---

Hej,

I weekenden mistede min mand sin gamle far og vores børn deres farfar.
Nu er vi i tvivl om hvorvidt børnene skal med til begravelse.

De er hhv. knap 6 og 9 år. Sønnike på 9 år har i forvejen givet udtryk
for, at han var utilfreds med, at han ikke var med til, at se farfar i
kisten inden han blev kørt i kapellet. Han taler desuden om, at han
gerne vil med til begravelsen, men det er ikke noget han ved med sig
selv 100% endnu. Begravelsen finder sted i morgen (fredag)

Vores datter har sagt hun hellere vil i skole og det har vi bekræftet
hende i, at det er en god ide, men hvis nu storebror vil med til
begravelse, kan det jo være hun ændrer mening.

Men hvad er jeres holdninger til at børn deltager i begravelse?

Jeg synes selv, at det er voldsomt svært at gå til begravelse og skal
have angstdæmpende for at kunne være til stede og derfor ligger det
mig meget på sinde, at mine børn får så nemt og naturligt forhold til
det, som det er muligt. Min umiddelbare mening er, at de skal være
ældre, men er samtidig i tvivl om, om det nu også er det rigtige, at
nægte dem det nu...

Jeg vil lige nævne at sønnike på 9 periodevis er meget bange for
døden, får mareridt over det og bliver ked af det og frustreret hvis
de taler om det i skolen, hvorfor vi naturligvis har talt det meget
igennem herhjemme.

De har indtil videre ikke haft reaktioner efter farfar er død (udover
en masse spørgsmål, som de har fået ærlige svar på) trods min mand og
jeg ikke har skjult vores sorg.

Mvh Iben

---

Iben Holst wrote:

> Men hvad er jeres holdninger til at børn deltager i begravelse?

Jeg synes helt klart, de skal med. Død og begravelse er en naturlig ting
her i verden, og jo mere naturligvis vi gør det for børnene, desto
nemmere har de med at forholde sig til det.

Der er absolut heller ingen grund til, at I skal skjule jeres sorg. Det
er sundt for dem at vide, at det er naturligt at sørge og være ked af
det, når man mister en bedstefar.

Hvis jeres datter vil i skole, ja, så send hende i skole. Hun har
sandsynligvis en alder, hvor hun ikke rigtig ved, hvad det egentlig
drejer sig om at gå til begravelse. Men vil jeres søn med, så synes jeg
helt bestemt, I skal tage ham med. Han har også en sorg over tabet af
sin farfar, han skal have bearbejdet, og det vil nok være et skridt i
den rigtige retning at tage med til begravelsen frem for at lade ham gå
i skole.

---

>> Men hvad er jeres holdninger til at børn deltager i begravelse?
>
> Jeg synes helt klart, de skal med. Død og begravelse er en naturlig ting
> her i verden, og jo mere naturligvis vi gør det for børnene, desto nemmere
> har de med at forholde sig til det.
>
>jo de skal med, det gør forståelsen meget nemmere.
mine har været med fra de var babyer, de er helt afklaret, når de skal
afsted, selvom det er trist og grådfyldt.
min søster har derimod ikke haft sine børn med, - som har samme alder som
mine, de er den dag i dag, meget spørgefulde og lidt angste for, hvad der
skal ske, når de en dag er nød til at deltage, kommer af at oldemor ligger
syg på hospitalet,

tænk også hvis det er en søskende eller en forældre de en dag skal begrave
som den første,
ville det ikke være synd, hvis de står "uerfarne"?.

---

Iben Holst <ibenhmr@gmail.com> writes:

> Men hvad er jeres holdninger til at børn deltager i begravelse?

Mit barn er kun et halvt år og jeg har ikke selv været til begravelser
som barn. Ikke fordi jeg ikke måtte, men fordi der ikke var nogen der
døde i familien.

Min umiddelbare holdning er at de skal med hvis de har lyst.

Jeg tror det giver et mere naturligt forhold til døden og det giver
dem mulighed for at sige farvel til deres farfar og afmystificerer
hvad der er sket med ham.

Men hvis sønnike vælger at tage med, så synes jeg du skal alliere dig
med en barnepige eller en anden han er fortrolig med og bede ham/hende
gå med til begravelsen som backup for din søn. Så har han en der kan
gå med ham ud, hvis det hele bliver for meget. Hvis I f.eks. finder en
fra hans skole eller skolefritidsordning, så kan de måske også bruge
oplevelsen til at hjælpe ham med angsten for døden.

Jeg tror også det er vigtigt at forberede ham godt på hvad der skal
ske og hvordan I vil reagere. Det kan godt være skræmmende for en
dreng at se sine forældre, som jo er det fast og stærke i hverdagen,
græde og være meget kede af det.

Danske Bedemænd har lavet en børnebog om døden og en tilhørende
malebog. Måske kan I nå at få fat i den hos den bedemand der hjælper
med begravelsen.

Husk at fortæl børnenes skole/SFO om dødsfaldet, så de kan hjælpe
børnene når I ikke er der.

> De har indtil videre ikke haft reaktioner efter farfar er død (udover
> en masse spørgsmål, som de har fået ærlige svar på) trods min mand og
> jeg ikke har skjult vores sorg.

Jeg tror også det er det sunde at gøre, både for jer og for børnene.

Men som sagt har jeg ikke selv prøvet at stå i situationen, jeg har
kun svaret ud fra formodninger og hvad jeg har læst.

Jeg håber I får sagt godt farvel til far, svigerfar og farfar i morgen.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Hej

Jeg mistede som 10 årig min farfar, og kom ikke med til begravelsen, jeg
havde de følgende år det meget svært med døden, som 14 årig mistede jeg en
skolekammerat og var for første gang til begravelse, det var ikke nemt.
Mine børn mistede for 1½ år siden en bedstemor, som de dog ikke kendte ret
godt, vi tog dem med til begravelsen og svarede velvilligt på deres
spørgsmål, og havde også forinden forklaret dem en del, også at nogen i
familien ville græde etc.
For 10 mdr. siden mistede de så en skolekammerat, men den proces har været
så meget "nemmere" for dem at bearbejde, fordi de nu vidste hvad der skulle
ske, de var ikke med til denne begravelse, men min mellemste datter kunne
tegne hele forløbet ud fra bedstemoderens begravelse og fik ad den vej
sorgbearbejdet.

Mit råd til jer er derfor, tag dem begge med, det giver en større forståelse
af liv og død, og hvad der egentlig skete med farfar efter døden.

MVH Pia

NB: Mine børn er nu 9 og 7 og 4 år.

---

"Iben Holst" <ibenhmr@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:d38b872d-1cc5-4083-8419-eddb2f66dec7@k7g2000hsd.googlegroups.com...

Hej Iben

Vi var selv i samme situation for små 2 år siden da et meget meget
højt-elsket familie-medlem døde meget pludseligt (i øvrigt på min søn's 9
års fødselsdag!). Vi valgte uden tøven at ta' børnene med (dengang hhv. 5, 7
og 9 år), da en begravelse i virkeligheden sjældent er så slem som det de
måske kunne gå og forestille sig. Jeg mener man skal passe på ikke at blæse
det fuldstændig ud af proportioner, men stille og roligt forholde sig til
hvad det er, nemlig en sidste afsked med en man havde kær.

Jeg har også selv være med til begravelser helt fra jeg var barn og det er
nok medvirkende til at jeg ser' på begravelser og bisættelser som en sidste
ære og respekt for mne kære og ikke noget væmmeligt, selvom følelserne kan
være ekstremt overvældende.


MvH
R. Ilsøe
http://www.rinnie.dk

---

Rinnie Ilsøe wrote:

>
> Jeg har også selv være med til begravelser helt fra jeg var barn og
> det er nok medvirkende til at jeg ser' på begravelser og bisættelser
> som en sidste ære og respekt for mne kære og ikke noget væmmeligt,
> selvom følelserne kan være ekstremt overvældende.
>
Jeg synes ikke, man kan opstille faste regler for, hvornår - og om - børn
skal med til begravelser. Det er i hvert fals vigtigt, at de kan "opføre sig
ordentligt" og ved, at de ikke skal forstyrre andre i deres sorg.

Tager man børn med til begravelse, bør man også være afklaret om, hvad man
vil svare på deres spørgsmål om, "hor bedstefar er henne nu" osv.

Per V
--
Privatisering af offentlig virksomhed er legaliseret tyveri af folkets
ejendom.