---

Orden og statussymboler gør syg

Man skal have så meget orden i sagerne
at man kan finde sine ting, men alt for ofte er systemer med
alt-på-rette-plads et tomt statussymbol, som afleder interessen fra
det væsentlige.



Jeg beundrede min bror engang han havde indrettet sig "som en pilot i
et cockpit med alt inden for rækkevidde på sin arbejdsplads ved
skrivemaskinen og telefonen" og da jeg siden hørte om
plejehjemspatienter, der glemmes i sele på toilettet og dør, fordi
plejer en hel nat ikke husker, at han har hængt konen op at skide, så
har jeg ofte tænkt hvor slemt det må være at være sengebunden, og om
ikke ergonomi og fornuft kan gøre det helt mere acceptabelt.



Hvis man glemmer alt om æstetik, og lader emballager fra
supermarkedsvarerne man spiser blive liggende på et stort bord ved
siden af sengen, så kan man finde egnet plast at skide i og pisse i,
og når man så bekvemmer sig ud i køkkenet og ud i haven(eller har
besøg af en hjælper, der klarer det) så placeres ekskrementerne
uskadeligt, evt hælder urin i køkkenvasken, og en lort i et
karrysalatplastbæger som har låg på, og smides i affaldsposen kan godt
ligge en uge i et køkken uden af afgive lugt.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Hvis sådan "system i rodet" blev anbefalet af hjemmehjælpere, der
søgte at gøre sig unødvendige, ville mange gamle få en god hobby at
udvikle og forbedre og blive selvhjulpene, hvilket giver selvtillid,
og det gør sund.

At være slave af andres normer, gør syg.

At turde nøgenhed er at turde ærlighed, og det her foreslåede MOD TIL
FORNUFT udspringer af oplysningstidens (fx. Kants) og de gamle romeres
slogan VOV AT VIDE.



Et af Grimms eventyr lader et barn ynkes over at bedstefar ikke må
spise ved bordet men kun i køkkenet, fordi han spilder på dugen, og
barnet fabrikerer et TRUG

( i stil med husdyrenes)

så familieoverhovedet igen kan være med i fællesskabet.

Hjælp til gamle - og til børn - er ikke at ansætte personale men at
stimulere til selvhjulpenhed