Hej,
Kunne I give mig et par ord med på vejen som jeg skal overveje inden jeg
afgør om min datter skal begynde i skole næste år eller ej? Vi har i og for
sig god tid endnu, men jeg synes ikke der er nogen grund til at hun starter
i det sædvanlige skolebørns-projekt fra januar, hvis der allerede nu er god
grund til at formode at hun ikke skal starte i skole før i 2009.
Hun bliver 5 år primo december. Hun er lige som jeg selv har været i en
årrække: tilbageholdende og meget genert. Hun er meget intens til at opleve
tingene omkring hende - meget nysgerrig og elsker at komme ud til nye
oplevelser. Men på trods af snart 2 år i børnehaven er der stadig voksne som
hun er genert over for og tør bl.a. heller ikke selv spørge sine bedste
veninder om de vil vinke sammen med hende - i hvert fald ikke når jeg er
tilstede - og derfor finder hun ikke så nemt nye bekendtskaber, heller ikke
i ferieperioder hvor veninderne ikke lige er der. Hun ved altid hvad hun vil
og ikke vil og selv over for en voksen hun ikke kender, skal hun nok få det
slået fast.
Hun blev passet hjemme af 2 unge piger i huset fra hun var 10 mdr til hun
startede i dagpleje da hun var omkring 2 1/2 år. Overgangen til dagplejen
gik super fordi det passede lige nøjagtig med at hun var klar. En måned
tidligere ville have givet en svær start. Helt det samme da hun startede i
bhv. 1 md. efter sin 3 års fødselsdag og da var vi glade for at vi ikke lod
os presse af kommunen til at sende hende tidligere i bvh.
Socialt generelt, med familien i baghånden når vi er ude til forskellige
begivenheder/oplevelser, er hun kommet rigtig langt. Meget længere end jeg
selv var i dén alder. Jeg tror hun også der, har det ligesom jeg selv har
haft og stadig af og til kan have, at det er meget nemmere at træffe nye
bekendtskaber uden for de sædvanlige rammer i forbindelse med ændringer i
livet, som f.eks. skiftet fra bhv. til skole vil være. Temmelig underligt
egentligt, men jeg tror det har noget at gøre med at nye bekendtskaber som
ikke kender noget til een i forvejen, stort set heller ikke har nogen
forventninger til os og ikke har puttet os i en boks på forhånd "sådan er
du"...(jeg ved godt at børn ikke lige tænker sådan).
For nogle uger siden opdagede hun, at en mand i den anden ende af byen har
høns, katte, kaniner, etc. og så satte hun sig bare i hovedet at der skulle
vi ind en dag. Hun turde godt nok ikke selv spørge om vi måtte se dyrene,
men da hun først var kommet ind var hun fuldstændig ligeglad med at hun slet
ikke kendte manden og snakkede gevaldigt med ham. Et par uger efter fik han
sit barnebarn på besøg og vi spurgte om de 2 ville lege sammen. Det ville de
gerne, men meget overraskende valgte min datter at hun ville op til dém og
lege. Og for første gang oplevede jeg at hun var hos nogle hun egentlig ikke
kendte og at jeg bare kunne køre og komme igen senere. Da jeg kom efter 3
timer ville hun slet ikke med hjem. Det var et rigtig stort skridt hun tog
dén dag men slet ikke i overensstemmelse med at hun ikke tidligere har
villet besøge sin bedste veninde fra bhv?!?! - som hun dog gerne vil nu
efter denne oplevelse...
Hun kan genkende alle bogstaver i alfabetet i vilkårlig rækkefølge og kan
skrive af med en flot skrift. Vores ældste søn som lige fra start af
børnehaveklasse faktisk også havde en pæn skrift, skriver ikke meget pænere
end hende selvom han går i 2. klasse. Hun kan skrive sit navn og genkende og
opremse tallene op til 23. Hun er lettere perfektionist, så hvis hun sætter
sig noget i hovedet hun vil lære, kan hun det også inden længe.
Jeg ved med mig selv at jeg havde brug for at have nogen ved min side i
hendes alder - ikke mindst fordi jeg slet ikke selv har oplevet hverken
dagpleje, børnehave og børnehaveklasse. Men derfor ved jeg også at man med
mellemrum har brug for at få et puf til at tage et skridt selv, om man vil
eller ej, og ved at man uanset resultatet, får det SÅ godt efterfølgende
fordi man selvfølgelig kan mærke at man har overskredet en grænse og at det
i sig selv er en sejr.
Min datter "mistede" sin første veninde i bhv. da hun startede i skole i år.
Siden da har hun selv talt meget om at komme i skole og derfor ved jeg også
at hun allerede nu mentalt er ved at forberede sig til skolen selvom hun
selvfølgelig ikke reelt ved hvad det vil sige.Da hun meget ofte har været
med til hente og bringe sin bror og være med til arrangementer på skolen
kender hun hele 0.-3. klasses område og SFO´en. Så de ydre rammer vil ikke
være nye for hende. Hun ser sin bror lave lektier hver dag og for at hun
ikke keder sig enormt imens og forstyrrer, laver hun også "lektier" ved at
sidde og skrive bogstaver og tal af.
MEN børnehaven synes ikke at der er noget belæg for at hun skal i skole i
2008. Ene og alene baseret på hendes generthed og tilbageholdenhed. Hun er
simpelthen ikke frembrusende nok. Samtidig siger de at de ikke er et øjeblik
i tvivl om at hun på alle andre områder helt klart ville skulle afsted.
Jeg selv var ked af at gå i skole fra 1.- 9. klasse - men havde et
fantastisk år i 10. hvor vi fik helt nye lærer. De forstod at tage mig for
den jeg var fremfor at lade mig blive i den boks jeg var blevet puttet i af
de andre lærer, som iøvrigt sagde direkte til mine forældre, at jeg aldrig
ville få en uddannelse og ville bruge det meste af mit liv på kontanthjælp
fordi jeg var så genert. De nye lærer udfordrede de mig og fremhævede først
alle de ting jeg var god til, så jeg fik overskud og motivation til at tage
fat i de ting jeg ikke var så god til. Og pludselig var jeg næsten lige så
aktiv med fingeren i vejret i timerne som mine klassekammerater. Noget jeg
gjorde alt for at undgå fra 1.- 9. Og med den fokus der er på børnene i dag
især fra 0. - 3. klasse med en kontaktpædagog som ekstra hånd i timerne og
som efterfølgende skaber kontakten i SFO kan jeg ikke forestille mig at min
datter skulle falde igennem som jeg selv gjorde. Ikke mindst fordi hun er
mere udadvendt end jeg selv var...
Vi skal til skolebørnsmøde i denne uge og i næste skal vi have et
individuelt møde. Hvordan skal jeg gribe det an - hvilke overvejelser skal
jeg gøre mig og hvad er jeres synspunkt bare ud fra det jeg har skrevet om
hende. Jeg synes det er vigtigt at alle aspekter er gennemlyst, selvom min
egen umiddelbare holdning er at hun skal i skole næste år.
Iben