Fornyere kan ikke være charmerende.
"Man lærer kun af dem man holder af" skrev Goethe, og den charme, som afgør
mænds status overfor kvinder, og dermed overfor samfundet, handler i høj
grad om at have kopieret højstatus-venners vaner og charme. Og at have de
venner, der er værd at lære af, hvis man vil udvikle karisma og til tops.
De ambitiøse enere, der vil være fornyere fx opfindere, skal ikke være
slaver af venskab med med anerkendte vindere, for så vil de lære for meget
af dem og fastholde traditionen.
At være fornyer, som fx Mogens Glistrup, er at spille højt spil og turde gå
ny veje, der ofte har dårlige odds for øjeblikkelig succes.
Charme omfatter humor og musikalitet. Vi fortier at rigdom, netværk og
fysisk styrke indgår i de faktorer, der giver charme/karisma.
At forny civilisationen kræver at man ikke ser kortsynet på tingene, som fx
politikere, der i et demokrati kun tør se ca en valgperiode frem.
Journalister er i vane med at forgude sådanne kortsynede politikere, og
evner derfor sjældent at værdsætte kvaliteter, der først bærer frugt i en
fjernere fremtid.
Det er medierne, der afgør det smagsdommeri, som afgør hvem der opleves som
charmerende, så der er stor risiko for at kvalitet forbigås og - som vi ser
det med godhedsindustriens indvandringsbegejstring - der anlægges en alt for
kort synsvinkel.
Personligt har jeg gjort det til hobby at forske i, hvor opreklameret
renlighed og lugtløshed er, sagligt set. Hvornår fremmer snavs sygdom?
I Fjernøsten og Vesten er der traditioner for såkaldt *hygiejne* (et
bedragerisk, gammelt reklameord for "ren facade" som også bruges, når nul
sundhedsgavn)
De traditioner bunder i kvindesag med tusinder af år på bagen, så at bringe
saglighed ind i den populære eller den videnskabelige forståelse af de ting,
er an uphill struggle og en sag, der måske kun retfærdiggøres under
evighedernes synsvinkel, om overhovedet.
Glistrup valgte nogle lidt mere overskuelige emner, skat og indvandring,
og undgik farlige emner som kritik af politiet, af retsvæsen vedr pædofili
og renlighed.
Personligt var han lidt sjusket mht renlighed, selvom hans kone var efter
ham og undgik skandale - og han udpegedes af mediernes herremode-eksperter
som den mindst velklædte politiker.
Jeg mødte han sekretær på Christiansborg i partiets første år, og hun
hævdede at han på rejser var meget ildelugtende, men havde han ikke gået til
grænsen mht sund dovenskab, havde han næppe haft tid til at opbygge den
klæbehjerne, viden og indsigt, som var afgørende for hans værdifulde
spådomme.
Hverken han eller jeg har været plaget af infektioner.
|