Både søfartsstyrelsen og søværnet har kendskab til ulykkesstatistikker.
Disse er dog i sig selv ikke specielt interessante i denne sammenhæng.
Under min uddannelse i søværnets (og flyvevåbnets) redningsmidler blev det
hurtigt klart at: Det meste redningsudstyr der sælges i Danmark er OK hvis
det bliver brugt til det rigtige formål og på den rigtige måde. Du nævner
selv hvordan det var ved at gå galt for dig da du havde vendt din
redningsvest forkert. Oftest er der netop tale om forkert brug af ellers
udmærkede redningsmidler. Typisk redningsveste der placeres forkert eller
feks er forkert størrelse.
Eksempler: F.eks. skal man have en 275 Newton vest hvis man skal være sikker
på at blive vendt om i bevidstløs tilstand hvis man er iført såkaldt
overtøj, dvs sejlertøj. En voksen i shorts og T-shirt kan med rimelig
sandsynlighed regne med at blive vendt om i bevidstløs tilstand med en 150 N
vest. Bemærk iøvrigt at en 275 N vest er nødt til at være assymmetrisk
opbygget, dvs at det ene f.eks. venstre luftkammer er væsentligt større end
det andet. Ellers kan den ikke udføre det ret store arbejde det er at vende
en 90 kg mand i vintertøj om i en fart!
Derimod er det, mig bekendt, ikke specielt vigtigt om der er skridtrem.
Årsagen er at man springer ud med vesten uoppustet. Desuden foregår dens
arbejde ved at trække personens liv (og selvfølgelig hoved) op mod
overfladen.
Et andet eksempel på dødsulykker er f.eks. en person i iskoldt vand der
bliver taget op om vinteren af en redningshelikopter eller et skib, f.eks.
30 minutter efter forliset. Personen er iført overlevelsesdragt men er død
fordi denne ikke er lynet helt op. Personen er sprunget ud uden at lukke
dragten helt tæt. Altså igen forkert brug af redningsmidlet.
Iøvrigt kan jeg anbefale søsportens sikkerhedsråds hjemmeside
www.trygsejlads.dk. Denne er helt og aldeles fremragende (måske synes jeg
man burde have advokeret for en 275 N vest til store mænd i vintertøj men
hjemmesiden er meget, meget god).
Læg mærke til at man, helt korrekt, opfordrer til at man hvis man falder
overbord eller forliser, lukker alle åbninger i sit sejlertøj f.eks. ærmegab
m.v. samt ikke tager tøj af for ikke "at blive trukket ned". Man bliver
ikke trukket ned, tværtimod. Vigtigst er at vandtæt sejlertøj (og til en
vis grad alt tøj) fungerer som en våddragt og dermed øger
overlevelseschancerne.
Jeg håber dette giver svar på dine spørgsmål.
MVH Foto
"Lars Elmkjær" <lean@lite.dk> skrev i meddelelsen
news:47b0af18$0$2092$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Helt enig - den artikel var særdeles tynd. Godt indlæg Foto - jeg kan
> generelt set bakke op om dine udsagn om jounalistik mm.
>
> Mit indlæg var ikke bundet op den alene, men på "alt det" der er udtalt om
> sagen de sidste par dage.
> Det er bla. fra Politikken, Tv2 - interview af personer fra Gummibåden -
> og Tv2 news.
>
> En af årsagerne til at der formentlig ikke er så stor offentlig viden om
> sagen, kan bla. skyldes at den er lukket, og at Politikken formentlig kun
> har fået delvis aktindsigt.
> Mit fokus ligger 2 steder:
> 1. fokus på alt det der IKKE er blevet sagt - sagen er jo lukket!!
> 2. Materiellet - hvad var der galt med materiellet? Hvis der da var noget
> galt..!
>
> Det er særligt pkt. 2 jeg vil vide mere om!Og det får jeg sikkert ikke
> uden at kende til sagens kerne - altså mit pkt. 1.
>
> Jeg har selv "faldet overbord" med oppustelig vest på, og havde vendt den
> forkert (bagside frem..) hvilket var tæt på at kvæle mig og vanskliggjorde
> defloat (på den korrekte måde) ret kraftigt..
> Jeg skifter kalkpillerne i vesten, og tjekker gerne min vest på vandet i
> så virkelig nær situation som mulig - ofre gerne en Co2 patron på det.
> Jeg elsker at sejle alene, og går ikke ind pga. dårlig vejr.
> Defor bla. er jeg interesseret i det grej der måske skal redde mit skind
> en dag.
>
> Jeg har de sidste par måneder undersøgt markedet for redningsmateriel, og
> jeg skal love for at udbydet er stort.
> I UK kan du købe en oppustelig redningsvest fra £30 - £200. De er udformet
> forskelligt, i forskellige str. med forskellige str. Co2 patroner, og
> bespændinger i forskellig kvalitet. Det er her jeg støder på
> skridtstroppen som tilbehør på de fleste veste.
> Jeg kunne godt forestille mig at en vest kunne glide op, hvis man ikke har
> skridtstrop hægtet fast. Spænderne omkring livet glider let op efter en
> hel dag med vest på... Det er dette der er mit fokus. Viking har ry for at
> producere noget af det bedste på markedet med flest certifikater som SOLAS
> osv. Hvad var det der gik galt?? En anden udtalelse fra TV2News var at en
> undersøgelse havde vist at 7 ud af 8 vest ikke fungerede korrekt..??? Hvad
> gik galt her??
>
> Når jeg skal vælge nye veste, kan jeg se på markedet, at det ikke er
> tilstrækkeligt at købe det rigtige mærke. Nej jeg bliver nødt til (mener
> jeg
at kende til mulige uheld med veste, så jeg manuelt kan sortere
> veste fra jeg ikke mener lever op til kravene.
>
> Nåh, det var en lang smøre... kende du Foto - eller andre - til beskrevet
> statistiske oplysninger om rednings materiel der ikke virker..
>
> Mvh
> Lars
>
> "Foto" <mkf@ontelecoms.gr> skrev i en meddelelse
> news:47af8f14$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
>> Som tidligere læge der har hængt i wiren under redningshelikopteren og
>> med uddannelse i søværnets redningsmidler m.v. må jeg sige at der slet
>> ikke er kød nok på TV2s artikel (din henvisning til hjemmeside) til at
>> kunne få hoved og hale i historien, og dermed at drage konklusioner.
>> Dine spøgsmål er dog meget relevante.
>>
>> Iflg artiklen blev orlogsgasterne slynget ud af en gummibåd ved I sland
>> under en redningsaktion. Dette i sig selv giver faktisk ikke anledning
>> til bekymring.
>>
>> Konstablen kæmpede i to timer i vandet. Det kan undre at
>> Inspektionsskibet Tritons besætning ikke bjærgede ham - det var Triton
>> der havde udsat matroserne. Der findes sikkert en forklaring men vi
>> kender den ikke, for journalisten der skriver historien gider ikke gøre
>> sig nogle overvejelser vedrørende dette punkt.
>>
>> Efter nogle timer kommer en helikopter fra den islandske kystvagt men et
>> kvarter for sent. Triton har sin egen lægebemandede og udmærkede Lynx
>> helikopter, hvor var den? Der er sikkert en naturlig forklaring som vi
>> ikke kender. Journalisten har ihvertfald ingen overvejelser.
>>
>> "Auditørerne nøjedes dengang med at fastslå at redningsvestene ikke kunne
>> holde til de kraftige bølgeslag de var udsat for" kommer det så pludselig
>> i artiklen. Nok til at gøre selv en helikopterlæge forvirret.
>> "Det er simpelt hen udstyret, der er skyld i, at det her ikke bare var en
>> ulykke, men en dødsulykke", fastslår Kjærgaard (læge på
>> redningshelikopteren. Foto) over for Politiken. (hvilket stykke udstyr er
>> det egentlig vi taler om her, jeg har ikke fattet det, er det
>> redningsvestene eller gummibådene eller noget tredie ? Foto).
>>
>> Flere eksperter i søfart og redningsudstyr har nu fået mulighed for at
>> nærlæse detaljerne i sagen. Frank Nielsen, uddannelsesleder ved
>> søfartsskolen Martec i Frederikshavn, siger til Politiken:
>>
>> "Der må være en fejl i den type veste. Det virker ulogisk, at en
>> redningsvest bare bliver revet af".(nå, blev redningsvesten revet af, det
>> er først nu vi modtager denne værdifulde oplysning, og passer det
>> egentlig?).
>>
>> Den undren over redningsudstyret deler eksperter fra Søfartsstyrelsen og
>> firmaet Falck Nutec, der tester redningsudstyr. De mener, at man skal
>> indstille redningsaktioner af den type, 'Triton' foretog, indtil udstyret
>> er undersøgt til bunds.(hvilken type redningsaktioner er det man skal
>> indstille, det er ikke beskrevet i artiklen, og heller ikke hvorfor, jeg
>> fatter det simpelthen ikke, gør du?).
>>
>> Der er ingen hoved eller hale i sagen. Ingen bliver bedt om underbygge
>> nogen påstand. Det er muligt Søværnet bør ændre i materiel og/eller
>> rutiner, men det er lige så sandsynligt at der er tale om tynd
>> journalistik og et hændeligt uheld på verdens farligste arbejdsplads. Vi
>> kan således som normaltbegavede mennesker ikke udfra denne ringe skrevet
>> artikel, ikke regne ud om redingsvesten blev revet istykker, blev revet
>> af, ingen af delene, noget helt fjerde.
>>
>> Det eneste jeg kan konkludere udfra artiklen er at der er tale om årets
>> tyndeste og ringeste artikel!
>>
>> Dårlig dårlig journalistik.
>>
>> MVH Foto_/)
>>
>
>