---

Jeg plejer at korse mig over uopdragne børn i supermarkedet - i dag
var det tæt på at blive underholdende i stedet for.

En mor kom med en indkøbsvogn hvor der sad en rigeligt stor dreng på
barnesædet - han var nok 5 år. Moderen kiggede på tøj, men det gad
ungen ikke. "Kør så NU mor jeg gider ikke det her". "Nej nej, vi
skynder os da bare videre", sagde hun og kørte.

Så nåede de kødmontren. "Skal vi ikke have frikadeller i aften?"
spurgte moderen. "NEJ DE SMAGER AF LORT! Jeg skal have pølser". "Ih
men det fik du da også i går. Nå men der er da nogle flere derhjemme".


I mælkeafdelingen tog drengen selv en pakke Knoppers han lige akkurat
kunne nå, og smed om i vognen. Moderen så det, men sagde ingenting, så
han tog en pakke mere og smed derom. Da hun stadig ikke sagde noget,
tog han også nr. 3.

I slikafdelingen var kravet enkelt: "Jeg skal have de der karameller"
skreg han panisk og pegede. "Ja dem kan du jo godt lide", smilede
moderen og tog en pose til ham.

I tv-afdelingen stødte jeg på dem igen, denne gang vrælede han at han
skulle have en dvd. Moderen tog den og sagde "Jamen så får du den her,
og så stopper du med at tude". Det gjorde han ikke, for der var en
mere han ville have, og den fik han så også. "Og så er det også slut",
sagde moderen så meget lidt overbevisende.

Da jeg betalte ved kassen så jeg hende køre vognen ud af supermarkedet
- knægten vrælende i vilden sky "Jeg vil have en is! Jeg VIL have en
is!".

Og det var bare de gange, jeg stødte på dem. Jeg gade vide hvordan han
bliver som teenager....

Mvh JIB

---

Jørn Ibsen (slet FB9CO) wrote:
> Jeg plejer at korse mig over uopdragne børn i supermarkedet - i dag
> var det tæt på at blive underholdende i stedet for.
>
> En mor kom med en indkøbsvogn hvor der sad en rigeligt stor dreng på
> barnesædet - han var nok 5 år. Moderen kiggede på tøj, men det gad
> ungen ikke. "Kør så NU mor jeg gider ikke det her". "Nej nej, vi
> skynder os da bare videre", sagde hun og kørte.
>
> Så nåede de kødmontren. "Skal vi ikke have frikadeller i aften?"
> spurgte moderen. "NEJ DE SMAGER AF LORT! Jeg skal have pølser". "Ih
> men det fik du da også i går. Nå men der er da nogle flere derhjemme".
>
>
> I mælkeafdelingen tog drengen selv en pakke Knoppers han lige akkurat
> kunne nå, og smed om i vognen. Moderen så det, men sagde ingenting, så
> han tog en pakke mere og smed derom. Da hun stadig ikke sagde noget,
> tog han også nr. 3.
>
> I slikafdelingen var kravet enkelt: "Jeg skal have de der karameller"
> skreg han panisk og pegede. "Ja dem kan du jo godt lide", smilede
> moderen og tog en pose til ham.
>
> I tv-afdelingen stødte jeg på dem igen, denne gang vrælede han at han
> skulle have en dvd. Moderen tog den og sagde "Jamen så får du den her,
> og så stopper du med at tude". Det gjorde han ikke, for der var en
> mere han ville have, og den fik han så også. "Og så er det også slut",
> sagde moderen så meget lidt overbevisende.
>
> Da jeg betalte ved kassen så jeg hende køre vognen ud af supermarkedet
> - knægten vrælende i vilden sky "Jeg vil have en is! Jeg VIL have en
> is!".
>
> Og det var bare de gange, jeg stødte på dem. Jeg gade vide hvordan han
> bliver som teenager....
>
> Mvh JIB
>


tjae - en ganske almindelig dag i brugsen.....

---

> Og det var bare de gange, jeg stødte på dem. Jeg gade vide hvordan han
> bliver som teenager....

Kors hvor jeg kender det, men jeg tror faktisk at det er noget de fleste
børn gør i den alder, incl min egen. Det kan dog irritere mig at mødrene
ikke bare er en anelse konsekvente fx stop ved 1. pakke knoppers. Nu blev
hun flere hundrede kr fattigere på ligegyldige ting istedet ;(

På den anden side kender jeg også følelsen af at alle folk glor på en når
ungen skriger i vilden sky efter en IIIIIISSSSS, og at man til sidst bare
gir den bare for at få ungen til at holde kæft. Men jo det er et sidespor
for næste gang ungen for øje på noget spænende så ved han/hun jo godt
hvordan man får overtalt mor/far - bare skriiiiiiig til man får det ;)

B.la. derfor tager jeg så vidt muligt aldrig mit barn med til købmanden -
sørger for at købe alle dagligvarer mens ungen er i dagpleje/børnehave. Så
har man også bedre samvittighed med at "skeje" ud på fx en tur i tivoli/zoo
eller andet med is og den slags.

---

Martin wrote:
>> Og det var bare de gange, jeg stødte på dem. Jeg gade vide hvordan
>> han bliver som teenager....
>
> Kors hvor jeg kender det, men jeg tror faktisk at det er noget de
> fleste børn gør i den alder, incl min egen. Det kan dog irritere mig
> at mødrene ikke bare er en anelse konsekvente fx stop ved 1. pakke
> knoppers. Nu blev hun flere hundrede kr fattigere på ligegyldige ting
> istedet ;(
>
> På den anden side kender jeg også følelsen af at alle folk glor på en
> når ungen skriger i vilden sky efter en IIIIIISSSSS, og at man til
> sidst bare gir den bare for at få ungen til at holde kæft. Men jo det
> er et sidespor for næste gang ungen for øje på noget spænende så ved
> han/hun jo godt hvordan man får overtalt mor/far - bare skriiiiiiig
> til man får det ;)
>
> B.la. derfor tager jeg så vidt muligt aldrig mit barn med til
> købmanden - sørger for at købe alle dagligvarer mens ungen er i
> dagpleje/børnehave. Så har man også bedre samvittighed med at "skeje"
> ud på fx en tur i tivoli/zoo eller andet med is og den slags.

Problemet opstår kun, hvis man ikke fra starten har gjort sig klart, at ens
børn (børnebørn) ALDRIG skal have lov til at skrige sig til noget. Hvis
børnene først har opdaget, at det altså ikke nytter noget, holder de snart
op med den adfærd. Hos nogle tager det måske længere tid end andre - det
afhænger også af, om man er den eneste, der er konsekvent, eller barnets
andre voksne også er det.

Og så gælder det altså også om at være kold i røven over for, hvad andre
tænker. Personligt foretrækker jeg nu, at folk tænker "Sikke en hysterisk
unge" frem fore "sikke en forkælet unge."

Jeg havde i øvrigt den pudsige oplevelse engang, da min nu for længst voksne
datter var lille og blev hysterisk i et supermarked, at da jeg talte lidt
hårdt til hende, og en "velmenende" ældre dame blandede sig, blev min datter
straks tavs - og da vi kom ud fra supermarkedet, sagde hun: "Sikke en dum
dame!"

Per V

--
Nu har den sure, gamle mand sørme fået et barnebarn til!!!

---

> Problemet opstår kun, hvis man ikke fra starten har gjort sig klart, at
ens
> børn (børnebørn) ALDRIG skal have lov til at skrige sig til noget. Hvis
> børnene først har opdaget, at det altså ikke nytter noget, holder de snart
> op med den adfærd. Hos nogle tager det måske længere tid end andre - det
> afhænger også af, om man er den eneste, der er konsekvent, eller barnets
> andre voksne også er det.

Præcis. Og det kan man mene så meget man vil som forælder. Men det er skisme
svært at håndhæve når der er intet mindre end 6 andre voksne
familiemedlemmer (bedste og oldeforældre) som jo af ren og skær "kærlighed"
dynger hende til med slik is og legetøj så snart de får muligheden for det.
Det er seføli velment men det gør det bestemt ikke nemmere som forældre at
håndtere i dagligdagen i supermarkedet "Hvis jeg ikke får xxxxx så ringer
jeg bare til MORMOR/FARMOR/OLDE!" *argh*. - ikke at purken kan bruge
telefon endnu men alligevel...

---

"Martin" <jadahva@hotmail.com> wrote in
news:46fa1e83$0$2314$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:

> Præcis. Og det kan man mene så meget man vil som forælder. Men det er
> skisme svært at håndhæve når der er intet mindre end 6 andre voksne
> familiemedlemmer (bedste og oldeforældre) som jo af ren og skær
> "kærlighed" dynger hende til med slik is og legetøj så snart de får
> muligheden for det.

Vi havde samme problem.

En snak med bedsteforældrene hjalp en smule, men først da samværet med
deres børnebørn blev reduceret til kun at kunne foregå hjemme hos os -
overvåget - blev vores regler efterlevet.

Og det er ikke fordi de ikke må forkæle vores børn - snarere tværtimod. Lad
dem endelig.

Men de skal respektere at når vi har nogle problemer med vores børn - ja så
er de nødt til at følge de regler vi sætter op.

Min erfaring er dog at langt de fleste voksne forstår og respekterer
forældres beslutninger når de får en fornuftig forklaring.

---

Kent Oldhøj wrote:

>
> Min erfaring er dog at langt de fleste voksne forstår og respekterer
> forældres beslutninger når de får en fornuftig forklaring.

Min erfaring er også, at børn godt kan forstå, at der gælder forskellige
regler forskellige steder.

Per V

--
Nu har den sure, gamle mand sørme fået et barnebarn til!!!

---

On 26/09/07 9:56, in article 46fa10a0$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> wrote:

> Martin wrote:
>>> Og det var bare de gange, jeg stødte på dem. Jeg gade vide hvordan
>>> han bliver som teenager....
>>
>> Kors hvor jeg kender det, men jeg tror faktisk at det er noget de
>> fleste børn gør i den alder, incl min egen. Det kan dog irritere mig
>> at mødrene ikke bare er en anelse konsekvente fx stop ved 1. pakke
>> knoppers. Nu blev hun flere hundrede kr fattigere på ligegyldige ting
>> istedet ;(
>>
>> På den anden side kender jeg også følelsen af at alle folk glor på en
>> når ungen skriger i vilden sky efter en IIIIIISSSSS, og at man til
>> sidst bare gir den bare for at få ungen til at holde kæft. Men jo det
>> er et sidespor for næste gang ungen for øje på noget spænende så ved
>> han/hun jo godt hvordan man får overtalt mor/far - bare skriiiiiiig
>> til man får det ;)
>>
>> B.la. derfor tager jeg så vidt muligt aldrig mit barn med til
>> købmanden - sørger for at købe alle dagligvarer mens ungen er i
>> dagpleje/børnehave. Så har man også bedre samvittighed med at "skeje"
>> ud på fx en tur i tivoli/zoo eller andet med is og den slags.
>
> Problemet opstår kun, hvis man ikke fra starten har gjort sig klart, at ens
> børn (børnebørn) ALDRIG skal have lov til at skrige sig til noget. Hvis
> børnene først har opdaget, at det altså ikke nytter noget, holder de snart
> op med den adfærd. Hos nogle tager det måske længere tid end andre - det
> afhænger også af, om man er den eneste, der er konsekvent, eller barnets
> andre voksne også er det.
>
> Og så gælder det altså også om at være kold i røven over for, hvad andre
> tænker. Personligt foretrækker jeg nu, at folk tænker "Sikke en hysterisk
> unge" frem fore "sikke en forkælet unge."
>
> Jeg havde i øvrigt den pudsige oplevelse engang, da min nu for længst voksne
> datter var lille og blev hysterisk i et supermarked, at da jeg talte lidt
> hårdt til hende, og en "velmenende" ældre dame blandede sig, blev min datter
> straks tavs - og da vi kom ud fra supermarkedet, sagde hun: "Sikke en dum
> dame!"
>
> Per V

Helt enig.
Det er synd for børn der ikke har nogle voksne der tør være voksne og tage
ansvar for situationen.
Min søn har skabt sig i et supermarked én gang, da han var 2 1/2 år. Han
kastede sig på gulvet og råbte og skreg. Jeg forholdt mig helt rolig og til
sidst, efter at have advaret ham, forlod jeg butikken.
Et øjeblik efter kom han rasende løbende ud derindefra og råbte meget højt
af mig. Da jeg bare saade "det var godt du kom" og gik videre, blev han
simpelthen så gal i skralden, at han hægede sig fast til mit ben og med magt
forsøgte at tilbageholde mig!:)
Sådan gik vi hele vejen hjem og det endte jo med, at han faldt ned og så
talte vi ikke mere om det. Det er ikke sket siden. Han er nu 8 år - og han
har for længst forstået, at det eneste man får ud af at plage, er en sur mor
- så han tager et nej for et nej.
Det eneste der kan få mig til at ændre et nej til et ja er argumenter der er
bedre end mine - skrig og skrål har jeg aldrig belønnet. Jeg ville ikke tage
mig af, at de andre kunder kigger - det er vigtigere for mig, at min søn
bliver til et elskeligt og ikke ulideligt individ, for hans egen skyld.
Hvis man giver efter for børn der råber og skriger, lærer man dem jo, at det
er sådan man opnår det man vil!

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> wrote in
news:46fa10a0$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

> Problemet opstår kun, hvis man ikke fra starten har gjort sig klart,
> at ens børn (børnebørn) ALDRIG skal have lov til at skrige sig til
> noget. Hvis børnene først har opdaget, at det altså ikke nytter noget,
> holder de snart op med den adfærd.

Nemlig.

Børn lærer ved at betragte andre (især voksne) og så ellers prøve sig
frem. Konsekvent opdragelse er vejen frem.

Og så er det egentlig underordnet hvori opdragelsen består.

Her i familien er det kun de voksne der bestemmer hvad der skal i
indkøbsvognen. Medmindre andet er aftalt inden. Virker fint 95% af tiden,
for selvfølgelig oplever mine børn også de skrigende børn i
supermarkedet. Og taktikken skal helt naturligt efterprøves ind imellem.
Og lige så naturligt bliver den afvist. Hvergang.

En enkelt gang har jeg måttet forlade køen ved kassen, efterlade mine
varer og gå hjem med en hysterisk unge ved hånden.

Men det var det hele værd, for det betyder at indkøb for det meste
foregår i fred og fordragelighed.

> Jeg havde i øvrigt den pudsige oplevelse engang, da min nu for længst
> voksne datter var lille og blev hysterisk i et supermarked, at da jeg
> talte lidt hårdt til hende, og en "velmenende" ældre dame blandede
> sig, blev min datter straks tavs - og da vi kom ud fra supermarkedet,
> sagde hun: "Sikke en dum dame!"



Siger også lidt om hvor loyale børn er.

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> wrote in message
news:46fa10a0$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Problemet opstår kun, hvis man ikke fra starten har gjort sig klart, at
> ens børn (børnebørn) ALDRIG skal have lov til at skrige sig til noget.
> Hvis børnene først har opdaget, at det altså ikke nytter noget, holder de
> snart op med den adfærd. Hos nogle tager det måske længere tid end andre -
> det afhænger også af, om man er den eneste, der er konsekvent, eller
> barnets andre voksne også er det.

Korrekt! Jeg har aldrig - ALDRIG - givet efter for at få ro. Jeg har faktisk
benyttet det modsatte når ungen har opført sig eksemplarisk. Her kan jeg
godt finde på at smide en 1-krones slikkepind op i kurven. Det har også en
god effekt.

> Og så gælder det altså også om at være kold i røven over for, hvad andre
> tænker. Personligt foretrækker jeg nu, at folk tænker "Sikke en hysterisk
> unge" frem fore "sikke en forkælet unge."

Ja - eller blot tage ungen under armen med kurs direkte mod bilen, spænde
denne fast for derefter at gå ind og færdiggøre sine indkøb. Denne metode
har virket på mine to unger.

mvh
Torben

---

"Martin" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:46fa07e8$0$63828

> Kors hvor jeg kender det, men jeg tror faktisk at det er noget de fleste
> børn gør i den alder, incl min egen.

Det lyder nu som et meget groft tilfælde i mine ører og moderen gør jo bare
det hele værre for sig selv....

Vi har en gang slæbt vores ældste søn, skrigende ud af en butik, da han var
2 år. Han måtte ikke få en politimotorcykel. Ellers har vi aldrig haft
problemer. Vi har sagt til vores børn, at de gerne må ønske sig ting, de
skal bare ikke tigge og så skal de nok få en lille ting engang imellem, men
det bliver når vi gerne vil give dem noget. Det har virket, så vi altid har
kunne køre igennem både legetøjsafd. og resten af butikken uden tiggeri.
Hvis f.eks. et stykke legetøj har været ekstra interessant, så har de nævnt,
at lige den ting ønskede de sig på et tidspunkt....

--
Mvh. www.tjekmig.dk

---

Martin wrote:
> Kors hvor jeg kender det, men jeg tror faktisk at det er noget de fleste
> børn gør i den alder, incl min egen.

Også i den alder? ;)

> På den anden side kender jeg også følelsen af at alle folk glor på en når
> ungen skriger i vilden sky efter en IIIIIISSSSS, og at man til sidst bare
> gir den bare for at få ungen til at holde kæft. Men jo det er et sidespor
> for næste gang ungen for øje på noget spænende så ved han/hun jo godt
> hvordan man får overtalt mor/far - bare skriiiiiiig til man får det ;)

Jeps - jeg synes at jeg mærker det meget lige nu. For ikke så længe
siden var min søn en sød lille baby og folk smilede til en når man stod
i kø og han begyndte at græde.
Nu er han 14 mdr og kan rejse sig op (faktisk virker det som om at han
ikke længere kan sidde ned med mindre at han er spændt fast) hvilket
betyder at han ikke kan sidde/stå på sædet i en indkøbsvogn uden fare
for at han dratter ned. Derfor må jeg have ham nede i selve
indkøbsvognen sammen med alle varerne.

Problemet er så at han jo ikke kan undgå at se hvis vi f.eks. har købt
bananer eller boller eller lign. Og så vil han selvfølgelig gerne have
det *nuuuuuuuuuuuuuuuu*.

Så kan sådan en kø i Føtex pludselig blive *meget* lang :(

Og ja - halvdelen af dem der står omkring én sender bebrejdende
blikke... Hvis man så forbarmer sig over ungen og stikker ham en bolle
får man igen bebrejdende blikke for at være så svag at give efter -
eller kommentarer om at man altså ikke må spise varer som man ikke har
betalt for endnu(?) Jeg kan selv ikke se problemet i at jeg tager en
bolle fra posen - jeg betaler jo for hele posen når jeg kommer til
kassen, men enkelte kan faktisk blive ret så forargede over det...

Problemet er bare at man altså ikke kan forklare en 14 mdr gammel at han
altså lige skal vente til vi kommer om på den anden side at kasselinien.
Og hvorfor skulle han egentlig også det? Jeg kan ikke selv se at det gør
den nogen forskel om han får den bolle før eller efter at den er betalt,
så længe den bare bliver betalt...

> B.la. derfor tager jeg så vidt muligt aldrig mit barn med til købmanden -
> sørger for at købe alle dagligvarer mens ungen er i dagpleje/børnehave. Så
> har man også bedre samvittighed med at "skeje" ud på fx en tur i tivoli/zoo
> eller andet med is og den slags.

Tjah - måske ender det også sådan her. Men egentlig synes jeg i forvejen
at han har en rimeligt lang dag i vuggestuen og synes ikke at den skal
gøres unødigt længere. Så derfor afleverer vi så sent og henter så
tidligt som det kan lade sig gøre mht. job. Og det betyder altså så at
vi må have sønnike med ud at handle - både i hverdagen og i weekenderne.

Som regel er det nu heller ikke et problem, men han er jo så heller ikke
gammel nok endnu til at tigge om slik når vi går fordi de hylder ;) Så
måske ændrer vi holdning når han bliver lidt ældre - kan jo allerede så
småt se at det kan være et problem :(

Mvh Bettina

---

> Jeps - jeg synes at jeg mærker det meget lige nu. For ikke så længe
> siden var min søn en sød lille baby og folk smilede til en når man stod
> i kø og han begyndte at græde.
> Nu er han 14 mdr og kan rejse sig op (faktisk virker det som om at han
> ikke længere kan sidde ned med mindre at han er spændt fast) hvilket
> betyder at han ikke kan sidde/stå på sædet i en indkøbsvogn uden fare
> for at han dratter ned. Derfor må jeg have ham nede i selve
> indkøbsvognen sammen med alle varerne.

Yup der sker noget af en forvandling når den "søde lille baby" først opdager
hvad benene bruges til ;) !!!


Jeg kan selv ikke se problemet i at jeg tager en
> bolle fra posen - jeg betaler jo for hele posen når jeg kommer til
> kassen, men enkelte kan faktisk blive ret så forargede over det...

Det er som regel heller aldrig et problem i praksis. Man viser blot
bananskralden eller den halvfyldte pose og betaler det bliver butikken
aldrig sur over. Men det folk forarges over er som regel gamle koner eller
folk som aldrig har eller skal have børn som holder på det helt principielle
i at det jo rent juridisk ER tyveri når du begynder at forbruge en vare som
fx en banan inden du har betalt den. Fulderikkerne på bænken går jo heller
ikke bare ind til købmanden og sætter sig der og kværker en kasse øl og
betaler når de er færdig vel ;) Ok en unfair sammenligning men sådan er det
juridisk ;)

> Problemet er bare at man altså ikke kan forklare en 14 mdr gammel at han
> altså lige skal vente til vi kommer om på den anden side at kasselinien.
> Og hvorfor skulle han egentlig også det? Jeg kan ikke selv se at det gør
> den nogen forskel om han får den bolle før eller efter at den er betalt,
> så længe den bare bliver betalt...

Fordi den ikke er betalt på "konsumerings-tidspunktet". Men jo så blir nogle
sure. Det blir de også hvis man ikke kan få ungen til at holde kæft. Så det
er lidt håbløst ;)
>

> Tjah - måske ender det også sådan her. Men egentlig synes jeg i forvejen
> at han har en rimeligt lang dag i vuggestuen og synes ikke at den skal
> gøres unødigt længere. Så derfor afleverer vi så sent og henter så
> tidligt som det kan lade sig gøre mht. job. Og det betyder altså så at
> vi må have sønnike med ud at handle - både i hverdagen og i weekenderne.

Måske. Nu er din ikke så gammel endnu - min er 3½ og det er NOGET anderledes
end dengang kan jeg love dig. Så kan du fx sikkert godt glemme alt om at
have ham/hende nedei vognen - de vil gå selv! (og finde en masse spænende
sager som man _ikke_ har brug for og smider ned i vognen;) Glæd dig hehe...

Min er nu ikke unødigt længe i daginstitution af den grund idet jeg er
deltids-arbejder. Men selvom man er fuldtids- tager det ikke mange minutter
lige at løbe ind til købmanden og hente toiletpapir og aftensmad og den
slags på vej hen efter ungen - istedet for efter. Her hvor jeg bor kan det i
al fald gøres på 10 minutter.

---

On 26/09/07 11:05, in article
46fa20e2$0$21295$edfadb0f@dread15.news.tele.dk, "Martin"
<jadahva@hotmail.com> wrote:

>
>> Jeps - jeg synes at jeg mærker det meget lige nu. For ikke så længe
>> siden var min søn en sød lille baby og folk smilede til en når man stod
>> i kø og han begyndte at græde.
>> Nu er han 14 mdr og kan rejse sig op (faktisk virker det som om at han
>> ikke længere kan sidde ned med mindre at han er spændt fast) hvilket
>> betyder at han ikke kan sidde/stå på sædet i en indkøbsvogn uden fare
>> for at han dratter ned. Derfor må jeg have ham nede i selve
>> indkøbsvognen sammen med alle varerne.
>
> Yup der sker noget af en forvandling når den "søde lille baby" først opdager
> hvad benene bruges til ;) !!!
>
>
> Jeg kan selv ikke se problemet i at jeg tager en
>> bolle fra posen - jeg betaler jo for hele posen når jeg kommer til
>> kassen, men enkelte kan faktisk blive ret så forargede over det...
>
> Det er som regel heller aldrig et problem i praksis. Man viser blot
> bananskralden eller den halvfyldte pose og betaler det bliver butikken
> aldrig sur over. Men det folk forarges over er som regel gamle koner eller
> folk som aldrig har eller skal have børn som holder på det helt principielle
> i at det jo rent juridisk ER tyveri når du begynder at forbruge en vare som
> fx en banan inden du har betalt den. Fulderikkerne på bænken går jo heller
> ikke bare ind til købmanden og sætter sig der og kværker en kasse øl og
> betaler når de er færdig vel ;) Ok en unfair sammenligning men sådan er det
> juridisk ;)

Rent juridisk, skal man have haft til hensigt, at forlade butikken uden at
betale, før der er tale om tyveri. Det er først tyveri, når butikken er
forladt med en ikke-betalt vare.

---

Martin wrote:
>
> Det er som regel heller aldrig et problem i praksis. Man viser blot
> bananskralden eller den halvfyldte pose og betaler det bliver butikken
> aldrig sur over. Men det folk forarges over er som regel gamle koner eller
> folk som aldrig har eller skal have børn som holder på det helt principielle
> i at det jo rent juridisk ER tyveri når du begynder at forbruge en vare som
> fx en banan inden du har betalt den.

Det må du gerne underbygge med et link til en troværdig kilde. For du
har lige gjort 99% af den danske beolkning til tyveknægte. Når jeg er på
restaurant betaler jeg først når jeg har forbrugt alt det bestilte,
skal jeg insistere på at betale før jeg spiser ?

Derudover så er det butikken der har bevisbyrden, hvordan vil du bevise
at man vil stjæle noget før man har forladt butikken ?

--
Don't waste space

---

> Derudover så er det butikken der har bevisbyrden, hvordan vil du bevise
> at man vil stjæle noget før man har forladt butikken ?

Okay jeg skal ikke kunne sige om der er hold i det 100% juridisk.

Det er bare sådan "nogle" mennesker tænker når de ser folk begynder at
forbruge en vare i et supermarked inden den er betalt. Jeg gør det da også
selv hvis jeg er tørstig og har købt sodavand, juice etc etc etc...

---

>> Derudover så er det butikken der har bevisbyrden, hvordan vil du bevise
>> at man vil stjæle noget før man har forladt butikken ?
>
> Okay jeg skal ikke kunne sige om der er hold i det 100% juridisk.
>
> Det er bare sådan "nogle" mennesker tænker når de ser folk begynder at
> forbruge en vare i et supermarked inden den er betalt. Jeg gør det da også
> selv hvis jeg er tørstig og har købt sodavand, juice etc etc etc...

Dét gør jeg også!

- hvis mit blodsukker er ved at dale så jeg skal have noget ned i maven
eller jeg virkelig har brug for noget at drikke, så venter jeg heller ikke
til jeg har betalt.

Iben

---

On 26/09/07 10:48, in article
46fa1cc5$0$7603$157c6196@dreader2.cybercity.dk, "Bettina Hansen"
<beh@chin.dk> wrote:

> Martin wrote:
>> Kors hvor jeg kender det, men jeg tror faktisk at det er noget de fleste
>> børn gør i den alder, incl min egen.
>
> Også i den alder? ;)
>
>> På den anden side kender jeg også følelsen af at alle folk glor på en når
>> ungen skriger i vilden sky efter en IIIIIISSSSS, og at man til sidst bare
>> gir den bare for at få ungen til at holde kæft. Men jo det er et sidespor
>> for næste gang ungen for øje på noget spænende så ved han/hun jo godt
>> hvordan man får overtalt mor/far - bare skriiiiiiig til man får det ;)
>
> Jeps - jeg synes at jeg mærker det meget lige nu. For ikke så længe
> siden var min søn en sød lille baby og folk smilede til en når man stod
> i kø og han begyndte at græde.
> Nu er han 14 mdr og kan rejse sig op (faktisk virker det som om at han
> ikke længere kan sidde ned med mindre at han er spændt fast) hvilket
> betyder at han ikke kan sidde/stå på sædet i en indkøbsvogn uden fare
> for at han dratter ned. Derfor må jeg have ham nede i selve
> indkøbsvognen sammen med alle varerne.
>
> Problemet er så at han jo ikke kan undgå at se hvis vi f.eks. har købt
> bananer eller boller eller lign. Og så vil han selvfølgelig gerne have
> det *nuuuuuuuuuuuuuuuu*.
>
> Så kan sådan en kø i Føtex pludselig blive *meget* lang :(
>
> Og ja - halvdelen af dem der står omkring én sender bebrejdende
> blikke... Hvis man så forbarmer sig over ungen og stikker ham en bolle
> får man igen bebrejdende blikke for at være så svag at give efter -
> eller kommentarer om at man altså ikke må spise varer som man ikke har
> betalt for endnu(?) Jeg kan selv ikke se problemet i at jeg tager en
> bolle fra posen - jeg betaler jo for hele posen når jeg kommer til
> kassen, men enkelte kan faktisk blive ret så forargede over det...
>
> Problemet er bare at man altså ikke kan forklare en 14 mdr gammel at han
> altså lige skal vente til vi kommer om på den anden side at kasselinien.
> Og hvorfor skulle han egentlig også det? Jeg kan ikke selv se at det gør
> den nogen forskel om han får den bolle før eller efter at den er betalt,
> så længe den bare bliver betalt...
>
>> B.la. derfor tager jeg så vidt muligt aldrig mit barn med til købmanden -
>> sørger for at købe alle dagligvarer mens ungen er i dagpleje/børnehave. Så
>> har man også bedre samvittighed med at "skeje" ud på fx en tur i tivoli/zoo
>> eller andet med is og den slags.
>
> Tjah - måske ender det også sådan her. Men egentlig synes jeg i forvejen
> at han har en rimeligt lang dag i vuggestuen og synes ikke at den skal
> gøres unødigt længere. Så derfor afleverer vi så sent og henter så
> tidligt som det kan lade sig gøre mht. job. Og det betyder altså så at
> vi må have sønnike med ud at handle - både i hverdagen og i weekenderne.
>
> Som regel er det nu heller ikke et problem, men han er jo så heller ikke
> gammel nok endnu til at tigge om slik når vi går fordi de hylder ;) Så
> måske ændrer vi holdning når han bliver lidt ældre - kan jo allerede så
> småt se at det kan være et problem :(
>
> Mvh Bettina

Man må gerne tage af varerne, så længe man betaler ved kassen. Det har
Forbrugerstyrelsen på et tidspunkt slået fast.
Ignorer de forargede - de finder alligevel bare noget andet at være
forargede over :)

---

Bettina Hansen wrote:
>
> Tjah - måske ender det også sådan her. Men egentlig synes jeg i forvejen
> at han har en rimeligt lang dag i vuggestuen og synes ikke at den skal
> gøres unødigt længere. Så derfor afleverer vi så sent og henter så
> tidligt som det kan lade sig gøre mht. job. Og det betyder altså så at
> vi må have sønnike med ud at handle - både i hverdagen og i weekenderne.

Det gør vi også, men jeg overvejer ofte om det ikke er bedre at hente 20
minutter senere og så have overstået indkøb, fremfor at skulle bruge 30
minutter med barnet på indkøb på vej hjem ? Selvfølgelig skal de lære
at være med på indkøb, men det behøver ikke være hver gang man handler.

--
Don't waste space

---

Bettina Hansen skrev:

> Nu er han 14 mdr og kan rejse sig op (faktisk virker det som om at han
> ikke længere kan sidde ned med mindre at han er spændt fast) hvilket
> betyder at han ikke kan sidde/stå på sædet i en indkøbsvogn uden fare
> for at han dratter ned. Derfor må jeg have ham nede i selve
> indkøbsvognen sammen med alle varerne.
>
> Problemet er så at han jo ikke kan undgå at se hvis vi f.eks. har købt
> bananer eller boller eller lign. Og så vil han selvfølgelig gerne have
> det *nuuuuuuuuuuuuuuuu*.
>
> Så kan sådan en kø i Føtex pludselig blive *meget* lang :(
>

Ja, det er en herlig alder! brugte selv nogle gange at tage
barnevognssele med (havde en ekstra), og det virkede rigtig godt. For
jeg var træt af at komme hjem med maste boller og frugt... Men når
arbejdslivet er igang, handler jeg på vej hjem. Ellers skal jeg spendere
lidt for mange penge i den lille daglibrugs... Og selv om jeg gerne vil
støtte lokalbutikker, så får den nu kun æren af panikindkøbene *gg*

Mvh milla

---

Bettina Hansen wrote:
> [...]
> Problemet er så at han jo ikke kan undgå at se hvis vi f.eks. har købt
> bananer eller boller eller lign. Og så vil han selvfølgelig gerne have
> det *nuuuuuuuuuuuuuuuu*.
>
> Så kan sådan en kø i Føtex pludselig blive *meget* lang :(
>
> Og ja - halvdelen af dem der står omkring én sender bebrejdende
> blikke... Hvis man så forbarmer sig over ungen og stikker ham en bolle
> får man igen bebrejdende blikke for at være så svag at give efter -
> eller kommentarer om at man altså ikke må spise varer som man ikke har
> betalt for endnu(?)

Det kan jeg altså heller ikke få ondt i håret over. Jeg synes at der er
langt fra den slags spise-i-supermarkedet-ritualer og til
grænseoverskridende plageri. (Omend det ene måske kan føre til det
andet...?)

Mvh. Michael.

---

Michael Zedeler wrote:

> Det kan jeg altså heller ikke få ondt i håret over. Jeg synes at der er
> langt fra den slags spise-i-supermarkedet-ritualer og til
> grænseoverskridende plageri. (Omend det ene måske kan føre til det
> andet...?)

Ja, der er helt sikkert forskel på, om barnet plager sig til fem poser
slik eller får lov til at spise en banan, inden den er betalt.

Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at
opdrage barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.

---

Holst wrote:
>
> Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at
> opdrage barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.

Så man skal heller ikke give barnet sin sut, når det er utrøsteligt ?

--
Don't waste space

---

On 26/09/07 23:40, in article slrnfflkef.2u5l.nospamplease@mail.corell.dk,
"Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> wrote:

> Holst wrote:
>>
>> Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at
>> opdrage barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.
>
> Så man skal heller ikke give barnet sin sut, når det er utrøsteligt ?

Hvis man anser en sut for bestikkelse, skal man nok slet ikke begynde at
give sit barn sut ...

---

"Fr ø ken Jensen" <cdjjura@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:C320AC21.10632%cdjjura@hotmail.com...
>
>
>
> On 26/09/07 23:40, in article slrnfflkef.2u5l.nospamplease@mail.corell.dk,
> "Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> wrote:
>
>> Holst wrote:
>>>
>>> Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at
>>> opdrage barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.
>>
>> Så man skal heller ikke give barnet sin sut, når det er utrøsteligt ?
>
> Hvis man anser en sut for bestikkelse, skal man nok slet ikke begynde at
> give sit barn sut ...

Hvis man anser en sur for bestikkelse, skal man nok slet ikke have børn

---

On 27/09/07 15:20, in article
46fbae13$0$63756$edfadb0f@dread14.news.tele.dk, "Hansen" <hansen@invalid.dk>
wrote:

> "Fr ø ken Jensen" <cdjjura@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:C320AC21.10632%cdjjura@hotmail.com...
>>
>>
>>
>> On 26/09/07 23:40, in article slrnfflkef.2u5l.nospamplease@mail.corell.dk,
>> "Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> wrote:
>>
>>> Holst wrote:
>>>>
>>>> Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at
>>>> opdrage barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.
>>>
>>> Så man skal heller ikke give barnet sin sut, når det er utrøsteligt ?
>>
>> Hvis man anser en sut for bestikkelse, skal man nok slet ikke begynde at
>> give sit barn sut ...
>
> Hvis man anser en sur for bestikkelse, skal man nok slet ikke have børn

---

Frøken Jensen wrote:
> "Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> wrote:
>> Holst wrote:
>>>
>>> Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at
>>> opdrage barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.
>>
>> Så man skal heller ikke give barnet sin sut, når det er utrøsteligt ?
>
> Hvis man anser en sut for bestikkelse, skal man nok slet ikke begynde at
> give sit barn sut ...

Nu var emnet om man skulle gå efter den nemme løsning, eller stå ved sin
beslutning. Men hvis du gerne vil starte en debat om hvorvidt en sut er
bestikkelse, så gerne for min skyld.

--
Don't waste space

---

On 28/09/07 8:29, in article slrnffp7qp.2u5l.nospamplease@mail.corell.dk,
"Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> wrote:

> Frøken Jensen wrote:
>> "Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> wrote:
>>> Holst wrote:
>>>>
>>>> Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at
>>>> opdrage barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.
>>>
>>> Så man skal heller ikke give barnet sin sut, når det er utrøsteligt ?
>>
>> Hvis man anser en sut for bestikkelse, skal man nok slet ikke begynde at
>> give sit barn sut ...
>
> Nu var emnet om man skulle gå efter den nemme løsning, eller stå ved sin
> beslutning. Men hvis du gerne vil starte en debat om hvorvidt en sut er
> bestikkelse, så gerne for min skyld.

Jeg har ikke starten nogen debat om hvorvidt en sut er bestikkelse, blot
svaret på din antagelse om det.
Hvis du igen vil holde dig til emnet og ikke blande sutter ind i det, er jeg
ikke i tvivl om, at man som forælder bør være den voksne og ansvarlige og
selvfølgelig ikke ændre nej til ja på grundlag af et hysterisk anfald.

---

Frøken Jensen wrote:
>
> Jeg har ikke starten nogen debat om hvorvidt en sut er bestikkelse, blot
> svaret på din antagelse om det.

Jeg tror mediet medfører at vi snakker 110% forbi hinanden. Så lad os
stoppe der.

--
Don't waste space

---

"Holst"

> Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at opdrage
> barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.

Altså, fordi en eks. 2 årig ikke kan undertrykke sin sult, er det dårlig
opdraget?! Jeg vil jo mene det stik modsatte. At barnet er impulsiv og
behovsstyret, fremfor kuet og undertrykt.

VH
Carina

---

Michael Zedeler wrote:
> Bettina Hansen wrote:
>> [...]
>> Problemet er så at han jo ikke kan undgå at se hvis vi f.eks. har
>> købt bananer eller boller eller lign. Og så vil han selvfølgelig
>> gerne have det *nuuuuuuuuuuuuuuuu*.
>>
>> Så kan sådan en kø i Føtex pludselig blive *meget* lang :(
>>
>> Og ja - halvdelen af dem der står omkring én sender bebrejdende
>> blikke... Hvis man så forbarmer sig over ungen og stikker ham en
>> bolle får man igen bebrejdende blikke for at være så svag at give
>> efter - eller kommentarer om at man altså ikke må spise varer som
>> man ikke har betalt for endnu(?)
>
> Det kan jeg altså heller ikke få ondt i håret over. Jeg synes at der
> er langt fra den slags spise-i-supermarkedet-ritualer og til
> grænseoverskridende plageri. (Omend det ene måske kan føre til det
> andet...?)

Næppe. Da min søn var mindre var det fast praksis når vi kom i Brugsen at vi
købte noget frugt som han kunne spise. (Jeg fatter ikke, at nogen kan gøre
ophævelser over dét. Under alle omstændigheder må det vel være en sag mellem
mig og forretningen.). Så havde jeg sikkerhed for at han ikke var sulten og
havde lavt blodsukker; hvis han blev umulig var det så i al fald ikke
*derfor*. Han *blev* i øvrigt aldrig umulig.

I slikafdelingen spurgte han tit, hvad det var, der var i poserme. Det
fortalte jeg ham så, og så var den historie ikke længere.

En lille smule forudseenhed og godt med opmærksomhed rækker langt.

I dag går han rutinemæssigt i legetøjsforretninger bare for at ose. Han ved
godt, at han ikke får noget og han plager ikke. Og nogen gange får han så
noget alligevel. Eller får lov til at købe noget for sine opsparede penge.

--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen

---

Jørn Ibsen wrote:
> Jeg plejer at korse mig over uopdragne børn i supermarkedet - i dag
> var det tæt på at blive underholdende i stedet for.

For nylig var jeg i supermarkedet med datteren (knap 2 år), der var sket
det utilgivelige at vi havde glemt sutten og det kan være kritisk.
Hvilket det blev den dag. Vi kom lige fra vuggestuen, hvor hun havde fået
3 skåle risengrød til frokost, 2½ skive groft brød og et halvt æble til
eftermiddagsfrugt (½ time inden hun blev hentet, kl 15).

Hun var stærkt utilfreds og meget ked af ikke at have sin sut, hvilket
startede da vi var den næste der skulle ekspederes. En i køen sagde
vrissent "Hvorfor sulter du dit barn, giv det dog noget at spise"; jeg
stirrede lidt og fik fremmumlet "hold du dig til at kommentere noget du
ved noget om".

Og så pointen... Hvordan vil hun referere hendes oplevelse af mig ? Jeg
har meget svært ved at forholde mig til din oplevelse, du føler det
sikkert sandt nok, men uden morens forklaring og oplysning om de ting du
ikke lige bemærkede elelr hvad der gik forud, er det ikke andet end en
historie.

--
Don't waste space

---

"Jørn Ibsen:

Snip lang historie om manglede opdragelse!

Tjaa, det er jo ikke til at vide hvad der ligger bag af manglende overskud
og ressourcer. Men en trist historie er det da.

Jeg har selv en 2½ årig, og vi handler engang imellem sammen. Og der er
mange ting han gerne vil have! Han siger: Jeg vil ha' is!
Jeg siger: Uhhm, ja..is smager rigtig godt. Kan du huske hvornår du sidst
fik is?

Og vupti, drengen er afledt. Det virker 99 ud af 100 gange og jeg kan ikke
huske hvornår han sidst har været sur.

Jeg forstår ikke de forældre der optrapper en konflikt med det samme.

Barn: Jeg vil ha' is!
Forældre: NEJ! Det må du ikke få.

What's the point? Det giver jo ingen mening, hvis du spørg mig - det er som
at vifte med en rød klud!
Og det er lige til at blive ulykkelig og frustreret over. Det eneste man
aldrig må tage fra folk er håbet, det gælder også for små børn.

Samme historie da vi gik forbi Fætter BR på Strøget i dag. Han ville derind.
Så snakkede vi lidt om hvad han gerne ville have derinde, hvem han gerne
ville lege med med legetøjet osv..Og inden vi så os om var vi forbi Fætter
BR uden skrig og skrål.

Iøvrigt vil jeg også tilslutte mig en anden der skriver at han kan finde på
at "belønne" et glad barn. Jeg køber gerne en bil eller hvad han nu gerne
vil have, men det er altid mig der initierer muligheden for det og så
bestemmer han ud fra to eller tre valgmuligheder hvad han gerne vil have :)

VH
Carina

---

Carina wrote:
> "Jørn Ibsen:
>
> Snip lang historie om manglede opdragelse!
>
> Tjaa, det er jo ikke til at vide hvad der ligger bag af manglende overskud
> og ressourcer. Men en trist historie er det da.
>
> Jeg har selv en 2½ årig, og vi handler engang imellem sammen. Og der er
> mange ting han gerne vil have! Han siger: Jeg vil ha' is!
> Jeg siger: Uhhm, ja..is smager rigtig godt. Kan du huske hvornår du sidst
> fik is?
>
> Og vupti, drengen er afledt. Det virker 99 ud af 100 gange og jeg kan ikke
> huske hvornår han sidst har været sur.
>
> Jeg forstår ikke de forældre der optrapper en konflikt med det samme.
>
> Barn: Jeg vil ha' is!
> Forældre: NEJ! Det må du ikke få.
>
> What's the point? Det giver jo ingen mening, hvis du spørg mig - det er som
> at vifte med en rød klud!

Jeg har praktiseret "svaret er nej" lige siden min datter kunne komme
med i supermarkedet for første gang. Det har virket udemærket. Det
eneste tidspunkt hvor jeg kan forestille mig at det kan føre til en
konflikt at sige nej, er hvis man lader det blive til en konflikt. Jeg
har været klar til at rulle frem og sætte grænser på stort set alle
tænkelige måder, men har aldrig haft brug for andet end at sige nej
(omend i nogle tilfælde mere end en gang).

> Og det er lige til at blive ulykkelig og frustreret over. Det eneste man
> aldrig må tage fra folk er håbet, det gælder også for små børn.

Det er jeg ganske enkelt ikke enig med dig i. Det lyder måske hårdt, men
børn bliver aldrig stærke af at blive afledt. Når de bliver større vil
de møde masser af hårde grænser på den ene og den anden måde, så hellere
lade dem møde deres første under kontrollerede forhold, end når de
bliver teenagere og skal realisere sig selv.

Så ja - jeg er sikker på at min datter bliver frustreret når jeg siger
nej, men det har hun brug for at lære at håndtere.

Det med at tage håbet fra børn kan også læses som "at tage livshåbet"
eller noget andet mere væsentligt fra børn. Det er jeg enig i at man
ikke skal gøre, men det gør man altså ikke ved at sige "Nej, du får ikke
noget Anders And idag.".

> Samme historie da vi gik forbi Fætter BR på Strøget i dag. Han ville derind.
> Så snakkede vi lidt om hvad han gerne ville have derinde, hvem han gerne
> ville lege med med legetøjet osv..Og inden vi så os om var vi forbi Fætter
> BR uden skrig og skrål.

Det lyder smart. Jeg synes det er iorden at bruge den slags
afledningsmanøvrer en gang imellem, så jeg vil da overveje det hvis
situationen opstår.

> Iøvrigt vil jeg også tilslutte mig en anden der skriver at han kan finde på
> at "belønne" et glad barn. Jeg køber gerne en bil eller hvad han nu gerne
> vil have, men det er altid mig der initierer muligheden for det og så
> bestemmer han ud fra to eller tre valgmuligheder hvad han gerne vil have :)

Jeg ved ikke om det er nogen god idé at belønne følelser, men det er
måske heller ikke intentionen med det, du skriver. I mine øjne er det
mere oplagt at belønne god adfærd.

Mvh. Michael.

---

"Michael Zedeler" greb fat i sit tastatur og skrev følgende indlæg
news:YWzKi.82$KV7.61@news.get2net.dk:
> Carina wrote:
>> "Jørn Ibsen:
>>
>> Snip lang historie om manglede opdragelse!
>>
>> Tjaa, det er jo ikke til at vide hvad der ligger bag af manglende
>> overskud og ressourcer. Men en trist historie er det da.
>>
>> Jeg har selv en 2½ årig, og vi handler engang imellem sammen. Og der
>> er mange ting han gerne vil have! Han siger: Jeg vil ha' is!
>> Jeg siger: Uhhm, ja..is smager rigtig godt. Kan du huske hvornår du
>> sidst fik is?
>>
>> Og vupti, drengen er afledt. Det virker 99 ud af 100 gange og jeg
>> kan ikke huske hvornår han sidst har været sur.
>>
>> Jeg forstår ikke de forældre der optrapper en konflikt med det samme.
>>
>> Barn: Jeg vil ha' is!
>> Forældre: NEJ! Det må du ikke få.
>>
>> What's the point? Det giver jo ingen mening, hvis du spørg mig - det
>> er som at vifte med en rød klud!
>
> Jeg har praktiseret "svaret er nej" lige siden min datter kunne komme
> med i supermarkedet for første gang. Det har virket udemærket. Det
> eneste tidspunkt hvor jeg kan forestille mig at det kan føre til en
> konflikt at sige nej, er hvis man lader det blive til en konflikt. Jeg
> har været klar til at rulle frem og sætte grænser på stort set alle
> tænkelige måder, men har aldrig haft brug for andet end at sige nej
> (omend i nogle tilfælde mere end en gang).
>
>> Og det er lige til at blive ulykkelig og frustreret over. Det eneste
>> man aldrig må tage fra folk er håbet, det gælder også for små børn.
>
> Det er jeg ganske enkelt ikke enig med dig i. Det lyder måske hårdt,
> men børn bliver aldrig stærke af at blive afledt. Når de bliver
> større vil de møde masser af hårde grænser på den ene og den anden
> måde, så hellere lade dem møde deres første under kontrollerede
> forhold, end når de bliver teenagere og skal realisere sig selv.
>
> Så ja - jeg er sikker på at min datter bliver frustreret når jeg siger
> nej, men det har hun brug for at lære at håndtere.
>
> Det med at tage håbet fra børn kan også læses som "at tage livshåbet"
> eller noget andet mere væsentligt fra børn. Det er jeg enig i at man
> ikke skal gøre, men det gør man altså ikke ved at sige "Nej, du får
> ikke noget Anders And idag.".
>
>> Samme historie da vi gik forbi Fætter BR på Strøget i dag. Han ville
>> derind. Så snakkede vi lidt om hvad han gerne ville have derinde,
>> hvem han gerne ville lege med med legetøjet osv..Og inden vi så os
>> om var vi forbi Fætter BR uden skrig og skrål.
>
> Det lyder smart. Jeg synes det er iorden at bruge den slags
> afledningsmanøvrer en gang imellem, så jeg vil da overveje det hvis
> situationen opstår.
>
>> Iøvrigt vil jeg også tilslutte mig en anden der skriver at han kan
>> finde på at "belønne" et glad barn. Jeg køber gerne en bil eller
>> hvad han nu gerne vil have, men det er altid mig der initierer
>> muligheden for det og så bestemmer han ud fra to eller tre
>> valgmuligheder hvad han gerne vil have :)
>
> Jeg ved ikke om det er nogen god idé at belønne følelser, men det er
> måske heller ikke intentionen med det, du skriver. I mine øjne er det
> mere oplagt at belønne god adfærd.
>
> Mvh. Michael.

Jeg er meget enig i Carinas indlæg. Nøjagtig sådan har jeg også haft mange
gode oplevelser med børn. Men det handler i mine øjne ikke om afledning. Det
handler om anerkendelse. En anerkendelse af at børn også kan have lyst til
nogle ting, en anerkendelse af at børn har en mening og skal have lov til at
fortælle om deres lyster og har ret til at blive lyttet til. (Bemærk: LYTTET
til, det betyder ikke at man efterkommer barnets ønsker). Det der gør at
konflikten udebliver er ikke en afledning, men at barnet får en følelse af
at blive hørt og anerkendt som en ligeværdig person. Det er jo mange gange
det, tiggeriet og skaberiet handler om: opmærksomhed og behovet for
anerkendelse. Mine egne børn har jeg ikke haft problemer med i den retning
der handler om tiggeri, men har de spurgt har jeg taget stilling til om
ønsket var rimeligt eller ej. Nogen gange har de fået hvad de har ønsket,
andre gange har jeg som Carina, anerkendt deres lyst/behov og taget en snak
om det, og derefter fortalt at jeg har hørt/forstået dem, men at det ikke
kan opfyldes. Jeg har ikke gjort så meget ud af mine begrundelser og det har
ikke været det store problem.

Bente

---

"H@nsen" <

> Jeg er meget enig i Carinas indlæg. Nøjagtig sådan har jeg også haft mange
> gode oplevelser med børn. Men det handler i mine øjne ikke om afledning.
> Det handler om anerkendelse.

Ja, du har da fuldstændig ret. Afledning er mere: Heeey, se...der kommer det
ridende politi, når afkommet tigger udenfor Fætter BR.


> En anerkendelse af at børn også kan have lyst til nogle ting, en
> anerkendelse af at børn har en mening og skal have lov til at fortælle om
> deres lyster og har ret til at blive lyttet til. (Bemærk: LYTTET til, det
> betyder ikke at man efterkommer barnets ønsker). Det der gør at konflikten
> udebliver er ikke en afledning, men at barnet får en følelse af at blive
> hørt og anerkendt som en ligeværdig person. Det er jo mange gange det,
> tiggeriet og skaberiet handler om: opmærksomhed og behovet for
> anerkendelse.

Hear hear!

VH
Carina

---

"Michael Zedeler"

>
> Jeg har praktiseret "svaret er nej" lige siden min datter kunne komme
> med i supermarkedet for første gang. Det har virket udemærket. Det
> eneste tidspunkt hvor jeg kan forestille mig at det kan føre til en
> konflikt at sige nej, er hvis man lader det blive til en konflikt. Jeg
> har været klar til at rulle frem og sætte grænser på stort set alle
> tænkelige måder, men har aldrig haft brug for andet end at sige nej
> (omend i nogle tilfælde mere end en gang).

Det er rigtig fint hvis det har været nok og du har ganske givet været
konsekvent hele vejen igennem. Det sparer både dig og hende for mange
unødige frustrationer.
>
>> Og det er lige til at blive ulykkelig og frustreret over. Det eneste man
>> aldrig må tage fra folk er håbet, det gælder også for små børn.
>
> Det er jeg ganske enkelt ikke enig med dig i. Det lyder måske hårdt, men
> børn bliver aldrig stærke af at blive afledt. Når de bliver større vil
> de møde masser af hårde grænser på den ene og den anden måde, så hellere
> lade dem møde deres første under kontrollerede forhold, end når de
> bliver teenagere og skal realisere sig selv.

Jeg skrev helt isoleret om en 'være-ude-at-købe-ind-situation', hvor
afledning er det der har virket bedst for os. Grænser, frustrationer osv. er
der masser af i en 2årigs liv, så det får han. Bare ikke lige i
supermarkedet kl 1715 hvor alle er trætte, har lavt blodsukker osv.
>

>
> Det med at tage håbet fra børn kan også læses som "at tage livshåbet"
> eller noget andet mere væsentligt fra børn. Det er jeg enig i at man ikke
> skal gøre, men det gør man altså ikke ved at sige "Nej, du får ikke noget
> Anders And idag.".

Jeg er helt enig!
>
>> Samme historie da vi gik forbi Fætter BR på Strøget i dag. Han ville
>> derind. Så snakkede vi lidt om hvad han gerne ville have derinde, hvem
>> han gerne ville lege med med legetøjet osv..Og inden vi så os om var vi
>> forbi Fætter BR uden skrig og skrål.
>
> Det lyder smart. Jeg synes det er iorden at bruge den slags
> afledningsmanøvrer en gang imellem, så jeg vil da overveje det hvis
> situationen opstår.

Det virker i hvert fald her og i går førte det til en lang historie om at
ham og Lukas havde kørt om kap med biler på trafiktæppet i vuggestuen.

>
>> Iøvrigt vil jeg også tilslutte mig en anden der skriver at han kan finde
>> på at "belønne" et glad barn. Jeg køber gerne en bil eller hvad han nu
>> gerne vil have, men det er altid mig der initierer muligheden for det og
>> så bestemmer han ud fra to eller tre valgmuligheder hvad han gerne vil
>> have :)
>
> Jeg ved ikke om det er nogen god idé at belønne følelser, men det er
> måske heller ikke intentionen med det, du skriver. I mine øjne er det
> mere oplagt at belønne god adfærd.

Nej! Jeg mente ikke at belønne fordi han er glad, men belønne fordi hans
adfærd har været god. Det må gerne give et pay-off at opføre sig ordentlig.
Igen, selvfølgelig uden det bliver et krav at det skal belønnes. Derfor sker
det bestemt ikke hver gang og altid kun sidst i forløbet, og det er mig der
bestemmer.


VH
Carina

---

Re: Underholdende mangel på opdragelse


"Jørn Ibsen (slet FB9CO)" <j.ibsen@FB9COiteration.dk> skrev i en meddelelse
news:11907558680.61103547026622@dtext.news.tele.dk...
> Jeg plejer at korse mig over uopdragne børn i supermarkedet - i dag
> var det tæt på at blive underholdende i stedet for.
>
> En mor kom med en indkøbsvogn hvor der sad en rigeligt stor dreng på
> barnesædet - han var nok 5 år. Moderen kiggede på tøj, men det gad
> ungen ikke. "Kør så NU mor jeg gider ikke det her". "Nej nej, vi
> skynder os da bare videre", sagde hun og kørte.
>
> Så nåede de kødmontren. "Skal vi ikke have frikadeller i aften?"
> spurgte moderen. "NEJ DE SMAGER AF LORT! Jeg skal have pølser". "Ih
> men det fik du da også i går. Nå men der er da nogle flere derhjemme".
>
>
> I mælkeafdelingen tog drengen selv en pakke Knoppers han lige akkurat
> kunne nå, og smed om i vognen. Moderen så det, men sagde ingenting, så
> han tog en pakke mere og smed derom. Da hun stadig ikke sagde noget,
> tog han også nr. 3.
>
> I slikafdelingen var kravet enkelt: "Jeg skal have de der karameller"
> skreg han panisk og pegede. "Ja dem kan du jo godt lide", smilede
> moderen og tog en pose til ham.
>
> I tv-afdelingen stødte jeg på dem igen, denne gang vrælede han at han
> skulle have en dvd. Moderen tog den og sagde "Jamen så får du den her,
> og så stopper du med at tude". Det gjorde han ikke, for der var en
> mere han ville have, og den fik han så også. "Og så er det også slut",
> sagde moderen så meget lidt overbevisende.
>
> Da jeg betalte ved kassen så jeg hende køre vognen ud af supermarkedet
> - knægten vrælende i vilden sky "Jeg vil have en is! Jeg VIL have en
> is!".
>
> Og det var bare de gange, jeg stødte på dem. Jeg gade vide hvordan han
> bliver som teenager....

Mark Twain skrev at ofte bliver de mest forkert opdragnebørn til
pragteksemplarer.

Min 19-årige datter, der nu igen bor hos mig, boede hos moderen i Hjørring
fra alder 2 til 18 og blev opdraget til hystade helt som den dreng du
beskriver, men havde det godt og har valgt at være velopdragen nu

Jeg har aldrig kritiseret noget fx at hendes sengevædning førte til at
stedfar, der er skolepsykolog, kurerede det hysteri med endefuld.

Glistrup mener at sindsyge skyldes at børn er blevet alt for
forventningsfulde af en forkælende opdragelse og så bliver de pga skuffelser
i voksenlivet så kræve og klynkesyge at de må søge hallucinationer og
tvangstanker for at holde livet ud.

Vi er alle sindsyge og det handler om at finde omgivelser og partnere så
"neuroserne går i hak"

"Charming people live up to the very edge of their charm, and behave just as
outrageously as the world will let them. Logan
Pearsall Smith(mange skitzofrene er charmerende - men ikke nok til at
parforhold holder længe)


"All charming people, I fancy, are spoiled. It is the secret of their
attraction Oscar Wilde



"Charm is a product of the unexpected. Jose
Marti



There is a charm about the forbidden that makes it unspeakably desirable.
Mark Twain

---

Den Thu, 27 Sep 2007 15:20:18 +0200 skrev Hansen:

> "Fr ø ken Jensen" <cdjjura@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:C320AC21.10632%cdjjura@hotmail.com...
>>
>>
>>
>> On 26/09/07 23:40, in article slrnfflkef.2u5l.nospamplease@mail.corell.dk,
>> "Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> wrote:
>>
>>> Holst wrote:
>>>>
>>>> Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at
>>>> opdrage barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.
>>>
>>> Så man skal heller ikke give barnet sin sut, når det er utrøsteligt ?
>>
>> Hvis man anser en sut for bestikkelse, skal man nok slet ikke begynde at
>> give sit barn sut ...
>
> Hvis man anser en sur for bestikkelse, skal man nok slet ikke have børn

Hvor ikke det. Jeg har to unger og de har aldrig haft sut. Den ene suttede
i fem minutter og spyttede den så ud og lagde sig til at sove. Det var da
hun var nyfødt.

Den anden er importeret fra kina og de bruger ikke sut!

Leif

---

On 29/09/07 11:21, in article
46fe1913$0$63761$edfadb0f@dread14.news.tele.dk, "leif" <news@leifs.dk>
wrote:

> Den Thu, 27 Sep 2007 15:20:18 +0200 skrev Hansen:
>
>> "Fr ø ken Jensen" <cdjjura@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:C320AC21.10632%cdjjura@hotmail.com...
>>>
>>>
>>>
>>> On 26/09/07 23:40, in article slrnfflkef.2u5l.nospamplease@mail.corell.dk,
>>> "Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> wrote:
>>>
>>>> Holst wrote:
>>>>>
>>>>> Men dybest set er det jo det samme: forælderen har ikke magtet at
>>>>> opdrage barnet ordentligt og vælger at bestikke sig til fred og ro.
>>>>
>>>> Så man skal heller ikke give barnet sin sut, når det er utrøsteligt ?
>>>
>>> Hvis man anser en sut for bestikkelse, skal man nok slet ikke begynde at
>>> give sit barn sut ...
>>
>> Hvis man anser en sur for bestikkelse, skal man nok slet ikke have børn
>
> Hvor ikke det. Jeg har to unger og de har aldrig haft sut. Den ene suttede
> i fem minutter og spyttede den så ud og lagde sig til at sove. Det var da
> hun var nyfødt.
>
> Den anden er importeret fra kina og de bruger ikke sut!
>
> Leif


Mit barn har heller aldrig brugt sut, men det ændrer ikke på, at jeg mener
det er forkert at opfatte en sut som bestikkelse.

---

> >> Og ja - halvdelen af dem der står omkring én sender bebrejdende
> >> blikke... Hvis man så forbarmer sig over ungen og stikker ham en
> >> bolle får man igen bebrejdende blikke for at være så svag at give
> >> efter - eller kommentarer om at man altså ikke må spise varer som
> >> man ikke har betalt for endnu(?)
>
> > Det kan jeg altså heller ikke få ondt i håret over. Jeg synes at der
> > er langt fra den slags spise-i-supermarkedet-ritualer og til
> > grænseoverskridende plageri. (Omend det ene måske kan føre til det
> > andet...?)
>
> Næppe. Da min søn var mindre var det fast praksis når vi kom i Brugsen at vi
> købte noget frugt som han kunne spise. (Jeg fatter ikke, at nogen kan gøre
> ophævelser over dét. Under alle omstændigheder må det vel være en sag mellem
> mig og forretningen.). Så havde jeg sikkerhed for at han ikke var sulten og
> havde lavt blodsukker; hvis han blev umulig var det så i al fald ikke
> *derfor*. Han *blev* i øvrigt aldrig umulig.
Var det ikke bedre at have noget frugt/nogle kiks i bilen/tasken,
barnet kan få _inden_du går ind og handler. Må ærligt indrømme, jeg
selv er en af dem, der bliver forarget, når børn går rundt og spiser
inde ved købmanden el.l. Er opdraget til, at det ikke er en
restaurant. Har selv 4 børn (1½, 3, 10 og 12) og ingen af dem har fået
lov til at spise i brugsen, eller hvor vi var, og ingen af dem har
plaget (puh hvor lyder jeg hellig!!!). Måske jeg bare har været
heldig....

---

<bruun@hund.dk>

Var det ikke bedre at have noget frugt/nogle kiks i bilen/tasken,
barnet kan få _inden_du går ind og handler. Må ærligt indrømme, jeg
selv er en af dem, der bliver forarget, når børn går rundt og spiser
inde ved købmanden el.l. Er opdraget til, at det ikke er en
restaurant. Har selv 4 børn (1½, 3, 10 og 12) og ingen af dem har fået
lov til at spise i brugsen, eller hvor vi var, og ingen af dem har
plaget (puh hvor lyder jeg hellig!!!). Måske jeg bare har været
heldig....


Men hvorfor er det et problem? Hvad er det der er forkert i det? Hvad er det
du bliver forarget over?

Man betaler jo for det. Og argumentet om at det ikke er en restaurant holder
jo ikke.
Der er jo mange spisesteder hvor man betaler før man spiser...

Er det ikke bare et levn fra en gammeldags og rigid måde at se tingene på?
Og lidt for meget 'sådan er det bare' uden man reflekterer over hvorfor?

Hvem skader det?

VH
Carina

---

"Carina" <c@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:46fff8f0$0$2468$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> <bruun@hund.dk>
>
> Var det ikke bedre at have noget frugt/nogle kiks i bilen/tasken,
> barnet kan få _inden_du går ind og handler. Må ærligt indrømme, jeg
> selv er en af dem, der bliver forarget, når børn går rundt og spiser
> inde ved købmanden el.l. Er opdraget til, at det ikke er en
> restaurant. Har selv 4 børn (1½, 3, 10 og 12) og ingen af dem har fået
> lov til at spise i brugsen, eller hvor vi var, og ingen af dem har
> plaget (puh hvor lyder jeg hellig!!!). Måske jeg bare har været
> heldig....
>
>
> Men hvorfor er det et problem? Hvad er det der er forkert i det? Hvad er
> det du bliver forarget over?
>
> Man betaler jo for det. Og argumentet om at det ikke er en restaurant
> holder jo ikke.

At du betaler for det er ikke ensbetydende med at _alle_ betaler for det.
Derfor er det svært at skelne mellem dem der bare lader ungen spise bananen,
tager skrællen og lægger på nærmeste hylde og skynder sig videre.


> Der er jo mange spisesteder hvor man betaler før man spiser...

På samme måde som ved købmanden, netop


> Er det ikke bare et levn fra en gammeldags og rigid måde at se tingene på?
> Og lidt for meget 'sådan er det bare' uden man reflekterer over hvorfor?
>
> Hvem skader det?

Det skader, på den måde at _mine_ varer så bliver dyrere,
fordi købmanden skal have dækket et tab ind



--
mvh Uffe

---

"Uffe Bærentsen"

>
> At du betaler for det er ikke ensbetydende med at _alle_ betaler for det.
> Derfor er det svært at skelne mellem dem der bare lader ungen spise
> bananen,
> tager skrællen og lægger på nærmeste hylde og skynder sig videre.

Jeg har aldrig set bananskræller i mit supermarked. Hvor tit ser du det?
Anyway; Jeg betaler altid, så hvis det er dét folk er bange for, så er jeg
ikke målgruppen for forargede blikke.
Iøvrigt tror jeg det usynlige svind og tyveri er langt større end det en
forældre glemmer at betale. Her kan alle se hvad der foreår. Tænk på hvad
personalet stjæler, eller de kunder der bare lister varer i lommen.

>
> Det skader, på den måde at _mine_ varer så bliver dyrere,
> fordi købmanden skal have dækket et tab ind


Igen, jeg tror svindet fra glemsomme forældre er det mindste!

VH
Carina

---

Uffe Bærentsen wrote:
> "Carina" <c@a.invalid> skrev i en meddelelse
> news:46fff8f0$0$2468$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>
>> <bruun@hund.dk>
>>
>> Var det ikke bedre at have noget frugt/nogle kiks i bilen/tasken,
>> barnet kan få _inden_du går ind og handler. Må ærligt indrømme, jeg
>> selv er en af dem, der bliver forarget, når børn går rundt og spiser
>> inde ved købmanden el.l. Er opdraget til, at det ikke er en
>> restaurant. Har selv 4 børn (1½, 3, 10 og 12) og ingen af dem har
>> fået lov til at spise i brugsen, eller hvor vi var, og ingen af dem
>> har plaget (puh hvor lyder jeg hellig!!!). Måske jeg bare har været
>> heldig....
>>
>>
>> Men hvorfor er det et problem? Hvad er det der er forkert i det?
>> Hvad er det du bliver forarget over?
>>
>> Man betaler jo for det. Og argumentet om at det ikke er en restaurant
>> holder jo ikke.
>
> At du betaler for det er ikke ensbetydende med at _alle_ betaler for
> det. Derfor er det svært at skelne mellem dem der bare lader ungen
> spise bananen, tager skrællen og lægger på nærmeste hylde og skynder
> sig videre.

Så fordi andre snyder, bliver min handlemåde forkert? Besynderlig logik.

<snip>

--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen

---

bruun@hund.dk wrote:
>>>> Og ja - halvdelen af dem der står omkring én sender bebrejdende
>>>> blikke... Hvis man så forbarmer sig over ungen og stikker ham en
>>>> bolle får man igen bebrejdende blikke for at være så svag at give
>>>> efter - eller kommentarer om at man altså ikke må spise varer som
>>>> man ikke har betalt for endnu(?)
>>
>>> Det kan jeg altså heller ikke få ondt i håret over. Jeg synes at der
>>> er langt fra den slags spise-i-supermarkedet-ritualer og til
>>> grænseoverskridende plageri. (Omend det ene måske kan føre til det
>>> andet...?)
>>
>> Næppe. Da min søn var mindre var det fast praksis når vi kom i
>> Brugsen at vi købte noget frugt som han kunne spise. (Jeg fatter
>> ikke, at nogen kan gøre ophævelser over dét. Under alle
>> omstændigheder må det vel være en sag mellem mig og forretningen.).
>> Så havde jeg sikkerhed for at han ikke var sulten og havde lavt
>> blodsukker; hvis han blev umulig var det så i al fald ikke *derfor*.
>> Han *blev* i øvrigt aldrig umulig.
>
> Var det ikke bedre at have noget frugt/nogle kiks i bilen/tasken,
> barnet kan få _inden_du går ind og handler.

Det var da bestemt en mulighed. Men når jeg nu går ind og handler for at
købe varen, hvorfor så slæbe den med hjemmefra?

> Må ærligt indrømme, jeg
> selv er en af dem, der bliver forarget, når børn går rundt og spiser
> inde ved købmanden el.l.

Hvorfor dog?

> Er opdraget til, at det ikke er en restaurant.

Og så? Hvem er det lige (bortset fra dem, hvis opdragelse fortæller dem at
det er forkert) der bliver generet ved at en enkelt unge render rundt med en
banan i munden, som endnu ikke er blevet betalt, men som *bliver* betalt.

Forretningen får sine penge. Den eneste der skal gøre noget andet end
sædvanlig er kassedamen, der skal lægge øre til, at jeg fortæller at de fem
banener dér altså er syv, selv om det ikke ser sådan ud.

Jeg får ro. Min søn bliver glad.

Ja, der er andre veje til det samme mål. Men hvad er det lige, der er galt
med *denne* vej?

> Har selv 4 børn (1½, 3, 10 og 12) og ingen af dem har fået
> lov til at spise i brugsen, eller hvor vi var, og ingen af dem har
> plaget (puh hvor lyder jeg hellig!!!).

Nej selvfølgelig har de ikke plaget. Børn spilder (som hovedregel) ikke
krudt på tabte sager; hvis de ved de ikke får noget ud af det, så plager de
heller ikke. Hvis du har opdraget det til, at sådan er det, så er det sådan.
For dem.

Ja, du lyder hellig. Du har valgt din vej, jeg har valgt min. Din vej
fungerer for dig, min for mig.

Men hvis du vil kritisere min vej, så gør det med objektive argumenter.
Flosker som "det er ikke en restuarant" eller "det gør man bare ikke" kan
jeg ikke rigtig tage alvorligt.


--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen

---

On 26 Sep., 11:48, "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> wrote:
> Kent Oldhøj wrote:
>
> > Min erfaring er dog at langt de fleste voksne forstår og respekterer
> > forældres beslutninger når de får en fornuftig forklaring.
>
> Min erfaring er også, at børn godt kan forstå, at der gælder forskellige
> regler forskellige steder.


Jo -

En nødvendig kompetence faktisk. Som hedder norm pluralisme i
fagsproget.

Mvh. Niels Bruun.

---

Da min ældste var ca. på den alder (5-6 år) fik han den ide at kaste sig
ned på gulvet i den lokale Favør og hyle og skrige i håbet om at få sin
vilje (og en pose skumbananer).
Jeg lod ham ligge og hyle, mens jeg fyldte kurven.
Da jeg kom tilbage efter 5-10 minutter var dampen åbenbart gået af
ballonen, og der var aldrig siden problemer når han var med ude at handle.
Man kan måske indvende at det var lidt hensynsløst overfor de andre
handlende og ansatte, men der var nu ingen der så ud til at føle sig
synderligt generede.

- cep