---

Hvordan ville I tackle følgende situation:


Far og mor bliver skilt, da barnet er et år
Barnet skal bo hos mor - og være hos far som aftalt.

De følgende tre år laver far meget hyppigt om på det aftalte samvær - og
aflyser tit planlagt samvær. Så barnet er hyppigt ude for at komme i
børnehave i den tro, at far henter. Men han har så i løbet af formiddagen
ringet afbud til mor, som derfor henter barnet, der ikke forstår, hvorfor
far ikke kommer.

Der har i de tre år været mange forskellige aftaler om, hvordan, hvornår og
hvor hyppigt far og barn skulle være sammen. Og de aftaler er så hyppigt
lavet om. Af far. Endda i et sådan omfang, at statsamtet på et tidspunkt har
forklaret ham, at han skulle overholde samværet.

Nu har far bedt om at få barnet hver anden uge. Hidtil har det drejet sig om
nogle dage om ugen. Fordelt på hverdage og weekender.

Mor er bekymret for, om det igen er en aftale, der holder eller ændres og er
derfor usikker på, om det er smart at fortælle barnet, nu er det aftalt, at
det skal bo en uge hvert sted.

Mor er indstillet på, at far gerne må have mere samvær med barnet! Men er
usikker på, om han overholder aftalerne eller om det ender i flere aflyste
aftaler, mere rod og flere frustrationer for barnet.

Hvad vil være klogest at gøre. Af hensyn til barnet!

Jeg har foreslået, at de i stedet aftaler en optrapning og ser hen ad vejen,
hvordan det går. I stedet for at springe lige lukt ud i en fifty-fifty
deleordning.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen_FJERN@hotmail.com> skrev i en
meddelelse
>
> Der har i de tre år været mange forskellige aftaler om, hvordan, hvornår
> og hvor hyppigt far og barn skulle være sammen. Og de aftaler er så
> hyppigt lavet om. Af far. Endda i et sådan omfang, at statsamtet på et
> tidspunkt har forklaret ham, at han skulle overholde samværet.
>
> Nu har far bedt om at få barnet hver anden uge. Hidtil har det drejet sig
> om nogle dage om ugen. Fordelt på hverdage og weekender.

Hvad er grunden til, at far mener at kunne overholde hver anden uge, når han
tilsyneladende ikke magter at holde den aftale, der allerede er?
Kunne det ikke være en ide at bede ham vise, at han kan det, inden der
aftales mere?

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45c09ce0$0$49205$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvad er grunden til, at far mener at kunne overholde hver anden uge, når
> han tilsyneladende ikke magter at holde den aftale, der allerede er?

Nyt arbejde med nye arbejdstider.

Men "arbejdspladsen" er i øvrigt stort set altid forklaringen på
behovet/muligheden for at ændre aftalerne.

> Kunne det ikke være en ide at bede ham vise, at han kan det, inden der
> aftales mere?

Det er også min holdning. Deraf mit forslag om at de trapper op i stedet for
at springe ud i en voldsom og pludselig forandring. For kan han overholde
aftalerne med barnet, så synes jeg bestemt han skal se mere til sit barn.
´
Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Men "arbejdspladsen" er i øvrigt stort set altid forklaringen på
> behovet/muligheden for at ændre aftalerne.

Meget af problemet lyder måske til lige så meget at være moderen, der
ikke står ordentligt fast, når det nu er faderen, der skal have barnet.
Hun må stå fast og sige, at det er hans dag, og så må han få det til at
fungere med barnet, selvom der lige dukker noget arbejde op.

---

> Meget af problemet lyder måske til lige så meget at være moderen, der
> ikke står ordentligt fast, når det nu er faderen, der skal have barnet.
> Hun må stå fast og sige, at det er hans dag, og så må han få det til at
> fungere med barnet, selvom der lige dukker noget arbejde op.

Næh. Han har vist samværsRET men ikke samværsPLIGT

---

Holst wrote:
> Lisbeth Jacobsen wrote:
>
>> Men "arbejdspladsen" er i øvrigt stort set altid forklaringen på
>> behovet/muligheden for at ændre aftalerne.
>
> Meget af problemet lyder måske til lige så meget at være moderen, der
> ikke står ordentligt fast, når det nu er faderen, der skal have
> barnet. Hun må stå fast og sige, at det er hans dag, og så må han få
> det til at fungere med barnet, selvom der lige dukker noget arbejde
> op.

Jeg er i princippet helt enig. Det lyder i mine ører som om faderen opfatter
samvær som "barnet er på besøg" ikke som "jeg har ansvaret for barnet i
denne periode".

Så længe han ikke gør det sidste - og tager de nødvendige konsekvenser i
forhold til arbejde og andre aftaler - har jeg svært ved at se, hvordan han
skal kunne tage barnet i en udvidet periode.

Hvad fanden tror han vi andrer gør, når chefen pludselig kommer med
ekstraarbejde eller sene møder?

--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen

---

On 1 Feb., 20:16, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i en meddelelsenews:1170357284.196074.260650@k78g2000cwa.googlegroups.com...
>
> > Du kan velsagtens genkende den del, du har skrevet - eller er det
> > noget vi skal håbe - at du kan
>
> Det kan jeg sagtens.
>
> > Jeg har så kommenteret på jeres enøjede optik, nedenfor hver enkelt.
> > Har du forstået tingene nu ?
>
> Det, som var ukendt for mig før, er det stadig.

Så hvad er ukendt for dig -
ikke det du selv har skrevet fortæller du. Kan vi stole på det ?

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170357703.808633.147620@j27g2000cwj.googlegroups.com...

> Så hvad er ukendt for dig -

Hvem der har skrevet det, jeg ikke genkender

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170357703.808633.147620@j27g2000cwj.googlegroups.com...

> Så hvad er ukendt for dig -

.... og hvilken kontekst det citerede oprindeligt optrådte i

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170357703.808633.147620@j27g2000cwj.googlegroups.com...

> Så hvad er ukendt for dig -

..... og om du beder MIG tage stilling til det andre har skrevet - og hvorfor
i givet fald.

---

On 31 Jan., 15:37, Holst <newsno...@shelter.dk> wrote:

> Meget af problemet lyder måske til lige så meget at være moderen, der
> ikke står ordentligt fast, når det nu er faderen, der skal have barnet.
> Hun må stå fast og sige, at det er hans dag, og så må han få det til at
> fungere med barnet, selvom der lige dukker noget arbejde op.

Hvordan får man en far til at hente et barn, hvis han ringer og siger,
at han ikke kan få fri fra arbejde? At han er sat på en anden vagt
etc.

---

lisbeth_jacobsen@hotmail.com wrote:

>>Meget af problemet lyder måske til lige så meget at være moderen, der
>>ikke står ordentligt fast, når det nu er faderen, der skal have barnet.
>>Hun må stå fast og sige, at det er hans dag, og så må han få det til at
>>fungere med barnet, selvom der lige dukker noget arbejde op.
>
> Hvordan får man en far til at hente et barn, hvis han ringer og siger,
> at han ikke kan få fri fra arbejde? At han er sat på en anden vagt
> etc.

Tjah ... man kunne jo sige: "Det bliver du nødt til - jeg er lige stået
på toget til Århus" ...

Eller man gør ham forståelig, at det altså er sidste gang, man hjælper
ham, og at han fremover må sørge for at være der for sit barn, når det
er meningen, han skal have barnet.

Har moderen været alt for flink til at hjælpe faderen, når der lige var
noget arbejde, så bliver det jo til en vane.

---

Han har samværsRET ikke PLIGT.

Der er derfor ikke meget at gøre ved det andet end hvad i kan snakke jer
frem til.

---

mfn wrote:

> Han har samværsRET ikke PLIGT.

Det har du allerede skrevet en gang. Det er fuldstændig ligegyldig for
denne diskussion, for det drejer sig ikke om ret eller pligt. Det drejer
sig om ansvar.

---

On 1 Feb., 20:38, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i en meddelelsenews:1170358425.918960.226880@a34g2000cwb.googlegroups.com...
>
> > Hvad er der interessant ved en massiv fordømmelse ?
>
> Jeg skrev ikke, at massiv fordømmelse er interessant/uinteressant.
>
> Jeg skrev derimod, at det er interessant, at du opfatter det som en massiv
> fordømmelse at skrive:

Det massive er tilstede, når der sidder 17 mennesker eller hvor mange
her nu er, og stirrer gennem den samme optik -


> " jeg ville personligt ikke gide bruge to sekunder på at forklare en far for
> 2. gang, at han skal holde aftaler med sit barn."
>
> For mig ligger der ingen fordømmelse overhovedet i ovenstående sætning. Mens
> du synes at mene, at den rummer en massiv fordømmelse. Altså to meget
> forskellige, ja nærmest modstridende, opfattelser af én og samme sætning.

Nja - det er nok fordi du glemmer dether -

Men "arbejdspladsen" er i øvrigt stort set altid forklaringen på
behovet/muligheden for at ændre aftalerne.

Hvad insinuerer du med dine " og " om hans forklaring - "
arbejdspladsen ". ?

Er det en Nøtgern vurdering -


Hvordan får man en far til at hente et barn, hvis han ringer og
siger,
at han ikke kan få fri fra arbejde? At han er sat på en anden vagt
etc.

Så du forlanger, at han skal forlader sin arbejdsplads?
Det kan eksempelvis en pædagog blive straffet for -

Hvordan får " man " ham til det. Skal han ikke også smække hælene
sammen -
Mangler du en hundefløjte ?

Men det drejer sig jo også om, hvordan man opfatter sit ansvar og
hvad
man mener, at det indebærer. For mig indebærer aftaler med et barn
(ens eget barn især) at man holder aftalen. Men denne far mener altså
ikke, at det kan være SÅ vigtigt.

Hvor ved du fra - om far finder sin aftale med sit barn - SÅ -
vigtigt.
Hvad insinuerer du med dit - SÅ - med STORE bogstaver ?

Moren kunne måske fratage ham samværet som reaktion - eller reducerer
det til et minimum - men det er hun ikke interesseret i.

Dette måske - betyder at du leger med tanken om at fratage ham
samværet. Fordi han skal passe sit job.
Gavner det barnet, mon :-/

"Og så svært er det vel heller ikke for et voksent menneske at
forstå,
at aftaler med et barn skal overholdes, at det kræver pædagogiske
forklaringer og udskæringer at gøre en far det klart. Jeg synes med
andre ord IKKE, at det er noget moren eller andre skal få ham til at
forstå. Enten forstår han det. Eller også gør han ikke. Jeg ville
personligt ikke gide bruge to sekunder på at forklare en far for 2.
gang, at han skal holde aftaler med sit barn."

Et voksent mennesker, der har svært ved at forstå - hvem er mon i
tvivl om den del, at han er voksen -
Hvorfor overhovedet finde grund til at nævne det. Manden har åbenbart
været kønsmoden i mindst 4 - 5 år.
Tror du, vi er i tvivl hvorvidt han er 9, 13 eller voksen, siden du må
nævne det ?

Kunne du overveje, at du intet nyt kunne fortælle ham, så dit forslag
om pædagogiske forklaringer er aldeles unødvendige ?
At han havde det skidt iforvejen ?

"Og man kan jo i sagens natur ikke
aftale sig ud af de problemer der opstår, når den ene part mener, at
aftaler kan ændres og aflyses efter hans behov mere end efter
barnets."

Hans behov - Hvad insinuerer du med dit ordvalg . hans behov ?
Tror du, han besøger prostituerede eller sådan noget -

Jeg troede du mente, arbejdspladens behov -


"Lige nu er barnet indstillet på at være sammen med
far...... når han "ikke skal på arbejde". "

" ikke skal på arbejde "

Igen. Hvad insinuerer du med dine " og " andet end noget som er pseudo
- skal forståes i overført betydning.

Anførselstegn bruges:

- til at markere citater, replikker og tanker
- omkring nye og usædvanlige ord
- til at markere, at et ord eller udtryk er brugt på en anden måde
end den normale
- ved titler på bøger, skuespil, digte mv. eller ved navne på
institutioner, bygninger o.l. for at undgå forveksling med navne på
personer, steder eller ting.

Kan vi udelukke bruge fordi det hverken er et citat eller en replik ?
Og at ordene hverken er nye eller usædvanlige ?
Kan vi udelukke sætningen som titel på en bog, navnet på en bygning
eller et digt ?

Tilbage står denne ene mulighed - - til at markere, at et ord eller
udtryk er brugt på en anden måde end den normale

Så - hvad insinuerer du ?

Venlig hilsen Bruun

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170360818.444359.252530@q2g2000cwa.googlegroups.com...

> Hvad insinuerer du med dine " og " om hans forklaring - "
> arbejdspladsen ". ?

At det kun forenklet beskrevet er arbejdspladsen og kurser, der er
forklaringen.

At det, hvis vi skal chunke lidt ned, har handlet om, at faren mente, at
hvis han var til rådighed, som han ofte valgte at være, når chefen bad ham
arbejde over eller tage en ekstra vagt, så ville hans faglige ambitioner med
tiden blive opfyldt.

Det blev de så ikke. Altså ambitionerne. Hvorfor han nu har forladt firmaet
og således har et andet arbejde med andre arbejdstider.

> Så du forlanger, at han skal forlader sin arbejdsplads?

Nejda. Hvad får dig til at tro det.

Jeg skrev: "Hvordan får man en far til at hente et barn, hvis han ringer og
siger, at han ikke kan få fri fra arbejde? At han er sat på en anden vagt
etc." Det var ikke udtryk for et ønske om at vide, hvordan man gør. Det var
derimod et afvisende svar til Holst, der foreslog, at moren skulle handle
således: "Hun må stå fast og sige, at det er hans dag, og så må han få det
til at fungere med barnet, selvom der lige dukker noget arbejde op."

Mit svar er udtryk for, at det mener jeg ikke man kan få faren til. At
forlade arbejdspladsen, hvis han ringer og siger, at han ikke kan få fri.
(Jeg har jo netop i anden sammenhæng forklaret, at jeg personligt heller
ikke mener, at man SKAL forsøge.)

> Personligt har jeg selv valgt at meddele arbejdspladsen, at nu tager jeg
> hjem, for
> børnehaven lukker om en time.
>> Det kan eksempelvis en pædagog blive straffet for -

Det bliver man ikke på hverken min eller omtalte fars forhenværende
arbejdsplads.
Tror bestemt heller ikke man bliver det på hans nuværende arbejdsplads.

> Hvordan får " man " ham til det. Skal han ikke også smække hælene
> sammen - Mangler du en hundefløjte ?

Du må have glemt, at jeg har forklaret, at jeg har så meget respekt for hans
valg, at jeg ikke vil bruge energi på at overtale ham. Jeg mener med andre
ord, at man IKKE skal få ham til det.

> Hvor ved du fra - om far finder sin aftale med sit barn - SÅ -
> vigtigt.

Blandt andet fra faren selv. Han har dog, siden jeg talte med ham om det,
skiftet mening.

Da moren stoppede med at påtage sig ansvaret for at forklare barnet, at
"far kan ikke komme" og i stedet overlod det til faren at tale med barnet og
forklare, hvorfor han aflyste aftalen, begyndte han at forstå, at morens
forklaring om, hvad aflysninger betød for hans barn, faktisk passede. At det
ikke bare var mor, der overdrev, når hun sagde til ham, at barnet blev ked
af hans aflysninger.

Han mente, at moren forklarede aflysningen på en sådan måde, at barnet blev
ked af det. At det altså ikke var aflysningen, men moren, der gjorde barnet
ked af det.

Han har nu erfaret, at han ikke er i stand til at aflyse over for barnet
uden at forårsage skuffelse og tårer.

>> Moren kunne måske fratage ham samværet som reaktion - eller reducerer
>> det til et minimum - men det er hun ikke interesseret i.

> Dette måske - betyder at du leger med tanken om at fratage ham
> samværet. Fordi han skal passe sit job.

Nej. Og at det bestemt ikke er dét jeg mener, kan du læse i flere andre
sætninger.

> Gavner det barnet, mon :-/

Nej.

> Et voksent mennesker, der har svært ved at forstå - hvem er mon i
> tvivl om den del, at han er voksen -
> Hvorfor overhovedet finde grund til at nævne det.

Det fremgår tydeligt af sammenhængen det optræder i!

> Kunne du overveje, at du intet nyt kunne fortælle ham, så dit forslag
> om pædagogiske forklaringer er aldeles unødvendige ?

Det er lige præcis hvad jeg allerede har skrevet *S*

> At han havde det skidt iforvejen ?

Øhhh.. jeg er ikke med på, hvad du mener.

> Hans behov - Hvad insinuerer du med dit ordvalg . hans behov ?

Forstår heller ikke, hvad du mener med ovenstående.

> Tror du, han besøger prostituerede eller sådan noget -

Øhhhhhhh.... nu er dine fantasier sgu da løbet totalt løbsk. *S*

>> "Lige nu er barnet indstillet på at være sammen med
>> far...... når han "ikke skal på arbejde". "

> Igen. Hvad insinuerer du med dine " og " andet end noget som er pseudo
> - skal forståes i overført betydning.

Der er tale om at gengive barnets ord. Barnet er vant til, at faren har
meget skiftende/uforudsigelige arbejdstider og er derfor vant til at spørge
moren/faren om far "skal på arbejde" FØR der spørges til muligheden for at
besøge ham/blive hentet af ham etc.

Barnet har lært, at voksne er til at forhandle med - om udflugter, skovture,
besøg etc. - hvis de voksne [citat begynd] "ikke skal på arbejde". [citat
slut]

> Så - hvad insinuerer du ?

Hils dine spøgelser. Også uhyrerne under din seng *S*

Mvh. Lisbeth

---

mfn wrote:
> Han har samværsRET ikke PLIGT.
>
> Der er derfor ikke meget at gøre ved det andet end hvad i kan snakke
> jer frem til.

Men så længe han ikke engang tager den ret han har, hvorfor skulle man så
give ham mere? (Og det siger jeg ikke fordi jeg mener han skal straffes, men
fordi det går ud over ungen hver gang faderen svigter.)

--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen

---

"Kristian Damm Jensen" <kristiandamm@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:45c30d4d$0$880$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Men så længe han ikke engang tager den ret han har, hvorfor skulle man så
> give ham mere? (Og det siger jeg ikke fordi jeg mener han skal straffes,
> men fordi det går ud over ungen hver gang faderen svigter.)

Han og moren er aldrig gået op i, hvad han har RET til.

Han har hele tiden haft MULIGHED for at have barnet mere, end han har
ønsket.
Eksempelvis har han det seneste år ikke ønsket mere en uges ferie med
barnet. De øvrige ugers ferie han har holdt det seneste år, har han holdt
udenlands med kæresten, hendes børn og deres fælles barn.

Det har på hverdage været tilfældigt, hvornår han ville have sit barn. Der
kunne ofte gå uger mellem at han ønskede at have barnet. Og nogle gange er
det kun blevet til nogle timer. Han har aldrig ønsket den faste aftale om
samvær, som moren har ønsket. Og han har alt i alt haft barnet mindre, end
man vist har ret til.

Moren går dog ikke op i, hvad han har ret til. Og det gør han så heller ikke
selv.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Kristian Damm Jensen" <kristiandamm@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:45c30d4d$0$880$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Men så længe han ikke engang tager den ret han har, hvorfor skulle
>> man så give ham mere? (Og det siger jeg ikke fordi jeg mener han
>> skal straffes, men fordi det går ud over ungen hver gang faderen
>> svigter.)
>
> Han og moren er aldrig gået op i, hvad han har RET til.

Jeg har fået formuleret mig forkert. (Muligvis fordi jeg skrev inden jeg fik
læst hele tråden.)

Hvad jeg skulle have skrevet var: Men så længe han ikke engang tager de
muligheder der er aftalt, hvorfor skulle man så aftale yderligere
muligheder?

Men min kernepointe står fast: Hvis faren vil have ungen 50-50, så må han
demonstrere klart at han tager ansvar for barnet i den aftale periode og
ikke bare har ungen på besøg - et besøg, der kan aflyses.

<snip>

--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen

---

"Kristian Damm Jensen" <kristiandamm@yahoo.dk> skrev i en meddelelse

> Men min kernepointe står fast: Hvis faren vil have ungen 50-50, så må han
> demonstrere klart at han tager ansvar for barnet i den aftale periode og
> ikke bare har ungen på besøg - et besøg, der kan aflyses.

Lige præcis.

Hilsen Inger

---

On 1 Feb., 20:25, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i en meddelelsenews:1170357703.808633.147620@j27g2000cwj.googlegroups.com...
>
> > Så hvad er ukendt for dig -
>
> .... og om du beder MIG tage stilling til det andre har skrevet - og hvorfor
> i givet fald.

" Det er interessant, at du opfatter det som fordømmelse. Endda
massiv. "

Hvad er der interessant ved en massiv fordømmelse ? Jeg vil mene, de
mest interessante er dem som fordømmer -


Venlig hilsen Bruun

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170358425.918960.226880@a34g2000cwb.googlegroups.com...

> Hvad er der interessant ved en massiv fordømmelse ?

Jeg skrev ikke, at massiv fordømmelse er interessant/uinteressant.

Jeg skrev derimod, at det er interessant, at du opfatter det som en massiv
fordømmelse at skrive:

" jeg ville personligt ikke gide bruge to sekunder på at forklare en far for
2. gang, at han skal holde aftaler med sit barn."

For mig ligger der ingen fordømmelse overhovedet i ovenstående sætning. Mens
du synes at mene, at den rummer en massiv fordømmelse. Altså to meget
forskellige, ja nærmest modstridende, opfattelser af én og samme sætning.

---

On 31 Jan., 18:18, Holst <newsno...@shelter.dk> wrote:

> Det har du allerede skrevet en gang. Det er fuldstændig ligegyldig for
> denne diskussion, for det drejer sig ikke om ret eller pligt. Det drejer
> sig om ansvar.

Men det drejer sig jo også om, hvordan man opfatter sit ansvar og hvad
man mener, at det indebærer. For mig indebærer aftaler med et barn
(ens eget barn især) at man holder aftalen. Men denne far mener altså
ikke, at det kan være SÅ vigtigt.

Moren kunne måske fratage ham samværet som reaktion - eller reducerer
det til et minimum - men det er hun ikke interesseret i. Hun er
interesseret i, at han er sammen med barnet. Også gerne mere end
hidtil. Men hun er først og fremmest interesseret i, at han lever op
til de aftaler, han har med barnet... om samvær.

---

lisbeth_jacobsen@hotmail.com wrote:

> hidtil. Men hun er først og fremmest interesseret i, at han lever op
> til de aftaler, han har med barnet... om samvær.

Men gør hun ham det forståeligt? Nu er det jo altid meget overfladisk,
hvad vi får at vide i sådanne tråde, men spørgsmålet er, om der ikke er
nogle ting, som de to parter bør tale om, så forventningerne er ens.

Han virker jo umiddelbart indstillet på gerne at ville se barnet. Og så
vidt jeg kunne forstå på et af dine tidligere indlæg, så har det netop
været arbejdet, der har været undskyldningen. Og har han nu fået nyt
arbejde, lyder det jo til, at der måske vil kunne ske noget nyt fremover.

Min umiddelbare mening er, at man måske burde se tiden lidt an med det
nuværende samvær sammenholdt med hans nye arbejde. Kan det fungere
tilfredsstillende, kunne man hoppe til fifty-fifty-løsningen.

Men i første omgang burde forældrene nok tale sammen, så de er enige om,
hvad det indebærer, når faderen skal have barnet på samvær.

---

On 1 Feb., 22:11, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i en meddelelsenews:1170360818.444359.252530@q2g2000cwa.googlegroups.com...
>
> > Hvad insinuerer du med dine " og " om hans forklaring - "
> > arbejdspladsen ". ?
>
> At det kun forenklet beskrevet er arbejdspladsen og kurser, der er
> forklaringen.
>
> At det, hvis vi skal chunke lidt ned, har handlet om, at faren mente, at
> hvis han var til rådighed, som han ofte valgte at være, når chefen bad ham
> arbejde over eller tage en ekstra vagt, så ville hans faglige ambitioner med
> tiden blive opfyldt.
>
> Det blev de så ikke. Altså ambitionerne. Hvorfor han nu har forladt firmaet
> og således har et andet arbejde med andre arbejdstider.
>
> > Så du forlanger, at han skal forlader sin arbejdsplads?
>
> Nejda. Hvad får dig til at tro det.
>
> Jeg skrev: "Hvordan får man en far til at hente et barn, hvis han ringer og
> siger, at han ikke kan få fri fra arbejde? At han er sat på en anden vagt
> etc." Det var ikke udtryk for et ønske om at vide, hvordan man gør. Det var
> derimod et afvisende svar til Holst, der foreslog, at moren skulle handle
> således: "Hun må stå fast og sige, at det er hans dag, og så må han få det
> til at fungere med barnet, selvom der lige dukker noget arbejde op."
>
> Mit svar er udtryk for, at det mener jeg ikke man kan få faren til. At
> forlade arbejdspladsen, hvis han ringer og siger, at han ikke kan få fri.
> (Jeg har jo netop i anden sammenhæng forklaret, at jeg personligt heller
> ikke mener, at man SKAL forsøge.)
>
> > Personligt har jeg selv valgt at meddele arbejdspladsen, at nu tager jeg
> > hjem, for
> > børnehaven lukker om en time.
> >> Det kan eksempelvis en pædagog blive straffet for -
>
> Det bliver man ikke på hverken min eller omtalte fars forhenværende
> arbejdsplads.
> Tror bestemt heller ikke man bliver det på hans nuværende arbejdsplads.
>
> > Hvordan får " man " ham til det. Skal han ikke også smække hælene
> > sammen - Mangler du en hundefløjte ?
>
> Du må have glemt, at jeg har forklaret, at jeg har så meget respekt for hans
> valg, at jeg ikke vil bruge energi på at overtale ham. Jeg mener med andre
> ord, at man IKKE skal få ham til det.
>
> > Hvor ved du fra - om far finder sin aftale med sit barn - SÅ -
> > vigtigt.
>
> Blandt andet fra faren selv. Han har dog, siden jeg talte med ham om det,
> skiftet mening.
>
> Da moren stoppede med at påtage sig ansvaret for at forklare barnet, at
> "far kan ikke komme" og i stedet overlod det til faren at tale med barnet og
> forklare, hvorfor han aflyste aftalen, begyndte han at forstå, at morens
> forklaring om, hvad aflysninger betød for hans barn, faktisk passede. At det
> ikke bare var mor, der overdrev, når hun sagde til ham, at barnet blev ked
> af hans aflysninger.
>
> Han mente, at moren forklarede aflysningen på en sådan måde, at barnet blev
> ked af det. At det altså ikke var aflysningen, men moren, der gjorde barnet
> ked af det.
>
> Han har nu erfaret, at han ikke er i stand til at aflyse over for barnet
> uden at forårsage skuffelse og tårer.
>
> >> Moren kunne måske fratage ham samværet som reaktion - eller reducerer
> >> det til et minimum - men det er hun ikke interesseret i.
> > Dette måske - betyder at du leger med tanken om at fratage ham
> > samværet. Fordi han skal passe sit job.
>
> Nej. Og at det bestemt ikke er dét jeg mener, kan du læse i flere andre
> sætninger.
>
> > Gavner det barnet, mon :-/
>
> Nej.
>
> > Et voksent mennesker, der har svært ved at forstå - hvem er mon i
> > tvivl om den del, at han er voksen -
> > Hvorfor overhovedet finde grund til at nævne det.
>
> Det fremgår tydeligt af sammenhængen det optræder i!
>
> > Kunne du overveje, at du intet nyt kunne fortælle ham, så dit forslag
> > om pædagogiske forklaringer er aldeles unødvendige ?
>
> Det er lige præcis hvad jeg allerede har skrevet *S*
>
> > At han havde det skidt iforvejen ?
>
> Øhhh.. jeg er ikke med på, hvad du mener.
>
> > Hans behov - Hvad insinuerer du med dit ordvalg . hans behov ?
>
> Forstår heller ikke, hvad du mener med ovenstående.
>
> > Tror du, han besøger prostituerede eller sådan noget -
>
> Øhhhhhhh.... nu er dine fantasier sgu da løbet totalt løbsk. *S*
>
> >> "Lige nu er barnet indstillet på at være sammen med
> >> far...... når han "ikke skal på arbejde". "
> > Igen. Hvad insinuerer du med dine " og " andet end noget som er pseudo
> > - skal forståes i overført betydning.
>
> Der er tale om at gengive barnets ord. Barnet er vant til, at faren har
> meget skiftende/uforudsigelige arbejdstider og er derfor vant til at spørge
> moren/faren om far "skal på arbejde" FØR der spørges til muligheden for at
> besøge ham/blive hentet af ham etc.
>
> Barnet har lært, at voksne er til at forhandle med - om udflugter, skovture,
> besøg etc. - hvis de voksne [citat begynd] "ikke skal på arbejde". [citat
> slut]
>
> > Så - hvad insinuerer du ?
>
> Hils dine spøgelser. Også uhyrerne under din seng *S*

Overhovedet ikke. Du har hevet tre kapitler frem yderligere som kan
underbygge og forklare dine ord

Den med, at det er " barnets ord " - den er sgu god. Det fremgår
ingensteder - før nu

He. Det er så den fordel du har som forfatter - du kan tilføje 3
kapitler. Måske 7

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170366066.825606.6470@k78g2000cwa.googlegroups.com...

> Den med, at det er " barnets ord " - den er sgu god. Det fremgår
> ingensteder - før nu

Og selvom du lagde en forbløffende masse i de citationstegn, faldt det dig
ikke at spørge før du kom med forkerte gæt og skrev en længere smøre om
korrekt brug af cituationstegn?

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen_FJERN@hotmail.com> wrote in
news:45c09793$0$4175$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:

> Hvad vil være klogest at gøre. Af hensyn til barnet!

Hvem har forældremyndigheden?

---

"Kent Oldhøj" <kent@FJERNESoldhoj.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns98C9CA2585197kentoldhoj@oldhoj.dk...

> Hvem har forældremyndigheden?

Begge forældre

---

On 31 Jan., 20:00, Holst <newsno...@shelter.dk> wrote:

> Men gør hun ham det forståeligt?

Ja. Statsamtet har også på et tidspunkt - da hun var frustreret over
hans mange aflysninger - forklaret ham vigtigheden af at holde
aftalerne. Og det hjalp en tid.

Og så svært er det vel heller ikke for et voksent menneske at forstå,
at aftaler med et barn skal overholdes, at det kræver pædagogiske
forklaringer og udskæringer at gøre en far det klart. Jeg synes med
andre ord IKKE, at det er noget moren eller andre skal få ham til at
forstå. Enten forstår han det. Eller også gør han ikke. Jeg ville
personligt ikke gide bruge to sekunder på at forklare en far for 2.
gang, at han skal holde aftaler med sit barn.

> men spørgsmålet er, om der ikke er
> nogle ting, som de to parter bør tale om, så forventningerne er ens.

Forventningerne er forskellige.
Hun forventer at han holder aftaler.
Han forventer, at han kan aflyse, når arbejdet er i vejen.

> Han virker jo umiddelbart indstillet på gerne at ville se barnet.

Det er han bestemt også! Der er ingen i tvivl om.

> Og så vidt jeg kunne forstå på et af dine tidligere indlæg, så har det
> netop været arbejdet, der har været undskyldningen. Og har han nu
> fået nyt arbejde, lyder det jo til, at der måske vil kunne ske noget nyt
> fremover.

Ja bestemt.

> Min umiddelbare mening er, at man måske burde se tiden lidt an med
> det nuværende samvær sammenholdt med hans nye arbejde. Kan det
> fungere tilfredsstillende, kunne man hoppe til fifty-fifty-løsningen.

Jeg er enig.

> Men i første omgang burde forældrene nok tale sammen,
> så de er enige om, hvad det indebærer, når faderen skal have barnet
> på samvær.

Hans ønske om at have barnet halvdelen af tiden er helt nyt. Så det
har de kun aftalt, at de skal tale sammen om. Og moren er usikker på,
hvad hun skal mene og sige.... når de skal tale sammen om det.

Hun er ikke usikker på, at han gerne må have barnet halvdelen af tiden
- hun er usikker på og nervøs for, hvilke konsekvenser det vil få for
barnet at lave en sådan aftale. Fordi hun er usikker på, om faren vil
leve op til aftalerne og ansvaret - eller om han som hidtil vil melde
afbud og ændre aftaler i ét væk og med kort varsel.

Det kan man ikke vide om han vil. Og man kan jo i sagens natur ikke
aftale sig ud af de problemer der opstår, når den ene part mener, at
aftaler kan ændres og aflyses efter hans behov mere end efter barnets.

Barnets mor er derfor usikker på, hvilken aftale det - af hensyn til
barnet - vil være bedst at indgå med faren. At springe direkte ud i
fifty-fifty - eller at foreslå, at der kan trappes op i takt med, at
han overholder aftaler.

Og jeg vil umiddelbart mene, at det nok er bedst for barnet, at de
ikke springer ud at love det, at det skal være sammen med sin far hver
anden uge. Lige nu er barnet indstillet på at være sammen med
far...... når han "ikke skal på arbejde".

Mvh. Lisbeth

---

lisbeth_jacobsen@hotmail.com wrote:
<snip>
> Hun er ikke usikker på, at han gerne må have barnet halvdelen af tiden
> - hun er usikker på og nervøs for, hvilke konsekvenser det vil få for
> barnet at lave en sådan aftale. Fordi hun er usikker på, om faren vil
> leve op til aftalerne og ansvaret - eller om han som hidtil vil melde
> afbud og ændre aftaler i ét væk og med kort varsel.
>
> Det kan man ikke vide om han vil. Og man kan jo i sagens natur ikke
> aftale sig ud af de problemer der opstår, når den ene part mener, at
> aftaler kan ændres og aflyses efter hans behov mere end efter barnets.
>
> Barnets mor er derfor usikker på, hvilken aftale det - af hensyn til
> barnet - vil være bedst at indgå med faren. At springe direkte ud i
> fifty-fifty - eller at foreslå, at der kan trappes op i takt med, at
> han overholder aftaler.

Det er meget forståeligt at moren er utryg, og jeg mener, at det netop er
hvad hun skal fortælle faren: At hun i princippet ikke har noget imod at han
har barnet halvdelen af tiden, men at med den historie de har bag sig er hun
utryg, at hun ikke mener at det er acceptabelt at aftaler gentagne gange
ændres med ganske kort varsel (når der er rimeligt varsel, kaldes det
"planlægning") og at hun ikke vil gå med til en ændring før han over et
stykke tid har vist, at han faktisk kan overholde aftalerne. Alt sammen af
hensyn til barnet. Hvor lang tid "et stykke tid" skal være, må bero på
hendes egen vurdering. (Hvor lang tid hjalp opsangen fra statsamtet fx? Det
skal holde længere denne gang!)

> Og jeg vil umiddelbart mene, at det nok er bedst for barnet, at de
> ikke springer ud at love det, at det skal være sammen med sin far hver
> anden uge.

Helt klart.

--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen

---

"Kristian Damm Jensen" <kristiandamm@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:45c30fca$0$842$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Det er meget forståeligt at moren er utryg, og jeg mener, at det netop er
> hvad hun skal fortælle faren: At hun i princippet ikke har noget imod at
> han har barnet halvdelen af tiden, men at med den historie de har bag sig
> er hun utryg, at hun ikke mener at det er acceptabelt at aftaler gentagne
> gange ændres med ganske kort varsel

Det har hun fortalt ham, men han mener det er noget pjat - fordi han har
fået nyt arbejde (i efteråret sidste år), så nu ser tingene anderledes ud,
forklarer han. Og det kan jo også sagtens være, at det er rigtigt. Meget
tyder jo på, at han faktisk har ændret kurs i forhold til sit barn.

> "planlægning") og at hun ikke vil gå med til en ændring før han over et
> stykke tid har vist, at han faktisk kan overholde aftalerne.

For en måned siden ændrede han igen de indgåede aftaler. Efter aftale med
moren. De satte samværet op til at han har barnet fast nogle dage hver uge.
Den aftale er overholdt i den måned, der er gået. Og nu har han så netop
bedt om at have barnet hver anden uge.

> (Hvor lang tid hjalp opsangen fra statsamtet fx? Det skal holde længere
> denne gang!)

Opsangen fra amtet hjalp så meget, at han meget sjældnere aflyser.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

>>(Hvor lang tid hjalp opsangen fra statsamtet fx? Det skal holde længere
>>denne gang!)
>
> Opsangen fra amtet hjalp så meget, at han meget sjældnere aflyser.

Og det skyldes ikke bare det nye arbejde?!

---

"Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:45c32b21$0$169$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>> Opsangen fra amtet hjalp så meget, at han meget sjældnere aflyser.
>
> Og det skyldes ikke bare det nye arbejde?!

Opsangen kom længe før han fik nyt arbejde. Jeg kan ikke helt huske
tidspunkterne for det ene og andet. Men husker jeg ikke helt skævt, fik han
opsangen et helt år før han skiftede job.

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Kristian Damm Jensen" <kristiandamm@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:45c30fca$0$842$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Det er meget forståeligt at moren er utryg, og jeg mener, at det
>> netop er hvad hun skal fortælle faren: At hun i princippet ikke har
>> noget imod at han har barnet halvdelen af tiden, men at med den
>> historie de har bag sig er hun utryg, at hun ikke mener at det er
>> acceptabelt at aftaler gentagne gange ændres med ganske kort varsel
>
> Det har hun fortalt ham, men han mener det er noget pjat - fordi han
> har fået nyt arbejde (i efteråret sidste år), så nu ser tingene
> anderledes ud, forklarer han. Og det kan jo også sagtens være, at det
> er rigtigt. Meget tyder jo på, at han faktisk har ændret kurs i
> forhold til sit barn.

Hvilket er godt og skal støttes.

Men han må også forstå, at han med morens (og barnets) øjne har svigtet så
mange gange, at tilliden ikke er stor. Den må han arbejde på at opbygge.

>> "planlægning") og at hun ikke vil gå med til en ændring før han over
>> et stykke tid har vist, at han faktisk kan overholde aftalerne.
>
> For en måned siden ændrede han igen de indgåede aftaler. Efter aftale
> med moren. De satte samværet op til at han har barnet fast nogle dage
> hver uge. Den aftale er overholdt i den måned, der er gået. Og nu har
> han så netop bedt om at have barnet hver anden uge.

Det lyder som en god start.

Så vil jeg give dig ret i at en langsom optrapning giver god mening.

En ulempe ved en gradvis optrapning er at barnet oplever flere skift. Det
kan blødgøres ved at fortælle barnet, at ideen er at gå op til 50-50 hvis
tingene kommer til at fungere. Så ved ungen, hvad der foregår. Det
forudsætter naturligvis at ungen er gammel nok, men det lyder - fra andre
ting du har skrevet - som om det er tilfældet.

<snip>

--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen

---

On 31 Jan., 14:19, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> Hvordan ville I tackle følgende situation:

Mand dog - her er stof til endnu 23 arbejdsgrupper på RUC -

Vi kan ikke være her på fuldtid - Lisbeth :-/

Venlig hilsen Bruun

---

On 31 Jan., 14:19, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> Hvordan ville I tackle følgende situation:


Mand - dog. Her er stof til endnu 23 arbejdsgrupper fra RUC -

Hvor skal vi begynde -

Det centrale eller vigtigste tænker jeg er -
" Hvad vil være klogest at gøre. Af hensyn til barnet! "

Mor er bekymret for, om det igen er en aftale, der holder eller ændres
og er
derfor usikker på, om det er smart at fortælle barnet, nu er det
aftalt, at
det skal bo en uge hvert sted.

Når der er gentagne aftalebrud til mindre børn på døgninstitutioner -
fortæller man efter et passende antal gentagelser - som oftest ikke
mere til barnet, at Far eller Mor kommer på torsdag kl 14.00, hvad de
så end skal foretage sig sammen.

Ungen tænker på og glæder sig til at være sammen med sine forældre. Og
jo mere barnet glæder sig eller har forventninger, desto større er
skuffelsen og det svigt, barnet oplever -

Det er så sådan, at barnet får afvide, at nu er Far eller Mor der. Når
de er der -
Det kan så kun blive positivt overrasket - i situationen. Og ikke
opbygger forventninger gennem timer eller dage, som så svigtes.

Det finder jeg er det vigtigste i denher debat - Barnet.

Venlig hilsen Bruun

---

Jeg forstår ikke - Jeg har forsøgt at skrive tidligere, hvad jeg
tænker, men det går ikke ind på tråden ?

Men mand dog. her kunne være job til endnu 23 arbejdsgrupper på
RUC

Af hensyn til barnet, ville jeg nok anbringe barnet i centrum for
diskussionen. Og tænke på, hvad der kan være optimalt for hende / ham.
Som må være ca 4 - 5 år på nuværende tidspunkt ?

Her er børn ofte optagede af " magisk tænkning ". Og kan måske få
uheldige ideer om, at det er hendes/hans " skyld " , at far ikke
kommer. Som børn i den alder kan føle skyld for, at far overhovedet er
flyttet. Gennem " magiske " sammenhænge, som vi måske ikke lige er
opmærksomme på - eller forstår.

Jeg siger ikke, at det er sådan, her, i denher sammenhæng. Men at
fænomenet kan optræde, og at det er en god ide, hellere at fortælle
barnet, at det er far, som er forhindret, tydeligt, et par gange for
meget, end et par gange for - lidt.
Barnet vil ofte ikke selv fortælle - skam følger ofte med
skyldsfølelser. Der skal lavet opsøgende arbejde....

> Hvordan ville I tackle følgende situation:
>
> Far og mor bliver skilt, da barnet er et år


> Så barnet er hyppigt ude for at komme i
> børnehave i den tro, at far henter. Men han har så i løbet af formiddagen
> ringet afbud til mor, som derfor henter barnet, der ikke forstår, hvorfor
> far ikke kommer."

> Der har i de tre år været mange forskellige aftaler om, hvordan, hvornår og
> hvor hyppigt far og barn skulle være sammen. Og de aftaler er så hyppigt
> lavet om. Af far. Endda i et sådan omfang, at statsamtet på et tidspunkt har
> forklaret ham, at han skulle overholde samværet. "

> Mor er bekymret for, om det igen er en aftale, der holder eller ændres og er
> derfor usikker på, om det er smart at fortælle barnet, nu er det aftalt, at
> det skal bo en uge hvert sted."

> Hvad vil være klogest at gøre. Af hensyn til barnet! "

Jeg har været på forskellige døgninstitutioner også med småbørn på ned
til 5 år. Behandlingsinstitutioner, hvor forældrene måske ikke altid
tilhører den mest ansvarlige del af befolkningen.

Aftale brud var hyppigt forekommende, lad mig sige det sådan.
Vi havde altså unger, der stod og kikkede i vinduet efter - hvornår
mor og far kom ind af indkørslen. Og ofte en tid inden aftale - tiden
skulle starte. Stod de der og ventede og trippede. De fleste mindre
børn elsker deres forældre, også på trods af rene uhyrligheder -

Når børnene ved, at forældrene kommer om 3 dage - har de 3 dage til at
opbygge forventninger og glæde sig. Og kommer mor eller far så ikke -
er skuffelsen og oplevelsen eller følelsen af svigt, så meget større.

Efter et par aftalebrud, vælger man så som oftest ikke at informere
børnene om hvad og hvilke aftaler, der indgåes med forældrene.
De må beskyttes mod den slags - og informeres så, når forældrene står
der - hvis de står der -
Personalet tilrettelægger så dagen sådan, at barnet både kan indgå i
de aftaler, der er arrangeret. Eller blot indgå i dagens program..

Den sorg, barnet så får, når mor eller far ikke dukker op - ret
hyppigt. Kan bedre bearbejdes opsøgende og målrettet, end ved så
direkte svigt. Som når man har stået ved et vindue og glædet sig -

Venlig hilsen Bruun

---

On 31 Jan., 20:36, lisbeth_jacob...@hotmail.com wrote:

Jeg forstår ikke - Jeg har forsøgt at skrive tidligere, hvad jeg
tænker, men det går ikke ind på tråden ?

Men mand dog. her kunne være job til endnu 23 arbejdsgrupper på
RUC

Af hensyn til barnet, ville jeg nok anbringe barnet i centrum for
diskussionen. Og tænke på, hvad der kan være optimalt for hende / ham.
Som må være ca 4 - 5 år på nuværende tidspunkt ?

Her er børn ofte optagede af " magisk tænkning ". Og kan måske få
uheldige ideer om, at det er hendes/hans " skyld " , at far ikke
kommer. Som børn i den alder kan føle skyld for, at far overhovedet er
flyttet. Gennem " magiske " sammenhænge, som vi måske ikke lige er
opmærksomme på - eller forstår.

Jeg siger ikke, at det er sådan, her, i denher sammenhæng. Men at
fænomenet kan optræde, og at det er en god ide, hellere at fortælle
barnet, at det er far, som er forhindret, tydeligt, et par gange for
meget, end et par gange for - lidt.
Barnet vil ofte ikke selv fortælle - skam følger ofte med
skyldsfølelser. Der skal lavet opsøgende arbejde....

> Hvordan ville I tackle følgende situation:
>
> Far og mor bliver skilt, da barnet er et år


> Så barnet er hyppigt ude for at komme i
> børnehave i den tro, at far henter. Men han har så i løbet af formiddagen
> ringet afbud til mor, som derfor henter barnet, der ikke forstår, hvorfor
> far ikke kommer."

> Der har i de tre år været mange forskellige aftaler om, hvordan, hvornår og
> hvor hyppigt far og barn skulle være sammen. Og de aftaler er så hyppigt
> lavet om. Af far. Endda i et sådan omfang, at statsamtet på et tidspunkt har
> forklaret ham, at han skulle overholde samværet. "

> Mor er bekymret for, om det igen er en aftale, der holder eller ændres og er
> derfor usikker på, om det er smart at fortælle barnet, nu er det aftalt, at
> det skal bo en uge hvert sted."

> Hvad vil være klogest at gøre. Af hensyn til barnet! "

Jeg har været på forskellige døgninstitutioner også med småbørn på ned
til 5 år. Behandlingsinstitutioner, hvor forældrene måske ikke
tilhører den mest ansvarlige del af forældrene.

Aftale brud var hyppigt forekommende, lad mig sige det sådan.
Vi havde altså unger, der stod og kikkede i vinduet efter - hvornår
mor og far kom ind af indkørslen. Og ofte en tid inden aftale - tiden
skulle starte. Stod de der og ventede og trippede. De fleste mindre
børn elsker deres forældre, også på trods af rene uhyrligheder -

Når børnene ved, at forældrene kommer om 3 dage - har de 3 dage til at
opbygge forventninger og glæde sig. Og kommer mor eller far så ikke -
er skuffelsen og oplevelsen eller følelsen af svigt, så meget større.

Efter et par aftalebrud, vælger man så som oftest ikke at informere
børnene om hvad og hvilke aftaler, der indgåes med forældrene.
De må beskyttes mod den slags - og informeres så, når forældrene står
der - hvis de står der -
Personalet tilrettelægger så dagen sådan, at barnet både kan indgå i
de aftaler, der er arrangeret. Eller blot indgå i dagens program..

Den sorg, barnet så får, når mor eller far ikke dukker op - ret
hyppigt. Kan bedre bearbejdes opsøgende og målrettet, end så direkte
svigt. Som når man har stået ved et vindue og glædet sig -

Venlig hilsen Bruun

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170287313.161924.147510@s48g2000cws.googlegroups.com...

> Efter et par aftalebrud, vælger man så som oftest ikke at informere
> børnene om hvad og hvilke aftaler, der indgåes med forældrene.

Barnets mor har af samme grund gjort det til en vane først at informere
barnet i allersidste øjeblik. Det vil sige om morgenen, den dag det skal
hentes af far. Det har skånet barnet for at få kendskab til mange
aflysninger og ændringer.

Moren har desuden forlangt af faren, at han selv informerer barnet, når han
aflyser. Når han eksempelvis i sidste øjeblik (et par timer før afhentning)
aflyser hans og barnets aftale om at skulle til kusinens fødselsdag - fordi
han er nødt til at tage en længere vagt på arbejde.

Men når barnet, som i dette tilfælde - afleveres i børnehave og skal hentes
af far, så noteres det på en tavle, hvem der henter barnet. Og barnet kan
snildt læse både mor, far, bedstemor, farfar, farmor osv.

Der følger desuden en taske med tøj med barnet. Så barnet ved, når det tager
i børnehave om morgenen, at "i dag bliver jeg hentet af far".

Det vil heller ikke være rimeligt at aflevere barnet i børnehave uden at
fortælle det, hvor det ender om aftenen. Hvor det sover om natten. Og
hvornår det er hjemme igen.

> De må beskyttes mod den slags - og informeres så, når forældrene står
> der - hvis de står der -

I det omfang det er muligt.

Mvh. Lisbeth

---

On 31 Jan., 20:36, lisbeth_jacob...@hotmail.com wrote:

Jeg forstår ikke - Jeg har forsøgt at skrive tidligere, hvad jeg
tænker, men det går ikke ind på tråden ?

Men mand dog. her kunne være job til endnu 23 arbejdsgrupper på
RUC

Af hensyn til barnet, ville jeg nok anbringe barnet i centrum for
diskussionen. Og tænke på, hvad der kan være optimalt for hende / ham.
Som må være ca 4 - 5 år på nuværende tidspunkt ?

Her er børn ofte optagede af " magisk tænkning ". Og kan måske få
uheldige ideer om, at det er hendes/hans " skyld " , at far ikke
kommer. Som børn i den alder kan føle skyld for, at far overhovedet er
flyttet. Gennem " magiske " sammenhænge, som vi måske ikke lige er
opmærksomme på - eller forstår.

Jeg siger ikke, at det er sådan, her, i denher sammenhæng. Men at
fænomenet kan optræde, og at det er en god ide, hellere at fortælle
barnet, at det er far, som er forhindret, tydeligt, et par gange for
meget, end et par gange for - lidt.
Barnet vil ofte ikke selv fortælle - skam følger ofte med
skyldsfølelser. Der skal lavet opsøgende arbejde....

> Hvordan ville I tackle følgende situation:
>
> Far og mor bliver skilt, da barnet er et år


> Så barnet er hyppigt ude for at komme i
> børnehave i den tro, at far henter. Men han har så i løbet af formiddagen
> ringet afbud til mor, som derfor henter barnet, der ikke forstår, hvorfor
> far ikke kommer."

> Der har i de tre år været mange forskellige aftaler om, hvordan, hvornår og
> hvor hyppigt far og barn skulle være sammen. Og de aftaler er så hyppigt
> lavet om. Af far. Endda i et sådan omfang, at statsamtet på et tidspunkt har
> forklaret ham, at han skulle overholde samværet. "

> Mor er bekymret for, om det igen er en aftale, der holder eller ændres og er
> derfor usikker på, om det er smart at fortælle barnet, nu er det aftalt, at
> det skal bo en uge hvert sted."

> Hvad vil være klogest at gøre. Af hensyn til barnet! "

Jeg har været på forskellige døgninstitutioner også med småbørn på ned
til 5 år. Behandlingsinstitutioner, hvor forældrene måske ikke
tilhører den mest ansvarlige del af forældrene.

Aftale brud var hyppigt forekommende, lad mig sige det sådan.
Vi havde altså unger, der stod og kikkede i vinduet efter - hvornår
mor og far kom ind af indkørslen. Og ofte en tid inden aftale - tiden
skulle starte. Stod de der og ventede og trippede. De fleste mindre
børn elsker deres forældre, også på trods af rene uhyrligheder -

Når børnene ved, at forældrene kommer om 3 dage - har de 3 dage til at
opbygge forventninger og glæde sig. Og kommer mor eller far så ikke -
er skuffelsen og oplevelsen eller følelsen af svigt, så meget større.

Efter et par aftalebrud, vælger man så som oftest ikke at informere
børnene om hvad og hvilke aftaler, der indgåes med forældrene.
De må beskyttes mod den slags - og informeres så, når forældrene står
der - hvis de står der -
Personalet tilrettelægger så dagen sådan, at barnet både kan indgå i
de aftaler, der er arrangeret. Eller blot indgå i dagens program..

Den sorg, barnet så får, når mor eller far ikke dukker op - ret
hyppigt. Kan bedre bearbejdes opsøgende og målrettet, end så direkte
svigt. Som når man har stået ved et vindue og glædet sig -

Venlig hilsen Bruun

---

On 31 Jan., 20:00, Holst <newsno...@shelter.dk> wrote:
> lisbeth_jacob...@hotmail.com wrote:
> > hidtil. Men hun er først og fremmest interesseret i, at han lever op
> > til de aftaler, han har med barnet... om samvær.
>
> Men gør hun ham det forståeligt? Nu er det jo altid meget overfladisk,
> hvad vi får at vide i sådanne tråde, men spørgsmålet er, om der ikke er
> nogle ting, som de to parter bør tale om, så forventningerne er ens.
>
> Han virker jo umiddelbart indstillet på gerne at ville se barnet. Og så
> vidt jeg kunne forstå på et af dine tidligere indlæg, så har det netop
> været arbejdet, der har været undskyldningen. Og har han nu fået nyt
> arbejde, lyder det jo til, at der måske vil kunne ske noget nyt fremover.
>
> Min umiddelbare mening er, at man måske burde se tiden lidt an med det
> nuværende samvær sammenholdt med hans nye arbejde. Kan det fungere
> tilfredsstillende, kunne man hoppe til fifty-fifty-løsningen.
>
> Men i første omgang burde forældrene nok tale sammen, så de er enige om,
> hvad det indebærer, når faderen skal have barnet på samvær.

Netop. Lige præcis - det er ganske overfladisk hvad vi får afvide i
sådanne tråde.
Og på baggrund af de oplysninger, vi har fået om Far. er jeg forbavset
over eksempelvis dit ordvalg -

" arbejdet, der har været undskyldningen " eller denne perle - " Jeg
ville
personligt ikke gide bruge to sekunder på at forklare en far for
2.
gang, at han skal holde aftaler med sit barn."

Det er en massiv fordømmelse. Og på baggrund af hvad ?
Som pædagog på en døgninstitution eksempelvis er det skiftende vagter.
Ikke fra 08.00 til 16.00. Men døgnarbejde.
Weekendarbejde. Juleaften. Stedet lukker ikke, folkens.
Der er omlagte vagter i tide og utide pga sygdom mv. Der er uforudset
overarbejde pga unge eller børn, der har det vanskeligt. Pludseligt
opståede situationer. Sidst men ikke mindst kan man få omlagte vagter
og indkald. Pålagte vagter, som ved politi og andre tjenestemænd.

Vi aner intet om Mandens jobsituation. Og alligevel disse ord -
arbejdet, som undskyldning. Jeg gad personligt ikke sige det 2 gange
etc osv. En vis fleksibilitet kunne være ønskelig, hvis situationen er
sådan.
Ikke mindst af hensyn til barnet - og dets forhold til sin Far.

Venlig hilsen Bruun

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170299451.211251.144360@q2g2000cwa.googlegroups.com...

> " arbejdet, der har været undskyldningen "

Nej!

Som jeg helt nøgternt, og blottet for vurdering, skrev: arbejdet har været
FORKLARINGEN.

> " Jeg ville personligt ikke gide bruge to sekunder på at forklare en far
> for
> 2. gang, at han skal holde aftaler med sit barn."
> Det er en massiv fordømmelse.

Det er interessant, at du opfatter det som fordømmelse. Endda massiv.

Alternativet kan være, at man igen og igen forklarer faren, at han skal
overholde aftaler med barnet - og det vil i mine øjne være udtryk for, at
man ikke respekterer, at det faktisk er HANS beslutning, hvordan han vil
prioritere mellem arbejde og barn.

Han er helt normalt begavet og udmærket selv i stand til at vælge, hvordan
han vil prioritere. At han så måske prioriterer anderledes end du ville
gøre, anderledes end jeg ville gøre og anderledes end hans barns mor
ønsker - det er en anden sag.

> Som pædagog på en døgninstitution eksempelvis er det skiftende vagter.

Den omtalte far har også skiftende vagter. Har haft - og har stadig.

> En vis fleksibilitet kunne være ønskelig, hvis situationen er
> sådan.

Moren er særdeles fleksibel. Holst mente, hun måske er FOR fleksibel *S*

mvh. Lisbeth

---

On 1 Feb., 22:48, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i en meddelelsenews:1170366066.825606.6470@k78g2000cwa.googlegroups.com...
>
> > Den med, at det er " barnets ord " - den er sgu god. Det fremgår
> > ingensteder - før nu
>
> Og selvom du lagde en forbløffende masse i de citationstegn, faldt det dig
> ikke at spørge før du kom med forkerte gæt og skrev en længere smøre om
> korrekt brug af cituationstegn?
>
> Mvh. Lisbeth

---

On 1 Feb., 22:48, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i en meddelelsenews:1170366066.825606.6470@k78g2000cwa.googlegroups.com...
>
> > Den med, at det er " barnets ord " - den er sgu god. Det fremgår
> > ingensteder - før nu
>
> Og selvom du lagde en forbløffende masse i de citationstegn, faldt det dig
> ikke at spørge før du kom med forkerte gæt og skrev en længere smøre om
> korrekt brug af cituationstegn?
>
> Mvh. Lisbeth

Altså - jeg kunne være slem og spørge hvorfor det ikke er et citat fra
Lenin. He.

Den længere smøre var copypaste. Sekunder, du.

Jeg vil spørge dig. Har du bemærket spørgsmålstegnet ?
Som i -
Hvad insinuerer du ?

---

On Jan 31, 2:19 pm, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:

> Mor er indstillet på, at far gerne må have mere samvær med barnet! Men er
> usikker på, om han overholder aftalerne eller om det ender i flere aflyste
> aftaler, mere rod og flere frustrationer for barnet.

Hvis der er mulighed for at far aflyser aftalen, ville jeg slet ikke
informere barnet om at der var en aftale. Hvis far så kommer og henter
barnet er det jo blot en glædelig overraskelse, men hvis far
udebliver, er det bare business as usual.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:1170316453.198776.180740@k78g2000cwa.googlegroups.com...

> Hvis der er mulighed for at far aflyser aftalen, ville jeg slet ikke
> informere barnet om at der var en aftale.

Det er du nødt til i visse tilfælde.

Det er ikke rimeligt at sende en 4-5 årig i børnehave uden at fortælle det,
at det i dag bliver hentet af far og sover hos far. Eller hentet af
bedstemor, farfar, farmor, papfar/bonusfar eller mors veninde.

Der er også konsekvenser af aldrig at vide, hvem man hentes af i børnehaven.
Barnet er ved at være så stor, at det selv laver aftaler og lægger planer.

Mvh. Lisbeth

---

On Feb 1, 10:42 am, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Lars Hoffmann" <l...@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelsenews:1170316453.198776.180740@k78g2000cwa.googlegroups.com...
>
> > Hvis der er mulighed for at far aflyser aftalen, ville jeg slet ikke
> > informere barnet om at der var en aftale.
>
> Det er du nødt til i visse tilfælde.

Ja, det er ikke en nem situation.

> Det er ikke rimeligt at sende en 4-5 årig i børnehave uden at fortælle det,
> at det i dag bliver hentet af far og sover hos far.

Det er selvfølgelig rigtig nok, men kan du ikke som udgangspunkt
informere barnet op ad dagen, i stedet for at sige at far henter dig x-
gange om ugen. Således ved barnet at han/hun altid kan regne med at
det er mor der henter, men som bonus kan det til tider være far. Min
pointe er at der ikke er noget mere ødelæggende for tilliden end ikke
at kunne stole på en af sine forældre, og hvis intet er lovet er intet
brudt.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:1170324445.988784.55580@s48g2000cws.googlegroups.com...

> Det er selvfølgelig rigtig nok, men kan du ikke som udgangspunkt
> informere barnet op ad dagen, i stedet for at sige at far henter dig x-
> gange om ugen.

Bare lige for god ordens skyld.... det er ikke MIT barn. *S*
Jeg har heldigvis aldrig selv haft det problem. Jeg kender kun til
samværsaftaler der holder og overholdes.

> Således ved barnet at han/hun altid kan regne med at
> det er mor der henter, men som bonus kan det til tider være far.

Man kan indrette sig på mange måder, når en forælder ikke overholder aftaler
med barnet.

Før var det overladt til moren at forklare barnet, at far ikke kom. Nu får
faren lov til at forklare barnet det - og høre hende græde af skuffelse. Det
har vist hjulpet en del på hans trang til at aflyse.

Og eftersom han nu vil være MERE sammen med barnet, er det vel udtryk for,
at han prioriterer anderledes end hidtil!

> Min pointe er at der ikke er noget mere ødelæggende for tilliden end ikke
> at kunne stole på en af sine forældre, og hvis intet er lovet er intet
> brudt.

Jeg er enig.

Mvh. Lisbeth

---

On 1 Feb., 10:30, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i en meddelelsenews:1170299451.211251.144360@q2g2000cwa.googlegroups.com...
>
> > " arbejdet, der har været undskyldningen "
>
> Nej!
>
> Som jeg helt nøgternt, og blottet for vurdering, skrev: arbejdet har været
> FORKLARINGEN.

Blotte for vurdering og Nøternt. LOL - Rofl -

> > " Jeg ville personligt ikke gide bruge to sekunder på at forklare en far
> > for
> > 2. gang, at han skal holde aftaler med sit barn."
> > Det er en massiv fordømmelse.
>
> Det er interessant, at du opfatter det som fordømmelse. Endda massiv.
>
> Alternativet kan være, at man igen og igen forklarer faren, at han skal
> overholde aftaler med barnet - og det vil i mine øjne være udtryk for, at
> man ikke respekterer, at det faktisk er HANS beslutning, hvordan han vil
> prioritere mellem arbejde og barn.
>
> Han er helt normalt begavet og udmærket selv i stand til at vælge, hvordan
> han vil prioritere. At han så måske prioriterer anderledes end du ville
> gøre, anderledes end jeg ville gøre og anderledes end hans barns mor
> ønsker - det er en anden sag.
>
> > Som pædagog på en døgninstitution eksempelvis er det skiftende vagter.
>
> Den omtalte far har også skiftende vagter. Har haft - og har stadig.

Nå - kunne det så være ærlige forklaringer far disker op med eller er
tanken håbløst umuligt at forestille sig ?

> > En vis fleksibilitet kunne være ønskelig, hvis situationen er
> > sådan.
>
> Moren er særdeles fleksibel. Holst mente, hun måske er FOR fleksibel *S*

Holst skulle nok lige rumstrere lidt rundt med tænkeapperatet, du

> mvh. Lisbeth

Så intet herunder er negativt værdiladet ? Om fars ringe ansvarlighed
om hans intelligens etc ?

"når han
tilsyneladende ikke magter at holde den aftale, der allerede er?

Magter han det ikke ? Hvor ved du det fra ?

"Hun må stå fast og sige, at det er hans dag, og så må han få det til
at
fungere med barnet, selvom der lige dukker noget arbejde op.

Også selvom han risikerer at miste sit arbejde ?

"Hvordan får man en far til at hente et barn, hvis han ringer og
siger,
at han ikke kan få fri fra arbejde?

Tja. " man " kunne tage hans ord for pålydende, og hjælpe ham, så han
ikke mister sit job -

"Tjah ... man kunne jo sige: "Det bliver du nødt til - jeg er lige
stået
på toget til Århus" ...

Næe - nej. " man " sørger for at fyren måske mister sit arbejde -

"Eller man gør ham forståelig, at det altså er sidste gang, man
hjælper
ham, og at han fremover må sørge for at være der for sit barn, når
det
er meningen, han skal have barnet.

Så igen. Det er legalt, at bringe far ud i evt at risikere, at miste
sit job -

"Har moderen været alt for flink til at hjælpe faderen, når der lige
var
noget arbejde, så bliver det jo til en vane.

Ja - de skal vel helst ikke hjælpe hinanden, for at få det optimale ud
af situationen -
Hellere risikere, at han mister sit job -

"Det har du allerede skrevet en gang. Det er fuldstændig ligegyldig
for
denne diskussion, for det drejer sig ikke om ret eller pligt. Det
drejer
sig om ansvar.

Men Far har måske også et ansvar for ikke at være på kontanthjælp -

"Men denne far mener altså
ikke, at det kan være SÅ vigtigt.

Nej. Han mener det ikke er SÅ vigtigt. Hvor ialverden ved du det fra ?

"Moren kunne måske fratage ham samværet som reaktion - eller
reducerer
det til et minimum -

Ja. Frem med kniven, cut ned til et minimum. Skønt for barnet. Herligt
for far.

"Og så svært er det vel heller ikke for et voksent menneske at
forstå,
at aftaler med et barn skal overholdes, at det kræver pædagogiske
forklaringer og udskæringer at gøre en far det klart.

Gad vide hvilke pædagogiske forklaringer der skal til - her :-/

"Enten forstår han det. Eller også gør han ikke. Jeg ville
personligt ikke gide bruge to sekunder på at forklare en far for 2.
gang, at han skal holde aftaler med sit barn.

Verden er herlig enkel. Enten eller. Sort og hvid. Du gode og de onde.
Hjælp -


"når den ene part mener, at
aftaler kan ændres og aflyses efter hans behov mere end efter
barnets.

Hans behov for at passe og have et arbejde ?

"Lige nu er barnet indstillet på at være sammen med
far...... når han "ikke skal på arbejde".

I gåseøjne betyder at vi skal mistænkeliggøre far på, hvorvidt han nu
også skal passe sine arbejdsmæssige forpligtelser -
Eller om han skal ud og finde yngre kvinder

"Han er helt normalt begavet og udmærket selv i stand til at vælge

Så det er nødvendigt at understrege at fyren er normalt begavet. Tsk
tsk

Men ingen fordømmer Far - vel ?

Mand dog, kategorisk tænkning i sort og hvidt - enten / eller etc. Er
et begreb fra den kognitive psykologi.
Hvad tyder en anvendelse af kategorisk tænkning på ?

Der er en tænkning - der anvendes elsempelvis i en krigssituation.
Eller af stærkt religiøse mennesker.
Os og dem. Vor herre bevars.


Venlig hilsen Bruun

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170331086.252020.77570@m58g2000cwm.googlegroups.com...

> Blotte for vurdering og Nøternt. LOL - Rofl -

Ja

> Nå - kunne det så være ærlige forklaringer far disker op med

Ja. Som jeg skrev: arbejdet er forklaringen!

> Så intet herunder er negativt værdiladet ?

Aner det ikke. Er det ikke noget DU har digtet?

---

On 1 Feb., 19:00, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i en meddelelsenews:1170331086.252020.77570@m58g2000cwm.googlegroups.com...
>
> > Blotte for vurdering og Nøternt. LOL - Rofl -
>
> Ja
>
> > Nå - kunne det så være ærlige forklaringer far disker op med
>
> Ja. Som jeg skrev: arbejdet er forklaringen
>
>
> > Så intet herunder er negativt værdiladet ?
>
> Aner det ikke. Er det ikke noget DU har digtet?

Hvad er det - noget - du mener, jeg har digtet ?

Venlig hilsen Bruun

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170356375.142296.263120@a75g2000cwd.googlegroups.com...

> Hvad er det - noget - du mener, jeg har digtet ?

Jeg aner ikke, om du har digtet!

Der er tale om et rodet miks af sætninger, der så vidt jeg kan se er skrevet
af flere
forfattere. Det er langt fra det hele, jeg genkender. Du har formodentlig
sakset det et eller andet sted. Hvis du ikke selv har digtet en del af det?

---

On 1 Feb., 20:07, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJ...@hotmail.com> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i en meddelelsenews:1170356375.142296.263120@a75g2000cwd.googlegroups.com...
>
> > Hvad er det - noget - du mener, jeg har digtet ?
>
> Jeg aner ikke, om du har digtet!
>
> Der er tale om et rodet miks af sætninger, der så vidt jeg kan se er skrevet
> af flere
> forfattere. Det er langt fra det hele, jeg genkender. Du har formodentlig
> sakset det et eller andet sted. Hvis du ikke selv har digtet en del af det?

Jep. Der er et bredt udsnit fra hele tråden - Skrevet af flere, der -
i - blandt DIG
Du kan velsagtens genkende den del, du har skrevet - eller er det
noget vi skal håbe - at du kan

Jeg har så kommenteret på jeres enøjede optik, nedenfor hver enkelt.

Har du forstået tingene nu ?

Venlig hilsen Bruun

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1170357284.196074.260650@k78g2000cwa.googlegroups.com...

> Du kan velsagtens genkende den del, du har skrevet - eller er det
> noget vi skal håbe - at du kan

Det kan jeg sagtens.

> Jeg har så kommenteret på jeres enøjede optik, nedenfor hver enkelt.
> Har du forstået tingene nu ?

Det, som var ukendt for mig før, er det stadig.