> Af en eller anden grund kommer panikken op i mig når det gælder
> bryllupper, især min datters. Hun skal giftes på Rådhuset med en mand hun
> har boet sammen med et års tid. Hun er knap 20 år og jeg synes at det er
> alt for tidligt før hun er færdig med en uddannelse, og jeg ser
> skrækscenarier for mig hvor hun pludselig står som enlig mor, manden er
> skredet eller måske død (han er temmelig meget ældre end hende) og uden
> uddannelse.
> Min kommende svigersøn er 17 år ældre end hende og på et tidspunkt vil han
> måske ønske børn før han bliver for gammel og altså før hun færddig en
> uddannelse. Hun derimod er knap færdig med studentereksamen (først til
> sommer) og er yderst betaget af ham - det er hendes første virkelige
> kæreste
>
> Min kone siger at jeg alligevel ikke kan gøre noget ved det, da hun jo er
> myndig, og det er jeg godt klar over, men alligevel har jeg ikke et roligt
> øjeblik på grund af dette.
>
> Nu er det jeg spørger om det er en almindelig følelse hos fædre (subs.
> mødre) eller om der er andre der deler samme opfattelse?
>
Jeg har selv i min ungdom igennem flere år haft en meget ældre kæreste, og
set i bakspejlet var det absolut ikke nogen god ide. Man mister IMO noget af
sin ungdom i den forstand, at man ikke gennemlever de unge års byggen
venskaber op, og det at lære at begå sig i samfundet generelt. Den ældre kan
jo det hele, og så er det jo nemmest bare at følge med der. Det resulteter
ofte ensomhed senere i livet.
Om hun kommer til at stå som enlig mor, er vel ikke så vigtigt. Tror du
ikke, hun ville kunne klare det? Sandsynligheden for at hun går fra ham, er
mange gange større end det modsatte
Alene pga den udvikling, hun er inde
i, og som han (forhåbentligt) allerede har været igennem.
Om det er for tidligt? Ja, efter mine normer er det. Jeg er heller ikke
tilhænger af, at studerende får børn, før de er færdige med deres
uddannelse. Økonomisk og familiemæssigt er det enormt praktisk, men vil man
ud og rejse, arbejde en periode i udlandet, prøve karrieremuligheder af med
hvad dertil hører, så vil børn unægtelig være i vejen.
Men det kommer jo helt an på, hvad man vil med livet? Nogen kan sagtens
klare børn + studie og få en karriere begefter, men det er nok ikke det
almindeligste. Andre tager en uddannelse for at få adgang til en
arbejdsmarked, hvor de så fungerer fint i mange, mange år. Vil din datter
gøre karriere som kirurg, så gør hun det nok vanskeligt for sig selv, men
vil hun ha' en almindeligt 8-4 job, så betyder det ikke så meget.
Jeg er helt enig med din kone - du kan ikke gøre noget. Sig tillykke og støt
hende i hvad der måtte komme.
mvh
Marianne