse med grundstødninger, er om man
> som lystsejler følger de anlagte sejlruter. I de tilfælde hvor disse
> sejlruter besejles af store tank- og fragtskibe er det da absolut ønskeligt
> at holde fritidsfartøjerne udenfor disse ruter! Hvilket jo også er hvad man
> lærer til duelighedsprøven. Og det er her økonomien for staten kommer ind i
> billedet, for hvis det blev Søfartsstyrelsen pålagt at have ansvar for at
> søkortene var opdateret mht. forhindringer og dybder, så skulle de ud med
> måleapparaterne i hidtil uset omfang. Vi ved jo fra dommen sidste år, at
> myndighederne ikke kan gøres ansvarlig for fejl i deres kort. Derfor har man
> ikke særlig meget lyst til at lave andre regler for fritidssejlere.
>
> > Tanken, om at uretfærdige love og regler er ugyldige, har en lang
> > tradition i ven vestlige retsbevisthed. Bag denne tanke ligger altid
> > en forestilling in, at der findes målestokke, som står over den
> > skrevne retsorden.
>
> Jeg har ikke opfordret til hverken civil ulydighed eller at bryde de
> eksisterende love fordi de er urimelige. Men der findes mig bekendt kun et
> eneste sted hvor der er en undtagelsesparagraf nedskrevet, der tilsidesætter
> alle andre love. Og det er netop i søfartsloven, at hvis loven ikke virker,
> eller der ikke er en bestemmelse der dækker den pågældende situation, så
> skal man "udvise godt sømandskab", dvs. selv finde på noget, for at undgå en
> truende situation.
>
> Mvh. Claus

---

Der skulle stå:

Sagt med jævne ord: vi skal passe godt på os selv og vores last.

og ikke:

Sagt med jævne ord: vi skal passe godt på og sejl og vores last.


Mvh/Harding