/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Børn og konkurrenceidræt.
Fra : Kim


Dato : 20-11-07 21:42

Jeg har en datter på 11 år som har svømmet konkurrencesvømning i snart 5
år.

Alle siger hun er et stort talent og hun ligger på Top 50 ranglisten på
Dansk
Svømmeunions hjemmeside:

Hun har de sidste ca 2 år trænet 4 gange om ugen excl. stævner som der også
er en del af, men er åbenbart nu ved at miste lysten til at gå til svømning.

Det er ikke samværet med de andre børn eller trænerne der er problemet,
hun siger at det er for hårdt og ikke sjovt mere. Bare at svømme frem og
tilbage hele tiden.

Hun får masser af sund mad + hvile/søvn samt det går perfekt i skolen hvor
hun er den bedste i klassen, både fagligt og socialt. Hun har aldrig haft
nogle
sportsskader eller lignende.

Efter en snak med træneren, sagde han at han ville have at hun passede alle
4 træningspas om ugen.

Jeg vil aldrig nogen sinde tvinge min datter til at træne, hvis hun ikke har
lysten
mere, men alligevel kunne det være rart at hun foresatte, evt kun 3 gange om
ugen hvad jeg foreslog hende, og hun blev tydligt lettet.

Så kunne vi droppe tirsdags-træningen som også ligger dybt godnat med start
kl 19:00 til 21:00 med det resultat at hun bliver død træt hele onsdagen i
skolen,
og så til træning igen onsdag eftermiddag.

En idrætspsykologer svarede på en mail fra mig hvor jeg blev bekræftet i evt
at sætte træningsmængden ned.

Hun skrev ( og jeg er 100 % enig):

"Mit umiddelbare råd, ud fra din beskrivelse af din datter, er at lytte til
hende.
Hvis hun siger, at det er for hårdt, så er det fordi, det er for hårdt for
hende.
Jeg synes også, det lyder som et hårdt program at træne 4 gange om ugen
+ stævner + skole + kammerater. Hun er kun 11 år, og hun skal have lov til
at være barn.

Jeg synes også, at hun selv skal have lov til at vælge svømningen til og fra
– hvis hun mister modet, risikerer du bare, at hun helt dropper
svømmekarrieren.

Så jeg ville anbefale at reducere træningen og stævnedeltagelsen i en
periode.
Forhåbentlig kommer lysten tilbage. Det kan være meget frustrerende at se
et talent gå til spilde – det har jeg selv været vidne til mange gange.

Men hvis en person ikke har lyst og ikke synes, det er sjovt, så skal vi
andre
ikke presse personen til at blive ved. Det kommer der som regel intet godt
ud af.
Vi må huske på, at det ikke er vores behov, der er de vigtigste i denne
sammenhæng,
men din datters."

En snak med nogle af de andre forældre fortalte mig at deres børn også
syntes at
det er hårdt. En anden pige på 10 år stopper nu til nytår, samt en på 11
overvejer
ligesom min datter også at stoppe pga de samme årsager.Der er overhovedet,
eller meget sjældent lagt "leg" ind i træningsprogrammet.
Sidste lørdag ( 8:45 - 11:00 ) fortalte min datter at de havde svømmet ca 3
km.
Det er ca 120 baner, 1 bane er 25 meter.

En forældre fortalte mig at han ( som tidligere svømmetræner ) sagtens kunne
lægge ca ½ time "leg" ind i træningen, så børnene ( ca 9 - 13 år ) ville
føle
meget mere "leg" )( og at det stadig var træning ) og at det var sjovere at
gå til træning,
Det undrede også ham at det ikke blev gjort fra trænernes side.

Derfor tror jeg ikke det vil hjælpe at jeg foreslår træneren at gøre dette,
eller at
reducere træningen for min datter, hvad han jo gav udtryk for han ikke
ville.

Og i et indlæg i et svømmeforum giver han et link til en engelsk side som
fortæller
hans holdning til hvad trænerens opgave er og hvad forældrenes opgave er:

http://www.usaswimming.org/USASWeb/ViewNewsArticle.aspx?TabId=6&Alias=Rainbow&Lang=en&ItemId=682&mid=2136

"Let the Coach Do the Coaching (11/1/2007)
When parents take on the roles and responsibility of the coach,
it takes away from the fun in swimming. Critiquing races, offering
suggestions on what went wrong or how to improve, and placing
expectations on performance are examples of things parents do
that tend to decrease the kids’ enjoyment. You must trust the
coach to guide your child’s sports experience and you must be
able to accept the coach’s authority.

Hvad mener I umiddelbart ville være smart at gøre her ?

Mvh Kim



 
 
ben9 (20-11-2007)
Kommentar
Fra : ben9


Dato : 20-11-07 22:27


"Kim" <no@way.dk> skrev i en meddelelse
news:474346d2$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg har en datter på 11 år som har svømmet konkurrencesvømning i snart 5
> år.
>
> Alle siger hun er et stort talent og hun ligger på Top 50 ranglisten på
> Dansk
> Svømmeunions hjemmeside:
>
> Hun har de sidste ca 2 år trænet 4 gange om ugen excl. stævner som der
> også
> er en del af, men er åbenbart nu ved at miste lysten til at gå til
> svømning.
>
> Det er ikke samværet med de andre børn eller trænerne der er problemet,
> hun siger at det er for hårdt og ikke sjovt mere. Bare at svømme frem og
> tilbage hele tiden.
>
> Hun får masser af sund mad + hvile/søvn samt det går perfekt i skolen hvor
> hun er den bedste i klassen, både fagligt og socialt. Hun har aldrig haft
> nogle
> sportsskader eller lignende.
>
> Efter en snak med træneren, sagde han at han ville have at hun passede
> alle
> 4 træningspas om ugen.
>
> Jeg vil aldrig nogen sinde tvinge min datter til at træne, hvis hun ikke
> har lysten
> mere, men alligevel kunne det være rart at hun foresatte, evt kun 3 gange
> om
> ugen hvad jeg foreslog hende, og hun blev tydligt lettet.
>
> Så kunne vi droppe tirsdags-træningen som også ligger dybt godnat med
> start
> kl 19:00 til 21:00 med det resultat at hun bliver død træt hele onsdagen i
> skolen,
> og så til træning igen onsdag eftermiddag.
>
> En idrætspsykologer svarede på en mail fra mig hvor jeg blev bekræftet i
> evt
> at sætte træningsmængden ned.
>
> Hun skrev ( og jeg er 100 % enig):
>
> "Mit umiddelbare råd, ud fra din beskrivelse af din datter, er at lytte
> til hende.
> Hvis hun siger, at det er for hårdt, så er det fordi, det er for hårdt for
> hende.
> Jeg synes også, det lyder som et hårdt program at træne 4 gange om ugen
> + stævner + skole + kammerater. Hun er kun 11 år, og hun skal have lov til
> at være barn.
>
> Jeg synes også, at hun selv skal have lov til at vælge svømningen til og
> fra
> - hvis hun mister modet, risikerer du bare, at hun helt dropper
> svømmekarrieren.
>
> Så jeg ville anbefale at reducere træningen og stævnedeltagelsen i en
> periode.
> Forhåbentlig kommer lysten tilbage. Det kan være meget frustrerende at se
> et talent gå til spilde - det har jeg selv været vidne til mange gange.
>
> Men hvis en person ikke har lyst og ikke synes, det er sjovt, så skal vi
> andre
> ikke presse personen til at blive ved. Det kommer der som regel intet godt
> ud af.
> Vi må huske på, at det ikke er vores behov, der er de vigtigste i denne
> sammenhæng,
> men din datters."
>
> En snak med nogle af de andre forældre fortalte mig at deres børn også
> syntes at
> det er hårdt. En anden pige på 10 år stopper nu til nytår, samt en på 11
> overvejer
> ligesom min datter også at stoppe pga de samme årsager.Der er overhovedet,
> eller meget sjældent lagt "leg" ind i træningsprogrammet.
> Sidste lørdag ( 8:45 - 11:00 ) fortalte min datter at de havde svømmet ca
> 3 km.
> Det er ca 120 baner, 1 bane er 25 meter.
>
> En forældre fortalte mig at han ( som tidligere svømmetræner ) sagtens
> kunne
> lægge ca ½ time "leg" ind i træningen, så børnene ( ca 9 - 13 år ) ville
> føle
> meget mere "leg" )( og at det stadig var træning ) og at det var sjovere
> at gå til træning,
> Det undrede også ham at det ikke blev gjort fra trænernes side.
>
> Derfor tror jeg ikke det vil hjælpe at jeg foreslår træneren at gøre
> dette, eller at
> reducere træningen for min datter, hvad han jo gav udtryk for han ikke
> ville.
>
> Og i et indlæg i et svømmeforum giver han et link til en engelsk side som
> fortæller
> hans holdning til hvad trænerens opgave er og hvad forældrenes opgave er:
>
> http://www.usaswimming.org/USASWeb/ViewNewsArticle.aspx?TabId=6&Alias=Rainbow&Lang=en&ItemId=682&mid=2136
>
> "Let the Coach Do the Coaching (11/1/2007)
> When parents take on the roles and responsibility of the coach,
> it takes away from the fun in swimming. Critiquing races, offering
> suggestions on what went wrong or how to improve, and placing
> expectations on performance are examples of things parents do
> that tend to decrease the kids' enjoyment. You must trust the
> coach to guide your child's sports experience and you must be
> able to accept the coach's authority.
>
> Hvad mener I umiddelbart ville være smart at gøre her ?
>
> Mvh Kim
>


Lytte til dit barn!!

Lidt ironi:
Har du fuldtidsarbejde? - Jamen så synes vi andre da lige du skal arbejde
60 - 70 timer om ugen fremover. Bobbob - det har du ikke lyst til, vel? Men
vi andre har lyst til at du skal for du er så dygtig til dit arbejde og hvad
kan det ikke enden med?

Og så til alvor igen - for jeg mener virkelig at du skal lytte til dit barn.

Svømmekarriere - and so what? Not!

Lykkelig unge - Hot!




Kristian Damm Jensen (20-11-2007)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 20-11-07 22:50

Kim wrote:
> Jeg har en datter på 11 år som har svømmet konkurrencesvømning i
> snart 5 år.

<snip>

> Efter en snak med træneren, sagde han at han ville have at hun
> passede alle 4 træningspas om ugen.

Hvordan kan han overhovedet tillade sig at stille krav? Hvad har han tænkt
sig at gøre, hvis hun bare udebliver fra den ene træningsgang?

> Derfor tror jeg ikke det vil hjælpe at jeg foreslår træneren at gøre
> dette, eller at
> reducere træningen for min datter, hvad han jo gav udtryk for han ikke
> ville.
>
> Og i et indlæg i et svømmeforum giver han et link til en engelsk side
> som fortæller
> hans holdning til hvad trænerens opgave er og hvad forældrenes opgave
> er:
> http://www.usaswimming.org/USASWeb/ViewNewsArticle.aspx?TabId=6&Alias=Rainbow&Lang=en&ItemId=682&mid=2136
>
> "Let the Coach Do the Coaching (11/1/2007)
> When parents take on the roles and responsibility of the coach,
> it takes away from the fun in swimming.

For sent i dette tilfælde. Det er træneren allerede godt i gang med.

> Critiquing races, offering
> suggestions on what went wrong or how to improve, and placing
> expectations on performance are examples of things parents do
> that tend to decrease the kids' enjoyment.

Irrelevante eksempler.

> You must trust the
> coach to guide your child's sports experience and you must be
> able to accept the coach's authority.

> Hvad mener I umiddelbart ville være smart at gøre her ?

Skære træningen ned til 3 gange om ugen, hvad ellers?

Træneren har øjensynlig ikke fattet hvad problemet er: At det ikke er sjov.
Han henviser så til en side, der pointerer at for meget forældreindblanding
kan fjerne det sjove (hvilket er rigtigt), men overser at det i øjeblikket
slet ikke er sjovt - fordi der er for meget (og for kedelig) træning. Alle
de eksempler på forældreindblanding der nævnes i artiklen er på
detaljenivaue - du fokuserer på et helt andet niveau. Hvis træneren ikke kan
forholde sig til at motivation ikke kommer ud af det blå, er han ikke meget
bevendt som træner.

Der kan i alle former for træning være døde perioder, hvor det ikke er
sjovt, og hvor man er nødt til at bide tænderne sammen for at komme videre.
Men hvis de døde perioder bliver for mange eller for lange, så kan man ikke
blive ved med at bide tænderne sammen, så må der noget andet til. Pauser,
nedskæring i træningen i en periode, ændrede træningsmetoder etc.

Selvfølgelig skal pigen ikke gå til mere svømning er hvad hun synes er
sjovt. Hvis lysten ikke driver værket, bliver det hele under alle
omstændigheder til ingenting. Giver man sig de sidste 5% i et løb, hvis man
reelt ikke er tændt? Og hvis man ikke giver sig de sidste 5%, vinder man så?
Nej, og nej.


Man må heller ikke glemme, at pigen er i netop den alder, hvor mange dropper
ud af organiseret sport fordi de får andre interesser. Lige frem et at drive
hende væk fra en sport hun har stort talent for, ved at køre hende igennem
den ene kedelige træning efter den anden, er tåbeligt.

Er der alternative træningsmuligheder?

--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen



Holst (20-11-2007)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 20-11-07 23:04


Kim wrote:

> Hvad mener I umiddelbart ville være smart at gøre her ?

Lyt til dig barn, lad hende bestemme og støt hende i hendes beslutning.

Jeg har kendt et par knægte, som også har svømmet konkurrencesvømning.
Vil man være på toppen, så bliver livet for disse børn ikke meget andet
end skole, svømning og lektier.

Personligt synes jeg, det er synd at spilde hele sin barndom - som jo
aldrig kommer igen - på at bruge så meget tid på en konkurrencesport.
Men omvendt kan jeg jo godt se, at hvis man vil være på toppen, så kan
man ikke bare træne i ny og næ, for så falder man hurtigt langt tilbage.

Det vigtigste er, at du støtter din datter i hendes valg. Vil hun
svømme, støt hende i det. Er hun blevet træt af det, så støt hende i det
valg.

ben9 (21-11-2007)
Kommentar
Fra : ben9


Dato : 21-11-07 08:17

"Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:474359ca$0$2109$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk..

> Vil man være på toppen,


hvem er det der vil være på toppen?

er det fars eller datters projekt????



Holst (21-11-2007)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 21-11-07 09:00


ben9 wrote:

>> Vil man være på toppen,
>
> hvem er det der vil være på toppen?
>
> er det fars eller datters projekt????

Det er netop derfor, han skal lytte til sin datter.

Men det kan sikkert være meget svært at skelne mellem det. Jeg har som
nævnt kendt et par knægte, der svømmede konkurrencesvømning. Den ene var
virkelig helt på toppen, og her snakker vi ikke bare Top 50, men nærmere
Top 10. Her var der ingen tvivl om, at det var knægtens eget projekt, og
hvor faderen såmænd fortalte ham, at han syntes, han brugte alt for
meget tid på svømningen. Men omvendt, så kunne faderen jo ikke lade være
med at være endog ganske stolt og prale lidt med sin knægt, når knægten
vandt den ene eller anden konkurrence - og sådant påvirker jo også knægten.

ben9 (21-11-2007)
Kommentar
Fra : ben9


Dato : 21-11-07 09:06


"Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:4743e580$0$2096$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> ben9 wrote:
>
>>> Vil man være på toppen,
>>
>> hvem er det der vil være på toppen?
>>
>> er det fars eller datters projekt????
>
> Det er netop derfor, han skal lytte til sin datter.
>

Enig

> Men det kan sikkert være meget svært at skelne mellem det. Jeg har som
> nævnt kendt et par knægte, der svømmede konkurrencesvømning. Den ene var
> virkelig helt på toppen, og her snakker vi ikke bare Top 50, men nærmere
> Top 10. Her var der ingen tvivl om, at det var knægtens eget projekt, og
> hvor faderen såmænd fortalte ham, at han syntes, han brugte alt for meget
> tid på svømningen. Men omvendt, så kunne faderen jo ikke lade være med at
> være endog ganske stolt og prale lidt med sin knægt, når knægten vandt den
> ene eller anden konkurrence - og sådant påvirker jo også knægten.


har selv teenagebørn og sommetider må jeg tage mig selv i at projicere egne
projekter over på dem og det er synd, men nu er de så gamle, så jeg skal nok
få at vide hvis jeg skal kravle ned af deres ryg




Anders Majland (26-11-2007)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 26-11-07 11:54

> Det er netop derfor, han skal lytte til sin datter.

Jeg er enig - Jeg droppede konkurrencesvømningen omkring 8 klasse. Årsag.
Det var ikke længere sjovt at bruge så meget tid på at træne og slet ikke
den de lange cykelture hjem fra træning - og så var der altid nogen der var
lidt hurtigere ;-(

Måske hun efter en periode med mindre træning får lyst til at give den fuld
skrue igen - måske ikke. Men hvis det træningsmængden er et ultimatum fra
træneren så dropper hun det sikkert snart fuldstændigt ...

/A



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste