---

Vores søn på næsten 5 år (til marts) har desværre fået en fodvorte. ANER
bare ikke hvor han har fået den, for han går aldrig med bare tæer i
børnehaven eller andre steder (da hans mor giver ham strømpebukser på i
vintermånederne!!) Nå, men den 2. januar fik han den frosset væk og vi fik
at vide at vi hver dag skulle smøre den med Veucid og hver 2.-3. dag skulle
vi skrabe overfladen med et skalpel-knivblad som min mand fik med hjem.

Og hvordan går det så - jo, det med Veuciden går helt fint - men det med at
skrabe. Knægten er totalt stiv af angst og skriger fra start til slut. I
aften startede farmand kl. ca. 18:30 med at skrabe. Det tog ham to timer og
10 minutter før han kunne sige at han var færdig. Sønnen skreg i vilden sky,
blev ved med at trække foden til sig, var umulig at holde. Mor kom til og
prøvede at hjælpe med at holde ham (efter far havde prøvet alene en time med
forklaringer og stille og rolig snak - herefter skæld ud over
magtesløsheden). Sønnen var rød i ansigtet, overtræt og bad om at komme i
seng, tørstig over at skrige, gennemblødt af sved, så da "seancen" var
overstået måtte vi skifte nattøj og undertøj på ham, imens han sad
udsplattet i sofaen og var totalt hvid i hovedet.

Når jeg ser tilbage på de to timer, så føler jeg virkelig at de tre gange
jeg var med i "seancen" for at prøve at holde to arme og det ben/den fod,
som ikke skulle skrabes (han sparkede sin far i ryggen med dette ben ....)
var ren tortur for vores søn. Det er simpelthen ikke rimeligt. Han har et
følsomt sind, så jeg har PISSEdårlig samvittighed over at vi var nødt til at
holde ham med magt. Han var vild i øjnene, rev og kradsede mig på armen så
det sved bagefter. Under "seancen" fik vi utallige gange at vide at vi var
en "pissemor og en lortefar og når vi er færdige vil jeg ALDRIG have jer som
mor og far igen!!" Og andre ting langt værre. Det skal ingen hemmelighed
være at vores søn er kendt for at være STÆDIG og VEDHOLDENDE ..... Men vi
VILLE bare ikke give os. Vi kan jo ikke blive ved med at udsætte det med at
skrabe.

Total færdig sad han hos os begge og sundede sig .. vi prøvede stille og
roligt at forklare ham, at vi heller ikke synes det var sjovt, men at vi
gjorde det for at hjælpe ham så vorten kunne gå væk og ikke smitte andre.
Han fik at vide at på lørdag skal den skrabes igen. Han sad lidt og kiggede
og han lyttede også til hvad vi sagde. Så sagde han: "Undskyld at jeg var
som jeg var," og han fik at vide at det var ok ... Men det er det jo ikke,
vel?

Hvad gør man lige? Kan det være rimeligt at vi er nødt til at lade lægen
gøre det to gange om ugen, fordi vi ikke selv vil stå og øve "vold" på ham
ved at holde ham? Er der nogen der har nogle gode og anvendelige råd til
håndtering af sådan et problem, så kom med dem. Det gik jo også udover
storesøsteren, som skulle falde i søvn imens lillebror vrælede sig hæs.

Hilsen Anne-Lise

---

Trekroner wrote:
> Vores søn på næsten 5 år (til marts) har desværre fået en fodvorte.
> ANER bare ikke hvor han har fået den, for han går aldrig med bare
> tæer i børnehaven eller andre steder (da hans mor giver ham
> strømpebukser på i vintermånederne!!) Nå, men den 2. januar fik han
> den frosset væk og vi fik at vide at vi hver dag skulle smøre den med
> Veucid og hver 2.-3. dag skulle vi skrabe overfladen med et
> skalpel-knivblad som min mand fik med hjem.
> Og hvordan går det så - jo, det med Veuciden går helt fint - men det
> med at skrabe. Knægten er totalt stiv af angst og skriger fra start
> til slut. I aften startede farmand kl. ca. 18:30 med at skrabe. Det
> tog ham to timer og 10 minutter før han kunne sige at han var færdig.
> Sønnen skreg i vilden sky, blev ved med at trække foden til sig, var
> umulig at holde. Mor kom til og prøvede at hjælpe med at holde ham
> (efter far havde prøvet alene en time med forklaringer og stille og
> rolig snak - herefter skæld ud over magtesløsheden). Sønnen var rød i
> ansigtet, overtræt og bad om at komme i seng, tørstig over at skrige,
> gennemblødt af sved, så da "seancen" var overstået måtte vi skifte
> nattøj og undertøj på ham, imens han sad udsplattet i sofaen og var
> totalt hvid i hovedet.
> Når jeg ser tilbage på de to timer, så føler jeg virkelig at de tre
> gange jeg var med i "seancen" for at prøve at holde to arme og det
> ben/den fod, som ikke skulle skrabes (han sparkede sin far i ryggen
> med dette ben ....) var ren tortur for vores søn. Det er simpelthen
> ikke rimeligt. Han har et følsomt sind, så jeg har PISSEdårlig
> samvittighed over at vi var nødt til at holde ham med magt. Han var
> vild i øjnene, rev og kradsede mig på armen så det sved bagefter.
> Under "seancen" fik vi utallige gange at vide at vi var en "pissemor
> og en lortefar og når vi er færdige vil jeg ALDRIG have jer som mor
> og far igen!!" Og andre ting langt værre. Det skal ingen hemmelighed
> være at vores søn er kendt for at være STÆDIG og VEDHOLDENDE .....
> Men vi VILLE bare ikke give os. Vi kan jo ikke blive ved med at
> udsætte det med at skrabe.
> Total færdig sad han hos os begge og sundede sig .. vi prøvede stille
> og roligt at forklare ham, at vi heller ikke synes det var sjovt, men
> at vi gjorde det for at hjælpe ham så vorten kunne gå væk og ikke
> smitte andre. Han fik at vide at på lørdag skal den skrabes igen. Han
> sad lidt og kiggede og han lyttede også til hvad vi sagde. Så sagde
> han: "Undskyld at jeg var som jeg var," og han fik at vide at det var
> ok ... Men det er det jo ikke, vel?
>
> Hvad gør man lige? Kan det være rimeligt at vi er nødt til at lade
> lægen gøre det to gange om ugen, fordi vi ikke selv vil stå og øve
> "vold" på ham ved at holde ham? Er der nogen der har nogle gode og
> anvendelige råd til håndtering af sådan et problem, så kom med dem.
> Det gik jo også udover storesøsteren, som skulle falde i søvn imens
> lillebror vrælede sig hæs.
> Hilsen Anne-Lise

I kan ikke gøre andet end det, I gør - og så droppe den dårlige
samvittighed. Det vil sikkert have en gavnlig virkning på hysteriet.

Per V

--
Pleased to meet you, hope you get my name - but what's puzzling you is
the nature of my game

---

Per Vadmand wrote:

> I kan ikke gøre andet end det, I gør - og så droppe den dårlige
> samvittighed. Det vil sikkert have en gavnlig virkning på hysteriet.

Helt enig.

Og fortæl ham, at der altså er nogle ting, som SKAL gøres, og som ikke
er til diskussion, f.eks. at tage medicin og lignende og også dette
skraberi på fodvorten. Det er ikke til diskussion, punktum.

Og så eventuelt kombinere det med en lille præmie. Hvis han sidder
stille i de 5 minutter, det sikkert tage, hvis han altså sidder stille,
så får en han ispind eller noget, når seancen er færdig.

---

Trekroner wrote:
> Vores søn på næsten 5 år (til marts) har desværre fået en fodvorte.
> ANER bare ikke hvor han har fået den, for han går aldrig med bare
> tæer i børnehaven eller andre steder (da hans mor giver ham
> strømpebukser på i vintermånederne!!) Nå, men den 2. januar fik han
> den frosset væk og vi fik at vide at vi hver dag skulle smøre den med
> Veucid og hver 2.-3. dag skulle vi skrabe overfladen med et
> skalpel-knivblad som min mand fik med hjem.

Helt ærligt, jeg ville også gå helt i panik hvis jeg var 5 (eller 10) og min
far hev ud et SKALPEL knivblad og jeg efterfølgende blev holdt i tvangsgreb
på den måde.

Kunne I ikke prøve at skrabe med en anden genstand - en knapt så
frygtindgydende ting?

Der MÅ være en anden løsning på dette skraberi.

Jeg er ikke fortaler for overdreven pædagogicering, som hurtigt kan tage
overhånd, men som du beskriver det virker det voldsomt.

> Og hvordan går det så - jo, det med Veuciden går helt fint - men det
> med at skrabe. Knægten er totalt stiv af angst og skriger fra start
> til slut. I aften startede farmand kl. ca. 18:30 med at skrabe. Det
> tog ham to timer og 10 minutter før han kunne sige at han var færdig.
> Sønnen skreg i vilden sky, blev ved med at trække foden til sig, var
> umulig at holde. Mor kom til og prøvede at hjælpe med at holde ham
> (efter far havde prøvet alene en time med forklaringer og stille og
> rolig snak - herefter skæld ud over magtesløsheden). Sønnen var rød i
> ansigtet, overtræt og bad om at komme i seng, tørstig over at skrige,
> gennemblødt af sved, så da "seancen" var overstået måtte vi skifte
> nattøj og undertøj på ham, imens han sad udsplattet i sofaen og var
> totalt hvid i hovedet.
> Når jeg ser tilbage på de to timer, så føler jeg virkelig at de tre
> gange jeg var med i "seancen" for at prøve at holde to arme og det
> ben/den fod, som ikke skulle skrabes (han sparkede sin far i ryggen
> med dette ben ....) var ren tortur for vores søn. Det er simpelthen
> ikke rimeligt. Han har et følsomt sind, så jeg har PISSEdårlig
> samvittighed over at vi var nødt til at holde ham med magt. Han var
> vild i øjnene, rev og kradsede mig på armen så det sved bagefter.
> Under "seancen" fik vi utallige gange at vide at vi var en "pissemor
> og en lortefar og når vi er færdige vil jeg ALDRIG have jer som mor
> og far igen!!" Og andre ting langt værre. Det skal ingen hemmelighed
> være at vores søn er kendt for at være STÆDIG og VEDHOLDENDE .....
> Men vi VILLE bare ikke give os. Vi kan jo ikke blive ved med at
> udsætte det med at skrabe.
> Total færdig sad han hos os begge og sundede sig .. vi prøvede stille
> og roligt at forklare ham, at vi heller ikke synes det var sjovt, men
> at vi gjorde det for at hjælpe ham så vorten kunne gå væk og ikke
> smitte andre. Han fik at vide at på lørdag skal den skrabes igen. Han
> sad lidt og kiggede og han lyttede også til hvad vi sagde. Så sagde
> han: "Undskyld at jeg var som jeg var," og han fik at vide at det var
> ok ... Men det er det jo ikke, vel?
>
> Hvad gør man lige? Kan det være rimeligt at vi er nødt til at lade
> lægen gøre det to gange om ugen, fordi vi ikke selv vil stå og øve
> "vold" på ham ved at holde ham? Er der nogen der har nogle gode og
> anvendelige råd til håndtering af sådan et problem, så kom med dem.
> Det gik jo også udover storesøsteren, som skulle falde i søvn imens
> lillebror vrælede sig hæs.
> Hilsen Anne-Lise

---

Det VAR også voldsomt - vi havde da begge dårlig samvittighed dagen efter.
Jeg ringede til lægen dagen efter og fortalte forløbet. Hun sagde at vi
skulle komme ned til hende og få det gjort, så vi ikke selv skulle stå med
det. Og da han ikke klager over at det gør ondt når han går, så mente hun at
han måske kunne nøjes med at blive penslet med Veucid. Så vi skal derned på
tirsdag - hun sagde at vi skulle sige til ham, at vi ikke vidste hvad hun
ville gøre ved foden - altså, om den skulle skrabes eller bare tjekkes -
blot for at helt nedtone det. Så det er det vi gør. Dog skal vi selv skrabe
lørdag igen.

Det med en præmie - hm, det virker ikke på vores søn. Det er han ligeglad
med. Nu prøver vi at skrabe igen lørdag, og hvis han er hys, så dropper vi
det til lægen skal kigge på det.

Hilsen Anne-Lise

---

Trekroner wrote:
> Det VAR også voldsomt - vi havde da begge dårlig samvittighed dagen
> efter. Jeg ringede til lægen dagen efter og fortalte forløbet. Hun
> sagde at vi skulle komme ned til hende og få det gjort, så vi ikke
> selv skulle stå med det. Og da han ikke klager over at det gør ondt
> når han går, så mente hun at han måske kunne nøjes med at blive
> penslet med Veucid.

Lige akkurat. Jeg ville mene at lægen i sagens natur nok burde have en lille
idé om barnets mulige reaktioner (og associationer).
Derudover har jeg den erfaring at man skal selv bedømme enhver situation
såsom denne, om der findes alternativer. Man kan ikke altid slavisk bare
gøre det fordi lægen siger det.

Det er ikke nødvendigvis en negativ ting at være stædig, men udfordringen
består i at kunne vide hvornår man skal kræve at de makker ret eller om der
er gode grunde til en reaktion som denne f.x.
Det betaler sig altid at lytte til barnet men ikke at det skal føle at det
har det afgørende ord i enhver situation.

> Så vi skal derned på tirsdag - hun sagde at vi
> skulle sige til ham, at vi ikke vidste hvad hun ville gøre ved foden
> - altså, om den skulle skrabes eller bare tjekkes - blot for at helt
> nedtone det. Så det er det vi gør. Dog skal vi selv skrabe lørdag
> igen.
> Det med en præmie - hm, det virker ikke på vores søn. Det er han
> ligeglad med. Nu prøver vi at skrabe igen lørdag, og hvis han er hys,
> så dropper vi det til lægen skal kigge på det.
>
> Hilsen Anne-Lise

---

"Trekroner" <xx> skrev i en meddelelse
news:496d09e3$0$15872$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Vores søn på næsten 5 år (til marts) har desværre fået en fodvorte. ANER
> bare ikke hvor han har fået den, for han går aldrig med bare tæer i
> børnehaven eller andre steder (da hans mor giver ham strømpebukser på i
> vintermånederne!!) Nå, men den 2. januar fik han den frosset væk og vi fik
> at vide at vi hver dag skulle smøre den med Veucid og hver 2.-3. dag
> skulle vi skrabe overfladen med et skalpel-knivblad som min mand fik med
> hjem.
>
> Og hvordan går det så - jo, det med Veuciden går helt fint - men det med
> at skrabe. Knægten er totalt stiv af angst og skriger fra start til slut.
> I aften startede farmand kl. ca. 18:30 med at skrabe. Det tog ham to timer
> og 10 minutter før han kunne sige at han var færdig. Sønnen skreg i vilden
> sky, blev ved med at trække foden til sig, var umulig at holde. Mor kom
> til og prøvede at hjælpe med at holde ham (efter far havde prøvet alene en
> time med forklaringer og stille og rolig snak - herefter skæld ud over
> magtesløsheden). Sønnen var rød i ansigtet, overtræt og bad om at komme i
> seng, tørstig over at skrige, gennemblødt af sved, så da "seancen" var
> overstået måtte vi skifte nattøj og undertøj på ham, imens han sad
> udsplattet i sofaen og var totalt hvid i hovedet.
>
> Når jeg ser tilbage på de to timer, så føler jeg virkelig at de tre gange
> jeg var med i "seancen" for at prøve at holde to arme og det ben/den fod,
> som ikke skulle skrabes (han sparkede sin far i ryggen med dette ben ....)
> var ren tortur for vores søn. Det er simpelthen ikke rimeligt. Han har et
> følsomt sind, så jeg har PISSEdårlig samvittighed over at vi var nødt til
> at holde ham med magt. Han var vild i øjnene, rev og kradsede mig på armen
> så det sved bagefter. Under "seancen" fik vi utallige gange at vide at vi
> var en "pissemor og en lortefar og når vi er færdige vil jeg ALDRIG have
> jer som mor og far igen!!" Og andre ting langt værre. Det skal ingen
> hemmelighed være at vores søn er kendt for at være STÆDIG og VEDHOLDENDE
> ..... Men vi VILLE bare ikke give os. Vi kan jo ikke blive ved med at
> udsætte det med at skrabe.


Ja, så meget tortur, bare pga af en simpel fodvorte - hvad tænker i på ? Man
skulle tro det var pest i behandlede siden i er villige til at påføre jeres
barn en sådan oplevelse.

Når det nu ikke kan lade sig gøre, så var det måske en ide at kontakte lægen
og fortælle ham situationen, så han kan komme med et alternativ hvor han
(lægen) foretager det som er nødvendigt.

/brian

---

> "Trekroner" <xx> skrev i en meddelelse
> news:496d09e3$0$15872$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> ..... Men vi VILLE bare ikke give os. Vi kan jo ikke blive ved med at
>> udsætte det med at skrabe.
>
>
> Ja, så meget tortur, bare pga af en simpel fodvorte - hvad tænker i på ?
> Man skulle tro det var pest i behandlede siden i er villige til at påføre
> jeres barn en sådan oplevelse.
>
> Når det nu ikke kan lade sig gøre, så var det måske en ide at kontakte
> lægen og fortælle ham situationen, så han kan komme med et alternativ hvor
> han (lægen) foretager det som er nødvendigt.
>
> /brian

fodvorter kan i selv ha slæbt hjem fra div. omklædninger. til jeres
badeværelse.
derfor bader mine skolebørn med sokkerne på efter div. idrætstimer, man
gider ikke blive ved med de smådjævler

>tænker på om i har skrabet for dybt??
hvis det ikke har gjort ondt skulle han ikke have grund til hysteri.
jeg skraber/skærer min unger jævnligt, de siger av hvis jeg skærer lige på,
men der kan sagtens gå en-to uger imellem hvor de kun får verociden på, den
skal den danner, kan man også nogle gange trække af,
de helt små vorter kan faktisk finde på at gå væk af sig selv.

men lad da lægen kigge på det.

---

Trist at læse

Jeg har netop selv lige fjernet en på min 11 årige knægt.
Det blev nærmest til hyggetimer, og han kom selv og ville skæres.
Og det tog så også kun max 5 minutter.

Jeg skar aldrig ned i levende kød, raspede nærmest kun det væste
knasende af (og kridhvid). Derfor den korte tid.
Og jævnligt sprang vi over en aften eller 2, men så fik han bare en ny
klat klister på, og en plaster (alm plaster, så det bredte sig ud over
lidt større område).

Så en dag var der noget der rodede rundt i hans sok, og pist var foden
ganske lyserød og ny.
Og altså helt uden snitsår eller lignende i kødet.

Han var 11, men med en hygge tilgang til sagen tror jeg man kan komme så
meget længere.
En vorte er ikke verdens undergang, og den tager tid at fjerne, så lad
tiden virke istedetfor kniven.

Christen