|
| Frostsikring af søventiler m.m. Fra : HHH |
Dato : 09-01-08 15:44 |
|
Hej gruppe.
Vi har indtil videre besluttet at lade båden (Nauticat 33)ligge i
vandet denne vinter, da vi gerne vil bruge den til lidt fiskeri m.m.
når vejret er til det. Endnu har vejret jo været fint, men hvornår
(hvor mange frostgrader) skal man foretage frostsikring af søventiler
m.m. De er naturligvis lukkede når vi ikke er i båden, På udløb fra
vask, toilet er det jo enkelt at fylde lidt glykol i udløbet og pumpe
et par gange inden søventilen lukkes, men hvordan med
søvandsindtagene, der er det jo ikke så nemt. Er det i det hele taget
nødvendigt, og risikerer man at ventilerne frostsprænges.
v.h.
HHH
| |
Harding E. Larsen (11-01-2008)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 11-01-08 22:24 |
|
Det er en del spørgsmål du her stiller.
Beslutningen om at båden ligger i vandet er jo jeres.
Den skal selfvælgelig være i overensstemmelse med jeres aftale
med jeres forsikringsselskab m.h.t. et evt. krav om om båden
skal være på land i en bestemt periode af vinterhalvåret
alternativt hvilken klassificering til havnen som båden ligger i.
I vores havn klumper vinteoverliggerne sig sammen i nærheden af
optagningsstedet for hvos frosten sætter ind hurtigt så kan de
komme op.
Kortvarrigt frost med let tilisning af havnen betyder ikke så
meget. Kun ferskvandssystemet og en ferskvandskølet motor uden
tilsætning af glykol kan tage skade og måske også toilettet.
Heldigvis skal der ikke meget sollys ti for at kahyttens
temperatur ligger over frysepunktet.
Det er værre med søventiler og gennemføringer, uanset hvad de
bruges til. De kan frostsprænges og det uanset om de er af plast
eller metal.
Som du skriver kan du komme en glykolblanding i; men har du
lukket ventilerne hvad så med det rum der ligger under ventilen.
Gennemføringen kan også blive frostsprængt.
Vægtfylden af glykol ligger lige omkring 0,97 så teoretisk
skulle glykolen ligge øverst i en slange, ventil og
gennemføring, om ventilen står åben og dermed give beskyttelse
i.h.t. dens specifikationsblad.
For at gennemføringen under ventilen frostsprænges kræves
selvfølgelig at isen i havnen bliver så tyk som afstanden fra
vandoverfladen og ned til gennemføringen.
Jeg vil tro at du skal føre et lidt mere intensivt tilsyn med
båden når temperaturen kommer under nul grader og så tage
stilling til om båden skal op eller du våger pelsen.
Mvh/Harding
HHH <3xh@nypost.dk> skrev:
>Hej gruppe.
>Vi har indtil videre besluttet at lade båden (Nauticat 33)ligge
i
>vandet denne vinter, da vi gerne vil bruge den til lidt fiskeri
m.m.
>når vejret er til det. Endnu har vejret jo været fint, men
hvornår
>(hvor mange frostgrader) skal man foretage frostsikring af
søventiler
>m.m. De er naturligvis lukkede når vi ikke er i båden, På udløb
fra
>vask, toilet er det jo enkelt at fylde lidt glykol i udløbet og
pumpe
>et par gange inden søventilen lukkes, men hvordan med
>søvandsindtagene, der er det jo ikke så nemt. Er det i det hele
taget
>nødvendigt, og risikerer man at ventilerne frostsprænges.
>
>v.h.
>HHH
| |
Ledøje Udlejning (12-01-2008)
| Kommentar Fra : Ledøje Udlejning |
Dato : 12-01-08 07:57 |
|
Jeg har træbåd , den kommer ikke på land om vinteren ,,
har aldrig haft problemer . er der selvfølgelig en gang om dagen når der er
is på vandet for at fjerne isen rundt om båden så den ligger frit
men ellers sejler jeg også om vinteren når det ikke blæser
Per
"Harding E. Larsen (slet KUWYA)" <harding@KUWYAlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12000869950.127887253490375@dtext.news.tele.dk...
> Det er en del spørgsmål du her stiller.
>
> Beslutningen om at båden ligger i vandet er jo jeres.
> Den skal selfvælgelig være i overensstemmelse med jeres aftale
> med jeres forsikringsselskab m.h.t. et evt. krav om om båden
> skal være på land i en bestemt periode af vinterhalvåret
> alternativt hvilken klassificering til havnen som båden ligger i.
>
> I vores havn klumper vinteoverliggerne sig sammen i nærheden af
> optagningsstedet for hvos frosten sætter ind hurtigt så kan de
> komme op.
>
> Kortvarrigt frost med let tilisning af havnen betyder ikke så
> meget. Kun ferskvandssystemet og en ferskvandskølet motor uden
> tilsætning af glykol kan tage skade og måske også toilettet.
> Heldigvis skal der ikke meget sollys ti for at kahyttens
> temperatur ligger over frysepunktet.
>
> Det er værre med søventiler og gennemføringer, uanset hvad de
> bruges til. De kan frostsprænges og det uanset om de er af plast
> eller metal.
>
> Som du skriver kan du komme en glykolblanding i; men har du
> lukket ventilerne hvad så med det rum der ligger under ventilen.
> Gennemføringen kan også blive frostsprængt.
>
> Vægtfylden af glykol ligger lige omkring 0,97 så teoretisk
> skulle glykolen ligge øverst i en slange, ventil og
> gennemføring, om ventilen står åben og dermed give beskyttelse
> i.h.t. dens specifikationsblad.
>
> For at gennemføringen under ventilen frostsprænges kræves
> selvfølgelig at isen i havnen bliver så tyk som afstanden fra
> vandoverfladen og ned til gennemføringen.
>
> Jeg vil tro at du skal føre et lidt mere intensivt tilsyn med
> båden når temperaturen kommer under nul grader og så tage
> stilling til om båden skal op eller du våger pelsen.
>
> Mvh/Harding
>
>
>
> HHH <3xh@nypost.dk> skrev:
>>Hej gruppe.
>>Vi har indtil videre besluttet at lade båden (Nauticat 33)ligge
> i
>>vandet denne vinter, da vi gerne vil bruge den til lidt fiskeri
> m.m.
>>når vejret er til det. Endnu har vejret jo været fint, men
> hvornår
>>(hvor mange frostgrader) skal man foretage frostsikring af
> søventiler
>>m.m. De er naturligvis lukkede når vi ikke er i båden, På udløb
> fra
>>vask, toilet er det jo enkelt at fylde lidt glykol i udløbet og
> pumpe
>>et par gange inden søventilen lukkes, men hvordan med
>>søvandsindtagene, der er det jo ikke så nemt. Er det i det hele
> taget
>>nødvendigt, og risikerer man at ventilerne frostsprænges.
>>
>>v.h.
>>HHH
>
>
| |
tjow (13-01-2008)
| Kommentar Fra : tjow |
Dato : 13-01-08 12:51 |
|
Vi har ladet vores båd (glasfiber) ligge i vandet vinteren over
adskillige gange.
Den har været frosset fast i isen adskillige gange, så vi kunnne gå
rundt om den.
Motoren og søtoilet har naturligvis været frostsikrede.
Søventilerne til køkkenvask og håndvask har vi givet frostvæske og lukket.
Søventilerne til selvlænsene har vi ladet stå åbne. I hård frost har vi
holdt dem optøede ved hjælp af en 100w varmepære (griselampe).
Vi har aldrig haft problemer med at ligge i vandet vinteren over. Vi har
ALDRIG hørt om frostsprængte søventiler. Vi har bare været
overforsigtige. Naturligvis skal man føre tilsyn med båden.
Selvfølgelig skal det foregå i en godkendt A-havn. Hvis båden ligger
andetsteds, kan man risikere at isen kører rundt og skrammer skroget.
vh
Ole Thomsen
Se vores webside: www.tjow.dk
| |
Per Kaaber (13-01-2008)
| Kommentar Fra : Per Kaaber |
Dato : 13-01-08 13:25 |
|
"HHH" <3xh@nypost.dk> skrev i meddelelsen
news:c5528e78-6567-4086-94a5-84b532eae16f@f47g2000hsd.googlegroups.com...
Hej gruppe.
Vi har indtil videre besluttet at lade båden (Nauticat 33)ligge i
vandet denne vinter, da vi gerne vil bruge den til lidt fiskeri m.m.
når vejret er til det. Endnu har vejret jo været fint, men hvornår
(hvor mange frostgrader) skal man foretage frostsikring af søventiler
m.m. De er naturligvis lukkede når vi ikke er i båden, På udløb fra
vask, toilet er det jo enkelt at fylde lidt glykol i udløbet og pumpe
et par gange inden søventilen lukkes, men hvordan med
søvandsindtagene, der er det jo ikke så nemt. Er det i det hele taget
nødvendigt, og risikerer man at ventilerne frostsprænges.
v.h.
HHH
Efter min mening er der et par fare ved at lade båden ligge i stift vand.
Hvis der er monteret kugleventiler, må man ikke lukke dem, da det vand der
er inde i kuglen vil virke som et stempel når vandet fryser, hvorved
ventilen sprænges. står ventiler åbne, er der chancer for at slanger vil
blive skubbet af slangestudse af frossent vand, og sidst er der chancer for
at skroggennemføringer frostsprænger (frosset vand der udvides).
For at komme disse problemer til livs, har jeg tænkt på, at man kunne købe
en dykpumpe, montere nogle slanger og sænke den ned lige over bunden. Lade
pumpen starte via en termostat indstillet til lidt under 0 grader. Den
monterede slange på pumpen arrangeres så der vil komme et flow af det
varmere vand fra bunden omkring skibet, hvorved at der holdes isfrit omkring
skibet og ventiler derved ikke kan fryse.
Bemærk, at det er, en for mig, uprøvet ide.
Ved at benytte en dykpumpe (fra jem&fix) istedet for en kompressor til et
bobleanlæg er, at det er meget dyre at producere luft, end at pumpe vand.
--
Venlig hilsen
Per
| |
Harding E. Larsen (13-01-2008)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 13-01-08 16:48 |
|
Hej Per,
Luft beskyttelse/bobleanlæg kan laves på følgende måde:
Du tager en kompressor fra et udtjent køleskab eller ligende, og
en plastslange som passer på de to rørstumper. slange skal være
så lang at den kan nå fra for til agter, denne perforere du med
en nål og sætter små blylodder på med passende mellemrum således
at den kan hænge under kølen fra for tilagter. monter den ene
ende til kompressoren og luk den ande. Sænk den herefter ned
under kølen og tænd for kompressoren, og dit boble anlæg køre.
Du kan evt. sætte en timer på således at den kører et kvarter ad
gangen og derefter et kvarters pause.
Køleskabskompressorer skal holdes lune hele tiden så den må godt
st lidt lunt i en kasse. Ved lave temperatorer fryser olien i
den og den vil så ikke starte før den er lunet igen.
Mange langturssejlere har sådan en kompressor ombord; men det er
nu ikke til bobleanlæg. De bruger sugesiden til at suge luft ud
af plasticposer med madvarer i, hjemmelavet vacuum-emballering.
Og endeligt kan den bruges som en lille trykluftkompressor, det
vil nok her være bedst med en accumulatortank der kan tåle
trykker og også en pressostat således at den stopper når
arbejdstrykket er opnået.
Mvh/Harding
Per Kaaber <per.k.joergensen-@mailprik.dk> skrev:
>"HHH" <3xh@nypost.dk> skrev i meddelelsen
>news:c5528e78-6567-4086-94a5-84b532eae
>16f@f47g2000hsd.googlegroups.com...
>Efter min mening er der et par fare
>ved at lade båden ligge i stift vand.
>Hvis der er monteret kugleventiler, må
>man ikke lukke dem, da det vand der
>er inde i kuglen vil virke som et
>stempel når vandet fryser, hvorved
>ventilen sprænges. står ventiler åbne,
>er der chancer for at slanger vil
>blive skubbet af slangestudse af
>frossent vand, og sidst er der chancer for
>at skroggennemføringer frostsprænger
>(frosset vand der udvides).
>
>For at komme disse problemer til livs,
>har jeg tænkt på, at man kunne købe
>en dykpumpe, montere nogle slanger og
>sænke den ned lige over bunden. Lade
>pumpen starte via en termostat
>indstillet til lidt under 0 grader. Den
>monterede slange på pumpen arrangeres
>så der vil komme et flow af det
>varmere vand fra bunden omkring
>skibet, hvorved at der holdes isfrit omkring
>skibet og ventiler derved ikke kan fryse.
>
>Bemærk, at det er, en for mig, uprøvet ide.
>
>Ved at benytte en dykpumpe (fra
>jem&fix) istedet for en kompressor til et
>bobleanlæg er, at det er meget dyre at
>producere luft, end at pumpe vand.
>
>--
>Venlig hilsen
>
>Per
| |
Per Kaaber (13-01-2008)
| Kommentar Fra : Per Kaaber |
Dato : 13-01-08 19:50 |
|
"Harding E. Larsen (slet FUBEP)" <harding@FUBEPlarsen.tdcadsl.dk> skrev i
meddelelsen news:12002396270.699091152783684@dtext.news.tele.dk...
> Hej Per,
>
> Luft beskyttelse/bobleanlæg kan laves på følgende måde:
>
> Du tager en kompressor fra et udtjent køleskab eller ligende, og
> en plastslange som passer på de to rørstumper. slange skal være
> så lang at den kan nå fra for til agter, denne perforere du med
> en nål og sætter små blylodder på med passende mellemrum således
> at den kan hænge under kølen fra for tilagter. monter den ene
> ende til kompressoren og luk den ande. Sænk den herefter ned
> under kølen og tænd for kompressoren, og dit boble anlæg køre.
> Du kan evt. sætte en timer på således at den kører et kvarter ad
> gangen og derefter et kvarters pause.
> Køleskabskompressorer skal holdes lune hele tiden så den må godt
> st lidt lunt i en kasse. Ved lave temperatorer fryser olien i
> den og den vil så ikke starte før den er lunet igen.
>
> Mange langturssejlere har sådan en kompressor ombord; men det er
> nu ikke til bobleanlæg. De bruger sugesiden til at suge luft ud
> af plasticposer med madvarer i, hjemmelavet vacuum-emballering.
> Og endeligt kan den bruges som en lille trykluftkompressor, det
> vil nok her være bedst med en accumulatortank der kan tåle
> trykker og også en pressostat således at den stopper når
> arbejdstrykket er opnået.
>
> Mvh/Harding
Løsningen med en gammel køleskabskompressor er ikke så tosset. Jeg var bare
ikke klar over at en så lille kompressor kan levere tilstrækkelig luftmængde
til at få vandet til at cirkulere. Trykket, en sådan kompressor kan levere,
er der ikke noget i vejen med. Den kan jo snilt komme op over de 6 bar.
Jeg er dog overbevidst om, at det er dyre at producere luft til at drive
cirrkulationen af vand end det er, ved at bruge en pumpe. Jeg mener, at en
køleskabskompressor bruger mellem 120-160w, hvorimod en lille dykpumpe vel
bruger mellem 60 og 90w.
Styring af enten en kompressor eller pumpe, vil jeg stadig lade ske via en
termostat der måler vandtemperaturen, så aplikationen kun kører, når der er
brug for det.
--
Venlig hilsen
Per
| |
Ukendt (13-01-2008)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 13-01-08 20:29 |
|
"Per Kaaber" <per.k.joergensen-@mailprik.dk> skrev i en meddelelse
news:478a5d29$0$2104$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg er dog overbevidst om, at det er dyre at producere luft til at
> drive cirrkulationen af vand end det er, ved at bruge en pumpe. Jeg
> mener, at en køleskabskompressor bruger mellem 120-160w, hvorimod en
> lille dykpumpe vel bruger mellem 60 og 90w.
Kan man bruge en kompressor fra et 12V køleskab? Min i båden bruger ca.
5A = ca. 60Watt ...
--
Flemming Torp
Gimle/DEN-61
| |
claus b.p. (14-01-2008)
| Kommentar Fra : claus b.p. |
Dato : 14-01-08 10:51 |
|
"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:478a65e8$0$2084$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Per Kaaber" <per.k.joergensen-@mailprik.dk> skrev i en meddelelse
> news:478a5d29$0$2104$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Jeg er dog overbevidst om, at det er dyre at producere luft til at drive
>> cirrkulationen af vand end det er, ved at bruge en pumpe. Jeg mener, at
>> en køleskabskompressor bruger mellem 120-160w, hvorimod en lille dykpumpe
>> vel bruger mellem 60 og 90w.
>
> Kan man bruge en kompressor fra et 12V køleskab? Min i båden bruger ca. 5A
> = ca. 60Watt ...
>
Det kan man sikkert godt, blot ikke ret længe. (Hvis man kører på batteri)
Den fungerer jo ligesom en 230V kompressor.
Jeg går ud fra at Harding har styr på det, for jeg har ikke prøvet en
køleskabskompressor uden kølevæske i.
Man skal lige tænke sig om inden man skiller et gammelt køleskab ad,
kølevæsken kan være freon eller noget tilsvarende, som det er dybt ulovligt
at slippe ud i den frie natur.
Mvh Claus
| |
Harding E. Larsen (14-01-2008)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 14-01-08 13:17 |
|
Hej Flemming, Per og Claus,
Ja man kan godt bruge 12 volt kompressorer men de skal
delvfølgelig have konstant tilslutning af 230 volt via en
omformer til 12 volt DC og den skal helst ligne et batteri med
en lav indre modstand.
Men 12 volt kompressorerne er kun på 60 - 80 watt og derfor
præsterer de mindre luft en en større køleskabskompressor på
150 - 250 watt.
Så skal man anvende 12 voltkompressorer så skal der nok flere
til at kunne levere den fornødne luftmængde.
Det er rigtigt at den freon eller nyere produkter skal
genanvendes og ikke direkte må lukkes ud; men måske er
køleskabet kasseret netop fordi det har en lækage og kølemidlet
er sluppet ud.
Jeg lavede engang et kompressoranlæg af to køleskabskompressorer
og over dem en 11 kg´gasflaske og tilslutningen til gasflasken
skete nær toppen. Med den stigning var der ikke noget olie der
kom op til tanken. Det er nødvendigt at lave st stigrør på
afgangssiden så olien ikke forsvinder.
Ellers var der kun det problem at når omgivelsestemperaturen kom
ned på 4 grader, startede kompressorerne ikke med det samme. De
startede om stoppede en del gange inden de for alvor begyndte at
køre.
Der kunne gå flere dage mellem benyttelsen men når de var varmet
op af første startrunde kørte de villigt hver gang pressostaten
gav signal om for lavt tryk i tanken.
Det var derfor jeg bemærkede:
Køleskabskompressorer skal holdes lune hele tiden så den må godt
st lidt lunt i en kasse. Ved lave temperatorer fryser olien i
den og den vil så ikke starte før den er lunet igen.
Per husk på at med en vandpumpe skal det cirkulerende vand også
fordeles i bådens længdeakse. Det kræver at der udlægges
rør/slangeforbindelser og disse rør/slanger giver også en
modstand der fordrer lidt større pumpeeffekt end de 60 - 90 Watt
du omtaler og så står den 1 - 1.
Mvh/Harding
claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>
>"Flemming Torp"
><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>en meddelelse
>news:478a65e8$0$2084$edfadb0f@dtext02.
>news.tele.dk...
>>
>> "Per Kaaber"
>><per.k.joergensen-@mailprik.dk> skrev
>>i en meddelelse
>> news:478a5d29$0$2104$edfadb0f@dtext0
>>2.news.tele.dk...
>>
>>> Jeg er dog overbevidst om, at det
>>>er dyre at producere luft til at drive
>>> cirrkulationen af vand end det er,
>>>ved at bruge en pumpe. Jeg mener, at
>>> en køleskabskompressor bruger
>>>mellem 120-160w, hvorimod en lille dykpumpe
>>> vel bruger mellem 60 og 90w.
>>
>> Kan man bruge en kompressor fra et
>>12V køleskab? Min i båden bruger ca. 5A
>> = ca. 60Watt ...
>>
>Det kan man sikkert godt, blot ikke
>ret længe. (Hvis man kører på batteri)
>
>Den fungerer jo ligesom en 230V kompressor.
>Jeg går ud fra at Harding har styr på
>det, for jeg har ikke prøvet en
>køleskabskompressor uden kølevæske i.
>Man skal lige tænke sig om inden man
>skiller et gammelt køleskab ad,
>kølevæsken kan være freon eller noget
>tilsvarende, som det er dybt ulovligt
>at slippe ud i den frie natur.
>
>Mvh Claus
| |
Per Kaaber (14-01-2008)
| Kommentar Fra : Per Kaaber |
Dato : 14-01-08 17:16 |
|
"Harding E. Larsen (slet 5Y9A9)" <harding@5Y9A9larsen.tdcadsl.dk> skrev i
meddelelsen news:12003133520.453586044737488@dtext.news.tele.dk...
>
> Per husk på at med en vandpumpe skal det cirkulerende vand også
> fordeles i bådens længdeakse. Det kræver at der udlægges
> rør/slangeforbindelser og disse rør/slanger giver også en
> modstand der fordrer lidt større pumpeeffekt end de 60 - 90 Watt
> du omtaler og så står den 1 - 1.
>
> Mvh/Harding
Jeg tror ikke der skal ret meget cirkulation til, førend der er isfrit
omkring båden.
Løsningen med en køleskabskompressor er altså ikke så tosset endda, men jeg
har engang lært, at luft var det dyreste at flytte mekanisk.
Min tanke var, at sænke pumpen ned foran båden fra broen af (derved bliver
al forsyning og styring på broen, så man lige kan nappe en sejltur ), og
så lade trykslangen (3/4" - 1") pege hen mod stævnen og på den måde
cirkulere vandet omkring båden.
Pumpen skal som sådan ikke løfte vandet, kun cirkulere det, og derfor skulle
det ikke være den store effekt der var behov for.
Men som sagt før, denne aplikation er kun tanker, og jeg har ikke afprøvet
af den endnu.
>>Man skal lige tænke sig om inden man
>>skiller et gammelt køleskab ad,
>>kølevæsken kan være freon eller noget
>>tilsvarende, som det er dybt ulovligt
>>at slippe ud i den frie natur.
>>
>>Mvh Claus
Jeg ville slagte et gammelt køleskab på genbrugspladsen, hvor de allerede
havde tappet kølemidlet af.
Samtidig har man jo også termostaten til styringen. Termostaten er ofte er
model med kapilarrør, som kan sænkes direte ned i vandet der skal holdes
isfrit. Selve termostaten skal monteres i en tæt samledåse, f.eks a'la en
membrandåse eller lign. Husk at bruge og forbinde beskyttelseslederen (den
gul/grønne leder).
--
Venlig hilsen
Per
Som også er el-tekniker d
| |
Ukendt (14-01-2008)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 14-01-08 19:28 |
|
Den skal jo bare virke omvendt. Et køleskab starter jo når det er for varmt.
Anti-is konstruktionen skal jo starte når det er for koldt.
Bjarke
"Per Kaaber" <per.k.joergensen-@mailprik.dk> wrote in message
news:478b8a8b$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
snip
> Samtidig har man jo også termostaten til styringen. Termostaten er ofte er
> model med kapilarrør, som kan sænkes direte ned i vandet der skal holdes
> isfrit. Selve termostaten skal monteres i en tæt samledåse, f.eks a'la en
> membrandåse eller lign. Husk at bruge og forbinde beskyttelseslederen (den
> gul/grønne leder).
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Per
> Som også er el-tekniker d
| |
Per Kaaber (14-01-2008)
| Kommentar Fra : Per Kaaber |
Dato : 14-01-08 20:25 |
|
Bjarke M. Christensen skrev:
> Den skal jo bare virke omvendt. Et køleskab starter jo når det er for
> varmt. Anti-is konstruktionen skal jo starte når det er for koldt.
>
> Bjarke
>
Ups. Der var jeg nok noget hurtig, men den kan vel reddes ved at montere
et relæ med omskifterfunktion.
Nogle termostater har en omskifterkontakt, men den er nok sparet væk på
nyere køleskabe.
Venlig hilsen
Per
| |
Harding E. Larsen (14-01-2008)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 14-01-08 22:49 |
|
Tjaa..
Det er jo en mulighed med en thermostat indskudt; men man kan jo
selv være den der beslutter hvornår den skal igang.
Det gør ikke noget at der først er frostvejr; men det vigtige er
at kompressoren ikke kommer under den temperatur hvor olien
bliver for tykflydende og den derfor ikke atarter.
Det vigtigste er en timer der tænder og slukker med ikke alt for
lange intervaller.
Mvh/Harding
Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
skrev:
>Den skal jo bare virke omvendt. Et
>køleskab starter jo når det er for varmt.
>Anti-is konstruktionen skal jo starte
>når det er for koldt.
>
>Bjarke
>
>"Per Kaaber"
><per.k.joergensen-@mailprik.dk> wrote in message
>news:478b8a8b$0$2106$edfadb0f@dtext02.
>news.tele.dk...
>snip
>
>> Samtidig har man jo også termostaten
>>til styringen. Termostaten er ofte er
>> model med kapilarrør, som kan sænkes
>>direte ned i vandet der skal holdes
>> isfrit. Selve termostaten skal
>>monteres i en tæt samledåse, f.eks a'la en
>> membrandåse eller lign. Husk at
>>bruge og forbinde beskyttelseslederen (den
>> gul/grønne leder).
>>
>> --
>> Venlig hilsen
>>
>> Per
>> Som også er el-tekniker d
--
Harding E. Larsen
| |
Harding E. Larsen (14-01-2008)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 14-01-08 22:52 |
|
Hej Per,
For at få den bedste effekt nytter det ikke at cirkulere vandet
i overfladen. Det er det dybereliggende bundvand, med højere
temperatur, der skal op og blande sig med det kolde
overfladevand.
Mvh/Harding
Per Kaaber <per.k.joergensen-@mailprik.dk> skrev:
>"Harding E. Larsen (slet 5Y9A9)"
><harding@5Y9A9larsen.tdcadsl.dk> skrev i
>meddelelsen
>news:12003133520.453586044737488@dtext
>.news.tele.dk...
>>
>> Per husk på at med en vandpumpe skal
>>det cirkulerende vand også
>> fordeles i bådens længdeakse. Det
>>kræver at der udlægges
>> rør/slangeforbindelser og disse
>>rør/slanger giver også en
>> modstand der fordrer lidt større
>>pumpeeffekt end de 60 - 90 Watt
>> du omtaler og så står den 1 - 1.
>>
>> Mvh/Harding
>
>Jeg tror ikke der skal ret meget
>cirkulation til, førend der er isfrit
>omkring båden.
>Løsningen med en køleskabskompressor
>er altså ikke så tosset endda, men jeg
>har engang lært, at luft var det
>dyreste at flytte mekanisk.
>
>Min tanke var, at sænke pumpen ned
>foran båden fra broen af (derved bliver
>al forsyning og styring på broen, så
>man lige kan nappe en sejltur ), og
>så lade trykslangen (3/4" - 1") pege
>hen mod stævnen og på den måde
>cirkulere vandet omkring båden.
>Pumpen skal som sådan ikke løfte
>vandet, kun cirkulere det, og derfor skulle
>det ikke være den store effekt der var behov for.
>Men som sagt før, denne aplikation er
>kun tanker, og jeg har ikke afprøvet
>af den endnu.
>
>
>>>Man skal lige tænke sig om inden man
>>>skiller et gammelt køleskab ad,
>>>kølevæsken kan være freon eller noget
>>>tilsvarende, som det er dybt ulovligt
>>>at slippe ud i den frie natur.
>>>
>>>Mvh Claus
>
>Jeg ville slagte et gammelt køleskab
>på genbrugspladsen, hvor de allerede
>havde tappet kølemidlet af.
>Samtidig har man jo også termostaten
>til styringen. Termostaten er ofte er
>model med kapilarrør, som kan sænkes
>direte ned i vandet der skal holdes
>isfrit. Selve termostaten skal
>monteres i en tæt samledåse, f.eks a'la en
>membrandåse eller lign. Husk at bruge
>og forbinde beskyttelseslederen (den
>gul/grønne leder).
>
>--
>Venlig hilsen
>
>Per
>Som også er el-tekniker d
| |
Per Kaaber (14-01-2008)
| Kommentar Fra : Per Kaaber |
Dato : 14-01-08 23:11 |
|
"Harding E. Larsen (slet 3XNJV)" <harding@3XNJVlarsen.tdcadsl.dk> skrev i
meddelelsen news:12003478700.512025023714468@dtext.news.tele.dk...
> Hej Per,
>
> For at få den bedste effekt nytter det ikke at cirkulere vandet
> i overfladen. Det er det dybereliggende bundvand, med højere
> temperatur, der skal op og blande sig med det kolde
> overfladevand.
>
> Mvh/Harding
>
>
>
Se'fø'li'. Det havde jeg jo også beskrevet i det første af mine indlæg.
--
Venlig hilsen
Per
| |
Roger Johnsen (29-01-2008)
| Kommentar Fra : Roger Johnsen |
Dato : 29-01-08 22:14 |
|
Hei!
Etter min mening og erfaring etter 19 år med båt på vannet hele året med
Isfrie vintre til de vintre med -25 grader
og 1,5 meter TYKK is rundt båten er bunnventilene viktig.
Til Toalettet er Blakes & Taylors ventiler best.
http://www.progressing.no/
helle på Glycol vann og pumper ut mens en stenger ventilen
Til sjøvansinntak er min oppskrift denne.
http://www.shipshop.dk/bronze_fittings_skroggennemføring-c-554_86_209_496.html?osCsid=d9079fa2972cef0b31d7fb53e1c0e658
http://www.maritim.no/product.aspx?id=12108&groupkey=005003012
T- stykke med ventil til pentery
Søvandsfilter - PM - slangestuds 1" - 210
http://www.shipshop.dk/vvs_ombord_ferskvandsfilter-c-554_86_361.html
Når en stenger sluseventilen og tar av lokket på Søvandsfilter kan en helle
på Glycol vann og kjøre motoren i 20/30 sekunde eller
så lenge en har vann å fylle på.
Nå har en frostsikkret motoren på sjøvannsiden.
Hvis vannet fryser under sluseventilen vil isen ekspandere nedover og ingen
tilng vil hende
Det var et fint tips det med kjøleskap motoren. kan blåse opp gummibåten
også.
MVH
Roger
"Per Kaaber" <per.k.joergensen-@mailprik.dk> skrev i melding
news:478bddc5$0$2083$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Harding E. Larsen (slet 3XNJV)" <harding@3XNJVlarsen.tdcadsl.dk> skrev i
> meddelelsen news:12003478700.512025023714468@dtext.news.tele.dk...
>> Hej Per,
>>
>> For at få den bedste effekt nytter det ikke at cirkulere vandet
>> i overfladen. Det er det dybereliggende bundvand, med højere
>> temperatur, der skal op og blande sig med det kolde
>> overfladevand.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>>
>>
>
>
> Se'fø'li'. Det havde jeg jo også beskrevet i det første af mine indlæg.
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Per
| |
|
|