"Jan Selchau-Hansen" <mit_fornavn@mit_efternavn.dk> wrote in message
news:45abcb78$0$147$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej,
>
> Jeg har en dreng på 15 år.
> Han mor & jeg har aldrig boet sammen.
>
> Jeg har en helt normal samkvemsret, fastsat af Statsamtet.
> (hver 2. weekend osv. ..)
>
> I starten gik det også meget godt. Dog med stadig flere & flere pauser.
> Disse pauser har vel at mærke været hans mor's beslutning.
> Han/de trængte lige til ...
> Han/de havde lige brug for ...
> Han/de kunne ikke lige ...
> Han/de skulle lige ..
>
> De har "fået lov" af mig til at have disse "tiltrængte" pauser, da jeg har
> vurderet at tvang ikke ville hjælpe.
>
> Hver gang han/de var klar igen, var jeg også.
>
> Den seneste "pause" startede for 2½ år siden.
du skal jo huske på at der for dig er tale om samkvems _ret_.... dvs du har
ret til samkvem, men knægten har faktisk ikke pligt til at besøge dig, blot
fordi du har retten...
jeg synes det er stort af dig at give ham den space han har haft brug for
(og hans mor for den sags skyld).... og det skal du sku have ros for....
selvom det er hårdt nu....
problemet er så at når de unge mennesker rammer puperteten, så sker der
noget... både fysisk og mentalt... deres behov for forældrene, bliver MEGET
mindre og forældrenes behov kommer først laaaangt efter deres egne behov,
venner og skole.....
> Jeg har i den tid tigget og bedt om at genoptage samværet, men uden held.
> Nu er de signaler han sender (jeg kommunikerer stort set kun med ham selv
> nu), at han faktisk slet ikke har tid til at se mig.
> Han træner tirsdag/torsdag/fredag, laver lektier lørdag og spiller kamp
> søndag
> Jeg bor så langt væk at det ikke er muligt lige at "smutte" ned til en
> kamp.
> Det vil være en heldagstur, og han skal jo alligevel afleveres søndag, da
> han ikke kan nå at komme i skole mandag morgen.
> Fredag kan hen ikke komme, da han jo træner.
>
> Han har ikke nogen forslag til hvordan han kunne tænke sig vores
> fremtidige samvær.
jeg tror du er nødt til at møde ham hvor HAN er... ikke forvente at han
møder dig hvor du er...
hvis du altså forstår hvor jeg vil hen..
> Der er altså noget kedeligere her ude på landet, sammenlignet med Kbh.
> hvor alle hans venner også er.
>
> Hvad synes I jeg kan/skal gøre. Statsamtet er jo oplagt, men hvad får vi
> ud af det ? - har I prøvet, og med hvilket resultat ?
jeg tror ikke du vil få noget ud af det, i bedste fald bliver den planlagte
samkvem måske endda ophævet, når drengen bliver spurgt...
> P.S. Jeg er nu gift, og vi har 2 drenge (hans små ½brødre).
> Det er IKKE en option at flytte til Kbh.
mit råd.. besøg din søn på hans område... beslut dig feks for at du 2 gange
om året, tager en weekend til kbh for at tilbringe tiden sammen med din
søn.... aftal det med sønnen... deltag i træning, tilbring lørdag sammen med
at bowle, biftur, spisning og generel hyggeligt samvær, og tilbring søndag
med at se din søn spille kamp...
ja, det bringer dig væk fra din nuværende familie, men er den pris for høj,
i betragtning af at du ellers ikke ser din store dreng?
dernæst, hav tålmodighed... teenagere er egoister af natur, og det går over
en dag... bare rolig ;)
--
Knus,
Sabina