Holst wrote:
> Ligesom dig kender jeg absolut intet til spillet. Skal man kunne
> udtale sig, om det er rimeligt at 8-årige spiller WoW, er man nok
> nødt til selv at sætte sig ind i spillet.
Jeg vil starte med at melde at jeg ikke selv spiller Wow. Det er et
meget bevidst valg. Jeg snakker med en del mednørder der gør og har af
interesse læst forskellige artikler om emnet.
Givet min manglende praktiske erfaring kan jeg sagtens have fået galt
fat i noget, men det skal ikke forhindre mig i at give et bud:
World of Warcraft er et online "rollespil" i en fantasyverden.
Rollespil er i anførselstegn, for normalen er at det handler om at have
en karakter med seje våben, så man bedre kan kvadre orker og andet
skidtfolk man møder på sin vej. Ikke meget rollespil i det (undskyld,
det er lidt en kæphest, jeg lader den del hvile nu).
Det gode og samtidig det problematiske ved WoW og lignende spil er at
de handler om at spille sammen med andre. Det er ikke krævet, men klart
det sjoveste. Man går på samtidig fra forskellige computere og ens
karakterer drager på eventyr (læs: Ud for at tæve monstre). Det er jo
fedt nok.
Nuvel, der er i hvert fald to elementer ved WoW, som man bør være
opmærksom på. Det ene element er at spillerne hurtigt organiserer sig i
rimelig faste grupper, for at klare de store opgaver. Det betyder at
der er et pres på spillerne for at være til stede, når der skal laves
raids. Det er ok hvis det foregår som en fast fredagsbegivenhed, men
problematisk hvis gruppen kræver at hver spiller stiller op klokken 8
hver aften, klar til flere timers sværd og troldom.
Det andet element er tidsforbruget vs. udbyttet. Ens karakter i spillet
har et vist niveau af styrke (om det så måles fysisk eller mere
abstrakt som magi m.m. er ligegyldigt her). I starten af spillet stiger
man hurtigt i niveau, man får ting der giver betragtelige fordele
(relativt til hvad man starter ud med) og møder nye og spændende
udfordringer. Efterhånden som tiden går, bliver der længere og længere
mellem gaverne. Der skal arbejdes stadigt mere for at stige i graderne
og stige det bliver man nødt til, for at opleve de større ting og
følges med de andre.
Nå, hvad skal man som opmærksom forældre gøre? Min knægt er ikke nået
dertil endnu, men var han det, ville jeg tage kontakt til forældrene
til de børn han var i gruppe med. Her kan der så aftales en eller anden
ordning der skal modvirke at det går amok i "Kom nu, du skal også på i
aften, for vi har det her Vildt Vigtige raid og har brug for en
healer!".
Hvis man ikke får det fælles fodslag på plads, har jeg svært ved at se
hvordan man kan undgå at det bliver en stadig tilbagevendende konflikt
med ens WoW-spillende børn. I starten vil det nok gå godt, for der er
de ikke rutinerede og synes bare det er sjovt at gå på rov sammen - er
man ikke med, er det bare ærgerligt for en selv. Men med tiden slår
spillets mekanismer igennem og kræver bedre organisering og mere
disciplin blandt de deltagende.
--
Far + digitalkamera + webserver =
http://ekot.dk/dagbog/