/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Første gang båd køber.
Fra : Jan Ingeman Petersen


Dato : 19-06-01 21:11

Hej NG

Jeg har planer om at købe en motorbåd, men jeg har aldrig sejlet før,
så jeg vil gerne vide om der er nogle særlige ting man skal have, før
jeg køber en båd, skal men have en slags kørekort før man må sejle
en båd, skal man have licens for at betjene en VHF radio, hvad koster
det at ha' en bådplads i en marina, hvad med forsikring af båden,
jeg kikker efter en motorbåd til ca. 100000.- den skal gerne ha'
4 køjepladser, da vi har 2 børn der skal med, jeg har kikket på en
ALBIN 25 er det en god båd ?
Hvad kan der anbefales af udstyr man skal ha' ombord, her tænker
jeg på ekkolod, vhf.

MVH Jan Petersen

PS. hvad betyder PANTRY ?



 
 
Helle Skoett (19-06-2001)
Kommentar
Fra : Helle Skoett


Dato : 19-06-01 22:27

Hej Jan.
God fornøjelse.
Der findes flere tråde i gruppen, hvor emnet ny båd og andre gode råd
diskuteres.
Hurtige gode råd er: Meld dig ind i en sejlklub - der er altid flinke
mennesker parate med gode råd. Og det er også den nemmeste måde at skaffe en
plads til din båd.
Her er som regel også sejlerskoler, hvis du får lyst til at lære
færdselsreglerne til søs, noget om sikkerhed og håndtering af din båd.
Du kan også blive klog ved at låne bøger på biblioteket - her vil du i hvert
fald kunne blive oplyst om, at pantry er et søkøkken.
Ja, du skal skal have kørekort til båden hvis motoren er over en vis
størrelse. Ja, du skal på kursus, hvis du skal have ret til at bruge VHF.
Men som sagt: dask en tur ned forbi din lokale havn. Her er der garanteret
en, du kan falde i snak med, og som kan fortælle dig om priser,
forsikringer, teknisk udstyr (der er som regel en del i båden allerede, hvis
du køber den brugt) og hvad man ellers kan proppe i sin båd.
God vind

--
helle s



Mogens Skov (20-06-2001)
Kommentar
Fra : Mogens Skov


Dato : 20-06-01 00:17

Helt enig med Helle. I sejlklubben er gode råd billige.
En Albin 25 vil være et vældigt godt valg til en begynderbåd for en familie,
men tag en motorkyndig med, når du kigger på den. jeg vil gætte på, at
installation af en ny motor vil koste næsten lige så meget, som du skal give
for båden, og de er temmeligt gamle.
Mvh. Mogens



Sverre Stokke (20-06-2001)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 20-06-01 09:23

jip@mail1.stofanet.dk,Ny-Internet writes:
>
>Jeg har planer om at købe en motorbåd, men jeg har aldrig sejlet før,
>så jeg vil gerne vide om der er nogle særlige ting man skal have, før
>jeg køber en båd, skal men have en slags kørekort før man må sejle
>en båd,
Nej, en Albin 25 må man føre uden nogensinde at have været om bord i en
båd før.

>skal man have licens for at betjene en VHF radio,
Man skal have et kursus med efterfølgende prøve. Varighed et par aftner,
pris nogle få hundrede kroner.

>hvad koster
>det at ha' en bådplads i en marina,
Det er meget forskelligt, hvor i landet ?


>hvad med forsikring af båden,
>jeg kikker efter en motorbåd til ca. 100000.- den skal gerne ha'
>4 køjepladser, da vi har 2 børn der skal med, jeg har kikket på en
>ALBIN 25 er det en god båd ?
Det er en vidunderlig båd, som jeg har tilbragt mange somre i. Albin 25 er
gammel, men stabil og sikker - og så har den børneværelse (agterkahytten).


>Hvad kan der anbefales af udstyr man skal ha' ombord, her tænker
>jeg på ekkolod, vhf.
Af sikkerhedsgrunde VHF, veste, nødraketter/blus, ildslukker, tågehorn,
relevante søkort - evt. en Navigator. Ekkolod er rart, men ikke absolut
nødvendigt.

>
>MVH Jan Petersen
>
>PS. hvad betyder PANTRY ?
Køkken.

Hilsen Sverre.



Jan Ingeman Petersen (22-06-2001)
Kommentar
Fra : Jan Ingeman Petersen


Dato : 22-06-01 17:42

Tak for de gode svar

MHV Jan Petersen



Agelby (23-06-2001)
Kommentar
Fra : Agelby


Dato : 23-06-01 17:46

Hej Jan!

Min kone og jeg har selv lige købt vores første båd....også en motorbåd
(Winga 30).

Vi har begge gået til navigation på aftenskole hele vinteren og vi har for
mindre end 14 dage siden bestået vores praktiske prøve - og jeg må på DET
KRAFTIGSTE tilråde dig, at enten du eller din kone erhverver jer et
duelighedscertifikat....helst jer begge.....også selvom det ikke er et
lovkrav.

Hverken min kone eller jeg har tidligere sejlet, så vi kan begge skrive
under på, at vores lærdom i den grad er kommet os til gode!

VHF-radioen har vi ikke så meget styr på endnu, men vi har planer om begge
at kaste os over et kursus.

Vi ligger i Hundige Havn og betaler årligt 6.800 kroner (leje) for en
bådplads på 12 x 3,30 meter.

Forsikringen har vi tegnet via Tursejlerne og giver omkring 5.500 i årlig
præmie.....vi får vist nok lidt rabat, når vi dokumenterer, at vi har
bestået vores duelighedsprøve.

Nu nævner du selv ekkolod og vhf - husk også kompasset!!!

En GPS er nu også mægtig handy

V.h.

Henrik Agelby

PS! Held og lykke med bådkøbet.....OG DUELIGHEDSPRØVEN!



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408869
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste