---

God opdragelse går efter bold ej barn



Jeg tror at mine søskende og jeg kom til at stamme, fordi min mor ville
elskes og brugte os til at bevise sin kompetence som opdrager, og vi
forventede et krav om præstationer udover det sikre.

Hun sigtede lidt for højt, men vi er stort set kommet ud over taleproblemet,
så det har været en udfordring - og dem kan man ikke få for mange af.

Men jeg stammede især når jeg skulle imponere og ikke havde noget vigtigt at
sige.

Da jeg fik job som underviser og vidste netop hvilken pensum der skulle
kommunikeres, stammede jeg pludselig slet ikke.

Da jeg fik småbørn selv, var jeg tændt på at give dem intelligensprøver, de
skulle løse af lyst og ikke for at imponere mig, og da de begyndte at tale ,
var det moderen der vuffeli-vovede og sagde pruhest, men jeg forbeholdt ord
til, når der var et praktisk formål. Fx at instruere om færdselsregler og
ikke at tage det største stykke kage, Og snøre egne sko.

Livet forpestes af skyld. For mødre har lært os selvhad, hvis ikke vi lever
op til samvittighedens indre stemmes bud.

Det bør erstattes med, at man gør, hvad giver gode resultater, hvad er
sjovt, hvad er underholdende, hvad er lærerigt og udvider din ånd. De sidste
4 ting overlapper hinanden.

Hvis barnet lægger vægt på at blive rost, er man på vildspor.

Og det er alle. Samfundet er sindsygt og jeg kunne ikke vedr mine børn
gennemføre projektet for mødres monopol på amning betyder, at barnet tidligt
er gjort usikker på, om det er OK i forælderens øjne - og fædre er kun et
vedhæng til moderen.

Markedsmekanismer troede Fogh engang på - eller han profilerede sig med
minimalstatsbog for at virke som en mand med integritet.

Jeg har leget med tilsvarende basal frihedstænkning, men intet hunkønsvæsen
vil lege med.

Glistrup opgav tidligt, og overlod sine børn til moderen, men han lod aldrig
sin søn vinde i skak (selvom mødre er til ros og smiger).

Da sønnen omsider vandt over sin far ved at have lært af faderens spil, så
var han stolt som en pave - og nu er souchef til Flemming Østergård i
Parken og vil nok en dag overtage den magtfulde Don Ø stilling









og en tilføjelse til nyligt indlæg



Selvfølgelig er der sammenfald mellem urenlighed og kriminalitet. Nogle
mennesker kan lide at provokere (ikke mig) og både snavs og vold/tyveri er
provokerende. Man skal ikke tro at korrelation er årsag-virkning sammenhæng.
Der kan være indre grunde der er årsag til begge måder at være aparte og de
to virkninger er på ingen måde årsag til hinanden.