Bad trygt i alt vand, excl. syrer&baser
Når en smule oldgammel MEGET FORTYNDET nedgravet kemi fra Århus
Universitets fabrik ved Harboøre Tange siver ud i det
hurtigtstrømmende Nordsø, så går kommunalpamperen på TV og siger, at i
mange år må der ikke bades. Et afskyeligt overbeskyttende menneskesyn
og menneskehad.
Når et Køgevandværk har fået påvist E.Coli bakterier dvs
afføringsforurening, så lyves at der er bevislig sundhedsfare, selv
ved badning. "Kun til toilet-udskyl må det bruges" tsk tsk.
Fjolserne har ikke fattet, at vor legeme har udrustet os med en
vandtæt læderhus som betyder at næsten enhver smittefarlig væske, som
kunne give diarre ved drikning, er totalt ufarlig, når ved svømning i
kontakt med huden.
1987-1995 legede jeg Homer Simpson og lod kvarterets og egne børn lege
og svømme i hjemmelavet svømmebassin i have og i min kælder. Det var
kun sjældent en lille professionel lettømmelig FætterBR-sag men oftest
en presenning støttet op af min murede haveterasse eller plastikkasser
i kælderen.
Når udendørs, så blev svømmeparadiset grønt af alger på et par uger,
og vi købte levende ål og guldfisk/slørhaler og fandt ud af , hvor
umuligt det er (incl i klart vand) at fange dem med hænderne - ikke "like
shooting fish in a barrel".
Nabobørn overrendte os, men en mor til et af dem, skammede mig ud, at
barnet efter en kort svømmetur efter en dag fik øjenproblemer - hvad
nok var løgn. Barnet selv erklærede nul problem, nul smerter, nul
ulyst, extrem lyst til fortsættelse.
Hvis jeg på spejdertur svømmede i andemad havde jeg aldrig øjen- eller
andre problemer af det, men hvis det var august og blågrønalger så
ville jeg holde hovedet over vandet eller lukke øjnene når jeg dykkede
og ikke lade evt hund hoppe i.
Stærke kemikaler kan ætse fx hvis over 1% syre i over en time - og
base især, men hvis dioxin eller lignende, ville næppe kunne opleves
skade, hvis så lav koncentration. Visse specielle små molekyler kan
vistnok trænge gennem huden fx flusssyre, men jeg kan ikke forestille
mig noget normalt incl ildelugtende industriudslip, der ville afholde
mig fra hurtigbadning, hvis så lave koncentrationer.
''
Connie Hedegårs indpakkede forbehold om hvad er diskuteret i "
årtier, nærmest i bogstaveligste forstand i årtier" er dybt
løgnagtige.
"Jeg spiser dioxin på mine cornflakes" skrev britisk forsker i New
Scientist ca 1988 og det ville jeg også turde, -
- og at lade fortyndede opløsninger incl af smittefarlige bakterier
gennemvæde min usårede hud, ville jeg ønske at nogen ville lave
væddemål med mig om
|