---

Jeg stødte for nylig på et voksent menneske, der ikke overhovedet er i stand
til at læse et kort. Vedkommende er bilist, men færdes helst ikke uden for
sin egen by - på grund af problemer med at finde vej!

Det forfærdede mig, at man kan være så hjælpeløs. Jeg sagde det ikke højt,
men har på fornemmelsen, at selv et barn relativt nemt kan lære af læse et
kort og finde vej. Så jeg har besluttet at min fem-årige "co-driver" skal
lære at være kortlæser. Hun kan betjene alle de knapper og dimzer i bilen,
der ikke har noget med kørslen af gøre, så på køreture er det hende, der
passer temperatur, radio, dvd, luftkanalers retning etc. Nu må det være på
tide, at repertoiret udvides *S*

Når hun kender vejen til målet, har hun ingen problemer med at dirigere mig
på selv meget lange køreture: "Kør til venstre dernede" og "Nu skal du køre
til højre." Så jeg vil mene, at hun er klar til næste skridt til at blive en
dygtig stifinder.

Kender nogen af jer bøger, der er velegnede til at lære børn den kunst at
læse kort og finde vej. Det behøver jo ikke være en decideret børnebog. Men
måske bare en af de mest simple kortbøger uden alt for mange (overflødige)
symboler - så hun eksempelvis kan trænes i at hjælpe med at finde ruten fra
en by i Danmark til en anden.

Mvh. Lisbeth

---

Hej Lisbeth!

Hvad skal man med kort, når man har GPS?

Jeg kunne forstille mig et færdselskort vil være godt, fordi det giver et
overordnet overblik. Og så kan man bruge en kortbog som giver et mere
detaljeret overblik hvis det ønskes over fx en bestemt del af ruten.

Det store færdseslkort fylder jo en del for et barn at sidde med i bilen når
det er foldet helt ud. Men hvis jeg skal køre langt laver jeg en overordnet
ruteplan hjemmefra ved at placere en lineal på det udfoldede kort, for at
finde de hovedpunkter der er for ruten.

Når du har dem, er det herefter nemt at finde de veje der vil være mest
optimale. Jeg tror tiden du bruger sammen med barnet til at lave
ruteplanlægning inden I kører er godt givet ud, så vil det også være nemmere
for hende at finde ud af kortet når I sidder i bilen.

Men jeg har ikke lige nogen specielle kort eller bøger jeg vil anbefale
udover et ganske almindeligt udfoldeligt færdselskort, og den detaljerede
fra Aschehougs forlag, som blot hedder "Færdselskort - Danmark 1:200.000"
Der kommer en ny udgave hvert år.

God fornøjelse!

PS: Personligt ville jeg ikke kunne undvære et færdselskort. Jeg synes ikke
GPS giver det fornødne overblik.

Hilsen
Peter

---

Peter Løhde Svarre wrote:

> PS: Personligt ville jeg ikke kunne undvære et færdselskort. Jeg synes ikke
> GPS giver det fornødne overblik.

Det er vel heller ikke formålet med en GPS.

---

"Peter Løhde Svarre" <svarre69@mali.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4559229d$0$924$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Hvad skal man med kort, når man har GPS?

GPS er for mænd (der ikke tør spørge om vej)! *S*

Sidste jeg kørte efter sådan en gik det rasende galt. Vi skulle ud på
Djursland. JEG kendte vejen, men chaufføren var så stolt at sin splinternye
firmabil med GPS at han nægtede at køre efter mine anvisninger. Er du tosset
nogle omveje vi tog *S*

På et tidspunkt leder GPS'en os væk fra landevejen - ind på en sidevej for
seks-syv kilometer længere fremme at føre os ud på landevejen igen. Sådan
cirka 1 km fra, hvor vi forlod den. Han påstod, at det gik galt fordi
GPS-stemmen er en kvindes. Og kvinder kan jo ikke finde vej, hævdede han
*GGG*

> Når du har dem, er det herefter nemt at finde de veje der vil være mest
> optimale. Jeg tror tiden du bruger sammen med barnet til at lave
> ruteplanlægning inden I kører er godt givet ud, så vil det også være
> nemmere for hende at finde ud af kortet når I sidder i bilen.

Det tror jeg du har ret i! Og jeg tror jeg vil prøve at begynde med ruter
hun kender og har kørt flere gange. Vejen fra Århus til Randers kender hun
ganske godt. Måske det vil hjælpe hende at få en velkendt rute overført fra
sit hoved til et kort.

> God fornøjelse!

Takker. Glæder mig til at blive bekræftet i, at selv et barn kan lære det
*S*

> PS: Personligt ville jeg ikke kunne undvære et færdselskort. Jeg synes
> ikke GPS giver det fornødne overblik.

Jeg er helt enig *S*

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> GPS er for mænd (der ikke tør spørge om vej)! *S*

Som en af mine bekendte sagde, så er GPS for ægtepar, der gerne vil
redde deres ægteskab. Som han sagde: havde de ikke købt en GPS, var de
nok gået fra hinanden, for var der noget, der kunne få dem til at
skændes, så var det, når de skulle finde vej.

> Sidste jeg kørte efter sådan en gik det rasende galt. Vi skulle ud på
> Djursland. JEG kendte vejen, men chaufføren var så stolt at sin splinternye
> firmabil med GPS at han nægtede at køre efter mine anvisninger. Er du tosset
> nogle omveje vi tog *S*
>
> På et tidspunkt leder GPS'en os væk fra landevejen - ind på en sidevej for
> seks-syv kilometer længere fremme at føre os ud på landevejen igen. Sådan
> cirka 1 km fra, hvor vi forlod den. Han påstod, at det gik galt fordi
> GPS-stemmen er en kvindes. Og kvinder kan jo ikke finde vej, hævdede han
> *GGG*

Deri har du sikkert ret. Jeg har tit været passager i biler med
navigationssystemer, og mit indtryk er, at de er ganske pålidelige og
finder den korteste (hurtigste) vej. Indimellem er de dog lidt for gode
og vil have folk ned af veje, der i virkeligheden viser sig mere at være
et hjulspor end en egentlig vej.

Skal man tit steder hen, hvor man ikke har været tidligere, kan en GPS
være ganske nyttig. Navnlig idet den kan bringe en helt frem til
adresse. De fleste af os kan nok finde fra Århus til Randers uden kort
og GPS, men skal vi dernæst finde frem til en adresse på en eller anden
obskur villavej i Randers, så findes der næppe noget bedre end en GPS.

---

> De fleste af os kan nok finde fra Århus til Randers uden kort og GPS, men
> skal vi dernæst finde frem til en adresse på en eller anden obskur
> villavej i Randers, så findes der næppe noget bedre end en GPS.

Jo en navigator / codriver (der så kan bruge kort/gps/lokalkendskab) Et
menneske er nu bedre til at vurdere forhold og time "ordre".

Men vi har i bilen også et Færdselskort i 1:200000 og det har vores søn på
snart 6 stor fornøjelse af at vi kigger i. Både med hvor vi har været og
hvor vi skal hen.

/A - med GPS

---

Hej Lisbeth!

Djursland og GPS hænger absolut ikke sammen!! *SS* Min kærestes familie har
sommerhus ved Bønnerup strand. Selvom vi har været der flere gange nu,
lykkes det os alligevel mindst engang i løbet af ferien at fare vild
derovre, og vi
må finde et fikspunkt vi kender. Mest fordi vi tror vi ved mere end GPS'en,
fordi hvis man følger den, skal den nok lede én frem til målet, men det er
ikke altid den mest logiske - som du også selv har erfaret. *S*

Det skal så også lige tilføjes at min stedsans ligger på et niveau, hvor man
kan fare vild i en telefonboks.

Hilsen
Peter

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Kender nogen af jer bøger, der er velegnede til at lære børn den kunst at
> læse kort og finde vej. Det behøver jo ikke være en decideret børnebog. Men
> måske bare en af de mest simple kortbøger uden alt for mange (overflødige)
> symboler - så hun eksempelvis kan trænes i at hjælpe med at finde ruten fra
> en by i Danmark til en anden.

Start med nogle små og simple kort. Det kan være kortet i
lokaltelefonbogen over jeres lokalområde. Tag nogle gåture i skoven med
et skovturskort i hånden.

At læse et kort kræver noget tilvænning, og mit indtryk er, at mange
børn har svært ved at se forbindelse mellem en tegning og virkeligheden.
En grund er måske også, at de ikke helt har tålmodigheden og interessen.
Det kræver noget øvelse, så har hun lysten til det, kan det sagtens lade
sig gøre. Men start i det små.

---

"Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:455986d9$0$166$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det kræver noget øvelse, så har hun lysten til det, kan det sagtens lade
> sig gøre. Men start i det små.

Hun går i hvert fald meget op i at være til hjælp, når vi kører. Vil gerne
være med i det - holder øje med, hvor vi kører, når vi kører UD. For at se,
om hun kan vende ruten om, når vi skal tilbage. Og det kan være svært!

Hendes interesse kommer (tror jeg) ikke mindst af, at jeg bestræber mig på
at involvere hende aktivt: "Tror du vi skal til højre eller venstre nu". og
"Var det henne ved den gård vi drejede fra, da vi kørte hjemmefra".

Hun er meget optaget af trafikskilte. Kender motorvejsskilte. Fortæller jeg
hende, hvilken afkørsel vi skal af ved, holder hun øje og siger til, at "nu
er der 1000 meter til du skal dreje af" - og "NU skal du dreje".

Hun ved, hvilke hastigheder man må køre med hvor - og tjekker på mit
display, at jeg overholder reglerne *S* Hun holder øje med, om jeg må
overhale og hun ved tilige, hvornår den slags er farligt - at jeg ikke må
gøre det lige før et sving og ikke på vej op af bakke.

Så hun er faktisk meget interesseret i at køre bil. Men hun var heller ikke
ret meget over et år, før hun første gang sad på skødet af mig og "styrede
bilen". (På en meget stille og meget lang stillevej med bump og ingen
sideveje!) Da hun var tre kunne hun reelt styre bilen og blinke rigtigt af,
når vi skulle dreje. Da hun var fire, kunne hun dreje bilen ind i en
parkeringsbås.

Hun bliver Formel-1 kører, når hun bliver stor! *S*

Og ovenstående er ikke fortalt for at prale (ikke kun!) - men også for at
fortælle, at der kan komme en hel del ud af at involvere sit barn aktivt i
køreture.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Så hun er faktisk meget interesseret i at køre bil. Men hun var heller ikke
> ret meget over et år, før hun første gang sad på skødet af mig og "styrede
> bilen". (På en meget stille og meget lang stillevej med bump og ingen
> sideveje!)

Suk.

> Hun bliver Formel-1 kører, når hun bliver stor! *S*

Hvis hun bliver så stor.

---

"Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:45598fc9$0$177$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Suk.

*S*

> Hvis hun bliver så stor.

Det er ikke godt at vide. Men hvis ikke, så har hun haft det sjovt indtil
da.

Mvh. Lisbeth