Hej Søren.
Jeg vil overhovedet ikke argumentere mod det du nævner for det er sikkert
korrekt det du skriver. Jeg har ikke sat mig nøjere ind i det, men jeg er
helt enig i din poiente, at klor er bestemt ikke noget man skal spøge med og
ved brug skal man sørge for god udluftning og evt. bruge maske, handsker og
briller, hvis man bruger det når kalchen er monteret på båden. Jeg har også
prøvet forskellige midler der også indeholdt klorforbindelser, men jeg har
altså ikke truffet på noget, der har tiltalt min dovne krop, så meget som
dette middel. ( Jeg har ingen personlige forbindelser til hverken forhandler
eller fabrikant).
Jeg er også helt på det rene med, at stoffet ikke er miljøvenligt, men
vejet op mod andre midler hvor du skal måske pensle med en slags og skylle
med en anden slags og imregnere med noget helt tredie, så kunne man jo godt
forestille sig, at "Mit" middel vandt på målstregen mht. miljøvenlighed.
Som jeg skrev til den "Forrige Søren" så kan jeg ikke konstatere nogen
afblegning af kalechen, men du har jo nok ret i, at hvis man bruger det
gentagne gange, så går det ud over selve stoffet.
Jeg ventede 2 dage med, at impregnere og det gjorde jeg så med en almindelig
silikonespray og det ser tilforladeligt ud, ja faktisk rigtigt pænt, at jeg
måske så senere kommer til at fortryde, det må så vise sig, men jeg har i al
fald lige nu, skånet min kaleche for skurebørstens slid.
Mvh.
Gunnar.
"SørenH" <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
news:4623cc25$0$4166$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Gunnar Holm skrev:
>> Nu kommer den længe ventede afsløring af vidundermidlet til kalecher.
>> Produktet hedder: "SCHIMMELEX" og på forstøverkanden står: "Dr. Keddo"
>> efterfulgt af "Anti Schimmel - Spray".
>>
>> Se også
http://www.alpin-chemie.de/schimmelex-chlorhaltig.htm
>> Det virker bare.
>
> Hej Gunnar
> Det virker utvivlsomt, men der er nu ingen grund til at drage til Tyskland
> for at købe klor, - som jeg var inde på tidligere i tråden.
>
> Det aktive stof i "Schimmelflex" er s'mænd Natriumhypochlorit (NaClO) som
> er een af de mest almindelige chlor-forbindelser som bruges i en hel del
> almindeligt udbredte danske mug-, jordslåetheds-, misfarvningsfjernings-
> og desinfektionsmidler, ofte i en 15% opløsning.
>
> Det er ikke lige et stof miljømyndighederne er begejstrede for, men det
> virker som du har konstateret.
> Man skal altså omgås det med forsigtighed, og det er umanerlig hårdt ved
> feks. kalechedug, og det tager stort set al farve.
>
> Desuden kan det afgive chlor-gasser hvis man er uheldig, og der er
> decideret eksplosionsfare hvis det blandes med en række andre kemikalier,
> så hvis/når man køber en flaske af feks. Borups Kloressens 15% eller deres
> Klor-rengøring, så følg brugsanvisningen nøje!
>
> Mvh
> Søren H.
> Marie af Næstved