"Hansen" <hansen@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:461b8c3d$0$93566$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
> news:46198bc2$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "poul" <poul@internet.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:CR8Sh.39$NU4.22@news.get2net.dk...
>>> Den 15 årige vil flytte fra mor til far.
>>>
>>> Kan mor forhindre det?
>>>
>>
>> Næ- men skal i gøre det på den "lovlige/korrekte" måde (altså gennem
>> retssystemet) så kan det meget nemt tage tid ( 4 - 12 mdr).
>>
>> Den "nemme/hurtige" måde er at drengen/pigen går ned på folkeregisteret
>> og udfylder en flyttemeddelse fra moderen til faderen. Herefter bor
>> barnet hos faderen (læs folkeregisterloven, så forstår du hvorfor der kan
>> lade sig gøre).
>
> Folkeregisteret vil (skal) bede om at den forælder barnet flytter fra er
> medunderskriver, før de må foretage ien indberetning til folkeregisteret.
>
børn skal - som alle andre personer i Danmark - registreres det sted de
opholder sig!
http://147.29.40.90/_LINK_0/0&ACCN/C20060008560
3.5. Registreringen af børn
Ved børn forstås ugifte personer under 18 år.
Der er særlige procedureregler i forbindelse med børns flytning. Der
henvises til vejledningens afsnit 4.2. Nedenfor er reglerne for, hvor et
barn skal registreres, gennemgået.
Et barn skal som udgangspunkt registreres efter samme regler som voksne,
dvs. det sted, hvor barnet regelmæssigt sover, når barnet ikke er
midlertidigt fraværende på grund af ferie, sygdom og lignende, og hvor
barnet har sine ejendele. Det afgørende for registreringen af barnets bopæl
er således, hvor barnet rent faktisk opholder sig.
Forældremyndighedens indehaver(e) har ret til at bestemme, hvor barnet skal
opholde sig. Opholder barnet sig imidlertid i strid med denne beslutning et
andet sted, er det dette sted, der skal registreres som barnets bopæl.
Forældremyndighedens indehaver kan således ikke sætte sig imod, at barnet i
CPR registreres med adresse på barnets faktiske opholdssted. Pågældende skal
dog altid høres vedrørende den anmeldte flytning, såfremt pågældende inden
registreringen af flytningen har haft fælles bopæl med barnet, jf.
CPR-lovens § 13, stk. 2 (se nærmere herom i vejledningens afsnit 4.2.).
3.5.1. Børn, der bor sammen med begge forældre eller hos tredjemand
Såfremt et barn bor sammen med begge forældre, dvs. har sit hovedophold hos
disse, finder CPR-lovens § 6 anvendelse. Lovens § 6 finder også anvendelse i
de tilfælde, hvor et barn ikke bor sammen med nogen af forældrene. Et barn,
der har afbrudt forbindelsen med hjemmet, skal derfor som udgangspunkt
registreres der, hvor barnet faktisk opholder sig, jf. lovens § 6, stk. 1
eller 2, hvis det må formodes, at barnet ikke vil vende tilbage til
forældrenes bopæl.
For så vidt angår et barn, som regelmæssigt sover et andet sted her i landet
end hos forældrene på grund af efterskoleophold eller lignende, men som
tilbringer weekender, ferier og lignende hos forældrene med bopæl i Danmark,
er der dog en formodning for, at der er tale om et midlertidigt fravær fra
forældrene, jf. også lovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Barnet vil derfor i denne
situation som hovedregel skulle forblive registreret hos forældrene. Denne
formodningsregel gælder dog ikke for et barn, som fra Grønland tager til den
øvrige del af riget. I disse tilfælde må spørgsmålet om fortsat registrering
på forældrenes adresse eller registrering på skolen afgøres efter en konkret
vurdering. Formodningsreglen gælder endvidere ikke, hvis der er tale om et
længere ophold uden for hjemmet, der skyldes lønnet beskæftigelse,
uddannelse, privat plejeforhold eller offentlig (frivillig eller
tvangsmæssig) anbringelse uden for hjemmet. Det samme gælder studerende, som
har egen lejlighed eller eget værelse.
3.5.2. Børn, hvis forældre ikke har samme bopæl, og hvor barnet har sit
hovedophold hos en af forældrene
Såfremt forældrene ikke har samme bopæl, og barnet har sit hovedophold hos
en af forældrene, finder CPR-lovens § 8, stk. 1, anvendelse.
Hvis barnet opholder sig mest hos den ene forælder, vil barnet skulle
registreres hos denne, uanset hvem der har forældremyndigheden, jf. lovens §
8, stk. 1. Hvis et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, gælder
reglerne i lovens § 8, stk. 2 og 3, se afsnit 3.5.3. nedenfor.
CPR-lovens § 8, stk. 1, tager sigte på en situation, hvor det står klart, at
barnet fast har et hovedopholdssted , enten fordi forældrene har indgået en
aftale herom, eller fordi barnet i en vis længere periode beviseligt har
haft sit faste hovedophold hos den ene forælder, eller fordi det er
tilstrækkeligt sandsynliggjort, at barnet vil få sit faste hovedophold hos
den ene forælder i en vis længere periode.
Bestemmelsen tager derimod ikke sigte på en situation, hvor en optælling af
overnatninger og dage viser, at barnet er noget mere hos den ene forælder
end den anden, men hvor barnets faktiske ophold er en følge af
tilfældigheder, f.eks. fordi der er tale om en opbrudsfase i forbindelse med
et samlivsophør eller en ferieperiode. I en sådan periode må barnets delvise
fravær fra den hidtidige adresse betragtes som midlertidigt fravær, der
således ikke på dette tidspunkt kan danne grundlag for registrering af en
flytning. Først når der er opnået en egentlig aftale om barnets opholdssted,
eller når barnet gennem en vis længere periode fast har opholdt sig mest hos
den ene part, eller det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at barnet vil få
sit hovedophold her i en vis længere periode, kan der træffes afgørelse om,
at der er sket en flytning efter lovens § 8, stk. 1.
I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at fastslå, hvor et barn har sit
hovedopholdssted, fordi forældrene kommer med modstridende oplysninger. Hvis
det ikke er muligt at fastslå dette ud fra andre momenter i sagen, kan det
rent undtagelsesvist komme på tale at indhente oplysninger herom fra barnet
selv. Det forudsætter imidlertid, at kommunen konkret vurderer, at barnet
har den fornødne modenhed til at udtale sig om dette og til at forstå
konsekvenserne af sine udtalelser. Det forudsætter endvidere, at forholdet
mellem barnet og forældrene ikke derved belastes i væsentlig grad. Det
bemærkes, at barnet som mindreårig ikke selv kan bestemme, hvor vedkommende
skal være registreret, og at barnets eventuelle ønsker herom derfor ikke kan
tillægges vægt.
Såfremt det efter undersøgelse af sagen ikke er muligt at fastslå, om et
barn reelt er flyttet, skal barnet forblive registreret på sin hidtidige
adresse. Hvis den hidtidige adresse samtidig er fraflyttet, skal barnet
registreres på høj vejkode i den hidtidige kommune, indtil der kan træffes
afgørelse om barnets hovedopholdssted.
3.5.3. Børn, der opholder sig lige meget hos hver af forældrene, som ikke
har samme bopæl
CPR-lovens § 8, stk. 2 og 3, finder anvendelse i de situationer, hvor et
barn opholder sig lige meget hos hver af forældrene, som ikke har samme
bopæl.
Efter lovens § 8, stk. 2, skal et barn, der opholder sig lige længe ad
gangen hos hver af forældrene, registreres hos den af forældrene, som alene
har forældremyndigheden , medmindre forældrene ved deres underskrift
erklærer sig enige om, at barnet skal registreres hos den anden. Har
forældrene fælles forældremyndighed , skal kommunen registrere barnet hos
den af forældrene, som forældrene ved deres underskrift erklærer sig enige
om.
Efter lovens § 8, stk. 3, skal et barn forblive registreret på den hidtidige
bopæl, hvis det som led i en mere varig ordning opholder sig lige meget hos
begge forældre, og disse - uanset fælles forældremyndighed - ikke kan blive
enige om registreringen. Hvis den hidtidige adresse imidlertid er fraflyttet
i forbindelse med, at uenigheden om registreringen opstod, må barnet
registreres på høj vejkode i den hidtidige bopælskommune, indtil forældrene
bliver enige om barnets registrering, eller indtil den fælles
forældremyndighed ophæves.
Det skal bemærkes, at det er ministeriets opfattelse, at såfremt et barn som
udgangspunkt opholder sig lige meget hos hver af forældrene, vil afvigelser
herfra, der alene skyldes teenage-børns »tilfældige« overnatninger hos den
anden af forældrene eller venner og bekendte, ikke medføre, at sagen skal
vurderes efter lovens § 8, stk. 1.
Med hensyn til de situationer, hvor det har betydning, hvilken forælder der
har forældremyndigheden - det vil sige situationer omfattet af
bestemmelserne i CPR-lovens § 8, stk. 2 og 3 - og der er afsagt en byretsdom
vedrørende dette spørgsmål, bemærkes følgende:
Hvis dommen ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb (14 dage, medmindre
andet fremgår af dommen), tillægges anken opsættende virkning, og dommen har
således ikke virkning, før den eventuelt stadfæstes af landsretten. Det kan
dog i dommen bestemmes, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes
inden fuldbyrdelsesfristens udløb.
Hvis dommen ankes efter fuldbyrdelsesfristens udløb, har dommen virkning
uanset anken. Det gælder dog ikke, hvis anken tillægges opsættende virkning.
I så fald har dommen ikke virkning, før den eventuelt stadfæstes af
landsretten. Der henvises til § 480 i retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr.
1001 af 5. oktober 2006 om rettens pleje).
Dette betyder f.eks., at hvis der hidtil har været fælles forældremyndighed,
og moderen har fået tillagt den fulde forældremyndighed ved en byretsdom,
vil der fortsat være fælles forældremyndighed, indtil landsretten har
truffet endelig afgørelse, såfremt faderen anker byrettens dom inden 14 dage
(eller hvis landsretten tillægger en senere anke opsættende virkning).
En kommune bør derfor undersøge, om en byretsdom om forældremyndighed er
anket, før den lægges til grund i en bopælssag, hvis spørgsmålet om
forældremyndighed har betydning for afgørelsen om barnets
bopælsregistrering.
OG
4.2. Børns flytning (procedurereglerne)
Med hensyn til spørgsmålet om, hvor et barn skal bopælsregistreres, henvises
til vejledningens afsnit 3.5. I dette afsnit er procedurereglerne i
forbindelse med børns flytning beskrevet.
Den, som i medfør af CPR-lovens § 13, stk. 1, skal foretage
flytteanmeldelsen, vil typisk være forældremyndighedens indehaver, barnets
eventuelle værge eller en institution.
Om kommunen kan registrere en flytning, som er anmeldt af et barn, det vil
sige en ugift person under 18 år, afhænger af, om kommunen bl.a. på grundlag
af en vurdering af barnets modenhed skønner, at anmeldelsen svarer til de
faktiske forhold, jf. herved lovens § 12, stk. 4, 2. pkt., ligesom
proceduren i lovens § 13, stk. 2 (høring af ikke-medflyttende forældre),
også vil skulle iagttages i dette tilfælde.
Det følger af bestemmelsen i lovens § 13, stk. 2, at kommunen inden
registreringen af en flytning for et barn, der hidtil har haft fælles bopæl
med begge forældre, skal give en ikke medflyttende forælder mulighed for at
udtale sig, hvis vedkommende ikke er (med)underskriver af flytteanmeldelsen.
Tilsvarende gælder inden registreringen af en flytning for et barn, som
hidtil har haft fælles bopæl med den ene af forældrene, hvis denne forælder
ikke flytter med og heller ikke er (med)underskriver af flytteanmeldelsen.
Den særlige høringsregel om indenlandske flytninger i lovens § 13, stk. 2,
gælder, uanset hvem der har forældremyndigheden over barnet, dvs. også i en
situation, hvor den, der anmelder flytning for et barn, har
forældremyndigheden alene. Formålet med procedurekravet i lovens § 13, stk.
2, er at give kommunen mulighed for at opdage ukorrekte anmeldelser ved, at
begge parter har mulighed for at udtale sig, før kommunen afgør, om
flytningen kan registreres. Meningen med bestemmelsen er derimod ikke, at et
barns adresse i CPR kun kan flyttes, hvis begge forældre er enige.
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, er således ikke en bestemmelse om samtykke, men
alene en høringsregel. Hvis kommunen i forbindelse med høringen bliver
opmærksom på, at en forælder ikke vil acceptere en anmeldt fraflytning for
et barn, kan kommunen således ikke uden videre afvise den anmeldte flytning,
men skal undersøge sagen for at få klarlagt, om der reelt er sket en
flytning, se nærmere vejledningens afsnit 3.5. om bopælsregistrering af
børn.
Det har ikke været tilsigtet, at bestemmelsen i lovens § 13, stk. 2,
udtømmende skulle regulere høringspligten i sager om indenlandske
flytninger, ligesom bestemmelsen ikke omfatter anmeldelse af flytninger til
og fra udlandet. Ministeriet skal derfor generelt henstille, at kommunen i
hver enkelt sag om ændring af et barns bopælsregistrering overvejer, om der
udover høringspligten efter lovens § 13, stk. 2, efter anden lovgivning skal
foretages en høring af / inddrages andre end den, der anmelder flytningen.
Baggrunden herfor er særligt partshøringsreglerne i forvaltningsloven og
reglerne om forældremyndighed.
Det følger af reglerne om forældremyndighed, at såfremt den ene forælder
alene har forældremyndigheden, er det denne forælder, der kan repræsentere
barnet. Denne forælder skal derfor altid inddrages i afgørelser vedrørende
barnets registrering i CPR. Selv om der er fælles forældremyndighed, kan den
ene forælder i et vist omfang agere på vegne af begge. Hvorvidt dette er
tilfældet, vurderes konkret. Mere væsentlige spørgsmål kræver som
udgangspunkt enighed mellem forældrene. Som et eksempel på, hvor det efter
ministeriets opfattelse ved fælles forældremyndighed kan antages, at den ene
forælder kan agere også på vegne af den anden, kan nævnes den situation,
hvor den ene forælder bor alene sammen med børnene i Danmark. Hvis denne
forælder på et tidspunkt anmelder flytning for sig selv og børnene til en
anden adresse i Danmark, er det ministeriets opfattelse, at det ikke er
nødvendigt at partshøre den anden forælder, medmindre kommunen konkret er
bekendt med, at denne ønsker at blive inddraget i sagen.
Ministeriet skal på baggrund af ovenstående henstille, at kommunerne i sager
om ændring af børns adresser er opmærksomme på, hvem der kan repræsentere
barnet, og hvem der således skal inddrages i sagen om en ændring af barnets
adresse i CPR.
Opmærksomheden henledes herudover på de særlige regler i de tilfælde, hvor
der anmodes om adressebeskyttelse i forbindelse med flytningen, jf.
CPR-lovens § 13, stk. 3, og folkeregistreringsbekendtgørelsens § 7.
OG