"Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
news:477c9410$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> Fra: Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl VEJ nr 9859 af
> 06092007
> 3. Barnets bopæl
>
Hej
Kan læses nemmere her:
http://www.advolaw.dk/script/site/page.asp?q=for%C3%A6ldremyndighed
Se punkt 2:
http://www.advolaw.dk/script/site/page.asp?artid=87
Afsnit 3:
3. Barnets bopæl
Efter § 17, stk. 1, 1. pkt., kan retten træffe afgørelse om, hos hvem af
forældrene, barnet skal bo, hvis forældrene er uenige herom. Det er en
forudsætning for, at der kan træffes afgørelse om barnets bopæl, at der er
fælles forældremyndighed. Det kan således ikke bestemmes, at barnet skal bo
hos en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.
Bestemmelsen giver forældre mulighed for at få en afgørelse på en tvist om
barnets bopæl og samtidig bevare den fælles forældremyndighed. På den måde
er der flere forældre, der kan praktisere fælles forældremyndighed og derved
det retlige fællesskab omkring barnet.
En anmodning om en bopælsafgørelse behandles på samme måde som en anmodning
om en forældremyndighedsafgørelse og skal således altid indgives til
statsforvaltningen, jf. § 31, stk. 1. Statsforvaltningen indkalder herefter
forældrene til et vejledningsmøde. Statsforvaltningens sagsbehandling er
nærmere beskrevet i afsnit 4.
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de forhold, som der efter
bemærkningerne til bestemmelsen skal lægges vægt på, når retten skal træffe
afgørelse om barnets bopæl.
Bestemmelsen er relevant for statsforvaltningen i relation til
statsforvaltningens vejledning.
Afgørelsen om, hvor barnet skal have bopæl, træffes på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4.
Retten vil således under sagens behandling skulle belyse barnets perspektiv,
jf. § 34, og sørge for at der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt
efter alder og modenhed. Om samtaler med børn og børnesagkyndige
undersøgelser henvises til afsnit 4.1.1. og 4.1.2. i Familiestyrelsens
vejledning om samvær. Der vil ved vurderingen af, hvad der er bedst for
barnet, skulle tages hensyn til, at barnet har ret til to forældre.
Retten kan bl.a. lægge vægt på barnets tilknytning til forældrene,
forældrenes personlige egenskaber, og på hvordan barnet vil reagere ved
eventuelt at skulle skifte institution, skole m.v. som følge af en flytning.
Hvis varslingspligten i § 18 ikke er opfyldt, kan der endvidere lægges vægt
på dette forhold, jf. afsnit 3.4.
Afgørelser om barnets bopæl skal som nævnt altid træffes ud fra, hvad der er
bedst for det enkelte barn, herunder dette barns behov for ro og stabilitet.
Dette indebærer, at der må foretages en konkret afvejning af
omstændighederne i sagen, hvor spørgsmålet om miljøskift, herunder både i
forhold til geografisk lokalitet og i forhold til den følelsesmæssige
tilknytning til de eller den hidtidige bopælsforældre/bopælsforælder, bør
indgå som en central del af vurderingsgrundlaget.
Samarbejdschikane kan også få betydning for afgørelser om barnets bopæl, jf.
afsnit 2.2. I tilfælde, hvor den ene forælder eller den hidtidige
bopælsforælder uden rimelig grund har hindret den anden forælders kontakt
til barnet, vil der - efter bemærkningerne til bestemmelsen - således være
behov for, at retten anlægger et fremtidsorienteret perspektiv ved
vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Det bør således indgå i
vurderingen med betydelig vægt, i hvor stort et omfang barnet belastes af
bopælsforælderens adfærd, samt hvem af forældrene, der fremover må anses for
bedst egnet til at samarbejde omkring barnet i det daglige samt sikre
kontakten til den anden forælder.
Statsforvaltningen skal i forbindelse med vejledningen om denne bestemmelse
gøre opmærksom på, at retten altid foretager en konkret vurdering i hver
enkelt sag på baggrund af en inddragelse af barnet og dets perspektiv.
Og afsnit 3.4:
3.4. Varslingspligten
Efter § 18 gælder der en varslingspligt for alle forældre, der vil ændre
deres eller barnets bopæl i Danmark eller i udlandet. Efter denne
bestemmelse skal en forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et
andet sted her i landet eller i udlandet, således underrette den anden
forælder herom senest 6 uger inden flytningen. Dette gælder også flytning
til Grønland eller Færøerne.
Pligten til at varsle den anden forælder gælder både forældre, der har
fælles forældremyndighed, en forælder, der har forældremyndigheden alene, og
en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet.
Hensigten med bestemmelsen er at motivere forældrene til at orientere
hinanden om flytning indenlands eller til udlandet i god tid, inden
flytningen skal finde sted, således at forældrene kan drøfte, hvordan
kontakten til barnet opretholdes efter flytningen. Hermed understreges begge
forældres ansvar for, at barnet bevarer kontakten til begge forældre.
Hvis der er fælles forældremyndighed, og bopælsforælderen ønsker at flytte,
skal bopælsforælderen således varsle den anden forælder senest 6 uger inden
flytningen. Herved får den anden forælder mulighed for at bringe spørgsmålet
om f.eks. barnets bopæl og/eller samvær op over for den anden forælder eller
rette henvendelse til statsforvaltningen og f.eks. anmode om, at der træffes
en midlertidig afgørelse om, hvor barnet skal bo, indtil sagen er endeligt
afgjort af retten. Forældrene kan endvidere under sagens behandling i
statsforvaltningen modtage børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling m.v.,
hvilket kan være med til at løse op for en eventuel konflikt.
Det bemærkes, at så længe der er fælles forældremyndighed, kan den ene
forælder ikke lovligt rejse til udlandet med barnet, hvis der er tvist om
forældremyndigheden, medmindre der er truffet en afgørelse efter § 17, stk.
1, 2. pkt. om bopæl i udlandet (eventuelt midlertidig) eller en afgørelse om
udlandsrejse efter § 25 jf. § 3, stk. 2. I de situationer er det således
ikke tilstrækkeligt at varsle flytningen til den anden forælder, idet der
skal opnås et egentligt samtykke til udrejsen eller til at forlænge et
aftalt ophold i udlandet, før dette er lovligt. Opnås et sådant samtykke
ikke efter varslingen, må bopælsforælderen indgive anmodning til
statsforvaltningen om, at barnet kan tage bopæl hos den pågældende forælder
i udlandet, jf. § 17, stk. 1, jf. stk. 2. I tilfælde af fortsat uenighed
herom, må retten træffe afgørelse om barnets bopæl. Udrejser den ene
forældremyndighedsindehaver med barnet i en situation, hvor der er tvist om
forældremyndigheden, uden samtykke fra den anden
forældremyndighedsindehaver, vil der være tale om en ulovlig
børnebortførelse, og barnet vil kunne kræves tilbagegivet efter
Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser.
Pligten til at varsle den anden forælder gælder som ovenfor anført også for
en forælder, der har forældremyndigheden alene. Dette giver den anden
forælder mulighed for inden flytningen at rette henvendelse til
statsforvaltningen med anmodning om at få del i forældremyndigheden over
barnet og om at få en afgørelse om, hvor barnet skal bo. Den pågældende
forælder kan i den forbindelse anmode om, at der træffes en midlertidig
afgørelse om forældremyndigheden. Statsforvaltningen skal træffe afgørelse
herom hurtigst muligt og så vidt muligt inden 4 uger. En midlertidig
afgørelse om, at samværsforælderen får forældremyndigheden over barnet, vil
sikre, at barnet bliver i landet, indtil der er truffet en endelig afgørelse
om forældremyndighed og evt. om barnets bopæl. Samtidig vil den midlertidige
afgørelse medføre, at den anden forælders flytning med barnet til udlandet
bliver ulovlig, og at barnet vil kunne søges tilbagegivet efter reglerne i
Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser eller Europarådskonventionen af 1980 om gensidig
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed m.v. Om
midlertidige afgørelser henvises til afsnit 5.
Så længe barnet har bopæl her i landet, har danske myndigheder kompetence
til at behandle forældremyndigheds- og bopælssager vedrørende barnet, jf.
retsplejelovens § 448 f. Flytter barnet under sagens behandling, kan danske
myndigheder desuden færdigbehandle sagen, og en eventuel afgørelse om fælles
forældremyndighed eller barnets bopæl vil kunne søges fuldbyrdet i det land,
hvor barnet er flyttet til. Er det pågældende land en del af det
internationale samarbejde om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser om forældremyndighed m.v. (Europarådskonventionen af 1980), vil
den udenlandske domstol som udgangspunkt være forpligtet til at anerkende og
fuldbyrde en dansk afgørelse om forældremyndighed.
Varslingspligten gælder som nævnt også for en forælder, der ikke har
forældremyndigheden og ikke har barnet boende, og som ønsker at flytte sin
bopæl til et andet sted i landet eller til udlandet. Dette giver
forældremyndighedsindehaveren lejlighed til at bringe spørgsmålet om samvær
op over for samværsforælderen eller statsforvaltningen, såfremt den gældende
samværsaftale eller samværsafgørelse ikke længere vil kunne fungere på grund
af f.eks. stor geografisk afstand.
Det bemærkes, at pligten til at varsle flytning som udgangspunkt også gælder
i de tilfælde, hvor der på tidspunktet for flytningen ikke er kontakt mellem
barnet og den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, f.eks. fordi der ikke
er aftalt eller fastsat samvær, eller fordi et samvær er ophævet. Hvis der
aldrig har været etableret kontakt mellem barnet og den potentielle
samværsforælder eller ikke har været kontakt i en længerevarende periode, og
der er eneforældremyndighed, kan varslingspligten dog tilsidesættes.
En manglende opfyldelse af varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil
kunne indgå som et moment blandt flere, hvis retten skal vurdere, om barnets
bopæl skal forblive hos den nuværende bopælsforælder, eller om den skal
flyttes til den anden forælder, eller om der skal ske ændring af
forældremyndigheden over barnet. Det påhviler den forælder, der flytter, at
godtgøre, at varslingsfristen er overholdt.
Hvis den pågældende forælder, der skal varsle, ikke kender den anden
forælders adresse, må vedkommende søge adressen oplyst hos folkeregisteret.
Er den anden forælder ikke registreret der, eller er adressen beskyttet, er
der ikke pligt til at foretage yderligere for at få adressen oplyst. Har den
forælder, der skal varsle, selv adressebeskyttelse, og er der samvær, men
således, at afhentning og aflevering f.eks. finder sted i en institution,
kan varsling efter omstændighederne undlades, hvis flytningen ikke har
indflydelse på det eksisterende samvær, herunder afhentnings- og
afleveringsstedet. Det påhviler den forælder, der skal varsle, at godtgøre,
at varslingen ikke kunne ske, eller at varslingen kunne undlades.
Varslingen sker mellem forældrene og ikke gennem statsforvaltningen.
Statsforvaltningen skal således ikke formidle varslinger for forældrene.