Hej Søren.
Jeg stod i din situation for nogle år siden, har sejlet en del for længe
siden og har nu fået (økonomisk)frihed til at genoptage det.
Jeg har også kigget en del efter begynderbåde, men vi har efterhånden
valgt at droppe købet og brugt pengene på nogle rigtige gode skiferier i
stedet.
Jeg vil ikke som sådan anbefale dig noget, men bare berette om hvad vi
gjorde. Jeg meldte mig ind i "sundet" i svanemøllehavnen, da det ligger
tæt på og man kan tage på gode ture derfra. Her tager det godt nok 2 år at
få et duelighedsbevis (jaja, 2 vintre og 2 sommere er langt tid), men
valget var primært socialt betinget. Allerede efter 1. vinterkursus havde
jeg opbygget et større sejlernetværk, og dette har jeg haft rigtigt meget
gavn af.
Jeg har lånt mig frem mht. både, da alle drømmer om at blive bådejere, men
ingen rigtig har tid til at sejle, så der ligger en masse både derude der
bare venter på at bliver lånt af mig (og familie). Desuden har "Sundet" 6
både man kan låne, andre klubber sikkert flere.
Efter at vi har set hvor meget tid der går med ikke at sejle tror jeg
heller ikke vi skal have en båd lige foreløbig. Alle de weekender der går
med vedligeholdelse og den slags kan bruges bedre, er vores vurdering.
Foreløbig har vi lånt 4 forskellige både og har nu et helt andet syn på
hvilke både vores behov dækker. Vi har to børn på 1 og 4 år og har fundet
ud af at en "begynderbåd" slet ikke er os. Vi skal have meget mere plads
og komfort. Vi er åbenbart "campingvogns sejlere" uden at have vidst det...
Nå .. nu kom det til at ligne en anbefaling alligevel..
/Søren Sømand.
PS: Jeg er aldeles partisk mht. at nævne "Sundet"...
www.sundet.dk
Den 25.02.2008 kl. 08:56 skrev Søren <gider@ikke.spam>:
> Sagen er den at jeg regner med en fornuftig bonus i den nærmeste fremtid.
> Jeg har besluttet mig til at den skal bruges på at få gjort noget ved
> mine
> drømme om at blive bådejer. Det er i den forbindelse jeg gerne vil have
> lidt
> input fra gruppen her.
>
> Vores baggrund er den at vi er en lille familie på 4. Børnene er 4 og 7
> år.
> Jeg har sejlet siden jeg var 13-14 år dog med en pause, de sidste 8-10
> år.
> Ja vi skal selvfølgelig på sejler kursus :) Det der trækker ved sejle er
> et
> fristed fra en travl og til tider kaotisk hverdag, desuden er der alt det
> ukendte som ligger under kimningen og bag den næste pynt som skal
> undersøges, så det vi er ude efter er ikke en kapsejler men nærmere en
> turbåd.
>
> Jeg har kigget en del på nettet for at finde en bådtype der passer til
> os,
> men mine evner til at vurdere bådtyper er ikke særlig veludviklet :) Men
> der
> er en bådtype som jeg har et godt øje til: LA krydser, men jeg ved ikke
> om
> den egner sig til vores behov. Så hvis du har nogle kommentarer eller
> gode
> råd omkring vores valg af båd vil jeg meget gerne høre dem. Vores budget
> er
> 100-150K men konen vil blive glad hvis der er lidt tilovers til at ordne
> have for;)
>
> Det næste spørgsmål der rejser sig er havne plads. Vi bor i Bagsværd og
> vil
> selvfølgelig gerne have båden i nærheden så vi ikke altid behøver at
> planlægge en tur på vandet. Er der nogen der har nogen ideer til hvordan
> det
> lille problem kan løses?
>
> Med venlig hilsen
>
> Søren
>
>