---

Jeg har lige hørt en stedfar beklage sig over, at hans børns bedstemor
ødelægger hans børn. Hendes "forbrydelse" er blandt andet, at hun nu for
tredie gang på tre måneder har haft den store med i biografen. "Ja, hvorfor
ikke?" spørger jeg så.

"Jamen hvad skal det til for?" indvender faren (stedfar til den store i
øvrigt!), som tilføjer, at han jo max. kommer i biffen en gang hvert halve
år, så hvad skal et barn så tit i biografen for?

Problemet er, at barnet er i en slags trodsalder og skælder sin mor og
stedfar ud.
De får blandt andet at høre, at de ikke er lige så søde, rare og sjove som
bedstemor. Og at de ikke giver lov til ting, som bedste giver lov til.
Stedfaren mener, at bedstemoren siger ja til ALT - og at hun derfor spolerer
ungerne.

Så nu vil stedfaren nægte bedstemoren at være rar ved børnene. Hun må ikke
gå i biffen så tit og hun må ikke købe så meget tøj til hans unger, som hun
gør. Og er hun på besøg hos familien, skal hun rette sig 100% efter hans
regler for børneopdragelse.

I mine ører er faren galt på den. Det lyder for mig som om han opfatter
forholdet til stedbarnet som en konkurrence og at han lader barnet være
dommeren.

Det hører med til historien, at barnets ægte farmor, farfar og far/stedmor
opfattes præcis ligedan - som mennesker der forkæler eller på anden måde
spolerer barnet.

Hvad synes I? Kan bedsteforældre overhovedet ødelægge forældres opdragelse?

Mine forældre gav min datter lov til ting, som jeg ikke gav hende lov til -
men det var og er min opfattelse, at bedsteforældre skal være sådan. Inden
for rimelighedens grænser. De er og skal være børnene luksus-forhold. Mine
forældre har givet min datter ting, jeg ikke haft råd til - og det har jeg
aldrig oplevet som et problem, men derimod som en hjælp. Og jeg har altid
ment, at hverdagens opdragelse hos mor og far ikke kan ødelægges af 2-3
månedlige besøg hos bedsteforældre. Uanset barnet så bliver snotforkælet.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4597ac1f$0$4161$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jeg har lige hørt en stedfar beklage sig over, at hans børns bedstemor
> ødelægger hans børn. Hendes "forbrydelse" er blandt andet, at hun nu for
> tredie gang på tre måneder har haft den store med i biografen. "Ja,
> hvorfor ikke?" spørger jeg så.
>
> "Jamen hvad skal det til for?" indvender faren (stedfar til den store i
> øvrigt!), som tilføjer, at han jo max. kommer i biffen en gang hvert halve
> år, så hvad skal et barn så tit i biografen for?
>
> At stedfaderen ikke gider at gå i biografen, har intet med barnets og
> bedstemoderens syst at gøre. Han går ud fra at alle mennesker har ens
> behov.
>
> Hvad synes I? Kan bedsteforældre overhovedet ødelægge forældres
> opdragelse?
>
Ja, jeg tror at bedsteforældre kan ødeløgge forældres opdragelse.
Forældrene skal, sammen, lave retningslinier for hvad de synes er
acceptabelt. Og barnet skal ikke have lov til at bruge det, at
bedstemoderen giver lov til mere, imod forældrene.
Forældrene, altså mor og stedfar, laver "reglerne".
Jeg selv glæder mig helt vildt til det bliver min tur, til at forkæle mine
børnebørn. Jeg vil ikke ødelægge dem. Men ja, lidt forkæles skal de da!



> Mvh. Lisbeth
>

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4597ac1f$0$4161$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Hvad synes I? Kan bedsteforældre overhovedet ødelægge forældres
> opdragelse?

Ikke hvis de har en sollid ballast med hjemmefra.

Det lyder som om barnet bliver centrum for en anden konflik -
svigersøn/svigermor-syndromet

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern* 2ma2prikdk> skrev i en meddelelse
news:4597c80a$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en
> meddelelse news:4597ac1f$0$4161$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
>> Hvad synes I? Kan bedsteforældre overhovedet ødelægge forældres
>> opdragelse?
>
> Ikke hvis de har en sollid ballast med hjemmefra.
>
> Det lyder som om barnet bliver centrum for en anden konflik -
> svigersøn/svigermor-syndromet
>
> Jeg er enig. Ballast hjemmefra inkluderer også, at mor og stedfar er
> fælles om beslutninger. Barnet skal ikke involveres i alle beslutninger.
> De små, ja, de store nej. Det er for stort et ansvar for barnet. Dejligt
> med en rar bedstemor, som viser respekt for forældrenes valg.
Nøjagtigt som, hvis du har en hund, der ikke må tigge ved bordet, så må ens
gæster, selvfølgelig, respektere dette.. Det er lidt det samme.


>

---

"TAK" <T@AK> skrev i en meddelelse
news:4597cb6d$0$8694$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Nøjagtigt som, hvis du har en hund, der ikke må tigge ved bordet, så må
> ens gæster, selvfølgelig, respektere dette.. Det er lidt det samme.

Jeg er enig med dig, men så vidt jeg har forstået konflikten, så handler det
egentlig ikke om, at bedstemoren gør noget, som forældrene forbyder. Såsom
at fodre hunden ved bordet. Så havde svigersønnen vel forbudt det for længe
siden?

Det handler vist mere om, at barnet er begyndt at sammenligne forældrene med
andre - og nu føler stedfaren så vist, at han ikke slår til. Hans forklaring
er i hvert fald, at det er irriterende at høre på barnets påstand om, at han
og barnets mor gør det forkerte, mens bedstemoren gør det rigtige. Og først
da er det blevet forkert, hvad bedstemoren gør.

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4597ce27$1$4173$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "TAK" <T@AK> skrev i en meddelelse
> news:4597cb6d$0$8694$edfadb0f@dread14.news.tele.
>
> Det handler vist mere om, at barnet er begyndt at sammenligne forældrene
> med andre - og nu føler stedfaren så vist, at han ikke slår til. Hans
> forklaring er i hvert fald, at det er irriterende at høre på barnets
> påstand om, at han og barnets mor gør det forkerte, mens bedstemoren gør
> det rigtige. Og først da er det blevet forkert, hvad bedstemoren gør.
>
>
Det handler om forældrenes fælles foldning / beslutning, og så, at andre
skal respektere denne.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern* 2ma2prikdk> skrev i en meddelelse
news:4597c80a$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...

> Det lyder som om barnet bliver centrum for en anden konflik -
> svigersøn/svigermor-syndromet

Bortset fra, at det ikke kun er svigermoren, der kritiseres for at være
årsag til stedfarens problemer. Det gør jo også barnets rigtige
farmor/farfar/far. Det er i overvejende grad "de andre", der er årsagen.
Altså ikke kun svigermor.

Bedstemor/farmor/farfar forkæler for meget, synes han.
Barnets far er derimod for slap, mener han.

Og kvartettens måder at tackle barnet på gjort barnet uopdragent og
problematisk, er hans konklusion.

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4597ce27$0$4173$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Det lyder som om barnet bliver centrum for en anden konflik -
>> svigersøn/svigermor-syndromet
>
> Bortset fra, at det ikke kun er svigermoren, der kritiseres for at være
> årsag til stedfarens problemer. Det gør jo også barnets rigtige
> farmor/farfar/far. Det er i overvejende grad "de andre", der er årsagen.
> Altså ikke kun svigermor.
>
> Bedstemor/farmor/farfar forkæler for meget, synes han.
> Barnets far er derimod for slap, mener han.
>
> Og kvartettens måder at tackle barnet på gjort barnet uopdragent og
> problematisk, er hans konklusion.

Aah, overså at det var stedfar.

Det er jo altid nemt at kritisere andre, når man ikke selv føler man slår
til, sikkert kombineret med at han føler sig lidt udenfor?

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern* 2ma2prikdk> wrote in
news:4597c80a$0$49198$14726298@news.sunsite.dk:

>
> "Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en
> meddelelse news:4597ac1f$0$4161$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
>> Hvad synes I? Kan bedsteforældre overhovedet ødelægge forældres
>> opdragelse?
>
> Ikke hvis de har en sollid ballast med hjemmefra.
>
> Det lyder som om barnet bliver centrum for en anden konflik -
> svigersøn/svigermor-syndromet
>
>
>
>

Mit umiddelbare svar er : NEJ!

Mine tre piger skulle i så fald være ødelagt af forkælelse af deres
bedsteforældre...

Børn kan altså godt finde ud af de forskellige regler der er hos
bedsteforældre/forældre/venner osv.

Ex: Hos bedsteforældre må børnene gerne sidde på køkkenbordet, når der
laves mad. Det må de altså ikke hjemme hos forældrene. Børnene er klar
over dette, og sidder ikke på bordene hjemme.

Er børnene hos bedsteforældrene sammen med forældre, er det
bedsteforældrenes "regler" der gælder og omvendt. Forældrene skal så ikke
"blande" sig i opdragelsen dér, og i den omvendte situation..er
bedsteforældrene på besøg hos børnebørn og deres forældre, så er det
forældrene der bestemmer. Her er ingen forvirrede børn, og børnene ved
hvem de skal rette sig efter.

At bedsteforældre gerne vil forkæle deres børnebørn er da ganske
naturligt, og en del af det forhold der skabes mellem børnebørn og
bedsteforældre.

I mine ører lyder det også mere som om at stedfaderen vil bestemme alt,
og at det kun er hans ord der er lov. Børn skal have et frirum for
forældres opdragelse, og det har de oftest hos bedsteforældrene.

Hvis bedsteforældre virkelig skulle ødelægge en given opdragelse, så må
der da vitterlig være mange forældre rundt omkring, som er ødelagt af
forkælelse

/Milea

---

"Milea @hotmail.com>" <mileamillz<REMOVE> skrev i en meddelelse
news:Xns98AAA15469E6Dmileamillzhotmailcom@62.243.74.162...
> "ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern* 2ma2prikdk> wrote in
> news:4597c80a$0$49198$14726298@news.sunsite.dk:
>
>>
>> "Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en
>> meddelelse news:4597ac1f$0$4161$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>
>>> Hvad synes I? Kan bedsteforældre overhovedet ødelægge forældres
>>> opdragelse?
>>
>> Ikke hvis de har en sollid ballast med hjemmefra.
>>
>> Det lyder som om barnet bliver centrum for en anden konflik -
>> svigersøn/svigermor-syndromet
>>
>>
>>
>>
>
> Mit umiddelbare svar er : NEJ!
>
> Mine tre piger skulle i så fald være ødelagt af forkælelse af deres
> bedsteforældre...
>
> Børn kan altså godt finde ud af de forskellige regler der er hos
> bedsteforældre/forældre/venner osv.
>
Enig. Men børn kan også godt fornemme, hvornår de kan udnytte situationen.
Og her ser det ud som om, at barnet skaber splid, ved at begynde at
sammenligne bedsteforældre med forældre. - Til egen vinding!


>
>

---

"TAK" <T@AK> skrev i en meddelelse
news:4597d170$0$92443$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Enig. Men børn kan også godt fornemme, hvornår de kan udnytte
> situationen. Og her ser det ud som om, at barnet skaber splid, ved at
> begynde at sammenligne bedsteforældre med forældre. - Til egen vinding!

Det tror jeg da også, at barnet gør. Det forsøger jo at manipulere sig til
fordele - til at overtale forældrene.

Men helt ærligt. Det er da forældrenes opgave at gennemskue og tackle sådan
noget!

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4597d4c9$0$4166$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "TAK" <T@AK> skrev i en meddelelse
> news:4597d170$0$92443$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>> Enig. Men børn kan også godt fornemme, hvornår de kan udnytte
>> situationen. Og her ser det ud som om, at barnet skaber splid, ved at
>> begynde at sammenligne bedsteforældre med forældre. - Til egen vinding!
>
> Det tror jeg da også, at barnet gør. Det forsøger jo at manipulere sig til
> fordele - til at overtale forældrene.
>
> Men helt ærligt. Det er da forældrenes opgave at gennemskue og tackle
> sådan noget!
JA DA !

---

TAK wrote:

> Enig. Men børn kan også godt fornemme, hvornår de kan udnytte
> situationen. Og her ser det ud som om, at barnet skaber splid, ved at
> begynde at sammenligne bedsteforældre med forældre. - Til egen
> vinding!

Jeg har altså også kendt eksempler på, at en bedstemor bevidst undergravede
forældrenes opdragelse ved altid at give barnet medhold og fortælle det, at
forældrene var "onde", når de forbød barnet et eller andet.

Jeg er selv bedstefar og kan godt se fra den side, at man somme tider kan
være dybt uenig i den måde ens børn opdrager børnebørnene på, men man må
fandeme være loyal i den situation. Hvis man virkelig synes, det er slemt,
kan man påtale det for forældrene, men ALDRIG i barnets påhør.

Per V.


--
It's hard to be a nissemand.

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:45985c91$0$176$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> TAK wrote:
>
>> Enig. Men børn kan også godt fornemme, hvornår de kan udnytte
>> situationen. Og her ser det ud som om, at barnet skaber splid, ved at
>> begynde at sammenligne bedsteforældre med forældre. - Til egen
>> vinding!
>
> Jeg har altså også kendt eksempler på, at en bedstemor bevidst
> undergravede forældrenes opdragelse ved altid at give barnet medhold og
> fortælle det, at forældrene var "onde", når de forbød barnet et eller
> andet.
>
> Jeg er selv bedstefar og kan godt se fra den side, at man somme tider kan
> være dybt uenig i den måde ens børn opdrager børnebørnene på, men man må
> fandeme være loyal i den situation. Hvis man virkelig synes, det er slemt,
> kan man påtale det for forældrene, men ALDRIG i barnets påhør.
>
> Per V.
>
>
> --
> It's hard to be a nissemand.
hørt!

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:45985c91$0$176$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...


> Jeg har altså også kendt eksempler på, at en bedstemor bevidst
> undergravede forældrenes opdragelse ved altid at give barnet medhold og
> fortælle det, at forældrene var "onde", når de forbød barnet et eller
> andet.

Den slags gælder jo begge veje - og ikke kun mellem forældre/bedsteforældre,
men også mellem forældre, søskende, kolleger, venner o.a. Det er vel helt
normal og sund adfærd at undlade at bagtale andre?

Kommer til at mindes filmen Savannah (med Nick Nolte og Barbara Streisand
som psykolog), hvor moren vist nok - med børnene på enmandshånd - forsøgte
at bilde dem alle ind, at de hver især var hendes yndlingsbarn. Og de DE TO
ANDRE ikke var nær så gode børn. (Husker jeg forkert?)

Mit barns far og jeg har (så vidt jeg ved og fornemmer) altid været loyale
overfor hinanden. Ikke kun at hensyn til den anden, men sørme da også af
egoistiske årsager. Jeg tror ikke at man som mor vinder noget ved at bagtale
barnets far overfor barnet.

Men jeg har fint kunnet forklare min datter, at regler sagtens kan være
forskellige i forskellige hjem - uden nødvendigvis at være forkerte nogen af
stederne. Der kan være gode grunde til, at man har forskellige regler og
stiller forskellige krav.

> Jeg er selv bedstefar og kan godt se fra den side, at man somme tider kan
> være dybt uenig i den måde ens børn opdrager børnebørnene på, men man må
> fandeme være loyal i den situation. Hvis man virkelig synes, det er slemt,
> kan man påtale det for forældrene, men ALDRIG i barnets påhør.

Det skal endog være virkelig slemt, vil jeg mene, før man påtaler det
overfor hinanden. I modsat fald vil jeg mene, at man må respektere
forskellighederne. Når de blot ikke er til direkte skade for barnet.

Mvh. Lisbeth

---

> Hvad synes I?

hvis man som i vores tilfælde mener man kun kan være rar med slik og ens
barn i forvejen har vægtproblemer - så er bunden lagt til storkonflikt skal
jeg lige hilse og sige.... hvor går grænsen?
--
sniper_Nolight

---

"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4597d9cb$0$39985$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Hvad synes I?
>
> hvis man som i vores tilfælde mener man kun kan være rar med slik og ens
> barn i forvejen har vægtproblemer - så er bunden lagt til storkonflikt
> skal jeg lige hilse og sige.... hvor går grænsen?
> --
> sniper_Nolight
>At se ignnem fingrene med et barns overvægt er OMSORGSSVIGT!!

---

"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4597d9cb$0$39985$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> hvis man som i vores tilfælde mener man kun kan være rar med slik og ens
> barn i forvejen har vægtproblemer - så er bunden lagt til storkonflikt
> skal jeg lige hilse og sige.... hvor går grænsen?

Det vil jeg også mene. Hvis der er tale om ting, som objektivt set kan være
til skade, så synes jeg det er klart, at grænserne skal respekteres. Jeg har
dog ikke indtryk af, at det er sådanne ting, det drejer sig om.

---

> Det vil jeg også mene. Hvis der er tale om ting, som objektivt set kan
> være til skade, så synes jeg det er klart, at grænserne skal respekteres.
> Jeg har dog ikke indtryk af, at det er sådanne ting, det drejer sig om.

nej det kan godt være jeg lige er lidt off... kom bare lge til at tænke på
min evige 'svigersøn-svigermor-kamp' om sønnikes sunhedstilstand der faktisk
har resulteret i at han ikke har overnattet hos hende i mange år... men hun
ville bare ikke respektere hvad både jeg og hendes egen datter sagde, eller
jo... det ville hun, men hun havde altid liige 'misforstået' hvad det
egentlig liiige var han måtte få... osv. osv. laaaang historie jeg ikke vil
kede jer med en gang til. - long story short - ingen passen hos mormor mere.

jeg har læst tråden igen og kan godt se det er lidt andre problemstillinger
du har rejst.
--
sniper_Nolight

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> wrote in
news:4597ac1f$0$4161$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:

> Hvad synes I? Kan bedsteforældre overhovedet ødelægge forældres
> opdragelse?

Bestemt.

Det er min erfaring at de voksne der omgås ens barn/børn (forældre,
bedsteforældre, børnepassere, lærere, pædagoger), skal være enige i de
*overordnede* retningslinier for opdragelsen. Altså, man slår ikke på
andre, menneskesyn, religion og hvad man ellers synes er vigtigt. Derfor
er det også vigtigt at man ikke finder den institution/skole med de
bedste faciliteter, men den institution der passer bedst til ens syn på
børneopdragelse og til ens barn.

At der så gælder individuelle regler for mindre vigtige ting, det kan
børn sagtens håndtere. Her hjemme er måltider et samlingspunkt for
familien. Vi planlægger dem så de ikke forstyrrer f.eks. børnetime osv.,
for de er helliget familien og fælles samværd. Hos mine svigerforældre er
det stik modsat. Min svigerfar har altid indtaget morgenmad med dagens
avis og aftensmad foran TV nyheder. Så mine unger får lov til at læse,
lege eller hvad de nu har lyst til. Når de er hos dem. De kan de sagtens
holde adskilt.

Men selvfølgelig kan der opstå situationer hvor de voksne er nødt til at
håndtere en problemstilling hos/omkring barnet. Her er samarbejde
nøgleordet men selvfølgelig har forældrene veto. Naturligvis bør de
snakke med de øvrige voksne om hvad problemet er, hvordan det udarter sig
og hvad man har tænkt sig at gøre. Naturligvis bør man lytte til de
øvrige voksnes evt. kommentarer og indvindinger. De kender jo *også*
børnene.

Men beslutningen om hvordan et problem håndteres er alene forældrenes.

Så kan man jo diskutere hvad problemet er eller om det overhovedet
handler om børnene.

Umiddelbart synes jeg det er synd at frarøve børn deres hyggestunder med
andre voksne, tilsyneladende fordi forældrene er jaloux. Jeg ville søge
dybere efter hvad problemet egentlig er.

---

"Kent Oldhøj" <kent@FJERNESoldhoj.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns98ABC6DD3ED3Bkentoldhoj@oldhoj.dk...

> Det er min erfaring at de voksne der omgås ens barn/børn (forældre,
> bedsteforældre, børnepassere, lærere, pædagoger), skal være enige i de
> *overordnede* retningslinier for opdragelsen.

Det er jeg ikke sikker på, at jeg er enig med dig i.
Jeg tror faktisk, at børn KAN finde ud af at håndtere forskellige regler og
normer. Men jeg medgiver gerne, at vi sikkert godt kan finde nogle områder,
hvor for voldsom forskellighed nok vil være forvirrende for barnet.

På den anden side kender jeg en del, der i mine øjne havde haft godt af et
erfare, at der ER andre regler og normer end dem, de er opdraget med hjemme.
Kendte eksempelvis engang en stor knægt, der helst seriøst mente, at der kun
var én måde diverse retter kunne laves på - og det var hans mors måde.
Hendes metoder og måder var de rigtige. Alle andre variationer kom bag på
ham - og var forkerte. Puttede hans mor ikke løg i frikadeller, så var det
forkert at putte løg i frikadeller. Og hans mor lavede Stjerneskud på ristet
franskbrød, så min version på butterdejskal var forkert. Hans mor puttede
ikke gulerødder i gullasch, så min version var forkert. Hans forældre hældte
ikke champagne i juicen nytårsmorgen, så min vane var forkert *S* Behøver
jeg tilføje, at han var meget lidt åben for nye ting? *S*

Den knægt havde slet og ret, tror jeg, været udsat for alt for megen
konformitet og ensartethed i sin barndom. Han kunne virkelig blive oprigtigt
forbløffet over "andre måder". Nogle gange ligefrem fornærmet over
forskellighed/anderledeshed.

> Altså, man slår ikke på andre, menneskesyn, religion og hvad man ellers
> synes er vigtigt.

Men hvad menneskesyn og religion angår er der jo store forskelle.
Jeg er vokset op i et ikke-religiøst hjem, men kom meget hos en familie, der
var Jehovas Vidner. Og det var virkelig en øjeåbner for mig, med de store
forskelle der var på min venindes og min virkelighed. Jeg mener, det har
været en fordel, at jeg har oplevet så store forskelligheder fra jeg var
helt lille.

> Derfor er det også vigtigt at man ikke finder den institution/skole med de
> bedste faciliteter, men den institution der passer bedst til ens syn på
> børneopdragelse og til ens barn.

Hmmmm.... er ikke (mere) sikker på, at det er så fandens vigtigt. Da jeg
selv skulle vælge skole til min datter troede jeg det! *S*

> At der så gælder individuelle regler for mindre vigtige ting, det kan
> børn sagtens håndtere.

Men kan man blive enige om, hvad der er småting og hvad der er afgørende
vigtigt? Mon ikke det i sig selv kan forårsage mange konflikter?

Er det vigtigt at sige tak for mad til forældre/bedsteforældre, når man har
spist?
Er det vigtigt at man spiser pænt med kniv og gaffel og at man ikke smasker?
Er det vigtigt at man spiser ved spisebordet, sammen?
Er det vigtigt, at man ikke diskuterer og er vildt uenige?

Etc.

> Men beslutningen om hvordan et problem håndteres er alene forældrenes.

Hvad så hvis forældre og bedsteforældre er uenige om, hvordan et hysterisk
anfald skal tackles? Jeg ved, at i det konkrete tilfælde mener stedfaren, at
et ordentligt møgfald med en markant irettesættelse og ind på værelset er
den rette løsning. Bedstemor vil derimod snakke roligt med barnet om, hvad
der er årsag til barnets reaktion - og stedfaren mener, at hendes metoder er
lige med at pylre og forkæle = spolere barnet.

> Så kan man jo diskutere hvad problemet er eller om det overhovedet
> handler om børnene.

Jeg gætter på (fornemmer), at det i stor udstrækning handler om stedfarens
selvværd. Han stoler måske ikke helt på sine evner til at tackle pigens
anfald og bliver pissed over, at pigen udpeger sin bedstemor som
"konkurrencens vinder".

> Umiddelbart synes jeg det er synd at frarøve børn deres hyggestunder med
> andre voksne, tilsyneladende fordi forældrene er jaloux. Jeg ville søge
> dybere efter hvad problemet egentlig er.

Men den slags er jo svært, hvis faren har besluttet, at problemet ligger
begravet hos de andre!

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen skrev:
> Jeg har lige hørt en stedfar beklage sig over, at hans børns bedstemor
> ødelægger hans børn. Hendes "forbrydelse" er blandt andet, at hun nu for
> tredie gang på tre måneder har haft den store med i biografen. "Ja, hvorfor
> ikke?" spørger jeg så.
>
> "Jamen hvad skal det til for?" indvender faren (stedfar til den store i
> øvrigt!), som tilføjer, at han jo max. kommer i biffen en gang hvert halve
> år, så hvad skal et barn så tit i biografen for?

uha lyder lidt misundelig den stedfar *SS*. Måske han skulle inviteres
med næste gang.

> Problemet er, at barnet er i en slags trodsalder og skælder sin mor og
> stedfar ud.
> De får blandt andet at høre, at de ikke er lige så søde, rare og sjove som
> bedstemor. Og at de ikke giver lov til ting, som bedste giver lov til.
> Stedfaren mener, at bedstemoren siger ja til ALT - og at hun derfor spolerer
> ungerne.

Jamen det er da en uskreven regle at bedsteforældre skal forkæle. Det
er da deres ret hvis du spørger mig. Hos os er forkælelsere dog ikke
materialtistiske men forkælelse i for af gode oplevelser. Der bages og
investeres masser af tid. Staffeliet findes frem - og hun har sit eget
lille malerforklæde med ærmer(hun er 20 mdr) og så går det ellers
løs. Der bages pandekager over bål. Picnic i skoven. etc etc. Et
dejligt åndehul og vi tigger nogen gange om vi må komme med, for det
er også et åndehul for os.

> Så nu vil stedfaren nægte bedstemoren at være rar ved børnene. Hun må ikke
> gå i biffen så tit og hun må ikke købe så meget tøj til hans unger, som hun
> gør. Og er hun på besøg hos familien, skal hun rette sig 100% efter hans
> regler for børneopdragelse.

Her vil jeg give ret, Man blander sig ikke i andres opdraglesesmetoder
i barnets eget hjem.
Men på hjemmebane selvfølgelig. Børn kan sagtens skelne mellem havd
de må hjemme som ude. Bare se på feks dagpleje og hjem. Der er helt
andre regler.

> I mine ører er faren galt på den. Det lyder for mig som om han opfatter
> forholdet til stedbarnet som en konkurrence og at han lader barnet være
> dommeren.
>
> Det hører med til historien, at barnets ægte farmor, farfar og far/stedmor
> opfattes præcis ligedan - som mennesker der forkæler eller på anden måde
> spolerer barnet.
>
> Hvad synes I? Kan bedsteforældre overhovedet ødelægge forældres opdragelse?

Så skal det virkelig være greælt og næsten hver dag i barnets eget
hjem. Dvs at bedsteforældre prøver at overtage opdragelsen i barnets
eget hjem. Ellers mener jeg godt børn kan skelne afhængigt af hvor de
er henne. De er sikkert ikke de første forældre der har fået at vide
at bedstemor er sødere. Eller mor er sødere. De kan da også finde
på at så splid mellem forældre. Men det er andre forædre kommet
igennem så det gør de nok også. Opdragelsen kommer jo primært
hjemmefra.

LN

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4597ac1f$0$4161$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

De kan sagtens ødelægge barnets opdragelse, hvis de fastholder
retningslinier som er markant anderledes end forældrene. Der er dog vide
rammer for, hvornår at grænsen for, hvornår de er ødelæggende opnås.

Har de foreksempel et regelsæt, som er anderledes i deres hus end i
forældrenes hus, så er det i orden. Børnene lærer at opføre sig forskelligt
alt efter, hvor de fysisk er. Hvad der ikke er i orden, er hvis
bedsteforældrene vil pådutte forældrene bedsteforældrenes husregler.

Når ungerne er hjemme, så er det regelsæt, som familien lever efter, som
gælder uanset hvem som er på besøg. Dvs. i mit hus, gælder min husstands
regler. Det skal gæsterne acceptere.

Hvad bedsteforældrene inviterer barnet til udenfor hjemmet, er
bedsteforældrenes problem, blot at de ikke gør væsentlig forskel (hvilket
kan være problem i de indviklede familiemønstre vi har idag.).

Dog vil jeg foretrække at de ikke medbringer gaver til børnene hver gang at
de kommer. Børn har ikke godt af at blive begavet hver eneste gang at de er
ude og handle, eller folk kommer på besøg. Så hellere en belønning for en
navngiven indsats (Gode karakterer i skolen eller et opnået resultat ved en
fritidsaktivitet.).

Jeg kan ikke se, hvad en sølle biograf-tur ekstra eller to pr. halvår skulle
skade. Det var noget andet, hvis det var en ugentlig tilbagevendende
begivenhed.

--
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
http://www.center-validering.dk/aboutdenmark.htm
http://blog.myspace.com/covergaard3650
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"
"Om 2006 - Evigt ejer du kun det, som du har mistet."

---

"Carsten Overgaard" <info@carstenovergaard.dk> wrote in
news:459a689f$0$49200$14726298@news.sunsite.dk:

> Jeg kan ikke se, hvad en sølle biograf-tur ekstra eller to pr. halvår
> skulle skade. Det var noget andet, hvis det var en ugentlig
> tilbagevendende begivenhed.

Jeg har svært ved at se hvordan selv en ugentlig biograftur med en
bedsteforældre kan være skadelig.

Nogen gange skal man overveje HVORFOR man siger nej, inden man siger det.
Måske er der ikke nogen fornuftig grund

Jeg oplever selv tit at grunden egentlig er "sådan gjorde man ikke da jeg
var barn" når jeg spørger mig selv, og det er jo noget pjat.

---

"Kent Oldhøj" <kent@FJERNESoldhoj.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns98AD86BDAD23Dkentoldhoj@oldhoj.dk...

> Jeg har svært ved at se hvordan selv en ugentlig biograftur med en
> bedsteforældre kan være skadelig.

Min fornemmelse er, at det dybest set handler om stedfarens manglende
erfaring med selv at have omsorgsfulde bedsteforældre - og hans deraf
manglende indsigt i, at forældre ofte tager de sure hverdagsagtige
skænderier/diskussioner/beslutninger, som bedsteforældre ikke behøver tage i
nær samme grad, fordi de ikke er børnenes opdragere.

Så i stedfarens øjne står bedsteforældrene for luksus og forkælelse, som han
ikke kan matche - men som han heller ikke SKAL kunne matche. Og når så ungen
oven i købet har den frækhed at udpege bedsteforældrene som vindere i
konkurrencen om at være det bedste frirum, så føler han vist, at han ikke
kan måle sig.

Problemet er vel, at han heller ikke SKAL måle sig med bedsteforældrene! Han
burde nok hellere måle sig med sin egen søster/svogers situation. Eller
andre forældre. Men det viser sig så, at han heller ikke har venner, der har
børn, så hans erfaring med børn, børneopdragelse og hvad deraf følger, er
ganske beskeden.

Set med mine øjne svarer hans sammenligning til at måle et privat køkken i
forhold til en gourmet-restaurant.

> Nogen gange skal man overveje HVORFOR man siger nej, inden man siger det.
> Måske er der ikke nogen fornuftig grund

I dette tilfælde siger han nej, fordi han synes det betyder, at barnet
forkæles i urimelig og skadelig grad.

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> wrote in
news:459bc141$0$4153$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:

>> Jeg har svært ved at se hvordan selv en ugentlig biograftur med en
>> bedsteforældre kan være skadelig.

> Min fornemmelse er, at det dybest set handler om stedfarens manglende
> erfaring med selv at have omsorgsfulde bedsteforældre

Min kommentar var mere en generel betragtning - jeg kan virkelig ikke se
hvad en biograftur med bedsteforældre kan skade. Andre ting i relation til
biografturen kan være skadelige (usunde slikvaner, uheldige filmvalg,
osv.), men så må man adressere dem.

Fuldstændig som du også gør med trådens eksempel: Det er (nok) ikke
bedsteforældrenes forkælelse der er problemet, men nærmere et for os ukendt
problem hos stedfaderen.

---

"Kent Oldhøj" <kent@FJERNESoldhoj.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns98AD86BDAD23Dkentoldhoj@oldhoj.dk...
> "Carsten Overgaard" <info@carstenovergaard.dk> wrote in
> news:459a689f$0$49200$14726298@news.sunsite.dk:
>
>
>
> Nogen gange skal man overveje HVORFOR man siger nej, inden man siger det.
> Måske er der ikke nogen fornuftig grund
>
> Jeg oplever selv tit at grunden egentlig er "sådan gjorde man ikke da jeg
> var barn" når jeg spørger mig selv, og det er jo noget pjat.

Enig.
Netop fordi, der var rigtig mange ting, jeg ikke havde mulighed for eller
fik lov til, glæder jeg mig til at kunne sørge for, at mine børnebørn får
disse muligheder.
Men, det skal mest være i form af oplevelser. Noget af det, jeg stadig
husker, som værende dejligt, var når min mormor tog ludospillet frem. Bare
sidde der og hygge sig med hende. Jeg kan stadig huske, hvordan hun sagde,
når hun blev slået hjem. Det er 26 år siden hun døde.
Men, man må holde forældrenes holdninger i tankerne.
Med venlig hilsen