"Peter D. Mortensen" <peter@avidedit.dk> skrev i en meddelelse
news:4630e5d2$0$48958$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg har kik på en supervelholdt albin 25........der er kun et problem jeg
> kan få øje på..... dækket i stævn og over agterkahyt ligner noget der er
> blevet ramt at et haglgevær.... masser af små huller i coaten... er det
> noget jeg skal være nervøs for?
>
> håber på hurtigt svar fra de kloge hoveder her
>
>
> m.v.h.
> peter
Hurtigt bud
)
Hvis det er deciderede huller, så er det sandsynligvis lufthuller, som
skyldes at det første lag glasfiber/polyester der blev lagt ovenpå gelcoaten
i formen ikke blev rullet helt luftfrit. Gelcoaten er nu ved at være slidt
så meget ned (meget velholdt = meget dæksvask siden halvfjerdseren hvor den
blev bygget), så det sidste tynde lag der er tilbage er bristet, og vupti
kan du se lufthullerne som små mørke huller i det lyse dæk.
Om det er farligt - næh ikke i dækket, der er det bare noget bøvl at
reparere i det mønster der er støbt i dækket.
Problemet er, at når kvaliteten af støbearbejdet er sådan i dækket, så kunne
man godt få mistanke om, at der kunne være mere seriøse problemer under
vandlinien. Så der skal du nok være opmærksom om den har tendenser til
osmose - det er relativt udbredt i de årgange. Men det kan være, at den på
et tidspunkt har fået en ordentlig tur med epoxy i bunden, og så er
problemet formentligt løst.
Den anden mulighed er, at det ligner sorte "huller" - men reelt ikke er
huller - kan afgøres med trynen helt ned i dækket og måske en lup + den
lille skruetrækker.
Hvis det bare er mørke prikker, men uden "fordybninger", så er det
simpelthen gelcoaten der er ved at være slidt af, og så dukker de små
ujævnheder der er i lagtykkelsen ved pålægningen af gelcoat op som steder
hvor man kan se den mørke polyester. Det kan ligne små mørke huller - men
som sagt med næsen helt dernede kan man se forskel.
Det er mindre farligt end det andet, men igen det er et "lortested" at male
på grund af mønsteret i dækket, men en gang decolay eller anden
dæksbehandling kan gøre meget.
Hilsen John